Arnold Peter Møller: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
St Magleby kirke ligger i sognet af samme navn; Dragør var en anden by i samme sogn (siden 1954 i sit eget sogn)
→‎Påstande om højreekstreme sympatier: Højreekstrem er nok for stærkt et ord; begrebet "højreekstremisme" bruges normalt ikke om mellemkrigstiden; citatet af Rasmus Rask er intetsigende, og hele afsnittet er en smule tendentiøst, om end ikke ekstremt; bør omskrives mere varsomt
Linje 8: Linje 8:
D/S Svendborg havde han stiftet i [[1904]] sammen med sin far, kaptajn [[Peter Mærsk Møller]], men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i [[1912]].
D/S Svendborg havde han stiftet i [[1904]] sammen med sin far, kaptajn [[Peter Mærsk Møller]], men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i [[1912]].


==Påstande om højreekstreme sympatier ==
==Påstande om højreorienterede sympatier ==
Den dansk [[dokumentarfilm]] [[Ingen Hamlet på Kronborg i år]] fra 1986, instrueret af den danske-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], som handler især om den [[Kommunisme|kommunistiske]] del af [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsen]] i [[Danmark]] under [[besættelsen]] vakte opsigt, da den havde premiere i 1986, fordi den beskylder da afdøde A. P. Møller for at have næret [[Nazisme|nazistiske]] sympatier. Beskyldningerne blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i [[Studenterforeningen]] i 1940, hvorunder han havde citeret [[Rasmus Rask]]: "Sit fædreland skylder man alt", og derefter havde fortsat: "i dette har han, som i så meget andet, ret".<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> Yderligere beskrev filmen, A.P. Møllers medejerskab af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der bl.a. havde fremstillet våben til den danske hær, og som under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten.
[[Dokumentarfilm]]en ''[[Ingen Hamlet på Kronborg i år]]'' fra 1986, instrueret af den danske-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], handler især om den [[Kommunisme|kommunistiske]] del af [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsen]] i [[Danmark]] under [[besættelsen]]. Filmen vakte opsigt, fordi den beskyldte da afdøde A. P. Møller for at have næret [[Nazisme|nazistiske]] sympatier. Beskyldningerne blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i [[Studenterforeningen]] i 1940, hvorunder han havde citeret [[Rasmus Rask]]: "Sit fædreland skylder man alt", og derefter havde fortsat: "i dette har han, som i så meget andet, ret".<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> Yderligere beskrev filmen, A.P. Møllers medejerskab af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der bl.a. havde fremstillet våben til den danske hær, og som under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten.


Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], rettede personlig henvendelse til en række institutioner samt protesterede offentligt, både overfor [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han benægtede at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som angiveligt skulle bevise dette.
Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], rettede personlig henvendelse til en række institutioner samt protesterede offentligt, både overfor [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han afviste at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som skulle bevise dette.


Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at ''»give London besked på at bringe sabotagen til ophør«''<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen [[BOPA]].
Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at ''»give London besked på at bringe sabotagen til ophør«''<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen [[BOPA]].


I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' skrevet af forfatteren og journalisten [[Asger Liebst]], kom det frem at A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som Asger Liebst havde fået adgang til, støttede A. P. Møller flere gange den stærkt [[antisemitisk]]e og antidemokratiske politiker [[Victor Pürschel]], der i 1939 oprettede partiet [[Nationalt Samvirke]] for at forfægte sine synspunkter.<ref>[https://www.information.dk/indland/2008/10/ap-moeller-finansierede-hoejreekstremistisk-parti?vwo_exp_badges=|32| A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008]</ref>
I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' skrevet af forfatteren og journalisten [[Asger Liebst]], kom det frem at A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som Asger Liebst havde fået adgang til, støttede A. P. Møller flere gange den [[antisemitisk]]e og antidemokratiske politiker [[Victor Pürschel]], der i 1939 oprettede partiet [[Nationalt Samvirke]].<ref>[https://www.information.dk/indland/2008/10/ap-moeller-finansierede-hoejreekstremistisk-parti?vwo_exp_badges=|32| A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008]</ref>


== Familieliv ==
== Familieliv ==

Versionen fra 22. maj 2020, 17:11

Arnold Peter Møller

Personlig information
Født 2. oktober 1876 Rediger på Wikidata
Dragør, Danmark Rediger på Wikidata
Død 12. juni 1965 (88 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Hellerup Kirkegård Rediger på Wikidata
Far Peter Mærsk Møller Rediger på Wikidata
Børn Sally Mc-Kinney Møller,
Mærsk Mc-Kinney Møller Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Iværksætter, købmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Arnold Peter Møller, kendt som A.P. Møller (2. oktober 1876 i Dragør[1] – 12. juni 1965 i København[2]) var en dansk grosserer og skibsreder i A/S Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 A/S.

Opvækst

Døbt i Store Magleby Kirke[1] – 9. barn og 5. søn, ud af en søskendeflok på 12, af skibskaptajn Peter Mærsk Møller (1836–1927) og Ane "Anna" Hans Jeppesen (1842–1922).

Rederierne

D/S Svendborg havde han stiftet i 1904 sammen med sin far, kaptajn Peter Mærsk Møller, men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i 1912.

Påstande om højreorienterede sympatier

Dokumentarfilmen Ingen Hamlet på Kronborg i år fra 1986, instrueret af den danske-svenske instruktør Maj Wechselmann, handler især om den kommunistiske del af modstandsbevægelsen i Danmark under besættelsen. Filmen vakte opsigt, fordi den beskyldte da afdøde A. P. Møller for at have næret nazistiske sympatier. Beskyldningerne blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i Studenterforeningen i 1940, hvorunder han havde citeret Rasmus Rask: "Sit fædreland skylder man alt", og derefter havde fortsat: "i dette har han, som i så meget andet, ret".[3] Yderligere beskrev filmen, A.P. Møllers medejerskab af Dansk Riffel-syndikat, der bl.a. havde fremstillet våben til den danske hær, og som under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten.

Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, rettede personlig henvendelse til en række institutioner samt protesterede offentligt, både overfor svensk fjernsyn, som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han afviste at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som skulle bevise dette.

Den 10. maj 1943 blev Riffelsyndikatet udsat for en sabotageaktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til Erik Seidenfaden, Politikens korrespondent i Stockholm, som blev bedt om at »give London besked på at bringe sabotagen til ophør«[4]. Den 22. juni 1944 blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen BOPA.

I bogen Forræderi på Første Klasse skrevet af forfatteren og journalisten Asger Liebst, kom det frem at A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som Asger Liebst havde fået adgang til, støttede A. P. Møller flere gange den antisemitiske og antidemokratiske politiker Victor Pürschel, der i 1939 oprettede partiet Nationalt Samvirke.[5]

Familieliv

A.P. Møller blev gift den 30. april 1910 i Mayview, Missouri, USA med Chastine Estelle Roberta Mc-Kinney Møller kaldet "Chassie" (født 13. september 1881 i Kentucky, USA). "Chassie" døde 18. september 1948, og fire år senere giftede A. P. Møller sig med Pernille Ulrikke Amalie Nielsen (1886–1972) født i Norge.

Arnold Peter Møller døde i 1965 og blev begravet på Hellerup Kirkegård ved siden af "Chassie".

Børn (alle fra første ægteskab)

  1. Sally Mc-Kinney Møller, (15. februar 1912 – 19. september 1989).
  2. Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, (13. juli 1913 – 16. april 2012).
  3. Hans Mc-Kinney Møller, (1915 – 1934).
  4. Jane Mc-Kinney Møller, (1. januar 1926 – 4. januar 2002).

Se også

Litteratur

  • Ove Hornby, Ved rettidig omhu. Skibsreder A.P. Møller 1876-1965, Schultz, 1996. ISBN 87-569-2294-9.

Referencer

  1. ^ a b Kirkebog for Store Magleby Sogn, ("1875-1891" s. 10; opslag 12, nr. 33, se kirkebogsside) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  2. ^ Arnold Peter Møller på gravsted.dk
  3. ^ Mærsk og Mogens DR Senior Provins, 2012
  4. ^ Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, Krigens købmænd, Gyldendal 2000, s. 155
  5. ^ A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008

Eksterne henvisninger

FirmaSpire
Denne biografi om en erhvervsleder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Arnold_Peter_Møller&oldid=10363355"