Sandhed: Forskelle mellem versioner
m Datomærker eftersyn-skabeloner |
Madglad (diskussion | bidrag) Genindsætter NisJørgensens {{Uencyklopædisk}}. Der er intet gjort for at afhjælpe mangel på struktur, definitioner og kilder. Diverse wikificering og småret. Fjerner snik-snak-afsnit uden kilder. |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Uencyklopædisk|Der mangler struktur, definitioner og kilder}} |
|||
{{eftersyn|dato=maj 2020}}{{kilder|dato=Uge 26, 2011}} |
{{eftersyn|dato=maj 2020}}{{kilder|dato=Uge 26, 2011}} |
||
[[Fil:Time Saving Truth from Falsehood and Envy.jpg|thumb|''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og [[Misundelse|Misundelsen]],'' maleri af [[François Lemoyne]] (1737)]] |
[[Fil:Time Saving Truth from Falsehood and Envy.jpg|thumb|''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og [[Misundelse|Misundelsen]],'' maleri af [[François Lemoyne]] (1737)]] |
||
'''Sandhed''' er et begreb, der anvendes i [[logik]]ken, i [[matematik]]ken, i [[religion|religiøs]]e og [[filosofi]]ske sammenhænge, i [[fiktion]]en og i daglig tale om både [[subjektiv]]e, [[Objektivitet|objektive]] og [[absolut]]te begreber og begivenheder. |
'''Sandhed''' er et begreb, der anvendes i [[logik]]ken, i [[matematik]]ken, i [[religion|religiøs]]e og [[filosofi]]ske sammenhænge, i [[fiktion]]en og i daglig tale om både [[subjektiv]]e, [[Objektivitet|objektive]] og [[absolut]]te begreber og begivenheder. |
||
| ⚫ | |||
[[Leibniz]] skelnede mellem ''faktuelle sandheder'' og ''rationelle sandheder''.<ref name="HendricksV2002Moderne">[[Vincent F. Hendricks]] og [[Stig Andur Pedersen]], ''Moderne elementær logik'', [[Høst & Søns Forlag]], København, 2002</ref> Det Græske ord for "Sandhed" er ''alē′theia'', som betyder "hvordan en sag virkelig forholder sig". Dette betyder, at sandheden findes ved at iagttage foreliggende beviser. Sandheden kan både være det, der stemmer med kendsgerningerne og det, der normativt er ret og rigtigt. |
[[Leibniz]] skelnede mellem ''faktuelle sandheder'' og ''rationelle sandheder''.<ref name="HendricksV2002Moderne">[[Vincent F. Hendricks]] og [[Stig Andur Pedersen]], ''Moderne elementær logik'', [[Høst & Søns Forlag]], København, 2002</ref> Det Græske ord for "Sandhed" er ''alē′theia'', som betyder "hvordan en sag virkelig forholder sig". Dette betyder, at sandheden findes ved at iagttage foreliggende beviser. Sandheden kan både være det, der stemmer med kendsgerningerne og det, der normativt er ret og rigtigt. |
||
== Overensstemmelse med virkeligheden == |
|||
{{Ingen kilder|dette afsnit}} |
|||
De fleste definitioner af sandhed nævner en overensstemmelse med fakta eller virkeligheden. Et af mange mulige krav til sandhed er [[kausalitet|slutning fra årsag til virkning]]. Sandhed forstås da som den logiske eller tidsmæssige forbindelse mellem årsag og virkning. Der er dog ingen globale videnskabelige definitioner af sandhed, og en lang række teorier om sandhed bliver fortsat debatteret bredt. |
De fleste definitioner af sandhed nævner en overensstemmelse med fakta eller virkeligheden. Et af mange mulige krav til sandhed er [[kausalitet|slutning fra årsag til virkning]]. Sandhed forstås da som den logiske eller tidsmæssige forbindelse mellem årsag og virkning. Der er dog ingen globale videnskabelige definitioner af sandhed, og en lang række teorier om sandhed bliver fortsat debatteret bredt. |
||
| Linje 10: | Linje 14: | ||
== Sandhed som begreb == |
== Sandhed som begreb == |
||
{{Ingen kilder|dette afsnit}} |
|||
Sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår, og vi bliver ikke klogere af at få det forklaret. Et andet spørgsmål er, om en given antagelse er sand eller falsk (i overensstemmelse med sandheden eller ej). For vi kan nemt uden at vide det være ofre for illusioner og bedrag. |
Sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår, og vi bliver ikke klogere af at få det forklaret. Et andet spørgsmål er, om en given antagelse er sand eller falsk (i overensstemmelse med sandheden eller ej). For vi kan nemt uden at vide det være ofre for illusioner og bedrag. |
||
Sandhed som begreb er en underforstået forudsætning for al videnskab og debat, al efterforskning, alle forklaringer og al undervisning. Det gælder om at finde frem til, hvad sandheden består i, eller "finde frem til sandheden" om dette eller hint, eller "afdække sandheden", "afsløre den" etc.. (Se [[Sherlock Holmes]]). Et grundlæggende princip, hvis man søger sandheden, er at være åben, skeptisk, undersøgende og nysgerrig og ikke tro på det første det bedste, man får fortalt eller læser. |
Sandhed som begreb er en underforstået forudsætning for al videnskab og debat, al efterforskning, alle forklaringer og al undervisning. Det gælder om at finde frem til, hvad sandheden består i, eller "finde frem til sandheden" om dette eller hint, eller "afdække sandheden", "afsløre den" etc.. (Se [[Sherlock Holmes]]). Et grundlæggende princip, hvis man søger sandheden, er at være åben, skeptisk, undersøgende og nysgerrig og ikke tro på det første det bedste, man får fortalt eller læser. |
||
== Habermas: Den herredømmefri samtale" == |
|||
[[Jürgen Habermas]]<ref>Habermas (2005)</ref> stillede tre kriterier op i sine krav til "den herredømmefri samtale": |
|||
# ''sandhed'' (at tale i overensstemmelse med de kendte fakta), |
# ''sandhed'' (at tale i overensstemmelse med de kendte fakta), |
||
# ''sandfærdighed'' (at udtrykke sig i overensstemmelse med sin opfattelse af hvordan verden bør være) og |
# ''sandfærdighed'' (at udtrykke sig i overensstemmelse med sin opfattelse af hvordan verden bør være) og |
||
# ''rigtighed'' (at udtrykke sig i overensstemmelse med sine følelser). |
# ''rigtighed'' (at udtrykke sig i overensstemmelse med sine følelser). |
||
<ref>Habermas (2005)</ref> |
|||
== Den subjektive sandhed == |
|||
Den subjektive sandhed er den mest benyttede, men også den mest utroværdige. Selv om subjektive sandheder senere kan bevises som absolutte (eller objektive), er de altid baseret på overbevisning. Et eksempel kan være et vidne til en ulykke eller forbrydelse, der tolker det sete på baggrund på sine følelser eller andre indflydelser der er svære at måle. |
|||
== Den objektive sandhed == |
|||
Et eksempel på objektiv sandhed er ordet "rund". Det er nemlig sandt at en [[CD]] (medie) er rund, og det er også sandt at en [[kugle]] er rund, selvom disse to objekter langtfra er ens. Det skyldes, at [[definition]]en på ''rund'' er intentionel. Dvs. at udsagnet kun er sandt i kraft af en fælles forståelse af begrebet ''rundt'' som [[cirkel|cirkulært]] og i en grad, der tåler produkttolerancer eller unøjagtigheder, som man generelt ser bort fra. |
|||
== Den absolutte sandhed == |
|||
En absolut sandhed er ikke til diskussion. Et eksempel på en absolut sandhed er at alle [[menneske]]r [[død|dør]] [[fysik|fysisk]] på et tidspunkt. Se også: [[A priori]]. |
|||
I [[Buddhismen]] beskriver den absolutte sandhed, den måde virkligheden tager sig ud for en fuldt oplyst buddha. |
|||
== Logiske knuder == |
|||
Tag udtrykket: "Dette som jeg skriver her, passer ikke", er det sandt eller falsk? Det er sandt, for det passer jo, at det ikke passer, ergo er falsk, for udsagnet hævder jo at det ikke passer osv. osv. |
|||
| ⚫ | |||
* [[Bevis (naturvidenskab)]] |
|||
* [[Løgn]] |
|||
* [[Propaganda]] |
|||
==Litteratur== |
==Litteratur== |
||
* Jürgen Habermas: ''Teknik og videnskab som "ideologi"''<nowiki>. Det lille forlag 2005. ISBN 87-91220-15-7.</nowiki> |
* Jürgen Habermas: ''Teknik og videnskab som "ideologi"''<nowiki>. Det lille forlag 2005. ISBN 87-91220-15-7.</nowiki> |
||
== Kilder == |
== Kilder == |
||
{{Reflist}} |
{{Reflist}} |
||
Versionen fra 23. maj 2020, 09:27
 | Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Sandhed er et begreb, der anvendes i logikken, i matematikken, i religiøse og filosofiske sammenhænge, i fiktionen og i daglig tale om både subjektive, objektive og absolutte begreber og begivenheder.
Leibniz
Leibniz skelnede mellem faktuelle sandheder og rationelle sandheder.[1] Det Græske ord for "Sandhed" er alē′theia, som betyder "hvordan en sag virkelig forholder sig". Dette betyder, at sandheden findes ved at iagttage foreliggende beviser. Sandheden kan både være det, der stemmer med kendsgerningerne og det, der normativt er ret og rigtigt.
Overensstemmelse med virkeligheden
| Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
De fleste definitioner af sandhed nævner en overensstemmelse med fakta eller virkeligheden. Et af mange mulige krav til sandhed er slutning fra årsag til virkning. Sandhed forstås da som den logiske eller tidsmæssige forbindelse mellem årsag og virkning. Der er dog ingen globale videnskabelige definitioner af sandhed, og en lang række teorier om sandhed bliver fortsat debatteret bredt.
Inden for logikken betegnes et udsagn der er sandt "i alle situationer" for en tautologi.[1] Man kan sige, at en tautologi er et sandhedsudsagn, man ikke bliver klogere af, selv om det er rigtigt. Det matematiske udtryk x = x er et simpelt eksempel på en tautologi. "Hans er ældre end Mette, fordi Mette er yngre end Hans" er også en tautologi, idet der bliver sagt det samme to gange på to forskellige måder.
Sandhed som begreb
| Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår, og vi bliver ikke klogere af at få det forklaret. Et andet spørgsmål er, om en given antagelse er sand eller falsk (i overensstemmelse med sandheden eller ej). For vi kan nemt uden at vide det være ofre for illusioner og bedrag.
Sandhed som begreb er en underforstået forudsætning for al videnskab og debat, al efterforskning, alle forklaringer og al undervisning. Det gælder om at finde frem til, hvad sandheden består i, eller "finde frem til sandheden" om dette eller hint, eller "afdække sandheden", "afsløre den" etc.. (Se Sherlock Holmes). Et grundlæggende princip, hvis man søger sandheden, er at være åben, skeptisk, undersøgende og nysgerrig og ikke tro på det første det bedste, man får fortalt eller læser.
Habermas: Den herredømmefri samtale"
Jürgen Habermas[2] stillede tre kriterier op i sine krav til "den herredømmefri samtale":
- sandhed (at tale i overensstemmelse med de kendte fakta),
- sandfærdighed (at udtrykke sig i overensstemmelse med sin opfattelse af hvordan verden bør være) og
- rigtighed (at udtrykke sig i overensstemmelse med sine følelser).
Litteratur
- Jürgen Habermas: Teknik og videnskab som "ideologi". Det lille forlag 2005. ISBN 87-91220-15-7.
Kilder
- ^ a b Vincent F. Hendricks og Stig Andur Pedersen, Moderne elementær logik, Høst & Søns Forlag, København, 2002
- ^ Habermas (2005)