Forskel mellem versioner af "Statsbankerotten"

Spring til navigation Spring til søgning
2 bytes fjernet ,  for 1 år siden
Rettet grammatik
(R → Glückstadt i Holsten)
(Rettet grammatik)
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i Android appen
'''Statsbankerotten''' betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, som [[Danmark]] var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i [[Napoleonskrigene]], især i [[Kanonbådskrigen]] fra [[1807]]. Finansieringen af krigshandlingerne havde medført en voldsom [[inflation]], der især ramte landet efter [[1810]].<ref name="AU">[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsbankerotten-1813/ STATSBANKEROTTEN 1813]. [[Aarhus Universitet]]. Hentet 26/11-2016</ref><ref>[http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Statsbankerotten1813_801007_line675d.pdf Statsbankerotten 1813]. historiefaget.dk. Hentet 26/11-2016</ref> Inflationen havde især konsekvenser for [[lønmodtager|lønmodtagerne]], hvis realløn faldt drastisk, mens landbrugserhvervet i vid udstrækning var selvforsynende.<ref name="AU">[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsbankerotten-1813/ STATSBANKEROTTEN 1813]. [[Aarhus Universitet]]. Hentet 26/11-2016</ref><ref>[http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Statsbankerotten1813_801007_line675d.pdf Statsbankerotten 1813]. historiefaget.dk. Hentet 26/11-2016</Ref> <ref name="Bjorn114">, Bjørn (2003),s. 114</ref> "Statsbankerotten" er det almindeligt brugte beskrivelse af situationen omkring den finansielle krise, selvom der ikke var tale om en egentlig bankerot.
Den [[5. januar]] [[1813]] gennemførte administrationen under den [[enevælde|enevældige]] konge, [[Frederik 6.]] en reform af pengevæsenet, der betød, at [[Pengeseddel|pengesedlernes]] værdi i forhold til [[sølv]] blev nedskrevet drastisk. Rigsbanken fik tilvejebragt den nødvendige sølvbeholdning gennem en [[Bankhæftelsen|bankhæftelse]], som bestod i en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 pct. af værdien. Denne fordring skulle enten indbetales til banken på én gang eller afbetales.<ref name="AU"/><ref name="horsens">[http://horsensleksikon.dk/statsbankerotten-af-1813/ ”Statsbankerotten af 1813”]. horsensleksikon.dk. hentet 26/11-2016</ref> Pengevæsenet var på dette tidspunkt baseret på sølvværdien, og pengepolitikken var statens redskab til at styre møntvæsenet. Som led i [[Møntreform|pengereformen]] blev styringen af pengevæsenet overdraget til en ny mønt- og seddeludstedende bank, [[Rigsbanken]].<ref name="AU"/> Denne institution fik tillagt bankhæftelsen, dvs. dækningen for de nye sedler. Rigsbanken kunne ikke opretholde kursværdien for statspapirer, der ønskedes indløst med de nye sedler. Fordi staten ikke var i stand til at svare sine forpligtelser, er pengereformen gået over i historien som ''statsbankerotten'', selv om der ikke var tale om en erklæret [[konkurs]].<ref> Dvs. en standsning af alle betalinger og eliminering af [[kreditorer]]nes fordringer.</ref>.<ref name="AU"/>
 
Pengereformen betød, at tidligere udsendte mønter og sedler skulle inddrages og erstattes med nye. Den nye hovedmønt, som var gældende indtil 1873 skulle baseres på en møntfod, hvor 18 1/2 rigsbankdaler skulle indeholde 233,855 gram rent sølv.<ref name="Alto"/> Der var imidlertid mangel på sølv af tilstrækkelig god kvalitet og [[Nødpenge|private betalingsmidler]] blev derfor sat i omløb.<ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/200-ar-siden-statsbankerot-danskere-brugte-nodpenge 200 år siden statsbankerot: Danskere brugte nødpenge].[[Videnskab.dk]]. Hentet 26/11-2016</ref> [[Valutakurs|Seddelkursen]] i forhold til sølvværdien nåede bunden i [[september]] 1813 med 9 pct. I de følgende år svingede kursen voldsomt med en ustabil økonomisk udvikling som følge.
 
== Baggrund ==

Navigationsmenu