Racelære: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
M.I.S. (diskussion | bidrag)
677 edits
m Efterspurgt uddybning givet
gennemskrevet artikel, især afsnit om pseudovidenskabens historie, på baggrund af nyere kilder
Linje 1: Linje 1:
'''Racelære''' er en [[pseudovidenskab]]elig disciplin der var vigtig i Europa i første halvdel af det 20. århundrede, og som forsøgte at inddele menneskeslægten i [[Race (klassifikation af mennesker)|racer]] baseret på anatomiske og fænotypiske forskelle. Racelæren praktiseredes inden for den fysiske antropologi, som anvendte antropometriske klassifikationer af menneskekroppen som grundlag for at inddele mennesker i forskellige typer. Racelæren praktiseredes ofte sammen med politiske forsøg på at inddele mennesker i højere- og laverestående racer, normalt med de hvide europæere som det højeste stadie og andre folkeslag som laverestående – også i forbindelse med "racehygiejne", også kaldet [[eugenik]], det politiske forsøg på at fjerne uønskede fænotyper fra en befolkning igennem kunstig udvælgelse. Racelæren brugtes mange steder i verden, især i USA og i forbindelse med europæisk kolonialisme til at fratage ikke-europæiske folkeslag deres politiske rettigheder. I USA baseredes immigrationslovgivning og raceadskillelsespolitik på racelæren. I Tyskland vandt racelæren indpas gennem [[1920'erne]] og [[1930'erne]] hvor [[Adolf Hitler]]s [[nationalsocialisme]] forbandt en fascistisk politik med eugenik og racelære og igangsatte en systematisk udrydning af de racegrupper der ansås for laverestående.
'''Racelære''' eller '''videnskabelig racisme''' er en [[pseudovidenskab]]elig disciplin. Racelæren kan spores tilbage til 1600-1700-tallet og spillede ikke mindst en vigtig rolle i Europa i første halvdel af det 20. århundrede. Med racelæren forsøgte tilhængerne at inddele menneskeslægten i [[Race (klassifikation af mennesker)|racer]] baseret på [[anatomi]]ske og [[fænotype|fænotypiske]] forskelle. Racelæren praktiseredes inden for den [[fysisk antropologi|fysiske antropologi]], som anvendte [8antropometri]]ske klassifikationer af menneskekroppen som grundlag for at inddele mennesker i forskellige typer. Racelæren praktiseredes ofte sammen med politiske forsøg på at inddele mennesker i højere- og laverestående racer, normalt med de hvide europæere som det højeste stadie og andre folkeslag som laverestående – også i forbindelse med "racehygiejne" eller [[eugenik]], det politiske forsøg på at fjerne uønskede fænotyper fra en befolkning igennem kunstig udvælgelse. Racelæren blev brugt mange steder i verden, især i USA og i forbindelse med europæisk kolonialisme til at fratage ikke-europæiske folkeslag deres politiske rettigheder. I USA baseredes lovgivning om indvandring og [[raceadskillelse]] på racelæren. I Tyskland vandt racelæren indpas gennem [[1920'erne]] og [[1930'erne]] hvor [[Adolf Hitler]]s [[nationalsocialisme]] forbandt en fascistisk politik med eugenik og racelære og igangsatte en systematisk udrydning af de racegrupper der ansås for laverestående.


Efter anden verdenskrig diskrediteredes racelæren, dels på grund af dens politiske konsekvenser, og dels fordi det blev mere og mere tydeligt, at der ikke var videnskabeligt belæg for at inddele mennesker taksonomisk i racer. Menneskelig genetisk diversitet er organiseret geografisk, så træk varierer i graduerede overgange og graden af genetisk forskellighed er en direkte funktion af geografiske realiter. Det betyder at både fænotypiske og genetiske forskelle som er basis for racelære er [[Polyfyletisk gruppe|polyfyletisk]], og dermed ikke udtryk for en reel biologisk klassificering.
Efter anden verdenskrig blev racelæren diskrediteret, dels på grund af dens politiske konsekvenser, og dels fordi det blev mere og mere tydeligt, at der ikke var videnskabeligt belæg for at inddele mennesker [[taksonomi]]sk i racer. Menneskelig genetisk diversitet er organiseret geografisk, så træk varierer i graduerede overgange og graden af genetisk forskellighed er en direkte funktion af geografiske realiteter. Det betyder at både fænotypiske og genetiske forskelle som er basis for racelære er [[Polyfyletisk gruppe|polyfyletiske]], og dermed ikke udtryk for en reel biologisk klassificering.


== Kriterierne for ældre raceforskning ==
[[Fil:Meyers map.jpg|thumb|right|<center>''[[Meyers Konversations-Lexikon]] ''(1885–90).</center>
[[Fil:Meyers map.jpg|thumb|right|<center>''[[Meyers Konversations-Lexikon]] ''(1885–90).</center>
{| width=100%
{| width=100%
|-
|-
| valign=top |[[Den kaukaside race|Kaukaside]]:{{legend|#C3F7F6|[[arier#Arisk raceteori|Arier]]|}}{{legend|#58A8A7|[[Semitter]]}}{{legend|#57807F|[[Hamitter]]}}<br>[[Den negride race|Negride]]:{{legend|#453B14|[[Neger|Negre]]}}{{legend|#947D22|[[Khoikhoi|Hottentott]]}}{{legend|#5C5837|[[Melanesien|Melanesier]]}}{{legend|#242424|[[Negrito]]}}{{legend|#5C4F1B|[[Australider]]}}<br>Usikker:{{legend|#77AD44|[[Dravider]] & [[Singalesere]]}}||[[Den mongolide race|Mongolide]]:{{legend|#FFFFAD|[[paleoasiatiske folk|Nordmongoler]]}}{{legend|#E8E825|[[Kinesere]] & [[Indokina|Indokinesere]]}}{{legend|#C2C217|[[Japanere]] & [[Koreanere]]}}{{legend|#FAFA7A|[[Tibetaner]]}}{{legend|#FACB7A|[[Malajer]]}}{{legend|#EBC075|[[Polynesien|Polynesier]]}}{{legend|#F79616|[[Maorier]]}}{{legend|#FFE18F|[[Mikronesien|Mikronesier]]}}{{legend|#FFC259|[[Eskimo|Eskimoer]]}}{{legend|#FFB259|[[Indianere]]}}
| valign=top |[[Den kaukaside race|Kaukaside]]:{{legend|#C3F7F6|[[arier#Arisk raceteori|Arier]]|}}{{legend|#58A8A7|[[Semitter]]}}{{legend|#57807F|[[Hamitter]]}}<br>[[Den negride race|Negride]]:{{legend|#453B14|[[Neger|Negre]]}}{{legend|#947D22|[[Khoikhoi|Hottentott]]}}{{legend|#5C5837|[[Melanesien|Melanesier]]}}{{legend|#242424|[[Negrito]]}}{{legend|#5C4F1B|[[Australider]]}}<br>Usikker:{{legend|#7λ7AD44|[[Dravider]] & [[Singalesere]]}}||[[Den mongolide race|Mongolide]]:{{legend|#FFFFAD|[[paleoasiatiske folk|Nordmongoler]]}}{{legend|#E8E825|[[Kinesere]] & [[Indokina|Indokinesere]]}}{{legend|#C2C217|[[Japanere]] & [[Koreanere]]}}{{legend|#FAFA7A|[[Tibetaner]]}}{{legend|#FACB7A|[[Malajer]]}}{{legend|#EBC075|[[Polynesien|Polynesier]]}}{{legend|#F79616|[[Maorier]]}}{{legend|#FFE18F|[[Mikronesien|Mikronesier]]}}{{legend|#FFC259|[[Eskimo|Eskimoer]]}}{{legend|#FFB259|[[Indianere]]}}
|}
|}
]]
]]


== Oprindelse ==
Der er gennem tiden gjort flere forsøg på at inddele jordens befolkning i racer. I den ældre racelære lagdes hovedvægten på [[hudfarve]] og [[kranium|kraniets]] form samt den geografiske udbredelse heraf.


Videnskabelig racisme - og racebegrebet i det hele taget - har sin oprindelse i fremkomsten af videnskab i moderne forstand i 1600-tallet og mere specifikt af den videnskabelige biologiske [[taksonomi]], der inddelte dyr i systematiske grupper og undergrupper. Den svenske botaniker og zoolog [[Carl von Linné]] inddelte i sit værk ''Systema Naturae'', som udkom i 1735, som en af de første menneskeheden i fire forskellige underarter (amerikansk, europæisk, asiatisk og afrikansk).<ref name=ency>[https://www.encyclopedia.com/social-sciences/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/scientific-racism-history "Scientific Racism, History of ." Encyclopedia of Race and Racism . . Encyclopedia.com. Besøgt 7. april 2020.]</ref> [[Johann Friedrich Blumenbach]] inddelte i 1779 ud fra studier af [[kranium|kranier]] (såkaldt [[kraniometri]]) menneskeheden i fem racer: den kaukasiske eller hvide, den mongolske eller gule, den malajiske eller brune, den etiopiske eller sorte, og den amerikanske eller røde.<ref>Gould, Stephen Jay: "The Geometer of Race." ''Discover Magazine.'' 1. november 1994.</ref>
Allerede i [[1735]] offentliggjorde [[Carl von Linné]] en inddeling af mennesket i grupperne afrikanske, europæiske, asiatiske og amerikanske. [[Johann Friedrich Blumenbach]] offentliggjorde i [[1781]] en inddeling i typerne mongoloid, kaukasoid, malay, etiopisk og indiansk. [[Georges Cuvier]] antog i bogen ''Le régne animal'' fra 1817, at man kunne skelne mellem tre hovedracer: en hvid, en gul og en sort, og at alle øvrige racer var opståede ved indbyrdes sammenblanding af disse. Svenskeren [[Anders Retzius]] foretog i 1842 en raceinddeling på grundlag af målinger af kranier; han skelnede mellem to grundformer: en kortskallet (''brachycefal'') og en langskallet (''dolichocefal''), hvoraf den første var særligt fremtrædende hos mongolerne, den anden hos negre og australere. Desuden skelnedes mellem to ansigtsformer, den ''orthognathe'' (uden fremspringende underansigt) og den ''prognathe'' (med fremspringende underansigt). Dette arbejde lagde grunden til de følgende hundrede års omfattende [[antropometri]]ske arbejde med omfattende kraniemålinger og siden tillige målinger af andre legemsdele.


Disse ideer blev senere kombineret med ideen om [[polygenisme]], oprindelig fremført af den franske lærde skribent [[Isaac de la Peyrère]] i 1655, som ud fra læsning af passager i [[Bibelen]] mente, at mennesker var blevet skabt på flere forskellige tidspunkter og altså ikke havde en fælles stamfader. Polygenismen fik en vis udbredelse i 1800-tallets USA, da flere amerikanske intellektuelle forsøgte at retfærdiggøre [[slaveri]]et med henvisning til videnskabelige argumenter. Debatten om slaveri i datidens amerikanske og europæiske videnskabelige kredse fokuserede som følge heraf i høj grad på, om menneskeracerne havde en enkelt fælles oprindelse ([[monogenisme]]) eller flere adskilte oprindelser (polygenisme). Blandt fortalerne for monogenisme var den franske naturvidenskabsmand og oplysningsfilosof [[Georges-Louis Leclerc de Buffon]]. Både i England og Frankrig førte striden mellem de to grupper til en splittelse af de videnskabelige sammenslutninger, da polygenisterne forlod de oprindelige selskaber for at danne deres eget, henholdsvis ''Anthropological Society of London'' (i 1862) og ''Société d’Anthropologie de Paris''. Ved 1800-tallets slutning spillede polygenismen dog ikke længere nogen væsentlig rolle, omend enkelte skribenter i 1900-tallet har forsøgt at genoptage teorien.<ref name=ency/>
Foruden målforhold inddroges hudfarve, øjenfarve, hårfarve, hårets form (kruset eller glat) i bestræbelserne på beskrivelser af de ulige antropologiske racer<ref>Vahl og Hatt (1922), s. 97-99</ref>, hvis antal med tiden voksede med talrige regionale inddelinger. Således blev befolkningerne i fx Europa underinddelte i en ''nordisk race'', en ''alpin race'' og en ''mediterran race''.<ref>Vahl og Hatt (1927), s. 10-13</ref>.


Svenskeren [[Anders Retzius]] indførte i 1843 en enkel metode til at måle kranier ved hjælp af en krumpasser. Han skelnede mellem to grundformer: en kortskallet (''brachycefal'') og en langskallet (''dolichocefal''). I begyndelsen blev langskaller anset for den mest fordelagtige hovedform, fordi fornuften sidder i den forreste del af hjernen. Da det viste sig, at de fleste langskaller fandtes i Afrika og blandt den indfødte australske befolkning, udvikledes dog nye teorier om kraniernes udformning, der bedre tilgodeså de europæiske skaller.<ref name=kd>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/2007-05-18/n%C3%A5r-videnskab-bliver-farlig Når videnskab bliver farlig. Artikel i Kristeligt Dagblad 18. maj 2007.]</ref> Retzius' arbejde lagde grunden til de følgende hundrede års omfattende [[antropometri]]ske arbejde med omfattende kraniemålinger og siden tillige målinger af andre legemsdele.
Mens det på den ene side blev vanskeligere at komme til klarhed over inddelingen i racer, blev det på den anden ikke mere klart på hvilken måde, man kunne udlede slutninger om racernes åndelige egenskaber og udviklingsmuligheder. Oprindeligt troede man at kunne slutte fra deres næringsliv om deres udviklingsevner og formodede derfor, at de mere oprindelige{{Forklar|dato=2017}} kulturer tillige afspejlede en mindre begavelse i åndelig henseende, men nåede dog frem til erkendelsen af, at det er urigtigt at antage, at et folks kulturmæssige forhold skulle være særligt bestemt ved dets race. Racelæren udviklede sig, især efter konsekvenserne af [[nationalsocialismen]]s voldsomme racelærebegreber, til et meget kontroversielt emne.


⚫
[[Fil:Stoddard race map 1920.jpg|thumb|Dette amerikanske kort fra [[1920]] viser "fordelingen af hovedracerne" i verden. Menneskene er inddelt i hvide (rød farve på kortet), brune, gule, sorte (grå farve) og amerikansk-indianske (orange farve).]]
=== Raceforskning indtil 1. verdenskrig ===


I 1854 udgav den franske forfatter [[Arthur de Gobineau]] ''Essai sur l’inégalité des races humaines'', der var en original syntese af videnskabelig racisme og [[konservativ]]e tanker fra samtiden. Skriftet blev en vigtig inspirationskilde for førende racistiske skribenter i de næste generationer. Gobineau mente med henvisning til kraniometrien, at det hvide intellekt var større end det sorte eller gule, og at indenfor den hvide race var [[arier]]ned den intellektuelt overlegne underrace. Ifølge Gobineau var det afgørende for civilisatonens fremtid at anerkende racernes ulige evner og dermed det eksisterende sociale hierarki, som ifølge ham udsprang herfra. Bl.a. amerikaneren Madison Grant og den britisk-tyske forfatter [[Houston Stewart Chamberlain]] videreformidlede og -udviklede Gobineaus teori.<ref name=ency/> [[Adolf Hitler]] var en stor beundrer af Chamberlains værker, som blev en inspirationskilde for den [[nazistisk]]e ideologi.<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55817 Ole Ventegodt: ''Houston Stewart Chamberlain'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. april 2020.]</ref> Under det nazistiske regime i Tyskland 1933-45 kom den pseudovidenskabelige racelære i højsædet. Et fremtrædende eksempel var forfatteren og [[eugenik]]-fortaleren [[Hans F.K. Günther]] (berygtet som "Rassen-Günther", idet ''Rasse'' er tysk for "race").
I årene 1874-1877 foretog den tyske læge prof. Virchow en undersøgelse af 10 mio. skolebørn i det daværende Tyskland, Belgien, Schweiz og Østrig med hensyn til hår-, øjen- og hudfarve og nåede frem til følgende:
af den rene blonde type (''nordisk race'': blondt hår, blå øjne, lys hud) var resultatet:
:Haderslev Amt – 52,00 %
:Tønder Amt 51,00 %
:Preussen 35,00 %
:Tyskland (gns.) 31,80 %
:Bayern 20,00 %
:Østrig 19,79 %
:Schweiz 11,10 %
:Elsass-Lothringen 18,44 %

af den rene brune type (''alpin race'': brunt eller sort hår, brune øjne, hvid eller brun hud) var resultatet:
:Tønder Amt 5,01 %
:Haderslev Amt 5,82 %
:Preussen 12,00 %
:Tyskland (gns.) 14,04 %
:Bayern 21,00 %
:Østrig 23,17 %
:Schweiz 25,70 %
<ref>gengivet Efter Eskildsen, s. 35</ref>

På grundlag af tilsvarende undersøgelser underinddelte William Z. Ripley i ''The Races of Europe'' fra 1899 befolkningen i Europa i tre undergrupper:
#''den nordiske race'', der var langskallet, med langt ansigt, lyst hår, blå øjne, høj legemsvækst;
#''den alpine race'', der var kortskallet, med bredt ansigt, kastaniebrunt hår, lysebrune eller grå øjne, middelhøj, undersætsig legemsbygning, temmelig bred næse;
#''den mediterrane race'', der var langskallet, med langt ansigt, mørkebrunt eller sort hår, mørke øjne, middelhøj, slank legemsbygning, temmelig bred næse.

Navnene angav de tre hovedudbredelsesområder. Den nordiske race forekom mest udtalt i det nordvestlige Europa og var mest udpræget i Sverige, men tillige dominerende i Danmark, i det vestlige Finland, i de baltiske lande, i Nordtyskland, Nederlandene og på de britiske øer. Den alpine race forekom næsten ublandet i Alperne, men gjorde sig også gældende i Frankrigs bjergegne og i [[Bretagne]]. Desuden var den alpine type fremtrædende i Østeuropa, hvor man mente, at den havde fortrængt en tidligere langskallet befolkning. Som en særlig undergruppe udskiltes den såkaldte ''dinariske race'', der især forekom i Albanien, Montenegro, Dalmatinien, Bosnien og Venetien. Den var kortskallet og mørkhåret men høj af vækst. Den mediterrane race forekom især i Spanien og i det mellemste og sydlige Italien samt mest udpræget på Sardinien og Korsika. På grundlag af fordelingen mente man, at den nordiske race hørte hjemme i Europa, mens den alpine race havde forbindelser til Lilleasien og Armenien og formodedes at have foretaget en eller flere indvandringer, og den mediterrane race havde tilknytning til Nordafrika.<ref>Martin Vahl og Gudmund Hatt: ''Jorden og Menneskelivet'', bind 4; København 1927; s. 10-11</ref>

=== Raceforskning i mellemkrigstiden ===

⚫
[[Fil:Stoddard race map 1920.jpg|thumb|Dette amerikanske kort fra [[1920]] viser "fordelingen af hovedracerne" i verden. Menneskene er inddelt i hvide (rød farve på kortet), brune, gule, sorte (grå farve) og amerikansk-indianske (orange farve).]]


=== Racelære i Danmark ===
I mellemkrigstiden nåede den klassiske raceforskning sit pseudovidenskabelige klimaks, især i [[Nazi-Tyskland]], hvor folk som [[Hermann Gauch]] og [[Hans Günther]] (berygtet som "Rassen-Günther", idet ''Rasse'' er tysk for "race") skrev værker om emnet på tvivlsomt grundlag.


Også i Danmark var racelærens ideer udbredte blandt flere videnskabsmænd i perioden fra omkring 1880 og frem til anden verdenskrig. Fra 1880'erne foretog man bl.a. målinger af kraniernes størrelse og form hos grønlændere, danske skolebørn og værnepligtige. Målingerne blev brugt til at understøtte teorier om, at grønlænderne var barnlige og laverestående og kunne dermed bruges som retfærdiggørelse af det danske styre over kolonien Grønland. Målingerne viste også, at der var mange kortskaller blandt danskerne. Den danske geografiprofessor [[Hans Peder Steensby]] var ikke begejstret for dette resultat, men udviklede en teori om en særlig type kortskaller, som han kaldte rundskaller, hvor der var mere plads til hjernen. Ifølge Steensby var kortskallen karakteriseret ved intelligens og kolonisationsevne.<ref name=kd/><ref>[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0019-PDF/gto_0019_67206.pdf H. P. Steensby: "Racestudier i Danmark" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 19; 1907).]</ref>
Som en reaktion herpå skrev den sønderjyske lærer [[Claus Eskildsen]] bogen ''Dansk Grænselære'', hvor han tog til genmæle. Han påpegede, at selv om folk vil kunne inddeles i racer, findes der ingen "rene racer", og at "særlig Racerenhed og Højkultur ikke nødvendigt hører sammen"<ref>Eskildsen, s. 32</ref> og "at langskallede Mennesker ikke kan siges at være mere begavede end kortskallede. Men det kan naturligvis lige saa lidt nægtes, at der findes Racekendetegn lige saa godt hos Mennesker som hos dyr, og at særlig fremtrædende Racemærker ogsaa kan iagttages af Lægmand"<ref>Eskildsen, s. 32f</ref>, hvorefter han påviser (ved at bruge de tyske forskeres egne resultater), at tyskere ikke tilhører den nordiske race bortset fra i det nordlige Slesvig!<ref>Eskildsen, s. 30-36; resultaterne er delvist refereret oven for</ref>


Ligeledes var den kendte danske professor i [[kulturgeografi]] ved [[Københavns Universitet]] [[Gudmund Hatt]] optaget af racelæren. I firebindsværket "Jorden og Menneskelivet". som han skrev sammen med kollegaen [[Martin Vahl (1869-1946)|Martin Vahl]], blev jordens forskellige menneskeracer således indgående beskrevet.<ref>M. Vahl og G. Hatt (1922-27): ''Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog''. Bind 1-4, København 1922-27.</ref> I 1938 udgav Hatt artiklen "''Menneskeracerne og deres Udbredelsesmuligheder''", hvor han opsummerede, hvad han opfattede som state of the art indenfor datidens forskning på området. Blandt andet anførte han, at "''At der findes sjælelige Racekarakterer, lader sig næppe betvivle, eftersom det vides, at sjælelige Anlæg kan nedarves''" og "''Det er almindelig anerkendt, at en typisk Neger ikke alene ved sit Udseende men ogsaa ved sit Tanke- og Følelsesliv afviger stærkt fra en Nordvesteuropæer''".<ref>[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0031-PDF/gto_0031_68462.pdf Gudmund Hatt: "Menneskeracerne og deres Udbredelsesmuligheder" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 31; 1928).]</ref> Hatts kulturgeografiske analyser var stærkt præget af [[geopolitik|geopolitiske]] overvejelser, som havde hans store interesse, ikke mindst spørgsmål om kolonier og kolonisering. Set fra et nutidigt synspunkt falder de racistiske synspunkter i hans fremstilling i øjnene i vendinger som „Negrenes fortrinlige Underklasseegenskaber“, men i hans samtid var sådanne synspunkter hverken særlig sjældne eller kontroversielle.<ref>[https://www.academia.edu/5972322/Kampen_g%C3%A6lder_realiteter_Gudmund_Hatts_geografiske_verdensbillede Henrik Gutzon Larsen: Kampen gælder realiteter: Gudmund Hatts geografiske verdensbillede. Geografisk Orientering, 43. årgang, nr. 5, 2013.]</ref>
I 1930 udkom 14. udgave af Günthers ''Rassenkunde''. I sin anmeldelse af bogen skrev Gudmund Hatt blandt andet:
:"''Det Güntherske System af sjælelige Racekarakterer udmærker sig ved klare Linjer og Oversigtlighed. Disse med Virkeligheden dog kun svagt forbundne Theorier fremføres med det Formaal at vække den nordiske Race til Bevidsthed om den Fare, der truer Civilisationen og Tyskland fra de andre Racers Side. Jo mere denne Agitation bærer Frugt, des mere maa den bidrage til at svække det indre Sammenhold i Tysklands Befolkning.''
:''Iøvrigt, dersom den nordiske Race er Bærer af saa fortrinlige Egenskaber som Virkelighedssans og Dømmekraft, er der Grund til at ønske den større Udbredelse i Tyskland.''"<ref>''Geografisk Tidsskrift'', bind 34; 1931; s. 56</ref>


=== Efter 1945 ===
=== Efter 1945 ===


Efter [[2. verdenskrig]] anvendes begrebet "race" næsten ikke, selv om der i forbindelse med blandt andet sygdomsbekæmpelse igen er kommet fokus på forskelle mellem grupper eller klynger af ens gener, da forskellige folkeslags gen-sammensætninger reagerer forskelligt over for medicin og sygdomme.<ref>se fx Collins med henvisninger</ref> Men hvor den klassiske "racelære" forsøgte at opstille anatomiske typologier over menneskets biologiske diversitet ved brug af et system af gensidigt ekskluderende kategorier, er fokus nu på populationsgenetik der ser på udbredelsen af genetiske variationer i en befolkningsgruppe. Dermed er racelæren og dens typologier overflødiggjort.
Efter [[2. verdenskrig]] anvendes begrebet "race" næsten ikke, selv om der i forbindelse med blandt andet sygdomsbekæmpelse igen er kommet fokus på forskelle mellem grupper eller klynger af ens gener, da forskellige folkeslags gen-sammensætninger reagerer forskelligt over for medicin og sygdomme.<ref>[http://www.nature.com/ng/journal/v36/n11s/pdf/ng1436.pdf Francis S Collins: "What we do and don't know about 'race', 'ethnicity', genetics and health at the dawn of the genome era" (''Nature Genetics'' 2004, 36: S13 – S15).]</ref> Men hvor den klassiske "racelære" forsøgte at opstille anatomiske typologier over menneskets biologiske diversitet ved brug af et system af gensidigt ekskluderende kategorier, er fokus nu på populationsgenetik der ser på udbredelsen af genetiske variationer i en befolkningsgruppe. Dermed er racelæren og dens typologier overflødiggjort.


== Noter ==
== Kilder ==
{{Reflist|2}}
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==
{{POV-afsnit|dato=december 2014}}
*Claus Eskilsen: ''Dansk Grænselære''; København 1936
*Hermann Gauch: ''Neue Grundlagen der Rassenforschung''; Klein, Leipzig 1933
*Hans F.K. Günther: ''Rassenkunde der deutschen Volkes''; Lehmann, München 1922
*Hans F.K. Günther: ''Rassenkunde der deutschen Volkes''; 14. udgave; Lehmann, München 1930
*Hans F.K. Günther: ''Kleine Rassenkunde der deutschen Volkes''; Lehmann, München 1933
*William Z. Ripley: ''The Races of Europe''; London 1899
*[[Martin Vahl (1869-1946)|Martin Vahl]] og [[Gudmund Hatt]]: ''[[Jorden og Menneskelivet]]. Geografisk Haandbog''; bind 1; København 1922
*Martin Vahl og [[Gudmund Hatt]]: ''[[Jorden og Menneskelivet]]. Geografisk Haandbog''; bind 4; København 1927
*Virchow: "Gesamtbericht über die von der deutschen anthropologische Gesellschaft verlassten Erhebungen über die Farbe von Haut, der Haare und der Augen der Schulkinder" (''Archiv für Anthropologie'' 16, 1886)


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

{{POV-afsnit|dato=december 2014}}
⚫
*[http://serc.carleton.edu/introgeo/earthhistory/humanrace.html A New Perspective on Race (engelsk artikeloversigt)]
{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}
⚫
*[http://serc.carleton.edu/introgeo/earthhistory/humanrace.html A New Perspective on Race (engelsk artikeloversigt). Science Education Resource Center, Carleton College.]
*[http://batzerlab.lsu.edu/Publications/Bamshad%20et%20al.%202003%20Am%20J%20Hum%20Genet.pdf Michael J. Bamshad, Stephen Wooding, W. Scott Watkins, Christopher T. Ostler, Mark A. Batzer, and Lynn B. Jorde: "Human population genetic structure and inference of group membership" (''American Journal of Human Genetics'' 72, 2003; s. 578–589)] (engelsk)
*[http://batzerlab.lsu.edu/Publications/Bamshad%20et%20al.%202003%20Am%20J%20Hum%20Genet.pdf Michael J. Bamshad, Stephen Wooding, W. Scott Watkins, Christopher T. Ostler, Mark A. Batzer, and Lynn B. Jorde: "Human population genetic structure and inference of group membership" (''American Journal of Human Genetics'' 72, 2003; s. 578–589)] (engelsk)
*[http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC20754/pdf/pq004516.pdf Guido Barbujani, Arianna Magagni, Eric Minch, L. Luca Cavalli-Sforza: "An apportionment of human DNA diversity" (''Proceedings of the National Academy of Sciences'' U S A. 1997 April 29; 94(9): s. 4516–4519)] (engelsk)
*[http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC20754/pdf/pq004516.pdf Guido Barbujani, Arianna Magagni, Eric Minch, L. Luca Cavalli-Sforza: "An apportionment of human DNA diversity" (''Proceedings of the National Academy of Sciences'' U S A. 1997 April 29; 94(9): s. 4516–4519)] (engelsk)
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0039-PDF/nto_3rk_0039_88568.pdf L. V. Birck: "Sociologi i en Nøddeskal. De menneskelige Grupperinger" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 3. række, 39; 1931)]

*[https://dk.search.yahoo.com/r/_ylt=A7x9QXvqw4dRw1IAj2f7Owx.;_ylu=X3oDMTBybWpoN25zBHNlYwNzcgRwb3MDMgRjb2xvA2lyZAR2dGlkAw--/SIG=12k21svk3/EXP=1367880810/**http%3a//bioethics.stanford.edu/events/documents/pdfs/burchard.pdf Esteban Gonzales Burchard, Elad Ziv, Natasha Coyle, Scarlett Lin Gomez, Hua Tang, Andrew J. Karter, Joanna L. Mountain, Eliseo J. Pérez-Stable, Dean Sheppard, Neil Risch: "The importance of race and ethnic background in biomedical research and clinical practice" (''The New England Journal of Medicine'' 348;1 (2003); s. 1170-1175)] (engelsk)
*[https://dk.search.yahoo.com/r/_ylt=A7x9QXvqw4dRw1IAj2f7Owx.;_ylu=X3oDMTBybWpoN25zBHNlYwNzcgRwb3MDMgRjb2xvA2lyZAR2dGlkAw--/SIG=12k21svk3/EXP=1367880810/**http%3a//bioethics.stanford.edu/events/documents/pdfs/burchard.pdf Esteban Gonzales Burchard, Elad Ziv, Natasha Coyle, Scarlett Lin Gomez, Hua Tang, Andrew J. Karter, Joanna L. Mountain, Eliseo J. Pérez-Stable, Dean Sheppard, Neil Risch: "The importance of race and ethnic background in biomedical research and clinical practice" (''The New England Journal of Medicine'' 348;1 (2003); s. 1170-1175)] (engelsk)
*[http://www.nature.com/ng/journal/v36/n11s/pdf/ng1436.pdf Francis S Collins: "What we do and don't know about 'race', 'ethnicity', genetics and health at the dawn of the genome era" (''Nature Genetics'' 2004, 36: S13 – S15)] (engelsk)
*[http://www.stritchmedicine.com/depts/prevmed/Main/Publications/newpapers/NEJM.pdf Richard S. Cooper, M.D., Jay S. Kaufman, Ph.D., and Ryk Ward, Ph.D.: "Race and Genomics" (''The New England Journal of Medicine'' 348-12; 2003; s. 1166-1170)] (engelsk)
*[http://www.stritchmedicine.com/depts/prevmed/Main/Publications/newpapers/NEJM.pdf Richard S. Cooper, M.D., Jay S. Kaufman, Ph.D., and Ryk Ward, Ph.D.: "Race and Genomics" (''The New England Journal of Medicine'' 348-12; 2003; s. 1166-1170)] (engelsk)
*[http://www.tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/download/50856/94077 Poul Duedahl: "Dansk raceantropologi i Grønland" (''Historisk Tidsskrift'', Bind 103, Hæfte 2; 2003; s. 335-358)]
*[http://www.tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/download/50856/94077 Poul Duedahl: "Dansk raceantropologi i Grønland" (''Historisk Tidsskrift'', Bind 103, Hæfte 2; 2003; s. 335-358)]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0005-PDF/gto_0005_67297.pdf Ed. Erslev: "Om Rødhudernes Fremtid" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 5; 1881)]
*[http://raceandgenomics.ssrc.org/Graves/ Joseph L. Graves, Jr.: "What We Know and What We Don’t Know: Human Genetic Variation and the Social Construction of Race"] (engelsk)
*[http://raceandgenomics.ssrc.org/Graves/ Joseph L. Graves, Jr.: "What We Know and What We Don’t Know: Human Genetic Variation and the Social Construction of Race"] (engelsk)
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0031-PDF/gto_0031_68462.pdf Gudmund Hatt: "Menneskeracerne og deres Udbredelsesmuligheder" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 31; 1928)]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0031-PDF/gto_0031_68511.pdf Gudmund Hatt: "Menneskeracerne og deres Udbredelsesmuligheder" – slutning (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 31; 1928)]
*[http://www.pnas.org/content/109/44/17758.full.pdf Brenna M. Henna, L. L. Cavalli-Sforzaa, and Marcus W. Feldman: "The great human expansion" (''PNAS'' 2012, vol. 109 no. 44; s. 17758–17764)] (engelsk)
*[http://www.pnas.org/content/109/44/17758.full.pdf Brenna M. Henna, L. L. Cavalli-Sforzaa, and Marcus W. Feldman: "The great human expansion" (''PNAS'' 2012, vol. 109 no. 44; s. 17758–17764)] (engelsk)
Linje 135: Linje 80:
*[http://www.nature.com/ng/journal/v36/n11s/pdf/ng1454.pdf Charmaine D M Royal & Georgia M Dunston: "Changing the paradigm from 'race' to human genome variation" (''Nature Genetics'' 2004, 36: S5 – S7)] (engelsk)
*[http://www.nature.com/ng/journal/v36/n11s/pdf/ng1454.pdf Charmaine D M Royal & Georgia M Dunston: "Changing the paradigm from 'race' to human genome variation" (''Nature Genetics'' 2004, 36: S5 – S7)] (engelsk)
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0019-PDF/gto_0019_67206.pdf H. P. Steensby: "Racestudier i Danmark" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 19; 1907)]
*[http://www.realfuture.org/GIST/Readings/Templeton(1998).pdf A.R. Tempelton: "Human Races: A Genetic and Evolutionary Perspective" (''American Anthropologist'', vol 100; 1998; s. 632–650)] (engelsk)
*[http://www.realfuture.org/GIST/Readings/Templeton(1998).pdf A.R. Tempelton: "Human Races: A Genetic and Evolutionary Perspective" (''American Anthropologist'', vol 100; 1998; s. 632–650)] (engelsk)

Versionen fra 19. apr. 2020, 20:50

Racelære eller videnskabelig racisme er en pseudovidenskabelig disciplin. Racelæren kan spores tilbage til 1600-1700-tallet og spillede ikke mindst en vigtig rolle i Europa i første halvdel af det 20. århundrede. Med racelæren forsøgte tilhængerne at inddele menneskeslægten i racer baseret på anatomiske og fænotypiske forskelle. Racelæren praktiseredes inden for den fysiske antropologi, som anvendte [8antropometri]]ske klassifikationer af menneskekroppen som grundlag for at inddele mennesker i forskellige typer. Racelæren praktiseredes ofte sammen med politiske forsøg på at inddele mennesker i højere- og laverestående racer, normalt med de hvide europæere som det højeste stadie og andre folkeslag som laverestående – også i forbindelse med "racehygiejne" eller eugenik, det politiske forsøg på at fjerne uønskede fænotyper fra en befolkning igennem kunstig udvælgelse. Racelæren blev brugt mange steder i verden, især i USA og i forbindelse med europæisk kolonialisme til at fratage ikke-europæiske folkeslag deres politiske rettigheder. I USA baseredes lovgivning om indvandring og raceadskillelse på racelæren. I Tyskland vandt racelæren indpas gennem 1920'erne og 1930'erne hvor Adolf Hitlers nationalsocialisme forbandt en fascistisk politik med eugenik og racelære og igangsatte en systematisk udrydning af de racegrupper der ansås for laverestående.

Efter anden verdenskrig blev racelæren diskrediteret, dels på grund af dens politiske konsekvenser, og dels fordi det blev mere og mere tydeligt, at der ikke var videnskabeligt belæg for at inddele mennesker taksonomisk i racer. Menneskelig genetisk diversitet er organiseret geografisk, så træk varierer i graduerede overgange og graden af genetisk forskellighed er en direkte funktion af geografiske realiteter. Det betyder at både fænotypiske og genetiske forskelle som er basis for racelære er polyfyletiske, og dermed ikke udtryk for en reel biologisk klassificering.

Meyers Konversations-Lexikon (1885–90).
Kaukaside:     Arier     Semitter     Hamitter
Negride:     Negre     Hottentott     Melanesier     Negrito     Australider
Usikker:     Dravider & Singalesere		 Mongolide:     Nordmongoler     Kinesere & Indokinesere     Japanere & Koreanere     Tibetaner     Malajer     Polynesier     Maorier     Mikronesier     Eskimoer     Indianere

Oprindelse

Videnskabelig racisme - og racebegrebet i det hele taget - har sin oprindelse i fremkomsten af videnskab i moderne forstand i 1600-tallet og mere specifikt af den videnskabelige biologiske taksonomi, der inddelte dyr i systematiske grupper og undergrupper. Den svenske botaniker og zoolog Carl von Linné inddelte i sit værk Systema Naturae, som udkom i 1735, som en af de første menneskeheden i fire forskellige underarter (amerikansk, europæisk, asiatisk og afrikansk).[1] Johann Friedrich Blumenbach inddelte i 1779 ud fra studier af kranier (såkaldt kraniometri) menneskeheden i fem racer: den kaukasiske eller hvide, den mongolske eller gule, den malajiske eller brune, den etiopiske eller sorte, og den amerikanske eller røde.[2]

Disse ideer blev senere kombineret med ideen om polygenisme, oprindelig fremført af den franske lærde skribent Isaac de la Peyrère i 1655, som ud fra læsning af passager i Bibelen mente, at mennesker var blevet skabt på flere forskellige tidspunkter og altså ikke havde en fælles stamfader. Polygenismen fik en vis udbredelse i 1800-tallets USA, da flere amerikanske intellektuelle forsøgte at retfærdiggøre slaveriet med henvisning til videnskabelige argumenter. Debatten om slaveri i datidens amerikanske og europæiske videnskabelige kredse fokuserede som følge heraf i høj grad på, om menneskeracerne havde en enkelt fælles oprindelse (monogenisme) eller flere adskilte oprindelser (polygenisme). Blandt fortalerne for monogenisme var den franske naturvidenskabsmand og oplysningsfilosof Georges-Louis Leclerc de Buffon. Både i England og Frankrig førte striden mellem de to grupper til en splittelse af de videnskabelige sammenslutninger, da polygenisterne forlod de oprindelige selskaber for at danne deres eget, henholdsvis Anthropological Society of London (i 1862) og Société d’Anthropologie de Paris. Ved 1800-tallets slutning spillede polygenismen dog ikke længere nogen væsentlig rolle, omend enkelte skribenter i 1900-tallet har forsøgt at genoptage teorien.[1]

Svenskeren Anders Retzius indførte i 1843 en enkel metode til at måle kranier ved hjælp af en krumpasser. Han skelnede mellem to grundformer: en kortskallet (brachycefal) og en langskallet (dolichocefal). I begyndelsen blev langskaller anset for den mest fordelagtige hovedform, fordi fornuften sidder i den forreste del af hjernen. Da det viste sig, at de fleste langskaller fandtes i Afrika og blandt den indfødte australske befolkning, udvikledes dog nye teorier om kraniernes udformning, der bedre tilgodeså de europæiske skaller.[3] Retzius' arbejde lagde grunden til de følgende hundrede års omfattende antropometriske arbejde med omfattende kraniemålinger og siden tillige målinger af andre legemsdele.

Dette amerikanske kort fra 1920 viser "fordelingen af hovedracerne" i verden. Menneskene er inddelt i hvide (rød farve på kortet), brune, gule, sorte (grå farve) og amerikansk-indianske (orange farve).

I 1854 udgav den franske forfatter Arthur de Gobineau Essai sur l’inégalité des races humaines, der var en original syntese af videnskabelig racisme og konservative tanker fra samtiden. Skriftet blev en vigtig inspirationskilde for førende racistiske skribenter i de næste generationer. Gobineau mente med henvisning til kraniometrien, at det hvide intellekt var større end det sorte eller gule, og at indenfor den hvide race var arierned den intellektuelt overlegne underrace. Ifølge Gobineau var det afgørende for civilisatonens fremtid at anerkende racernes ulige evner og dermed det eksisterende sociale hierarki, som ifølge ham udsprang herfra. Bl.a. amerikaneren Madison Grant og den britisk-tyske forfatter Houston Stewart Chamberlain videreformidlede og -udviklede Gobineaus teori.[1] Adolf Hitler var en stor beundrer af Chamberlains værker, som blev en inspirationskilde for den nazistiske ideologi.[4] Under det nazistiske regime i Tyskland 1933-45 kom den pseudovidenskabelige racelære i højsædet. Et fremtrædende eksempel var forfatteren og eugenik-fortaleren Hans F.K. Günther (berygtet som "Rassen-Günther", idet Rasse er tysk for "race").

Racelære i Danmark

Også i Danmark var racelærens ideer udbredte blandt flere videnskabsmænd i perioden fra omkring 1880 og frem til anden verdenskrig. Fra 1880'erne foretog man bl.a. målinger af kraniernes størrelse og form hos grønlændere, danske skolebørn og værnepligtige. Målingerne blev brugt til at understøtte teorier om, at grønlænderne var barnlige og laverestående og kunne dermed bruges som retfærdiggørelse af det danske styre over kolonien Grønland. Målingerne viste også, at der var mange kortskaller blandt danskerne. Den danske geografiprofessor Hans Peder Steensby var ikke begejstret for dette resultat, men udviklede en teori om en særlig type kortskaller, som han kaldte rundskaller, hvor der var mere plads til hjernen. Ifølge Steensby var kortskallen karakteriseret ved intelligens og kolonisationsevne.[3][5]

Ligeledes var den kendte danske professor i kulturgeografi ved Københavns Universitet Gudmund Hatt optaget af racelæren. I firebindsværket "Jorden og Menneskelivet". som han skrev sammen med kollegaen Martin Vahl, blev jordens forskellige menneskeracer således indgående beskrevet.[6] I 1938 udgav Hatt artiklen "Menneskeracerne og deres Udbredelsesmuligheder", hvor han opsummerede, hvad han opfattede som state of the art indenfor datidens forskning på området. Blandt andet anførte han, at "At der findes sjælelige Racekarakterer, lader sig næppe betvivle, eftersom det vides, at sjælelige Anlæg kan nedarves" og "Det er almindelig anerkendt, at en typisk Neger ikke alene ved sit Udseende men ogsaa ved sit Tanke- og Følelsesliv afviger stærkt fra en Nordvesteuropæer".[7] Hatts kulturgeografiske analyser var stærkt præget af geopolitiske overvejelser, som havde hans store interesse, ikke mindst spørgsmål om kolonier og kolonisering. Set fra et nutidigt synspunkt falder de racistiske synspunkter i hans fremstilling i øjnene i vendinger som „Negrenes fortrinlige Underklasseegenskaber“, men i hans samtid var sådanne synspunkter hverken særlig sjældne eller kontroversielle.[8]

Efter 1945

Efter 2. verdenskrig anvendes begrebet "race" næsten ikke, selv om der i forbindelse med blandt andet sygdomsbekæmpelse igen er kommet fokus på forskelle mellem grupper eller klynger af ens gener, da forskellige folkeslags gen-sammensætninger reagerer forskelligt over for medicin og sygdomme.[9] Men hvor den klassiske "racelære" forsøgte at opstille anatomiske typologier over menneskets biologiske diversitet ved brug af et system af gensidigt ekskluderende kategorier, er fokus nu på populationsgenetik der ser på udbredelsen af genetiske variationer i en befolkningsgruppe. Dermed er racelæren og dens typologier overflødiggjort.

Kilder

  1. ^ a b c "Scientific Racism, History of ." Encyclopedia of Race and Racism . . Encyclopedia.com. Besøgt 7. april 2020.
  2. ^ Gould, Stephen Jay: "The Geometer of Race." Discover Magazine. 1. november 1994.
  3. ^ a b Når videnskab bliver farlig. Artikel i Kristeligt Dagblad 18. maj 2007.
  4. ^ Ole Ventegodt: Houston Stewart Chamberlain i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. april 2020.
  5. ^ H. P. Steensby: "Racestudier i Danmark" (Geografisk Tidsskrift, Bind 19; 1907).
  6. ^ M. Vahl og G. Hatt (1922-27): Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog. Bind 1-4, København 1922-27.
  7. ^ Gudmund Hatt: "Menneskeracerne og deres Udbredelsesmuligheder" (Geografisk Tidsskrift, Bind 31; 1928).
  8. ^ Henrik Gutzon Larsen: Kampen gælder realiteter: Gudmund Hatts geografiske verdensbillede. Geografisk Orientering, 43. årgang, nr. 5, 2013.
  9. ^ Francis S Collins: "What we do and don't know about 'race', 'ethnicity', genetics and health at the dawn of the genome era" (Nature Genetics 2004, 36: S13 – S15).

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Racelære&oldid=10328925"