Nattergal: Forskelle mellem versioner

Nattergal
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Aves (Fugle)
Orden	Passeriformes (Spurvefugle)
Familie	Muscicapidae (Fluesnappere)
Slægt	Luscinia
Art	L. luscinia
Videnskabeligt artsnavn
	Luscinia luscinia; (Linnaeus, 1758)
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 18. apr. 2020, 10:02

Nattergalen (Luscinia luscinia) er en art i ordenen spurvefugle, der er kendt for sin smukke sang. Den er udbredt i det nordøstlige Europa og vestlige Asien i moser eller fugtige skove med rig undervegetation. Det er en udpræget trækfugl, der ankommer til Danmark fra tropisk Østafrika i første halvdel af maj.

Trods sin sang hører nattergalen ikke til blandt gruppen af sangere, men tilhører i stedet fluesnapperfamilien.

Udseende

Nattergalen har en meget lidt påfaldende fjerdragt. Den er brunlig på oversiden og gulbrun på den let spættede underside. Halen er karakteristisk rødbrun. Med sin størrelse på 16,5 centimeter er den lidt større end f.eks. rødhals og med længere hale. Kønnene er ens. Ungfuglene kendes på et skællet udseende. Deres dragt skiftes inden trækket sydpå om efteråret.

Den ligner meget den nært beslægtede sydlig nattergal, der findes syd for den dansk-tyske grænse, men denne har en mere rødbrun overside og en mere rød hale. Undersiden hos sydlig nattergal er desuden uden pletter. På trods af disse forskelle vil de to arter være vanskelige at adskille i felten. Med fuglen i hånden kan sydlig nattergal blandt andet kendes på anderledes udformede håndsvingfjer, hvor der findes en indskæring på yderfanen af fjerde håndsvingfjer. Denne indskæring mangler hos nattergal. De to arter kan nemmest kendes fra hinanden på sangen.

Sang

Nattergalen er mest kendt for sin kraftige, smukke sang, der især om natten høres vidt omkring. Det er hannen, der synger for at tiltrække en hun og for at markere sit territorium overfor andre hanner. Sangen er særlig intens i tiden omkring territoriets oprettelse i maj, hvor den kan høres hele døgnet, men sangen varer ved til midt i juni. Nogle fugle synger dog i længere tid, til et stykke ind i juli.

Nattergalen er som regel meget svær at få øje på, men den synger ofte et par meter over jorden i tæt buskads. Det er lettest at høre nattergalen om aftenen eller om natten, hvor de fleste andre fugle er stille. Sangen, der kan høres i kilometers afstand, består eksempelvis af melodiske tjuk-tjuk-tjuk, snerrende toner og et ofte afsluttende tsip. Dens sang er meget varieret, specielt i maj måned lige efter ankomsten.

Lokkekaldet er et højt, blødt og langt hiid eller et kort, skarpt tsitt. Desuden høres et lavt, dybt chuk og snerrende lyde.

Den sydlige nattergal har en mindre kraftig sang, der mangler de typiske snerrende toner og det ofte afsluttende tsip. Den synger desuden i kortere afsnit af kun 3-5 sekunders varighed, mens nattergalen synger i 5-10 sekunder ad gangen.

Udbredelse

Arten er udbredt i det østlige Europa og vestlige Asien. Vestgrænsen udgøres af Danmark og strækker sig videre mod sydøst gennem Tyskland og Ungarn til Balkan. Den afløses af sydlig nattergal mod vest. Dens østgrænse er det vestlige Sibirien. De to arter er sandsynligvis opstået som følge af adskilte bestande i forbindelse med istiden.

I Danmark er nattergalen talrigest i den østlige del af landet og sjælden eller manglende i det vestlige Jylland. Fra 1960'erne og indtil 1980'erne bredte nattergalen sig mod nord i Skandinavien og blev desuden almindeligere i Nordjylland. Siden da er bestanden af ukendte årsager igen begyndt at gå tilbage.

Føde

Med det lange og ret kraftige næb er nattergalen tilpasset en føde, der består af insekter, edderkopper og andre små leddyr, der alle tages på jorden. Sidst på sommeren kan den i mindre grad også leve af bær.

Yngleforhold

Hunnen bygger reden af græs og vissent løv som regel skjult i vegetationen direkte på jorden. Det er også hunnen alene, der på cirka 14 dage udruger de 4-6 olivengrønne æg, der lægges omkring 1. juni. Ungerne forlader reden efter 10-12 dage, mens de stadig er uflyvedygtige. De mades af begge mager i omkring en uge mere.

Træk

Nattergalen er en langdistancetrækker, der kommer til Danmark i første del af maj. Den forlader igen landet i løbet af august og september. Arten trækker udelukkende om natten ligesom de fleste andre jordsangere.

Vinterkvarteret er tropisk Østafrika. Første del af trækket går til et område nord for ækvator, mens den omkring årsskiftet trækker videre mod syd, for at ankomme i et andet område syd for ækvator, hvor der netop på det tidspunkt er mange insekter på grund af regntiden.

Kilder og eksterne henvisninger

Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
Anders Holm Joensen, Jørgen Rabøl (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, 1978, bind 8, side 192-195. ISBN 87-423-0076-2.
Roger Peterson m.fl. Europas Fugle, 7. udgave, Gads Forlag 1985. ISBN 87-12-23403-6.
M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 87-12-02276-4.
DOF's beskrivelse af Nattergalen. Version fra 12. september 2011 Arkiveret version af hjemmesiden hos Internet Archive.

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nattergal

@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 Nattergalen er mest kendt for sin kraftige, smukke sang, der især om natten høres vidt omkring. Det er hannen, der synger for at tiltrække en hun og for at markere sit territorium overfor andre hanner. Sangen er særlig intens i tiden omkring territoriets oprettelse i maj, hvor den kan høres hele døgnet, men sangen varer ved til midt i [[juni]]. Nogle [[fugle]] synger dog i længere tid, til et stykke ind i [[juli]].
-Nattegalen er som regel meget svær at få øje på, men den synger ofte et par meter over jorden i tæt buskads. Det er lettest at høre nattergalen om aftenen eller om natten, hvor de fleste andre fugle er stille. Sangen, der kan høres i kilometers afstand, består eksempelvis af melodiske ''tjuk-tjuk-tjuk'', snerrende toner og et ofte afsluttende ''tsip.'' Dens sang er meget varieret, specielt i maj måned lige efter ankomsten.
+Nattergalen er som regel meget svær at få øje på, men den synger ofte et par meter over jorden i tæt buskads. Det er lettest at høre nattergalen om aftenen eller om natten, hvor de fleste andre fugle er stille. Sangen, der kan høres i kilometers afstand, består eksempelvis af melodiske ''tjuk-tjuk-tjuk'', snerrende toner og et ofte afsluttende ''tsip.'' Dens sang er meget varieret, specielt i maj måned lige efter ankomsten.
-Lokkekaldet er et højt, blødt og langt ''hiid'' eller et kort, skart ''tsitt''. Desuden høres et lavt, dybt ''chuk'' og snerrende lyde.
+Lokkekaldet er et højt, blødt og langt ''hiid'' eller et kort, skarpt ''tsitt''. Desuden høres et lavt, dybt ''chuk'' og snerrende lyde.
-Den sydlige nattergal har en mindre kraftig sang, der mangler de typiske snerrende toner og det ofte afsluttende ''tsip''. Den synger desuden i kortere afsnit af kun 3-5 sekunders varighed, mens nattergalen synger i 5-10 sekunder af gangen.
+Den sydlige nattergal har en mindre kraftig sang, der mangler de typiske snerrende toner og det ofte afsluttende ''tsip''. Den synger desuden i kortere afsnit af kun 3-5 sekunders varighed, mens nattergalen synger i 5-10 sekunder ad gangen.
 == Udbredelse ==
-Arten er udbredt i det østlige Europa og vestlige Asien. Vestgrænsen udgøres af Danmark og strækker sig videre mod sydøst gennem [[Tyskland]] og [[Ungarn]] til [[Balkanhalvøen|Balkan]]. Den afløses af sydlig nattergal mod vest. Dens østgrænse er det vestlige [[Sibirien]]. De to arter er sandlynligvis opstået som følge af adskilte [[Population|bestande]] i forbindelse med [[istiden]].
+Arten er udbredt i det østlige Europa og vestlige Asien. Vestgrænsen udgøres af Danmark og strækker sig videre mod sydøst gennem [[Tyskland]] og [[Ungarn]] til [[Balkanhalvøen|Balkan]]. Den afløses af sydlig nattergal mod vest. Dens østgrænse er det vestlige [[Sibirien]]. De to arter er sandsynligvis opstået som følge af adskilte [[Population|bestande]] i forbindelse med [[istiden]].
-I Danmark er nattergalen talrigst i den østlige del af landet og sjælden eller manglende i det vestlige [[Jylland]]. Fra [[1960'erne]] og indtil [[1980'erne]] bredte nattergalen sig mod nord i [[Skandinavien]] og blev desuden almindeligere i [[Nordjylland]]. Siden da er bestanden af ukendte årsager igen begyndt at gå tilbage.
+I Danmark er nattergalen talrigest i den østlige del af landet og sjælden eller manglende i det vestlige [[Jylland]]. Fra [[1960'erne]] og indtil [[1980'erne]] bredte nattergalen sig mod nord i [[Skandinavien]] og blev desuden almindeligere i [[Nordjylland]]. Siden da er bestanden af ukendte årsager igen begyndt at gå tilbage.
 == Føde ==