Fysisk størrelse: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 16. maj 2020, 21:37

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

En fysisk størrelse er en fysisk egenskab ved et stof, et fysisk emne, et fysisk fænomen eller et fysisk forhold, som kan måles eller beregnes ud fra målinger.^{[kilde mangler]}

I videnskaben findes der mange forskellige fysiske størrelser, men de mest kendte er bl.a. lysets hastighed i vakuum, gravitationskonstanten, Plancks konstant og elementarladningen.

Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM) er en af tre organisationer valgt til at vedligeholde SI-systemet. De besluttede at omdefinere nogle af SI-enhederne, bl.a. kilogram, kelvin og mol. SI-enhederne blev omdefineret ved at der blev sat eksakte talværdier for Plancks konstant (h), Avogadros konstant (N_A), Boltzmanns konstant (k) og elementarladningen (e). Ændringen skete den 20. maj 2019.

En fysisk størrelse kan udtrykkes som en sammensætning af to elementer:

et tal og
en fysisk enhed (også kaldet måleenhed), normalt angivet via grundenhedens symbol (såsom symbolet m for enheden meter, symbolet kg for enheden kilogram) eller, for sammensatte enheder, en kombination af grundenhedernes symboler, multiplikationstegn, divisionstegn og potensangivelser (såsom m/s eller m·s^-1 for enheden meter per sekund, kg/m³ for enheden kilogram per kubikmeter, eller s^-1 for enheden 'per sekund', jf. Hertz og Becquerel).^{[kilde mangler]}

En fysisk størrelse skrives altid med et mellemrum mellem tallet og enheden; dette bør være et hårdt mellemrumstegn, så der ikke forekommer linjeskift mellem tal og enhed.^{[kilde mangler]} Eksempler på fysiske størrelser er:

1,6749275·10^-27 kg (kilogram) (massen af en neutron)
299.792.458 m/s (meter per sekund) (lysets hastighed i vakuum)
1,062 g/cm³ (gram per kubikcentimeter) (gennemsnittet af menneskekroppens densitet)
4,185 kJ/kg/°C (kilojoule per kilogram per grad celsius) (vands specifikke varmefylde)

Referencer

Se også

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+<br />{{Kilder}}
-En '''fysisk størrelse''' er en fysisk [[egenskab]] ved et [[stof (fysik)|stof]], et fysisk emne, et fysisk fænomen eller et fysisk forhold, som kan måles eller beregnes ud fra målinger.
+En '''fysisk størrelse''' er en fysisk [[egenskab]] ved et [[stof (fysik)|stof]], et fysisk emne, et fysisk fænomen eller et fysisk forhold, som kan måles eller beregnes ud fra målinger.{{Kilde mangler}}
-I videnskaben findes der mange forskellige fysiske størrelser, men de mest kendte er bl.a. lysets hastighed i vakuum, gravitationskonstanten, Plancks konstant<ref>[[Plancks konstant]]</ref> og elementærladningen.
+I videnskaben findes der mange forskellige fysiske størrelser, men de mest kendte er bl.a. [[lysets hastighed]] i [[vakuum]], [[gravitationskonstanten]], [[Plancks konstant]] og [[Elementarladning|elementarladningen]].
-Det Internationale Bureau for Mål og Vægt ([[Bureau International des Poids et Mesures|BIPM]]) er en af tre organisationer valgt til at Vedligeholde SI-systemet. De besluttede at omdefinere nogle af SI-enheder bl.a. kilogram, kelvin og mol. SI-enhederne blev redefineret ved at der blev sat præcise talværdier for Plancks konstant (h), Avogadros konstanten (N<sub>A</sub>), Bolltzmanns konstant (k) og Elementarladningen (e). Ændringen skete den 20. Maj 2019.
+Det Internationale Bureau for Mål og Vægt ([[Bureau International des Poids et Mesures|BIPM]]) er en af tre organisationer valgt til at vedligeholde SI-systemet. De besluttede at omdefinere nogle af SI-enhederne, bl.a. [[kilogram]], [[kelvin]] og [[Mol (enhed)|mol]]. SI-enhederne blev omdefineret ved at der blev sat eksakte talværdier for Plancks konstant (h), [[Avogadros konstant]] (N<sub>A</sub>), [[Boltzmanns konstant]] (k) og elementarladningen (e). Ændringen skete den 20. maj 2019.
+En fysisk størrelse kan udtrykkes som en sammensætning af to elementer:
-En fysisk størrelse kan udtrykkes som en sammensætning af to elementer
 * et [[tal]] og
+* en [[fysisk enhed]] (også kaldet måleenhed), normalt angivet via grundenhedens symbol (såsom symbolet m for enheden meter, symbolet kg for enheden kilogram) eller, for sammensatte enheder, en kombination af grundenhedernes symboler, multiplikationstegn, divisionstegn og potensangivelser (såsom m/s eller m·s<sup>-1</sup> for enheden meter per sekund, kg/m<sup>3</sup> for enheden kilogram per kubikmeter, eller s<sup>-1</sup> for enheden 'per sekund', jf. [[Hertz]] og [[Becquerel]]).{{Kilde mangler}}
-* et symbol: en enkelt benævnelse (en [[måleenhed]], enhed) eller en sammensat benævnelse;
-for eksempel 1,6749275•10<sup>-27</sup> kg (massen af en [[neutron]]) eller 299792458 meter pr sekund ([[lysets hastighed]]) eller 1,062 g pr cm<sup>3</sup> (gennemsnittet af [[krop]]pens densitet) eller 4,185 kJ pr kg pr °C ([[vand]]s specifikke varmefylde).
+En fysisk størrelse skrives altid med et mellemrum mellem tallet og enheden; dette bør være et [[Hårdt mellemrum|hårdt mellemrumstegn]], så der ikke forekommer linjeskift mellem tal og enhed.{{Kilde mangler}} Eksempler på fysiske størrelser er:
+* 1,6749275·10<sup>-27</sup>{{Nbsp}}kg (kilogram) (massen af en [[neutron]])
+* 299.792.458{{Nbsp}}m/s (meter per sekund) ([[lysets hastighed]] i vakuum)
+* 1,062{{Nbsp}}g/cm<sup>3</sup> (gram per kubikcentimeter) (gennemsnittet af [[krop|menneskekrop]]pens densitet)
+* 4,185{{Nbsp}}kJ/kg/°C (kilojoule per kilogram per grad celsius) ([[vand]]s specifikke varmefylde)
 == Referencer ==