Søvn: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 4. jun. 2020, 13:24

Søvn er en regelmæssigt tilbagevendende tilstand af naturlig hvile, som muliggør restitution af krop og sind, samt hjernens lagring af nyligt indlærte ting^[1].

Søvnprocessen er livsnødvendig for alle pattedyr og fugle. Det er stadig uklart, om andre dyr (fisk, reptiler og insekter) sover. Søvn er en fase af legemets døgnrytme, som er baseret på en ca. 24 timers cyklus. Behov for søvn er meget individuelt. Nogle voksne har brug for 8-9 timers søvn, mens andre kan klare sig med 5-6 timer. Børn har generelt brug for mere søvn end voksne.

Søvnen har ikke altid varet 8 timer i træk. Tidligere har man opdelt søvnen i 4 timer to gange dagligt. Der er fx. fundet mindst 500 historiske tekster af Roger Ekirch på, at mennesker før den industrielle revolution, har sovet af to omgange i døgnet; fra skumring til et tidspunkt i natten og brugtes tiden til at bede til gud, ryge eller have sex. Og man er herefter gået i seng igen og stået op ved morgengry.^[2]^[3]^[4]^[5]^[6]

Søvnen deles op i forskellige faser, som afløser hinanden: døs, let søvn, slow-wave søvn (dyb søvn) og deltasøvn (dybeste del). Hvis man sover 8 timer i døgnet, består søvnen typisk af 2 timers dyb søvn, 2 timers REM søvn og 4 timers let søvn. Perioderne afløser hinanden i faser på ca. 1½ times varighed. I REM faserne er der voldsom aktivitet i hjernen, og der drømmes mere end i andre faser. Der er to former for søvnkvalitet. Den ene er den subjektive del som er følelsen af være udhvilet og har haft en god nattesøvn.

Den objektive søvnkvalitet har man ved at måle de forskellige søvnstadier. Man ser især på hvor meget man befinder sig i dyb søvn og antallet af opvågninger i løbet af natten.

I øjeblikket omkring man falder i søvn kan der forekomme små ryk i kroppen kaldet søvnryk.

Fysiologi

De mest udtalte fysiologiske ændringer i søvn forekommer i hjernen. Hjernen bruger markant mindre energi under søvn end den gør, når den er vågen, især under ikke-REM-søvn. I områder med nedsat aktivitet gendanner hjernen sin forsyning med adenosintrifosfat (ATP), molekylet, der bruges til kortvarig opbevaring og transport af energi.

Formål

Formålet med søvn er at give hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Der findes flere hypoteser om, hvorfor søvn er så vigtig. Én af dem er, at hjernen har brug for at være offline, for at være frisk til at lagre information, når vi er vågne. En anden hypotese er, at søvnen fjerner affaldsstoffer fra hjernen. Hvis de ikke fjernes ophobes de, og kan øge risikoen for forskellige sygdomme. Uanset forklaringen er der dog ingen tvivl om, at søvn er vigtigt.

Manglende søvn

Konsekvenserne af manglende eller dårlig søvn, kan godt være til at overskue hvis ikke det foregår over en længere periode. Men hvis man kommer i søvnunderskud over længere tid, kan det få alvorlige konsekvenser for den fysiske og mentale sundhed.

Manglende søvn over en længere periode kan nedsætte immunforsvaret og øge risikoen for; diabetes, overvægt, psykiske sygdomme, hjerteproblemer, fremskynde udviklingen af Alzheimers og i sin yderste konsekvens forårsage en for tidlig død.

Kilder/referencer

^ Sleep Makes The Memory – Science News
^ 22 February 2012, bbc.co.uk: The myth of the eight-hour sleep Citat: "..."It's not just the number of references - it is the way they refer to it, as if it was common knowledge," Ekirch says...By the 1920s the idea of a first and second sleep had receded entirely from our social consciousness..."
^ 7 November 2014, aeon.co: Broken sleep by Karen Emslie Citat: "...Then, in the late 19th century, everything changed. The lights got turned on...In Daily Rituals: How Artists Work (2013), Mason Currey describes the routines of famous writers and artists, many of whom are early risers, and several segmented sleepers. Currey found that many hit on the pattern of segmented sleep by accident...""
^ history.vt.edu, A. Roger Ekirch: "Sleep We Have Lost" Commentary
^ 10.10.2015, jyllands-posten.dk: Førhen plejede man at stå op om natten for at ryge, bede til gud eller dyrke sex
^ en:Segmented sleep

Se også

Eksterne henvsninger

Søsterprojekter med yderligere information:

Videnskab.dks tværvidenskabelige tema om Søvn
Kristoffer Frøkjær-Jensen, Marie Hougaard m.fl. (28. januar 2014). "Videnskabens Verden: Søvn vasker op i hjernen". Videnskabens Verden, DR P1.

[1] Sleep Makes The Memory – Science News

[2] 22 February 2012, bbc.co.uk: The myth of the eight-hour sleep Citat: "..."It's not just the number of references - it is the way they refer to it, as if it was common knowledge," Ekirch says...By the 1920s the idea of a first and second sleep had receded entirely from our social consciousness..."

[3] 7 November 2014, aeon.co: Broken sleep by Karen Emslie Citat: "...Then, in the late 19th century, everything changed. The lights got turned on...In Daily Rituals: How Artists Work (2013), Mason Currey describes the routines of famous writers and artists, many of whom are early risers, and several segmented sleepers. Currey found that many hit on the pattern of segmented sleep by accident...""

[4] story.vt.edu, A. Roger Ekirch: "Sleep We Have Lost" Commentary

[5] 10.10.2015, jyllands-posten.dk: Førhen plejede man at stå op om natten for at ryge, bede til gud eller dyrke sex

[6] :Segmented sleep

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 De mest udtalte fysiologiske ændringer i søvn forekommer i hjernen. Hjernen bruger markant mindre energi under søvn end den gør, når den er vågen, især under ikke-REM-søvn. I områder med nedsat aktivitet gendanner hjernen sin forsyning med adenosintrifosfat (ATP), molekylet, der bruges til kortvarig opbevaring og transport af energi.
-== Formålet med søvn==
+== Formål==
-Formålet med søvn er at give hvile, mens din krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Der findes flere hypoteser om, hvorfor søvn er så vigtig. Én af dem er, at hjernen har brug for at være offline, for at være frisk til at lagre information, når vi er vågne. En anden hypotese er, at søvnen fjerner affaldsstoffer fra hjernen. Hvis de ikke fjernes ophobes de, og kan øge risikoen for forskellige sygdomme. Uanset forklaringen er der dog ingen tvivl om, at søvn er vigtigt.
+Formålet med søvn er at give hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Der findes flere hypoteser om, hvorfor søvn er så vigtig. Én af dem er, at hjernen har brug for at være offline, for at være frisk til at lagre information, når vi er vågne. En anden hypotese er, at søvnen fjerner affaldsstoffer fra hjernen. Hvis de ikke fjernes ophobes de, og kan øge risikoen for forskellige sygdomme. Uanset forklaringen er der dog ingen tvivl om, at søvn er vigtigt.
+== Manglende søvn==
+Konsekvenserne af manglende eller dårlig søvn, kan godt være til at overskue hvis ikke det foregår over en længere periode. Men hvis man kommer i søvnunderskud over længere tid, kan det få alvorlige konsekvenser for den fysiske og mentale sundhed.
-== Konsekvenser ved manglende søvn==
-Konsekvenserne af manglende eller dårlig søvn, kan godt være til at overskue hvis ikke det foregår over en længere periode. Men hvis man kommer i søvnunderskud over længere tid, kan det få alvorlige konsekvenser for den fysiske og mentale sundhed.
 Manglende søvn over en længere periode kan nedsætte immunforsvaret og øge risikoen for; diabetes, overvægt, psykiske sygdomme, hjerteproblemer, fremskynde udviklingen af Alzheimers og i sin yderste konsekvens forårsage en for tidlig død.