Almindelig bøg: Forskelle mellem versioner

Bøg
	Bøgen ved midsommer.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Fagales (Bøge-ordenen)
Familie	Fagaceae (Bøge-familien)
Slægt	Fagus (Bøge-slægten)
Art	F. sylvatica
Videnskabeligt artsnavn
	Fagus sylvatica; L.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 4. jun. 2020, 20:10

Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 m højt, løvfældende træ med en tæt krone, som er bredt hvælvet. Frø og blade indeholder det giftige alkaloid fagain. Løvet er langsomt nedbrydeligt og danner morr på sur bund. Træet kan normalt blive 250 år gammelt. Danmarks officielt højeste bøgetræ er von Langens Bøg (44,5 m) i Dyrehaven nord for København.^[1]^[2]

Bøgetræet fik i løbet af romantikken status som dansk nationaltræ (i modsætning til egen, der opfattedes som enevældens træ) og indgik også i den danske nationalsang. Bøgen kom til at stå for det brede folk (og folkestyret), fordi den endnu i slutningen af 1800-tallet udgjorde mere end halvdelen af det danske skovareal, hvilket blev afspejlet af nationalromantikkens malere og digtere ^[3]. Der er en gammel myte som siger at bøge blade er spiselige, men dette ikke sandt da bøgeblade faktisk er giftige. De indeholder ca. 4% clorin.

Beskrivelse

Almindelig bøg er et stort, løvfældende træ med en tæt krone, som er bredt hvælvet. Stammen er tydeligt gennemgående til toppen. Barken er først brun og blank, men senere bliver den grå og glat. Knopperne er spredte, udspærrede, lange og spidse. Bladene er læderagtige og ovale med hel og bølget rand. Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er rødbrun. Bøgen blomstrer kort efter løvspring tidligt i maj. Træet blomstrer først fra 40-50 års alderen, og selv da ikke hvert år. Hanlige og hunlige blomster sidder i adskilte rakler, men de er ikke særligt synlige. Frugterne er trekantede nødder, som sidder i piggede skåle med tre klapper. Frøene er nemme at opbevare spirer villigt, hvis altså frøene er blevet bestøvet.

Rodnettet er meget højtliggende, og det er tæt forgrenet med mange, fine rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 35 x 20 m (50 x 30 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.

Voksested

Bøg findes overalt i det vestlige Europa, hvor den indgår i blandede løvskove på næringsrig, veldrænet og kalkrig bund. I Danmark findes den i næsten alle større løvskove, f.eks. i Hareskoven nordvest for København. Det er dog sjældent på Læsø, Anholt og i dele af Nordjylland.

Anvendelse

Den kan anvendes spredt i læplantninger, i den indre del af vildtplantninger og skovbryn. Bøg angribes af voksklædte stammelus.

Bøgen sætter med års mellemrum store mængder af frø (bog), der gerne ædes både af fugle og pattedyr. Hjortevildt æder skud af unge bøge. Ved jævnlig (gentagne) beskæringer tåles beskæring i hele levetiden. Bøgen er ikke egnet nær kysterne i Vest- og Nordjylland. Unge planter tåler ikke frost.

Bøgen er et af vore danske nationalttræer og er et vigtigt skovtræ, men bruges også til klippede hække imellem haverne.

Se også

Bog (bøgens nødder)
Bøgeskov (plantesamfund)
Fagetalia sylvaticae (plantesamfund i bøgeskove)

Kilder

Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger
Bøg – trae.dk
Bøg (Fagus sylvática) – skoven-i-skolen.dk
Porse, Sten. Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Almindelig bøg
Vrange bøge

Noter

^ "von Langens Bøg". dendron.dk. 2. marts 2008. Hentet 4. marts 2018.
^ "Konge af de danske træer". b.dk. 12. august 2008. Hentet 4. marts 2018.
^ Naturstyrelsen: Nationalsymboler fra den danske plante- og dyreverden

[1] "von Langens Bøg". dendron.dk. 2. marts 2008. Hentet 4. marts 2018.

[2] "Konge af de danske træer". b.dk. 12. august 2008. Hentet 4. marts 2018.

[3] Naturstyrelsen: Nationalsymboler fra den danske plante- og dyreverden

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 '''Almindelig bøg''' (''Fagus sylvatica'') eller blot '''bøg''' er et op til 40 m højt, [[løvfældende]] [[træ (organisme)|træ]] med en tæt [[krone (plantedel)|krone]], som er bredt hvælvet. [[Frø (plantedel)|Frø]] og [[Blad (plantedel)|blade]] indeholder det [[gift]]ige [[alkaloid]] fagain. Løvet er langsomt nedbrydeligt og danner [[morr]] på sur bund. Træet kan normalt blive 250 år gammelt. Danmarks officielt højeste bøgetræ er von Langens Bøg (44,5 m) i [[Dyrehaven]] nord for København.<ref>{{cite news |url=http://www.dendron.dk/dtr/detaljer.asp?Individual_ID=91 |title=von Langens Bøg |work=dendron.dk |date=2. marts 2008 |accessdate= 4. marts 2018}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.b.dk/nationalt/konge-af-de-danske-traeer |title=Konge af de danske træer |work=b.dk |date=12. august 2008 |accessdate= 4. marts 2018}}</ref>
-Bøgetræet fik i løbet af [[romantikken]] status som dansk nationaltræ (i modsætning til [[Egetræ|egen]], der opfattedes som enevældens træ) og indgik også i den danske [[Der er et yndigt land|nationalsang]]. Bøgen kom til at stå for det brede folk (og folkestyret), fordi den endnu i slutningen af 1800-tallet udgjorde mere end halvdelen af det danske skovareal, hvilket blev afspejlet af nationalromantikkens malere og digtere <ref>[http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/nationalsymboler/ Naturstyrelsen: ''Nationalsymboler fra den danske plante- og dyreverden'']</ref>. Der er en gammel myte som siger at bøgeblade er spiselige, men dette er ikke sandt, da bøgeblade faktisk er giftige. De indeholder ca. 4% clorin.
+Bøgetræet fik i løbet af [[romantikken]] status som dansk nationaltræ (i modsætning til [[Egetræ|egen]], der opfattedes som enevældens træ) og indgik også i den danske [[Der er et yndigt land|nationalsang]]. Bøgen kom til at stå for det brede folk (og folkestyret), fordi den endnu i slutningen af 1800-tallet udgjorde mere end halvdelen af det danske skovareal, hvilket blev afspejlet af nationalromantikkens malere og digtere <ref>[http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/nationalsymboler/ Naturstyrelsen: ''Nationalsymboler fra den danske plante- og dyreverden'']</ref>. Der er en gammel myte som siger at bøge blade er spiselige, men dette ikke sandt da bøgeblade faktisk er giftige. De indeholder ca. 4% clorin.
 == Beskrivelse ==