Husby (ved Flensborg): Forskelle mellem versioner
Grimmerup |
+ sagn |
||
Linje 34: | Linje 34: | ||
Gaasevad blev første gang nævnt i 1758, den var fra 1796 et kådnersted under [[Lundsgård (Sydslesvig)|Lundsgård]] gods<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 1. bind, Husum 1994, side 258</ref>. Fuldbro (''Voldewraa'') var tidligere en avlsgaard under [[Lundsgård (Sydslesvig)|Lundsgård]] gods<ref>J. P. Trap: ''Hertugdømmet Slesvig'', 2. bind, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 1975, side 483</ref>. |
Gaasevad blev første gang nævnt i 1758, den var fra 1796 et kådnersted under [[Lundsgård (Sydslesvig)|Lundsgård]] gods<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 1. bind, Husum 1994, side 258</ref>. Fuldbro (''Voldewraa'') var tidligere en avlsgaard under [[Lundsgård (Sydslesvig)|Lundsgård]] gods<ref>J. P. Trap: ''Hertugdømmet Slesvig'', 2. bind, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 1975, side 483</ref>. |
||
Der er en række [[Folkesagn|folkesagn]] knyttet til Husby og omegn. Det berettedes f. eks, om en [[heks]], som forsvandt ved hjælp af en garnnøgle, inden hun kunne brændes på bålet på Husbymark (''En heks flyver bort''). I en anden fortælling blev kvægpesten til et uhyre ved navn ''Kodøden'', som måtte fordrives<ref>Helge Noe-Ygaard: ''Sydslesvigske Sagn'', København 1958</ref><ref>sml. Ingvor Bondesen: ''Æventyrets dyreverden'', Kjøbenhavn 1887, side 54</ref>. |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
Versionen fra 18. apr. 2020, 22:09
Husby | |
Husby kirke | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Slesvig-Flensborg |
Amt | Hyrup |
Borgmester | Hans-Heinrich Tramsen (CDU) |
Statistiske data | |
Areal | 19,32 km² |
Højde | 49 m |
Indbyggere | 2.353 (31/12/2018) |
- Tæthed | 122 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | SL |
Postnr. | 24975 |
Tlf.-forvalg | 04634 |
Koordinater | 54°46′N 9°34′Ø / 54.767°N 9.567°ØKoordinater: 54°46′N 9°34′Ø / 54.767°N 9.567°Ø |
Hjemmeside | www.amthuerup.de |
Beliggenhed af kommune Husby i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
- For alternative betydninger, se Husby. (Se også artikler, som begynder med Husby)
Husby er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten. Byen er beliggende sydøst for Flensborg i Angel i Sydslesvig. Togene på Flensborg-Kiel-banen standser her.
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Hyrup kommunefælleskab (Amt Hürup). Til kommunen hører også Fulbro (også Fuldbro, Voldewraa), Grimmerup (Gremmerup), Gaasevad (på dansk også Gaasvad[1], Gosewatt), Hodderup, Husbymølle (Husbymühle), Husbymark (Husbyfeld), Husbyskov (Husbyholz), Markerup, Poldam (Poldamm), Snorrum, Spang (sml. spang), Stendels (angeldansk Stænels, afledt af stendysse[2]), Staalidt (tysk Staalitt), Søgaard (Seegaard) og Vasbykro (Wattschaukrug)[3][4].
I området omkring Husby findes der flere skovstrækninger såsom Husbyris (Husbyris), betydelige moser og enge, navnlig Markerup Mose ved Kilsåen, der løber gennem sognets sydlige del fra Venerød Sø. Jordene omkring Husby er mest lermuldede, jordene i den vestlige mod Hyrup grænsede del er mere sandet. Husby ligger dermed på grænsen til det minde frugtbare Lusangel.
Stednavnet er første gang nævnt i 1319 (Dipl. dan.) og stavedes da Husebuy[5]. Husby var hovedby i Husby Sogn og Husby Herred, da området tilhørte Danmark. Byens kirke er opført henimod år 1200 som en traditionel romansk munkestenskirke. Det massive tårn er opført i 1400-tallet. Alteret er fra 1786 og prædikestolen fra 1691. I Husby findes en valdemarsege.
Gaasevad blev første gang nævnt i 1758, den var fra 1796 et kådnersted under Lundsgård gods[6]. Fuldbro (Voldewraa) var tidligere en avlsgaard under Lundsgård gods[7].
Der er en række folkesagn knyttet til Husby og omegn. Det berettedes f. eks, om en heks, som forsvandt ved hjælp af en garnnøgle, inden hun kunne brændes på bålet på Husbymark (En heks flyver bort). I en anden fortælling blev kvægpesten til et uhyre ved navn Kodøden, som måtte fordrives[8][9].
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7.bind, Akademisk forlag 1948, side 193
- ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, side 289
- ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, side 346
- ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, 2. bind, side 220 f.
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 354
- ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, side 258
- ^ J. P. Trap: Hertugdømmet Slesvig, 2. bind, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 1975, side 483
- ^ Helge Noe-Ygaard: Sydslesvigske Sagn, København 1958
- ^ sml. Ingvor Bondesen: Æventyrets dyreverden, Kjøbenhavn 1887, side 54
|
|