Forskel mellem versioner af "Ole Sarvig"

Spring til navigation Spring til søgning
1.234 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
har skrivet videre om Sarvigs romaner.
(har skrivet videre om Sarvigs romaner.)
'''Ole Sarvig''' ([[27. november]] [[1921]] i [[København]] – [[4. december]] [[1981]] sammesteds) var en dansk forfatter. Han var mest kendt for sin [[Lyrik|lyriske]] produktion, indledt med [[Debut|debuten]] ''Grønne Digte (''[[1943|1943)]], men skrev også [[Roman|romaner]], [[Essay|essays]] og [[Salme|salmer]] mm. Sarvig var stærkt optaget af moderne, europæisk [[billedkunst]], hvilket hans ofte visuelt bårne [[Digt|digte]] bærer præg af.<ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han deltog desuden i kredsen omkring Helhesten, og blev en formidler af deres moderne-abstrakte kunst. Han var tilknyttet kredsen omkring det toneangivende [[Tidsskrift|litteraturtidsskrift]] [[Heretica]]<ref>http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Tidsskrifter/Heretica</ref> (1948-53), og det er også i denne sammenhæng han oftest placeres i dansk [[litteraturhistorie]].<ref>Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. 1. udg. København: Gyldendal. s. 306-307</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han er en markant modernistisk digter i efterkrigstiden, og modtog blandt andet Kritikerprisen (1960) og Det Danske Akademis Store Pris i 1967. Periodens kulturkrise og civilisationskritik spores tydeligt i Sarvigs digtning, også i hans efterfølgende romaner, hvor fremmedgørelse og modernitet er centrale temaer.
 
Udover sit [[forfatterskab]] var Sarvig desuden skribent, kunstkritiker samt [[oversætter]], primært fra [[engelsk litteratur]]. Nok mest centralt står hans oversættelse af [[José Ortega y Gasset|Ortega Y Gassets]] ''Menneskets fordrivelse fra kunsten'', samt hans oversættelser af [[William Shakespeare|Shakespeare]].<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref> Han var far til [[Kunstmaler|maleren]] [[Christian Sarvig]] og nevø til maleren [[Edvard Sarvig]].<br />
 
 
 
 
 
 
<br />
 
== Virke ==
Ole Sarvig blev student fra [[HF-Centret Efterslægten|Efterslægtselskabets Skole]] i [[1940]]. Tog [[filosofikum]] samme år, og læste derefter [[Kunsthistorie|kunsthistoriske studier]] på [[Københavns Universitet]].
 
Hans digt, ''[[Regnmåleren|Regnmaaleren]]'' fra debuten ''Grønne Digte'' indgik i den tidligere [[Kulturkanonen|Kulturkanon.]]
 
Ole Sarvig har blandt andet skrevet ''Edvard Munchs Grafik'' ([[1948]]). I den og andre essaybøger beskæftigede han sig i bredt omfang med billedkunsten, både som kunstkritiker og som kunsthistoriker. Han var tilknyttet kredsen omkring kunsttidskriftet [[Helhesten (blad)|Helhesten]] under [[2. verdenskrig]], der blandt andet talte navne som [[Asger Jorn]] og [[Richard Mortensen]].<ref>borum s. 410</ref> Han formidlede den abstrakte kreds af malere omkring Helhesten blandt andet gennem bogen ''Et Foredrag om abstrakt Kunst'' (1945)''.''<ref name=":0">Sarvig, Ole. Et foredrag om abstrakt kunst holdt i “Kunstforeningen” 14.4.1945. Kbh: N.p., 1945. Print.</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref>I perioden 1950-53 var han kunstkritiker ved ''[[Dagbladet Information|Information]]''<ref>(red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585</ref> og senere [[Konsulent|kunstkonsulent]] ved [[DR|Danmarks Radio]].
 
Han boede i udlandet i flere omgange, blandt andet [[Norge]], [[Frankrig]] og [[Skotland]] og [[Irland]]. Han boede i en længere årrække i [[Spanien]] ([[1954]]-[[1962|1962)]], og det var også i samme periode, han udgav størstedelen af sine romaner.<ref>(red.) Mette Winge m.fl. i: ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. 3. udgave, København: G. E. C. Gads Forlag. s. 585.
 
[[Speciel:Kategorier|Kategorier]]</ref> Stenrosen (1955) var hans romandebut, og foregår på enkelt dag på Glazer Platz i efterkrigstidens [[Berlin]]. RomanenDen harkrigshærgede intetby centraltsætter perspektiv,kunscenen for en række bipersonerpersoner, man følgerder i et tæt sanset og lyrisk sprog, mederindrer entiden delfør erindringsstofkrigen.
 
I sine to næste romaner ''De sovende'' (1958) og ''Havet under mit vindue'' (1960) bruger Sarvig træk fra genrelitteraturen i form af kriminalromanen og den internationale spændingsroman.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 490-91</ref>
Flere af bøgerne har en kriminalhistorie indbygget, ofte uhyre vanskelig at holde rede på. [[metafysik|Metafysiske]], [[etik|etiske]] og det moderne intellektuelle menneskes eksistentielle problemer er det, Sarvig vil fortælle om.
 
Samlende for hans romaner kan man sige, at de alle på forskellige måder handler om krise, fremmedgørelse og identitetsproblemer i det moderne menneskes liv. De kan derfor også læses i klar forlængelse af hans lyriske forfatterskab. Set opsummerende er romanerne videre udviklinger af Sarvigs tanker og kunstneriske udtryk i digtningen.<ref>Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', redigeret af Jon Helt Haarder m.fl. 4. udgave, side 40-54. København: Gads Forlag. s. 50</ref> Således karakteriser litteraturforsker, [[Søren Schou]] størsteparten af hans romaner som "en fuldblodslyriker på udebane".
 
De mest kendte romaner ''Stenrosen'' ([[1955]]), ''De sovende'' ([[1958]]), ''Havet under mit vindue'' ([[1960]]) og ''Limbo'' ([[1963]]) opnåede en ny læserkreds, da de genudkom som [[Billigbog|billigbøger]] i sin[[Gyldendal|Gyldendals]] tid[[Gyldendals genudkomTranebøger|Tranebogsserie]]<ref>Jakob somBrønnum billigbog(u.å.): ”En truet sommermorgen – Ole Sarvigs digte, romaner og essays”. set 29.4.202: <nowiki>http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504120049/http://www2.kb.dk/elib/bio/ny-dk/sarvig/</nowiki></ref>. Limbo blev udgivet som en [[radioroman]]. Undergangsromanen ''De rejsende'' ([[1978]]) komvar efterSarvigs fleresidste års romantavshedroman.
 
Flere af bøgerne har en kriminalhistorie indbygget, ofte uhyre vanskelig at holde rede på. [[metafysik|Metafysiske]], [[etik|etiske]] og det moderne intellektuelle menneskes eksistentielle problemer er det, Sarvig vil fortælle om.
Ole Sarvig har blandt andet skrevet ''Edvard Munchs Grafik'' ([[1948]]). I den og andre essaybøger beskæftigede han sig i bredt omfang med billedkunsten, både som kunstkritiker og som kunsthistoriker. Han var tilknyttet kredsen omkring kunsttidskriftet [[Helhesten (blad)|Helhesten]] under [[2. verdenskrig]], der blandt andet talte navne som [[Asger Jorn]] og [[Richard Mortensen]].<ref>borum s. 410</ref> Han formidlede den abstrakte kreds af malere omkring Helhesten blandt andet gennem bogen ''Et Foredrag om abstrakt Kunst'' (1945)''.''<ref name=":0">Sarvig, Ole. Et foredrag om abstrakt kunst holdt i “Kunstforeningen” 14.4.1945. Kbh: N.p., 1945. Print.</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref>I perioden 1950-53 var han kunstkritiker ved ''[[Dagbladet Information|Information]]''<ref>(red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585</ref> og senere [[Konsulent|kunstkonsulent]] ved [[DR|Danmarks Radio]].
 
Sarvig har modtaget en række af priser og legater i forbindelse med sit forfatterskab, hvoraf nogle er nævnt her: I 1944, året efter sin debut, modtog han [[Emma Bærentzens Legat]]. I 1960 modtog han [[Kritikerprisen]], I [[1963]] [[Herman Bangs Mindelegat]], i [[1965]] Emil Aarestrup Medaillen, og i [[1967]] [[Det Danske Akademis Store Pris]]. I 1969 modtog han [[Statens Kunstfond|Statens Kunstfonds]] livsvarige ydelse.<ref>http://litteraturpriser.dk/aut/SOleSarvig.htm</ref> I [[1972]] blev han medlem af [[Det Danske Akademi]], hvor han sad indtil sin død.
167

redigeringer

Navigationsmenu