Glykoprotein: Forskelle mellem versioner
Drlectin (diskussion | bidrag) |
Drlectin (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[File:Variety of glycans.svg|thumb|Typiske eksempler på N-glykosylering]] |
|||
[[File:Core1, Core 2 and Poly-N-acetyllactosamine structures.png|right|thumb|Typiske eksempler på O-glykosylering]] |
|||
'''Glykoproteiner''' er [[protein]]er, der indeholder [[kulhydrat]] i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke [[aminosyre]]enheder. De fleste membranproteiner og secernerede proteiner er glykoproteiner. |
'''Glykoproteiner''' er [[protein]]er, der indeholder [[kulhydrat]] i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke [[aminosyre]]enheder. De fleste membranproteiner og secernerede proteiner er glykoproteiner. |
||
Versionen fra 28. apr. 2020, 18:37
Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder. De fleste membranproteiner og secernerede proteiner er glykoproteiner.
Glykoproteiner syntetiseres af ribosomer bundet til det endoplasmatiske reticulum, og i lumen af endoplasmatisk reticulum påhæftes en blok af kulhydrater, der er syntetiseret af proteiner i det endoplasmatiske reticulums membran. Det påhæftede oligosaccharid er det såkaldte precursor oligosaccharid, der består af to enheder N-acetylglukosamin, 9 enheder mannose og 3 enheder glukose. Dette oligosaccharid bindes til sidekæden af en asparaginrest i polypeptidet, og derefter trimmes en del af kulhydratenhederne væk, så der kun er den såkaldte core glycosylering tilbage; den består af de to enheder N-acetylglucosamin samt tre af mannose-enhederne. Videre glykosylering, kaldet terminal glykosylering, finder sted i Golgi-apparatet. Golgi-apparatet er også det organel hvor de fleste glykoproteiner sorteres og sendes til deres destination. Lysosomale enzymer er f.eks. markeret med mannose-6-fosfat. Extracellulære glycoproteiner har ofte sialinsyre som sidste led i kulhydratkæderne. Ofte finder man glycoproteiner med lidt forskel i kulhydratstrukturen; dette fænomen kaldes mikroheterogenicitet; de forskellige mikroheterogene former kaldes for glycoformer.
Eksempler på glykoproteiner
- De fleste plasmaproteiner: Antistofferne, Akutfaseproteinerne
- De fleste proteiner på overfladen af celler og på virus, se f.eks. Coronavirus, Epstein-Barr virus, CD4, Hæmagglutinin (HA) og Neuraminidase (NA)
- Nogle receptorer: EpoR (EPO-receptoren)
- Nogle proteiner på intracellulære membraner: IP3R
- Andre eksempler: Miraculin