Ole Sarvig: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
har skrivet videre om Sarvigs romaner.
Linje 27: Linje 27:
'''Ole Sarvig''' ([[27. november]] [[1921]] i [[København]] – [[4. december]] [[1981]] sammesteds) var en dansk forfatter. Han var mest kendt for sin [[Lyrik|lyriske]] produktion, indledt med [[Debut|debuten]] ''Grønne Digte (''[[1943|1943)]], men skrev også [[Roman|romaner]], [[Essay|essays]] og [[Salme|salmer]] mm. Sarvig var stærkt optaget af moderne, europæisk [[billedkunst]], hvilket hans ofte visuelt bårne [[Digt|digte]] bærer præg af.<ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han deltog desuden i kredsen omkring Helhesten, og blev en formidler af deres moderne-abstrakte kunst. Han var tilknyttet kredsen omkring det toneangivende [[Tidsskrift|litteraturtidsskrift]] [[Heretica]]<ref>http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Tidsskrifter/Heretica</ref> (1948-53), og det er også i denne sammenhæng han oftest placeres i dansk [[litteraturhistorie]].<ref>Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. 1. udg. København: Gyldendal. s. 306-307</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han er en markant modernistisk digter i efterkrigstiden, og modtog blandt andet Kritikerprisen (1960) og Det Danske Akademis Store Pris i 1967. Periodens kulturkrise og civilisationskritik spores tydeligt i Sarvigs digtning, også i hans efterfølgende romaner, hvor fremmedgørelse og modernitet er centrale temaer.
'''Ole Sarvig''' ([[27. november]] [[1921]] i [[København]] – [[4. december]] [[1981]] sammesteds) var en dansk forfatter. Han var mest kendt for sin [[Lyrik|lyriske]] produktion, indledt med [[Debut|debuten]] ''Grønne Digte (''[[1943|1943)]], men skrev også [[Roman|romaner]], [[Essay|essays]] og [[Salme|salmer]] mm. Sarvig var stærkt optaget af moderne, europæisk [[billedkunst]], hvilket hans ofte visuelt bårne [[Digt|digte]] bærer præg af.<ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han deltog desuden i kredsen omkring Helhesten, og blev en formidler af deres moderne-abstrakte kunst. Han var tilknyttet kredsen omkring det toneangivende [[Tidsskrift|litteraturtidsskrift]] [[Heretica]]<ref>http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Tidsskrifter/Heretica</ref> (1948-53), og det er også i denne sammenhæng han oftest placeres i dansk [[litteraturhistorie]].<ref>Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. 1. udg. København: Gyldendal. s. 306-307</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han er en markant modernistisk digter i efterkrigstiden, og modtog blandt andet Kritikerprisen (1960) og Det Danske Akademis Store Pris i 1967. Periodens kulturkrise og civilisationskritik spores tydeligt i Sarvigs digtning, også i hans efterfølgende romaner, hvor fremmedgørelse og modernitet er centrale temaer.


Udover sit [[forfatterskab]] var Sarvig desuden skribent, kunstkritiker samt [[oversætter]], primært fra [[engelsk litteratur]]. Nok mest centralt står hans oversættelse af [[José Ortega y Gasset|Ortega Y Gassets]] ''Menneskets fordrivelse fra kunsten'', samt hans oversættelser af [[William Shakespeare|Shakespeare]].<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref> Han var far til [[Kunstmaler|maleren]] [[Christian Sarvig]] og nevø til maleren [[Edvard Sarvig]].
Udover sit [[forfatterskab]] var Sarvig desuden skribent, kunstkritiker samt [[oversætter]], primært fra [[engelsk litteratur]]. Nok mest centralt står hans oversættelse af [[José Ortega y Gasset|Ortega Y Gassets]] ''Menneskets fordrivelse fra kunsten'', samt hans oversættelser af [[William Shakespeare|Shakespeare]].<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref> Han var far til [[Kunstmaler|maleren]] [[Christian Sarvig]] og nevø til maleren [[Edvard Sarvig]].<br />






<br />

== Virke ==
== Virke ==
Ole Sarvig blev student fra [[HF-Centret Efterslægten|Efterslægtselskabets Skole]] i [[1940]]. Tog [[filosofikum]] samme år, og læste derefter [[Kunsthistorie|kunsthistoriske studier]] på [[Københavns Universitet]].
Ole Sarvig blev student fra [[HF-Centret Efterslægten|Efterslægtselskabets Skole]] i [[1940]]. Tog [[filosofikum]] samme år, og læste derefter [[Kunsthistorie|kunsthistoriske studier]] på [[Københavns Universitet]].
Linje 42: Linje 34:


Hans digt, ''[[Regnmåleren|Regnmaaleren]]'' fra debuten ''Grønne Digte'' indgik i den tidligere [[Kulturkanonen|Kulturkanon.]]
Hans digt, ''[[Regnmåleren|Regnmaaleren]]'' fra debuten ''Grønne Digte'' indgik i den tidligere [[Kulturkanonen|Kulturkanon.]]

⚫
Ole Sarvig har blandt andet skrevet ''Edvard Munchs Grafik'' ([[1948]]). I den og andre essaybøger beskæftigede han sig i bredt omfang med billedkunsten, både som kunstkritiker og som kunsthistoriker. Han var tilknyttet kredsen omkring kunsttidskriftet [[Helhesten (blad)|Helhesten]] under [[2. verdenskrig]], der blandt andet talte navne som [[Asger Jorn]] og [[Richard Mortensen]].<ref>borum s. 410</ref> Han formidlede den abstrakte kreds af malere omkring Helhesten blandt andet gennem bogen ''Et Foredrag om abstrakt Kunst'' (1945)''.''<ref name=":0">Sarvig, Ole. Et foredrag om abstrakt kunst holdt i “Kunstforeningen” 14.4.1945. Kbh: N.p., 1945. Print.</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref>I perioden 1950-53 var han kunstkritiker ved ''[[Dagbladet Information|Information]]''<ref>(red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585</ref> og senere [[Konsulent|kunstkonsulent]] ved [[DR|Danmarks Radio]].


Han boede i udlandet i flere omgange, blandt andet [[Norge]], [[Frankrig]] og [[Skotland]] og [[Irland]]. Han boede i en længere årrække i [[Spanien]] ([[1954]]-[[1962|1962)]], og det var også i samme periode, han udgav størstedelen af sine romaner.<ref>(red.) Mette Winge m.fl. i: ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. 3. udgave, København: G. E. C. Gads Forlag. s. 585.
Han boede i udlandet i flere omgange, blandt andet [[Norge]], [[Frankrig]] og [[Skotland]] og [[Irland]]. Han boede i en længere årrække i [[Spanien]] ([[1954]]-[[1962|1962)]], og det var også i samme periode, han udgav størstedelen af sine romaner.<ref>(red.) Mette Winge m.fl. i: ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. 3. udgave, København: G. E. C. Gads Forlag. s. 585.


[[Speciel:Kategorier|Kategorier]]</ref> Stenrosen (1955) var hans romandebut, og foregår på enkelt dag på Glazer Platz i efterkrigstidens [[Berlin]]. Romanen har intet centralt perspektiv,kun en række bipersoner, man følger i et tæt sanset og lyrisk sprog, med en del erindringsstof.
[[Speciel:Kategorier|Kategorier]]</ref> Stenrosen (1955) var hans romandebut, og foregår på enkelt dag på Glazer Platz i efterkrigstidens [[Berlin]]. Den krigshærgede by sætter scenen for en række personer, der i et sanset og lyrisk sprog erindrer tiden før krigen.


I sine to næste romaner ''De sovende'' (1958) og ''Havet under mit vindue'' (1960) bruger Sarvig træk fra genrelitteraturen i form af kriminalromanen og den internationale spændingsroman.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 490-91</ref>
⚫
Flere af bøgerne har en kriminalhistorie indbygget, ofte uhyre vanskelig at holde rede på. [[metafysik|Metafysiske]], [[etik|etiske]] og det moderne intellektuelle menneskes eksistentielle problemer er det, Sarvig vil fortælle om.


Samlende for hans romaner kan man sige, at de alle på forskellige måder handler om krise, fremmedgørelse og identitetsproblemer i det moderne menneskes liv. De kan derfor også læses i klar forlængelse af hans lyriske forfatterskab. Set opsummerende er romanerne videre udviklinger af Sarvigs tanker og kunstneriske udtryk i digtningen.<ref>Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', redigeret af Jon Helt Haarder m.fl. 4. udgave, side 40-54. København: Gads Forlag. s. 50</ref> Således karakteriser litteraturforsker, [[Søren Schou]] størsteparten af hans romaner som "en fuldblodslyriker på udebane".


De mest kendte romaner ''Stenrosen'' ([[1955]]), ''De sovende'' ([[1958]]), ''Havet under mit vindue'' ([[1960]]) og ''Limbo'' ([[1963]]) opnåede en ny læserkreds, da de i sin tid genudkom som billigbog. Limbo blev udgivet som en [[radioroman]]. Undergangsromanen ''De rejsende'' ([[1978]]) kom efter flere års romantavshed.
De mest kendte romaner ''Stenrosen'' ([[1955]]), ''De sovende'' ([[1958]]), ''Havet under mit vindue'' ([[1960]]) og ''Limbo'' ([[1963]]) opnåede en ny læserkreds, da de genudkom som [[Billigbog|billigbøger]] i [[Gyldendal|Gyldendals]] [[Gyldendals Tranebøger|Tranebogsserie]]<ref>Jakob Brønnum (u.å.): ”En truet sommermorgen – Ole Sarvigs digte, romaner og essays”. set 29.4.202: <nowiki>http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504120049/http://www2.kb.dk/elib/bio/ny-dk/sarvig/</nowiki></ref>. Limbo blev udgivet som en [[radioroman]]. Undergangsromanen ''De rejsende'' ([[1978]]) var Sarvigs sidste roman.


⚫
[[metafysik|Metafysiske]], [[etik|etiske]] og det moderne intellektuelle menneskes eksistentielle problemer er det, Sarvig vil fortælle om.
⚫
Ole Sarvig har blandt andet skrevet ''Edvard Munchs Grafik'' ([[1948]]). I den og andre essaybøger beskæftigede han sig i bredt omfang med billedkunsten, både som kunstkritiker og som kunsthistoriker. Han var tilknyttet kredsen omkring kunsttidskriftet [[Helhesten (blad)|Helhesten]] under [[2. verdenskrig]], der blandt andet talte navne som [[Asger Jorn]] og [[Richard Mortensen]].<ref>borum s. 410</ref> Han formidlede den abstrakte kreds af malere omkring Helhesten blandt andet gennem bogen ''Et Foredrag om abstrakt Kunst'' (1945)''.''<ref name=":0">Sarvig, Ole. Et foredrag om abstrakt kunst holdt i “Kunstforeningen” 14.4.1945. Kbh: N.p., 1945. Print.</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref>I perioden 1950-53 var han kunstkritiker ved ''[[Dagbladet Information|Information]]''<ref>(red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585</ref> og senere [[Konsulent|kunstkonsulent]] ved [[DR|Danmarks Radio]].


Sarvig har modtaget en række af priser og legater i forbindelse med sit forfatterskab, hvoraf nogle er nævnt her: I 1944, året efter sin debut, modtog han [[Emma Bærentzens Legat]]. I 1960 modtog han [[Kritikerprisen]], I [[1963]] [[Herman Bangs Mindelegat]], i [[1965]] Emil Aarestrup Medaillen, og i [[1967]] [[Det Danske Akademis Store Pris]]. I 1969 modtog han [[Statens Kunstfond|Statens Kunstfonds]] livsvarige ydelse.<ref>http://litteraturpriser.dk/aut/SOleSarvig.htm</ref> I [[1972]] blev han medlem af [[Det Danske Akademi]], hvor han sad indtil sin død.
Sarvig har modtaget en række af priser og legater i forbindelse med sit forfatterskab, hvoraf nogle er nævnt her: I 1944, året efter sin debut, modtog han [[Emma Bærentzens Legat]]. I 1960 modtog han [[Kritikerprisen]], I [[1963]] [[Herman Bangs Mindelegat]], i [[1965]] Emil Aarestrup Medaillen, og i [[1967]] [[Det Danske Akademis Store Pris]]. I 1969 modtog han [[Statens Kunstfond|Statens Kunstfonds]] livsvarige ydelse.<ref>http://litteraturpriser.dk/aut/SOleSarvig.htm</ref> I [[1972]] blev han medlem af [[Det Danske Akademi]], hvor han sad indtil sin død.

Versionen fra 29. apr. 2020, 15:21

Ole Sarvig
Født 27. november 1921 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 4. december 1981 (60 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Ægtefælle Anna Grete Anshelm Rediger på Wikidata
Barn Christian Sarvig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted HF-Centret Efterslægten Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Salmedigter, oversætter, forfatter, digter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Emma Bærentzens Legat (1944, 1959),
Søren Gyldendal-prisen (1964),
Kritikerprisen (1960),
Egholtprisen (1980),
Morten Nielsens Mindelegat (1968) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ole Sarvig (27. november 1921 i København – 4. december 1981 sammesteds) var en dansk forfatter. Han var mest kendt for sin lyriske produktion, indledt med debuten Grønne Digte (1943), men skrev også romaner, essays og salmer mm. Sarvig var stærkt optaget af moderne, europæisk billedkunst, hvilket hans ofte visuelt bårne digte bærer præg af.[1] Han deltog desuden i kredsen omkring Helhesten, og blev en formidler af deres moderne-abstrakte kunst. Han var tilknyttet kredsen omkring det toneangivende litteraturtidsskrift Heretica[2] (1948-53), og det er også i denne sammenhæng han oftest placeres i dansk litteraturhistorie.[3][4] Han er en markant modernistisk digter i efterkrigstiden, og modtog blandt andet Kritikerprisen (1960) og Det Danske Akademis Store Pris i 1967. Periodens kulturkrise og civilisationskritik spores tydeligt i Sarvigs digtning, også i hans efterfølgende romaner, hvor fremmedgørelse og modernitet er centrale temaer.

Udover sit forfatterskab var Sarvig desuden skribent, kunstkritiker samt oversætter, primært fra engelsk litteratur. Nok mest centralt står hans oversættelse af Ortega Y Gassets Menneskets fordrivelse fra kunsten, samt hans oversættelser af Shakespeare.[5] Han var far til maleren Christian Sarvig og nevø til maleren Edvard Sarvig.

Virke

Ole Sarvig blev student fra Efterslægtselskabets Skole i 1940. Tog filosofikum samme år, og læste derefter kunsthistoriske studier på Københavns Universitet.

Ole Sarvigs tidlige digte, navnlig Jeghuset fra 1944, har været en vigtig inspiration for en hel generation af danske lyrikere.

Hans digt, Regnmaaleren fra debuten Grønne Digte indgik i den tidligere Kulturkanon.

Ole Sarvig har blandt andet skrevet Edvard Munchs Grafik (1948). I den og andre essaybøger beskæftigede han sig i bredt omfang med billedkunsten, både som kunstkritiker og som kunsthistoriker. Han var tilknyttet kredsen omkring kunsttidskriftet Helhesten under 2. verdenskrig, der blandt andet talte navne som Asger Jorn og Richard Mortensen.[6] Han formidlede den abstrakte kreds af malere omkring Helhesten blandt andet gennem bogen Et Foredrag om abstrakt Kunst (1945).[7][8]I perioden 1950-53 var han kunstkritiker ved Information[9] og senere kunstkonsulent ved Danmarks Radio.

Han boede i udlandet i flere omgange, blandt andet Norge, Frankrig og Skotland og Irland. Han boede i en længere årrække i Spanien (1954-1962), og det var også i samme periode, han udgav størstedelen af sine romaner.[10] Stenrosen (1955) var hans romandebut, og foregår på enkelt dag på Glazer Platz i efterkrigstidens Berlin. Den krigshærgede by sætter scenen for en række personer, der i et sanset og lyrisk sprog erindrer tiden før krigen.

I sine to næste romaner De sovende (1958) og Havet under mit vindue (1960) bruger Sarvig træk fra genrelitteraturen i form af kriminalromanen og den internationale spændingsroman.[11]

Samlende for hans romaner kan man sige, at de alle på forskellige måder handler om krise, fremmedgørelse og identitetsproblemer i det moderne menneskes liv. De kan derfor også læses i klar forlængelse af hans lyriske forfatterskab. Set opsummerende er romanerne videre udviklinger af Sarvigs tanker og kunstneriske udtryk i digtningen.[12] Således karakteriser litteraturforsker, Søren Schou størsteparten af hans romaner som "en fuldblodslyriker på udebane".

De mest kendte romaner Stenrosen (1955), De sovende (1958), Havet under mit vindue (1960) og Limbo (1963) opnåede en ny læserkreds, da de genudkom som billigbøger i Gyldendals Tranebogsserie[13]. Limbo blev udgivet som en radioroman. Undergangsromanen De rejsende (1978) var Sarvigs sidste roman.

Metafysiske, etiske og det moderne intellektuelle menneskes eksistentielle problemer er det, Sarvig vil fortælle om.

Sarvig har modtaget en række af priser og legater i forbindelse med sit forfatterskab, hvoraf nogle er nævnt her: I 1944, året efter sin debut, modtog han Emma Bærentzens Legat. I 1960 modtog han Kritikerprisen, I 1963 Herman Bangs Mindelegat, i 1965 Emil Aarestrup Medaillen, og i 1967 Det Danske Akademis Store Pris. I 1969 modtog han Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.[14] I 1972 blev han medlem af Det Danske Akademi, hvor han sad indtil sin død.

Sarvig skrev en del salmer, og særligt hen mod slutningen af 70'erne intensiveredes produktionen i det som han selv har kaldt en "salmestorm".[15] Den lyriske produktion skyldtes i høj grad konen, Helen Aileen Dewels sygdom og efterfølgende død.[16] Mange af salmerne blev samlet i bogen, Salmer og begyndelser til 1980'erne, udgivet i januar 1981. Inspireret af barokkens kontrastfyldte stil, digter Sarvig om forløsningen gennem kærligheden til et andet menneske, nogle steder i et erotisk sprog.[17] Professor i litteratur, Sven Hakon Rossel har bemærket, at: "Samlingen bekræfter Ole Sarvigs position som den største religiøse danske digter i nyere tid og den betydeligste repræsentant for et livssyn der hverken søger psykologiske eller sociale forklaringer på det moderne menneskes fremmedgørelse og identitetskrise, men konsekvent peger på en metafysisk løsning."[18]

Udgivelser (uddrag)

  • Grønne Digte (1943)
  • Jeghuset (digte, 1944)
  • Mangfoldighed (digte, 1945)
  • Et Foredrag om abstrakt Kunst (foredrag, 1945). Holdt i Kunstforeningen d. 14.4.[7]
  • Legende (digte, 1946)
  • Menneske (digte, 1948)
  • Edvard Munchs Grafik (kunstkritik, 1948)
  • Krisens Billedbog (kunstessays, 1950)
  • Min Kærlighed (digte, 1952)
  • Stenrosen (roman, 1955)
  • Glimt. smaa essays. (1956)
  • De Sovende (roman, 1958)
  • Havet under mit Vindue (roman, 1960)
  • Den sene dag. En digtkreds i udvalg. (1962, udvalgte digte fra de første fem samlinger ved Ole Wivel i samråd med Ole Sarvig)
  • Limbo (roman, 1963)
  • Spirende digte (1967)
  • Glem Ikke (roman, 1972)
  • Sejlads (tv-dramatik, 1974)
  • De rejsende. En undergangsroman (1978)
  • Salmer og begyndelser til 1980'erne. (1981, et udvalg ved Erik C. Lindgren)


Litteratur om Ole Sarvig

Monografier

Carl Martin Frovin Jørgensen: Ole Sarvigs lyrik. En belysning af 'stedet', 'mennesket' og 'billedet', Akademisk Forlag, 1971

Iben Holk (red.) Tidstegn. En bog Ole Sarvigs forfatterskab. Centrum, 1982

Poul Borum: Samtale med Ole Sarvig. Gyldendal, 1969

Preben Skovgaard Andersen: Omkring Ole Sarvigs kristusdigte. En redegørelse for hovedmotiverne, sammenhængen og udviklingen i Ole Sarvigs digtkreds, Rounburgs Grafiske Hus, 1979.

Artikler

Torben Brostrøm: "Den tikkende søvnbevidsthed" (s. 107-146), i hans: Poetisk Kermesse. 2. udg. Gyldendal, 1968

Niels Egebak "Frostsalme for de levende. En semantisk analyse af Ole Sarvigs 'Frostsamle for to eller tre'". (s. 51-76) i: Exil VI: 1, 1972

Artur Lundkvist "Ole Sarvig och verklighetens kris" i hans: Utflykter med utländska författare. Bonniers, 1969

Erik Svendsen "Sarvig som vehikel for 60er-modernismen - en glemt historie?" i: Kritik 154, 2001

Steffen Hejlskov Larsen, "Ole Sarvigs 'Jeghuset'".(s. 85–104), i: Danske studier, 1961

Steffen Hejlskov Larsen: "Udsigt fra Jeghuset". (s. 66-84), i hans: Lyriske tilværelsesmodeller. Borgen, 1968

Hanne Marie Svendsen: Romanens veje. (s. 9–24), 1966. (interviews)

Jan Rosiek: "Sarvig: Profteten i nattens hus" (s. 150-59), i hans: Andre spor: Studier i moderne dansk lyrik. 2003. Forlaget Spring, 2003.

Litteraturhistorie

Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. Danmarks litteratur. (s. 307-9), 1. udg. København: Gyldendal.

Brostrøm, Torben, og Jens Kistrup. 1977. Dansk Litteraturhistorie - Fra Morten Nielsen til Kløvedal Reich. (s. 16-21), Dansk Litteraturhistorie 1-6., Bind 6. København: Politikens Forlag.

Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. (s. 409-25), i: Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3., (red.) Mette Winge m.fl. 3. udgave. København: G. E. C. Gads Forlag.

Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig” (s. 40-54), i: Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen., (red.) Jon Helt Haarder, m.fl. 4. udgave, København: Gads Forlag.

Schou, Søren m.fl. 2006. Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960. (s. 484-94), København: Gyldendal.

Se også

Oplæsning ved af digtet 'Min Sorg', ved Sarvig selv. Fra samlingen Jeghuset (1944).


Eksterne henvisninger

Artiklen om Ole Sarvig kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
  1. ^ Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3., red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410
  2. ^ http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Tidsskrifter/Heretica
  3. ^ Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. Danmarks litteratur. 1. udg. København: Gyldendal. s. 306-307
  4. ^ Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3., red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410
  5. ^ Sven Rossel: Ole Sarvig i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896
  6. ^ borum s. 410
  7. ^ a b Sarvig, Ole. Et foredrag om abstrakt kunst holdt i “Kunstforeningen” 14.4.1945. Kbh: N.p., 1945. Print.
  8. ^ Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3., red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410
  9. ^ (red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen., 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585
  10. ^ (red.) Mette Winge m.fl. i: Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3., red. 3. udgave, København: G. E. C. Gads Forlag. s. 585. Kategorier
  11. ^ Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960. København: Gyldendal. s. 490-91
  12. ^ Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig”. I Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen., redigeret af Jon Helt Haarder m.fl. 4. udgave, side 40-54. København: Gads Forlag. s. 50
  13. ^ Jakob Brønnum (u.å.): ”En truet sommermorgen – Ole Sarvigs digte, romaner og essays”. set 29.4.202: http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504120049/http://www2.kb.dk/elib/bio/ny-dk/sarvig/
  14. ^ http://litteraturpriser.dk/aut/SOleSarvig.htm
  15. ^ Sven Rossel: Ole Sarvig i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 29. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896
  16. ^ Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3., red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 424
  17. ^ Sven Rossel: Ole Sarvig i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 29. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896
  18. ^ Sven Rossel: Ole Sarvig i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 29. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ole_Sarvig&oldid=10339202"