Søsand: Forskelle mellem versioner
udv. |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
I juli 1801 oprettede den danske regering et [[Sømærke|sømærke]] på højsandet. Søsand Båke var omtrent 16 meter høj og kunne ses i klart vejr på 16 km afstand. Oppe i båken var der indrettet et redningsrum, for dem, der strandende på sandet uden at kunne nå Amrum ved egen hjælp. Denne båke var i 1900-tallet den eneste sømærke på ydersiden af grundene immellem Amrum og Ejdersted og dermed af stor betydning som vejledning ved indejlingen i løbene syd for Amrum<ref>Kongelige Sökaart-Archiv: ''Den danske Lods, Beskrivelse over de danske Farvande'', Kjöbenhavn 1850, side 372</ref>. |
I juli 1801 oprettede den danske regering et [[Sømærke|sømærke]] på højsandet. Søsand Båke var omtrent 16 meter høj og kunne ses i klart vejr på 16 km afstand. Oppe i båken var der indrettet et redningsrum, for dem, der strandende på sandet uden at kunne nå Amrum ved egen hjælp. Denne båke var i 1900-tallet den eneste sømærke på ydersiden af grundene immellem Amrum og Ejdersted og dermed af stor betydning som vejledning ved indejlingen i løbene syd for Amrum<ref>Kongelige Sökaart-Archiv: ''Den danske Lods, Beskrivelse over de danske Farvande'', Kjöbenhavn 1850, side 372</ref>. |
||
I Sommeren 1S52 plantede vandbygningsdirektør E. R. Grove med tilladelse af kaptajnløjtnant Otto Chr. Hammer [[marehalm]] på sandet for at give bagliggende kyst beskyttelse under stormfloder. Klitterne blev dog sløjfet, efter en stormflod i januar 1855 gik over sandet<ref>E. R. Grove: ''Naturen paa Slesvigs Vestkyst. Iagtagelser af Vandbygningsdirecteur E. R. Grove'', I: C. Fogh, Chr. Lütken og Chr. Vaupell (Udg.): ''Tidsskrift for populære fremstillinger af naturvidenskaben'', Kjøbenhavn 1857, side 170</ref>. |
I Sommeren 1S52 plantede vandbygningsdirektør E. R. Grove med tilladelse af kaptajnløjtnant Otto Chr. Hammer [[marehalm]] på sandet for at give den bagliggende kyst beskyttelse under stormfloder. Klitterne blev dog sløjfet, efter en stormflod i januar 1855 gik over sandet<ref>E. R. Grove: ''Naturen paa Slesvigs Vestkyst. Iagtagelser af Vandbygningsdirecteur E. R. Grove'', I: C. Fogh, Chr. Lütken og Chr. Vaupell (Udg.): ''Tidsskrift for populære fremstillinger af naturvidenskaben'', Kjøbenhavn 1857, side 170</ref>. |
||
Efter 1900 forsvandt sandbanken i vadehavet. I nærheden ligger i dag sandbanken [[Japsand]]. |
Efter 1900 forsvandt sandbanken i vadehavet. I nærheden ligger i dag sandbanken [[Japsand]]. |
||
Versionen fra 19. apr. 2020, 17:03
Søsand[1] (tysk Seesand) var et højsande, beliggende cirka 10 kilometer syd for Amrum og 12 kilometer vest for hallig Hoge i Nordfrisland i det sydvestlige Sønderjylland. Søsand var op til 2,5 kilometer lang og 900 meter bred. I en kort tid var der klitbevoksning, hvormed sandbanken i en periode blev til en lille klit-ø.
I juli 1801 oprettede den danske regering et sømærke på højsandet. Søsand Båke var omtrent 16 meter høj og kunne ses i klart vejr på 16 km afstand. Oppe i båken var der indrettet et redningsrum, for dem, der strandende på sandet uden at kunne nå Amrum ved egen hjælp. Denne båke var i 1900-tallet den eneste sømærke på ydersiden af grundene immellem Amrum og Ejdersted og dermed af stor betydning som vejledning ved indejlingen i løbene syd for Amrum[2].
I Sommeren 1S52 plantede vandbygningsdirektør E. R. Grove med tilladelse af kaptajnløjtnant Otto Chr. Hammer marehalm på sandet for at give den bagliggende kyst beskyttelse under stormfloder. Klitterne blev dog sløjfet, efter en stormflod i januar 1855 gik over sandet[3].
Efter 1900 forsvandt sandbanken i vadehavet. I nærheden ligger i dag sandbanken Japsand.
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ Gunnar Knudsen og Knud Kretzschmer: Sydslesvig, C. A. Reitzels Forlag, København 1933
- ^ Kongelige Sökaart-Archiv: Den danske Lods, Beskrivelse over de danske Farvande, Kjöbenhavn 1850, side 372
- ^ E. R. Grove: Naturen paa Slesvigs Vestkyst. Iagtagelser af Vandbygningsdirecteur E. R. Grove, I: C. Fogh, Chr. Lütken og Chr. Vaupell (Udg.): Tidsskrift for populære fremstillinger af naturvidenskaben, Kjøbenhavn 1857, side 170