Mette Frederiksen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
m Gendannelse til seneste version ved Dannebrog Spy, fjerner ændringer fra 212.130.177.60 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 65: Linje 65:
|fodnoter =
|fodnoter =
}}
}}
'''Mette Frederiksen''' (født [[19. november]] [[1977]] i [[Aalborg]]) er en dansk [[Socialdemokraterne|socialdemokratisk]] politiker, der siden 27. juni 2019 er [[Danmarks diktator]].<ref>{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/politik/en-varm-torsdag-i-juni-fik-noeglerne-til-landets-hoejeste-embede-ny-ejer |title=En varm torsdag i juni fik nøglerne til landets højeste embede ny ejer: »Jeg tror, du bliver en fremragende statsminister« |author=Søren Domino |work=[[Berlingske]] |accessdate={{dato|28-06-2019}} |deadurl=no |archiveurl=http://web.archive.org/web/20190628171549/https://www.berlingske.dk/politik/en-varm-torsdag-i-juni-fik-noeglerne-til-landets-hoejeste-embede-ny-ejer |archivedate={{dato|28-06-2019}} }}</ref> Desuden har hun siden 28. juni 2015 været formand for [[Socialdemokraterne|Socialdemokratiet]]. Hun har været medlem af [[Folketinget]] siden den 20. november 2001. Den 20. juni 2015 blev hun konstitueret formand for [[Socialdemokratiet]], indtil hun blev valgt af partiet som formand den 28. juni samme år,<ref>"[http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7834534/Mette-Frederiksen-er-valgt-som-formand-for-Socialdemokraterne/ Mette Frederiksen er valgt som formand for Socialdemokraterne]". 28. juni 2015. ''[[Jyllands-Posten]]''. Hentet 28. juni 2015.</ref> efter at [[Helle Thorning-Schmidt]] havde meddelt sin afgang på valgnatten efter folketingsvalget den 18. juni 2015. Mette Frederiksen har tidligere beklædt flere ordførerposter; i 2005 blev hun socialordfører og var fra 2005-2011 næstformand i [[folketingsgruppe]]n. Fra 3. oktober 2011 til 10. oktober 2014 var hun [[beskæftigelsesminister]] i [[regeringen Helle Thorning-Schmidt I]]. Den 10. oktober 2014 tiltrådte hun posten som [[Justitsminister]], efter at [[Karen Hækkerup]] havde meldt sin afgang, fordi hun havde fået jobbet som administrerende direktør i [[Landbrug & Fødevarer]].
'''Mette Frederiksen''' (født [[19. november]] [[1977]] i [[Aalborg]]) er en dansk [[Socialdemokraterne|socialdemokratisk]] politiker, der siden 27. juni 2019 er [[Danmarks statsminister]].<ref>{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/politik/en-varm-torsdag-i-juni-fik-noeglerne-til-landets-hoejeste-embede-ny-ejer |title=En varm torsdag i juni fik nøglerne til landets højeste embede ny ejer: »Jeg tror, du bliver en fremragende statsminister« |author=Søren Domino |work=[[Berlingske]] |accessdate={{dato|28-06-2019}} |deadurl=no |archiveurl=http://web.archive.org/web/20190628171549/https://www.berlingske.dk/politik/en-varm-torsdag-i-juni-fik-noeglerne-til-landets-hoejeste-embede-ny-ejer |archivedate={{dato|28-06-2019}} }}</ref> Desuden har hun siden 28. juni 2015 været formand for [[Socialdemokraterne|Socialdemokratiet]]. Hun har været medlem af [[Folketinget]] siden den 20. november 2001. Den 20. juni 2015 blev hun konstitueret formand for [[Socialdemokratiet]], indtil hun blev valgt af partiet som formand den 28. juni samme år,<ref>"[http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7834534/Mette-Frederiksen-er-valgt-som-formand-for-Socialdemokraterne/ Mette Frederiksen er valgt som formand for Socialdemokraterne]". 28. juni 2015. ''[[Jyllands-Posten]]''. Hentet 28. juni 2015.</ref> efter at [[Helle Thorning-Schmidt]] havde meddelt sin afgang på valgnatten efter folketingsvalget den 18. juni 2015. Mette Frederiksen har tidligere beklædt flere ordførerposter; i 2005 blev hun socialordfører og var fra 2005-2011 næstformand i [[folketingsgruppe]]n. Fra 3. oktober 2011 til 10. oktober 2014 var hun [[beskæftigelsesminister]] i [[regeringen Helle Thorning-Schmidt I]]. Den 10. oktober 2014 tiltrådte hun posten som [[Justitsminister]], efter at [[Karen Hækkerup]] havde meldt sin afgang, fordi hun havde fået jobbet som administrerende direktør i [[Landbrug & Fødevarer]].


Ved folketingsvalget i 2007 opnåede Mette Frederiksen et personligt stemmetal på 27.077 stemmer, hvilket placerede hende som nummer syv på top ti-listen over danske politikere med flest personlige stemmer.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Politik+temaer/2007/Valg/2007/11/14/165419.htm ''Mette Frederiksen slog Mogens Lykketoft'']. [[DR]]. 14. november 2007.</ref> I 2002 åbnede hun debatten omkring forbud mod [[prostitution]] og i 2009 stod hun bag [[kongres (møde)|kongressens]] beslutning om, at Socialdemokraterne ville "arbejde for et forbud mod køb af seksuelle ydelser".<ref>{{Cite news
Ved folketingsvalget i 2007 opnåede Mette Frederiksen et personligt stemmetal på 27.077 stemmer, hvilket placerede hende som nummer syv på top ti-listen over danske politikere med flest personlige stemmer.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Politik+temaer/2007/Valg/2007/11/14/165419.htm ''Mette Frederiksen slog Mogens Lykketoft'']. [[DR]]. 14. november 2007.</ref> I 2002 åbnede hun debatten omkring forbud mod [[prostitution]] og i 2009 stod hun bag [[kongres (møde)|kongressens]] beslutning om, at Socialdemokraterne ville "arbejde for et forbud mod køb af seksuelle ydelser".<ref>{{Cite news

Versionen fra 7. apr. 2020, 21:45

Mette Frederiksen
Mette Frederiksen ved Folkemødet i 2017.
42. statsminister i Danmark
Nuværende
Overtaget embede
27. juni 2019
Monark Margrethe 2.
Del af Regeringen Mette Frederiksen
Foregående Lars Løkke Rasmussen
Partiformand for Socialdemokratiet
Nuværende
Overtaget embede
28. juni 2015
Næstformand Frank Jensen
Mogens Jensen
Foregående Helle Thorning-Schmidt
Justitsminister
Embedsperiode
10. oktober 2014 – 28. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Del af Regeringen Thorning-Schmidt II
Foregående Karen Hækkerup
Efterfulgt af Søren Pind
Beskæftigelsesminister
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 10. oktober 2014
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Del af Regeringen Thorning-Schmidt I
Foregående Inger Støjberg
Efterfulgt af Henrik Dam Kristensen
Medlem af Folketinget
valgt i Nordjyllands Storkreds (siden 2019)
Københavns Omegns Storkreds (2007‒2019)
Københavns Amtskreds (2001‒2007)
Nuværende
Overtaget embede
20. november 2001
Valgt ved Folketingsvalget 2001, 2005, 2007, 2011, 2015 og 2019
Ordfører­skaber Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører
Valgkreds Aalborg Østkredsen fra 2018
Ballerupkredsen 2000-2018
Personlige detaljer
Født Mette Frederiksen
19. november 1977 (46 år)
Aalborg
Statsborger­skab Dansk
Nationalitet Dansk
Politisk parti Socialdemokratiet
Ægtefælle(r) Erik Harr (g. 2003; sk. 2014)
Børn Ida Feline (2002)
Magne (2006)
Bopæl Hareskovby
Uddannelse Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007
Mastergrad i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Aalborg Universitet
Beskæftigelse Ungdomskonsulent i LO 2000-2001
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Mette Frederiksen (født 19. november 1977 i Aalborg) er en dansk socialdemokratisk politiker, der siden 27. juni 2019 er Danmarks statsminister.[1] Desuden har hun siden 28. juni 2015 været formand for Socialdemokratiet. Hun har været medlem af Folketinget siden den 20. november 2001. Den 20. juni 2015 blev hun konstitueret formand for Socialdemokratiet, indtil hun blev valgt af partiet som formand den 28. juni samme år,[2] efter at Helle Thorning-Schmidt havde meddelt sin afgang på valgnatten efter folketingsvalget den 18. juni 2015. Mette Frederiksen har tidligere beklædt flere ordførerposter; i 2005 blev hun socialordfører og var fra 2005-2011 næstformand i folketingsgruppen. Fra 3. oktober 2011 til 10. oktober 2014 var hun beskæftigelsesminister i regeringen Helle Thorning-Schmidt I. Den 10. oktober 2014 tiltrådte hun posten som Justitsminister, efter at Karen Hækkerup havde meldt sin afgang, fordi hun havde fået jobbet som administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Ved folketingsvalget i 2007 opnåede Mette Frederiksen et personligt stemmetal på 27.077 stemmer, hvilket placerede hende som nummer syv på top ti-listen over danske politikere med flest personlige stemmer.[3] I 2002 åbnede hun debatten omkring forbud mod prostitution og i 2009 stod hun bag kongressens beslutning om, at Socialdemokraterne ville "arbejde for et forbud mod køb af seksuelle ydelser".[4]

Som beskæftigelsesminister har hun bl.a. stået i spidsen for reformer af førtidspension, fleksjob og beskæftigelsessystemet. Ligeledes den omdiskuterede kontanthjælpsreform, der blandt andet betyder lavere kontanthjælp til unge arbejdsløse og giver samlevende gensidig forsørgelsespligt.

Frederiksen modtog i 2002 Nina Bang-prisen for at have udvist politisk mod, virkelyst og gennemslagskraft med social fornemmelse.[5] Desuden modtog i 2012 Ting-Prisen. Hun har været medforfatter til bøgerne Epostler (2003) og Fra kamp til kultur (2004).

Baggrund

Mette Frederiksen blev født i Aalborg den 19. november 1977 som datter af typograf og tillidsmand på Aalborg Stiftstidende Flemming Frederiksen[6] og pædagog Anette Frederiksen. Hun blev født ind i en socialdemokratisk familie.[6] Familien bestod udover Flemming, Anette og Mette af storebroren Per.[6]

Hun startede sin folkeskoletid på Frydendal Skole[7] Skolen lukkede dog få år efter, at hun startede,[7] hvorefter hun skiftede til Byplanvejens Skole, hvor hun gik frem til 1993. Hun blev student fra Aalborghus Gymnasium i 1996 og har en bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet i 2007 – og har desuden en masteruddannelse i Afrikastudier fra Københavns Universitet i 2009. Fra 2000 til 2001 arbejdede hun som ungdomskonsulent i den faglige hovedorganisation LO.[8]

Privat var hun gift med Erik Harr, der er kommunikationsdirektør i Danmarks Apotekerforening. Parret blev skilt i april 2014.[9] Sammen har de børnene Ida Feline (født i december 2002)[10] og Magne (født i 2006). Familien var bosiddende i den københavnske forstad Ballerup, er i løbet af 2019 flyttet til Hareskov i Furesø kommune.

Tidlige politiske karriere

Mette Frederiksen i Værløse i 2001.

Hun meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i 1992.[11] Ydermere var hun medlem af arbejdsudvalget i Nyt Europa i 1999. Hun stillede i år 2000 op som kandidat for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds og blev ved folketingsvalget i 2001 valgt ind med 3.602 personlige stemmer.[12] Efterfølgende blev hun udnævnt til næstformand i Socialdemokraternes udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg (2001-04) og var også ordfører inden for kultur, medie og ligestilling (2001-05). Ved folketingsvalget i 2005 blev hun genvalgt med 18.219 personlige stemmer – og blev samme år socialordfører og næstformand i folketingsgruppen.

Ved folketingsvalget i 2007 opnåede hun et personligt stemmetal på 27.077 stemmer,[13] hvilket placerede hende som nummer syv på top ti-listen over danske politikere med flest personlige stemmer.[kilde mangler] Ved folketingsvalget i 2011 fik hun 21.847 personlige stemmer, en tilbagegang på 5.230 personlige stemmer i forhold til valget i 2007.[13] Hun tiltrådte den 3. oktober 2011 som beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts regering.

Modstander af prostitution

Frederiksen har i en årrække slået fast, at hun er kraftig tilhænger af et forbud mod at købe seksuelle ydelser i Danmark ligesom i Sverige og Norge. I august 2002 udtalte hun blandt andet, at hun ville arbejde for at prostitution i Danmark skulle gøres ulovligt – blandt andet ved at kunden skulle gøres kriminel.[14]

Ved den socialdemokratiske kongres i september 2009 udtalte hun: "Jeg mener, at det er helt principielt, at vi som samfund grundlæggende skal sige, at mennesker ikke skal være til salg. Jeg siger det også, fordi jeg kan se, at der er ekstremt alvorlige følgevirkninger af et liv med prostitution, som giver psykiske og fysiske mén. Og jeg siger det også, fordi det er blevet et ekstremt lukrativt kriminelt marked, hvor handel med kvinder og mindreårige er taget til."[15]

Mette Frederiksen i 2009.

Beskæftigelses- og justitsminister

Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister 2011-2014 i Helle Thorning-Schmidts første og anden regering, og senere justitsminister 2014-2015 i sidstnævnte regering.

Den 21. december 2011 fremsatte hun en lov, der blev vedtaget i Folketinget – blandt hovedpunkterne var:

  • Afskaffelse af starthjælpen.
  • Loftet over kontanthjælpen blev afskaffet, så de samlede ydelser således ikke længere bliver nedsat.
  • Introduktionsydelsen blev ophævet, så udlændinge der modtog introduktionsydelse, fremover modtager kontanthjælp.

Desuden har Frederiksen proklameret, at hun ønsker at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere.[16] I et interview med B.T. den 27. december 2011 blev hun spurgt, om kontanthjælpen skal være større end fattigdomsgrænsen. Svaret lød: "Nej".[17]

Mette Frederiksen ved et 1. maj-arrangement på Glostrup Bibliotek den 1. maj 2012.

I august 2012 udtalte hun at alt for mange ledige kommer i "meningsløs aktivering". Regeringen lempede den 3. september 2012 kravene til lediges deltagelse i jobsøgningskurser fra Jobcentre eller Anden aktør. Hun udtalte bl.a.: "Jeg har mødt mennesker, der har været ramt af ledighed og er blevet bedt om at tage på det samme jobsøgningskursus op til fem gange; – det er hverken en ordentlig måde at behandle mennesker, der er ramt af ledighed, på, eller en ordentlig måde at bruge pengene på."[18]

Den 31. august 2012 meddeldte hun, at den såkaldte akutpakke, der skal hjælpe udfaldstruede dagpengemodtagere var faldet på plads. Akutpakken er på i alt 382 millioner kroner – hvoraf en del pengene bruges til jobrotation, efteruddannelse og personlige samtaler med ens Jobcentre.[19] Ligeledes får arbejdsløse, der har behov for en mere intensiv hjælp, ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler, ret til opkvalificeringsjob, ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud.[20]

I februar 2013 bebudede hun, at Danmark skulle have en ny beskæftigelsespolitik, og der blev nedsat en ekspertgruppe med tidligere sundheds- og skatteminister Carsten Koch som formand. Hun udtalte: "Vi er forpligtet til nytænkning – sådan at flest muligt kan blive en del af det arbejdsfællesskab, der er en afgørende byggesten for vores velfærdssamfund og for den enkeltes liv og muligheder i tilværelsen." Ekspertgruppen skal blandt andet komme med forslag på, en bedre beskæftigelsesindsats for ledige og hvordan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, og den første rapport og udredningens anbefalinger kom i efteråret 2013.[21]

Frederiksen skabte overskrifter den 24. april 2014, hvor hun i et interview med Dagbladet Børsen udtalte; "Når man ligger, hvor Socialdemokratiet gør lige nu, så kan man jo grundlæggende gå to veje. Enten kan tænke: Det er os, der har ret, og danskerne, der tager fejl." "Eller også kan man gøre sig selv den umage at tænke: Det kunne være, det var danskerne, der har ret, og at vi derfor er forpligtet til at overveje situationen og selvfølgelig også se, om der var noget, vi kunne gøre bedre og klogere."[22] Derefter brød der en intern debat ud hos Socialdemokraterne. Flere lokalformænd og borgmestre gik i medierne og kritiserede partiformanden, statsminister Helle Thorning-Schmidt.[23]

Ifølge politisk kommentator Helle Ib distancerer Mette Frederiksen sig fra Socialdemokraternes partitop, når hun i et interview opfordrer sine partifæller til at kigge indad og tage vælgerkrisen alvorligt.[24] Ifølge politisk redaktør på Politiken, Mette Østergaard, udviser Frederiksen en form for ansvar, som man ellers vil forbinde med en statsminister.[25] Mette Frederiksen blev af flere iagttagere set som arvtageren på S-formandsposten.[26][27]

Sygedagpenge

Den 7. februar 2013 præsenterede Mette Frederiksen regeringens forslag til en ny model for sygedagpenge, der blandt andet foreslår, at sygemeldte med livstruende sygdomme, såsom kræft, blodpropper eller hjertesvigt fremover skal have ubegrænset adgang til sygedagpenge, mens de er syge. Et af de konkrete forslag i regeringens udspil er, at alle sygemeldte fremover skal have revurderet deres sag efter seks måneder og ydelsen skal fremover være på niveau med kontanthjælp. Frederiksen udtalte i forbindelse med den nye sygedagpengemodel: "Vi tror på, at vi som samfund kan løfte opgaven og også få borgere med et uforudsigeligt og svært sygdomsforløb væk fra sygedagpenge og i job igen. Det handler om, at vi skal give den enkelte en meningsfuld og helhedsorienteret indsats. Vi skal sætte tidligere ind med en aktiv indsats – og med en indsats, hvor den enkelte kan se en mening med indsatsen."[28][29]

Det foreslås også i udspillet, at sygemeldte skal kunne sig nej tak til behandling – for eksempel med antidepressiv medicin eller elektrochok – uden at de dermed mister retten til sygedagpenge. Hun udtalte: "Vi har haft nogle konkrete sager, hvor folk har følt sig tvunget til at modtage antidepressiv medicin eller elektrochok for at kunne forblive på sygedagpenge – og det, synes jeg, er for vidtgående." Ligeledes foreslås det, at den sygemeldte borger skal have forelagt sin sag for en specialiseret læge i de tilfælde, hvor kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene.[30]

Hun er efterfølgende blevet kritiseret af Gigtforeningen og Scleroseforeningen, der mener at man skaber et a- og et b-hold blandt sygemeldte, der også kalder den nye sygedagpengemodel for uretfærdig og uforståelig.[31] Socialdemokraternes regionsrådsmedlem i hovedstaden Maja Holt Højgaard, har også kritiseret ministeren, da hun udtalte: "de nye sygedagpengeregler betyder, at man ikke længere får hjælp efter, hvor syg man er, men efter hvilken sygdom, man har."[32]

Made in Denmark – Europa skal genindustrialiseres

Som beskæftigelsesminister har hun ved flere lejligheder bragt fokus på afindustrialiseringen af Europa og Danmark i særdeleshed. Den 4. januar 2013 bragte Politiken en kronik med Made in Denmark. Heri fastslog Frederiksen sammen med tre erhvervsfolk at tabet af 200.000 industriarbejdspladser i Danmark og mere end 6 millioner i Europa siden finanskrisen udgjorde et problem, da "vi ikke er en nation af kreative Georg Gearløs'er, som kan nøjes med at arbejde 7,25 timer om dagen, holde syv ugers ferie, hæve vore høje lønninger, mens vi udkonkurrerer resten af verden med smarte løsninger udtænkt i det høje Nord."

Kronikken fastslår at industriproduktion er nødvendig for at beholde den danske styrkeposition, så der også i "fremtiden skal være produkter fra danske virksomheder, der er ’Made in Denmark’."[33]

Statsminister

Efter 20 dages forhandlinger med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i egenskab af kongelig undersøger kunne hun den 27. juni præsentere Regeringen Mette Frederiksen foran Amalienborg.[34]

I foråret 2020 kom Coronaviruspandemien i 2019-2020 til Danmark. Det betød, at regeringen med tilslutning fra Folketinget besluttede at "lukke Danmark ned". For at begrænse smitten blev alle folkeskoler og daginstitutioner med virkning fra mandag 16. marts lukket og privatskoler opfordres samtidig til at lukke ned. Derudover sendes alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem. Dem der ikke sendes hjem er den der har en kritisk rolle for samfundet altså blandt andet dem, der arbejder i sundhedssektoren, i politiet og med ældre. Danmarks grænser blev lukket for udlændinge fra 14. marts kl 12.[35] [36] Mette Frederiksen afholdt daglige pressemøder og påtog sig ansvaret for de vidtgående foranstaltninger. Især den meget hurtigt indgåede aftale med arbejdsmarkedets parter om statslig støtte til virksomheder og lønmodtagere blev mødt med stor anerkendelse fra eksperter. "At man så hurtigt kan nå et resultat, viser styrken i den danske arbejdsmarkedsmodel" udtalte Ove Kaj Pedersen.[37]

Politiske kontroverser

Privatskolesagen

Mette Frederiksen valgte i 2010 at sætte sin datter i privatskolen Hareskovens Lilleskole i Hareskovby. Dette til trods for, at hun i 2005 skrev følgende indlæg:

"En stor del af ansvaret for folkeskolen fungerer ligger hos os forældre. Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole så snart der er problemer i folkeskolen. Alle har et ansvar for at folkeskolen fungerer. Det betyder altså, at man må blive og tage kampen op ... kæmpe for at forbedre skolens faglighed og miljø, i stedet for at tage børnene ud af skolen."[38]

Dette blev hun stærkt kritiseret for sammen med Helle Thorning-Schmidt og Henrik Sass Larsen, der også har deres børn i en privatskole.[39] Hun blev i marts 2012 igen genstand for mediernes opmærksomhed, da det kom frem, at hendes søn også skulle starte i en privatskole.[40]

Dagpengesagen

Den 14. marts 2013 meddelte Ekstra Bladet , at hun og hendes ministerium havde undladt at orientere Folketinget om de rigtige tal angående hvor mange dagpengemodtagere, der ville falde ud af dagpengesystemet i 2013.[41] Ifølge Ekstra Bladet havde beskæftigelsesministeriet den 5. december 2012 nye tal for, hvor mange personer, man forventede ville miste dagpengeretten 1. januar 2013 og de følgende seks måneder. Tallet var 22.679 personer og dermed væsentlig højere end de 7-12.000 personer, som regeringen havde meldt ud.[42] Dette blev hun stærkt kritiseret for – og både Enhedslisten og Dansk Folkeparti kaldte hende efterfølgende i samråd omkring sagen.[43]

De nye dagpengeregler blev vedtaget i 2010 af VK-regeringen og Dansk Folkeparti, og skulle være fuldt ud implementeret 2. juli 2012. Ændringerne betyder, at dagpengeperioden forkortes fra 4 til 2 år. I finanslovsaftalen for 2012 blev det aftalt at forlænge dagpengeperioden med op til et halvt år for alle forsikrede ledige, der opbrugte dagpengeretten i 2. halvår 2012. Derfor var det først fra 1. januar 2013, at rigtige mange begyndte at miste deres dagpengeret.[44]

Hæderspriser

Bibliografi

Mette Frederiksen har været medforfatter på følgende:

Henvisninger

Referencer

  1. ^ Søren Domino. "En varm torsdag i juni fik nøglerne til landets højeste embede ny ejer: »Jeg tror, du bliver en fremragende statsminister«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 28. juni 2019. Hentet 28. juni 2019. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  2. ^ "Mette Frederiksen er valgt som formand for Socialdemokraterne". 28. juni 2015. Jyllands-Posten. Hentet 28. juni 2015.
  3. ^ Mette Frederiksen slog Mogens Lykketoft. DR. 14. november 2007.
  4. ^ Kim Kristensen og Amalie Kestler (20. november 2012). "Købesexforbud har været rødt hjerteblod". Dagbladet Information.
  5. ^ NINA NINA BANG-prisen til Mette, LO, 12. september 2002
  6. ^ a b c Larsen (2019), kap. 2, s. 2.
  7. ^ a b Larsen (2019), kap. 3, s. 1.
  8. ^ Karen Clement: "Derfor går Mette Frederiksen på scenen uden at sige meget" (TV2, 19. sep. 2015)
  9. ^ Kristian Kornø, Jonas Sahl (13. april 2014). "Mette F. er blevet skilt". Ekstra Bladet.
  10. ^ "Folketingsmedlemmet fra Egebjerg" (PDF). Egebladet. oktober 2004.
  11. ^ Larsen (2019), kap. 4.
  12. ^ Lars Schmidt (16. september 2011). "Mette Frederiksen sluger stemmer". Ballerup Bladet.
  13. ^ a b "Mette Frederiksen". Berlingske. Arkiveret fra originalen den 20. oktober 2012. {{cite news}}: Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  14. ^ Mads (19. september 2002). "Nej til forbud mod købe-sex". Ekstra Bladet.
  15. ^ Chris Kjær Jessen (26. september 2009). "Socialdemokrater vil forbyde købesex". Berlingske.
  16. ^ "Færre på kontanthjælp". Socialdemokraterne. 11. december 2011.
  17. ^ : "Nu kommer pisken", B.T., 27, december 2011, s. 18, sektion "Nyheder".
  18. ^ Jakob Rasmussen (7. august 2012). "Mette Frederiksen vil af med meningsløs aktivering". DR.
  19. ^ Marie Hjortdal og Søren Astrup (31. august 2012). "Mette Frederiksen: Akutpakken er på plads". Politiken.
  20. ^ Akutpakke til 332 millioner kroner skal hjælpe mennesker på dagpenge i job, Beskæftigelsesministeriet, 31.08.2012
  21. ^ Ny beskæftigelsespolitik skal sikre ledige en bedre indsatsBeskæftigelsesministeriet, 5. februar 2013
  22. ^ Mette Frederiksen om S-krise: Danskerne har ret, Jyllands-Posten, 24. april 2014
  23. ^ Mette Frederiksen om S-krise: Danskerne har ret, DR, 24. april 2014
  24. ^ Helle Ib: Mette Frederiksen lægger afstand til partitoppen, Dagbladet Børsen, 24. april 2014
  25. ^ Maria Malmdorf Laugesen (24. april 2014). "Redaktør: Mette Frederiksen opfører sig som en statsminister". TV 2 Nyhederne.
  26. ^ Thomas Søgaard Rohde (24. april 2014). "Mette Frederiksen slår fast: Helle er Socialdemokratiets formand". BT.
  27. ^ Kaare Sørensen (24. april 2014). "Mette Frederiksen: Thorning er »en dygtig statsminister«". Jyllands-Posten.
  28. ^ Mette Mayli Albæk (7. februar 2013). "Minister om ny sygedagpengemodel: Vi vil fjerne de sorte huller". DR Nyheder.
  29. ^ Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpengeBeskæftigelsesministeriet, 7. februar 2013
  30. ^ Ritzau /Nyheder (18. februar 2013). "Minister: Folk på sygedagpenge må godt afslå behandling". Ekstra Bladet.
  31. ^ Hans Redder (7. februar 2013). "Hård kritik af minister: Uretfærdig forskelsbehandling af syge". TV 2 Nyhederne.
  32. ^ Janus Østergaard (22. februar 2013). "Socialdemokrat i angreb på Mette F: Du har skabt et sygdomslotteri". Ekstra Bladet.
  33. ^ Mette Frederiksen, Peder Holk Nielsen, Steen Lindby, Christian Engsted (4. januar 2013). "Made in Denmark". Politiken.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  34. ^ Ny regering: Her Mette F.’s ministerrække, TV2 Nyheder, 27. juni 2019
  35. ^ Regeringen lukker grænsen for at stoppe coronavirus. TV 2 Lorry. Hentet 15/3-2020
  36. ^ Mette F. står ved grænselukning trods manglende evidens. DR. Hentet 15. marts 2020
  37. ^ Ekspert: Coronaindgreb viser, at den danske model også er effektiv i ekstreme krisesituationer, Information 16. marts 2020
  38. ^ Chris Kjær Jessen (5. maj 2010). "Mette Frederiksens barn i privatskole". Berlingske.
  39. ^ Knud B Nordahl Pedersen (9. maj 2010). "Helle Thorning sætter datter i privatskole". DR.
  40. ^ "Mette F. sender også søn på privatskole". Berlingske. 7. marts 2012.
  41. ^ Sverre Quist, Per Mathiessen, Sophie Bremer (14. marts 2013). "Mette skjulte akutfiasko". Ekstra Bladet.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  42. ^ Jan Bjerre Lauridsen (15. marts 2013). "DF har mistillid til Mette Frederiksen - nu skal hun i samråd". BT.
  43. ^ "Helle: Selvfølgelig har jeg tillid til Mette". Avisen.dk. 15. marts 2013.
  44. ^ Laura Marie Sørensen og Michael Elsborg (7. februar 2013). "Mette Frederiksen om dagpengetal: Vi står i en svær situation". DR.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: