Antiseptisk: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m rettet stavefejl
link
 
Linje 1: Linje 1:
[[File:HandCleaning.JPG|thumb|Opfordring og midler til håndvask]]
[[File:HandCleaning.JPG|thumb|Opfordring og midler til håndvask]]
Selve ordet '''antisepsis''' bruges ikke ret ofte. I stedet omskriver man, sådan at tillægsordet '''antiseptisk''' kan dække samme virkelighed. Ordet kommer af [[græsk (sprog)|græsk]] ''anti'' = "imod" + ''sepsis'' = "forrådnelse", og det betyder altså "det som modvirker forrådnelse". I medicinen bruges ordet om de virkemidler, man kan tage i brug mod [[betændelse]]. I daglig tale også om de tiltag, der forebygger betændelse (se [[Hygiejne]]).
Ordet '''antisepsis''' bruges ikke ofte. I stedet bruges tillægsordet '''antiseptisk'''. Ordet kommer af [[græsk (sprog)|græsk]] ''anti'' = "imod" + ''sepsis'' = "forrådnelse", og det betyder altså "det som modvirker forrådnelse". I medicinen bruges ordet om virkemidler mod [[betændelse]]. I daglig tale om det, der forebygger betændelse (se [[Hygiejne]]).


Allerede fra oldtiden havde man en række hjælpemidler mod betændelser, dog mest de afgrænsede, for det var først med opdagelsen af [[penicillin]]et, at man fik et middel mod betændelser dybt i kroppen eller i blodet. Blandt oldtidens og middelalderens virkemidler var [[ilt]]ning (åbning af [[byld]]er f.eks.), dræning (udtømning af betændte [[sår]]) og mekanisk rengøring (udskæring af betændelsens årsag, "byldemoren").
Allerede fra oldtiden havde man hjælpemidler mod betændelser, dog mest de afgrænsede, for det var først med opdagelsen af [[penicillin]]et, at man fik et middel mod betændelser i kroppen eller i blodet. Blandt oldtidens og middelalderens virkemidler var [[ilt]]ning (åbning af [[byld]]er), dræning (udtømning af betændte [[sår]]) og mekanisk rengøring (udskæring af betændelsens årsag, "[[byldemor]]en").


I løbet af det [[19. århundrede]] blev man klar over, at betændelse og [[infektion]]er i det hele taget skyldes [[bakterier|bakterieangreb]], som hyppigst optræder, hvor der er urenligt. Grundlæggeren af den moderne antisepsis var lægen [[Ignaz Semmelweis]], der er gået over i lægekunstens historie som "Mødrenes redningsmand", fordi han var den første fødselslæge, der arbejdede med renvaskede hænder.
I løbet af det [[19. århundrede]] blev man klar over, at betændelse og [[infektion]]er skyldes [[bakterier|bakterieangreb]], som hyppigst optræder, hvor der er urenligt. Grundlæggeren af den moderne antisepsis var lægen [[Ignaz Semmelweis]], der er gået over i lægekunstens historie som "Mødrenes redningsmand", fordi han var den første fødselslæge, der arbejdede med renvaskede hænder.


Selv om man godt kendte til bakterier, så satte man dem ikke i forbindelse med betændelsestilstande. Allerede [[Antoni van Leeuwenhoek]] (1623-1723) havde beskrevet "de små kryb", men man opfattede betændelse som ét blandt flere symptomer på fysisk svækkelse og ikke som en årsag til sygdommen. Da dette forhold først stod klart, fandt man frem til en række midler, der kan bruges til [[desinfektion]] af redskaber, møbler og lokaler, de såkaldte ''antiseptika''. Blandt dem kan man nævne:
Selv om man godt kendte til bakterier, så satte man dem ikke i forbindelse med betændelsestilstande. Allerede [[Anton van Leeuwenhoek]] (1623-1723) havde beskrevet "de små kryb", men man opfattede betændelse som ét blandt flere symptomer på fysisk svækkelse og ikke som årsag til sygdommen. Da det forhold først stod klart, fandt man frem til en række midler, der kan bruges til [[desinfektion]] af redskaber, møbler og lokaler, de såkaldte ''antiseptika'':


* [[Karbolvand]]
* [[Karbolvand]]

Nuværende version fra 23. maj 2020, 04:31

Opfordring og midler til håndvask

Ordet antisepsis bruges ikke så ofte. I stedet bruges tillægsordet antiseptisk. Ordet kommer af græsk anti = "imod" + sepsis = "forrådnelse", og det betyder altså "det som modvirker forrådnelse". I medicinen bruges ordet om virkemidler mod betændelse. I daglig tale om det, der forebygger betændelse (se Hygiejne).

Allerede fra oldtiden havde man hjælpemidler mod betændelser, dog mest de afgrænsede, for det var først med opdagelsen af penicillinet, at man fik et middel mod betændelser i kroppen eller i blodet. Blandt oldtidens og middelalderens virkemidler var iltning (åbning af bylder), dræning (udtømning af betændte sår) og mekanisk rengøring (udskæring af betændelsens årsag, "byldemoren").

I løbet af det 19. århundrede blev man klar over, at betændelse og infektioner skyldes bakterieangreb, som hyppigst optræder, hvor der er urenligt. Grundlæggeren af den moderne antisepsis var lægen Ignaz Semmelweis, der er gået over i lægekunstens historie som "Mødrenes redningsmand", fordi han var den første fødselslæge, der arbejdede med renvaskede hænder.

Selv om man godt kendte til bakterier, så satte man dem ikke i forbindelse med betændelsestilstande. Allerede Anton van Leeuwenhoek (1623-1723) havde beskrevet "de små kryb", men man opfattede betændelse som ét blandt flere symptomer på fysisk svækkelse og ikke som årsag til sygdommen. Da det forhold først stod klart, fandt man frem til en række midler, der kan bruges til desinfektion af redskaber, møbler og lokaler, de såkaldte antiseptika:

Se også[redigér | rediger kildetekst]