Heil: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m linker
Sieg heil!
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Bundesarchiv Bild 101III-Weill-096-27, Deutschland, Vereidigung von Dänen.jpg|thumb|Medlemmer af [[Frikorps Danmark]] står under deres udgave af [[Dannebrog]] og heiler i 1941.]]
'''Heil''' er det tyske ord for helbredelse, men efter Hitlers [[Machtergreifung|magtovertagelse]] blev det kendt fra den tyske hilsen "'''Heil Hitler'''" eller "'''Sieg Heil'''", som [[nazisme|nazisterne]] brugte for at ære føreren, [[Adolf Hitler]]. Denne [[hilseform]] svarer til det engelske "Hail" og fascisternes "Hil".
'''Heil''' er det tyske ord for helbredelse, men efter Hitlers [[Machtergreifung|magtovertagelse]] blev det kendt fra den tyske hilsen "'''Heil Hitler'''" eller "'''Sieg Heil'''", som [[nazisme|nazisterne]] brugte for at ære føreren, [[Adolf Hitler]]. Denne [[hilseform]] svarer til det engelske "Hail" og fascisternes "Hil".



Versionen fra 7. jun. 2020, 17:39

Heil er det tyske ord for helbredelse, men efter Hitlers magtovertagelse blev det kendt fra den tyske hilsen "Heil Hitler" eller "Sieg Heil", som nazisterne brugte for at ære føreren, Adolf Hitler. Denne hilseform svarer til det engelske "Hail" og fascisternes "Hil".

Nazisternes mål var, at "Heil Hitler" skulle erstatte andre hilsener. Den blev påbudt ved lov, og breve afsluttedes med et "Heil Hitler".

Samtidigt med ordene løftedes højre hånd. Nazisterne påstod, at urgermanere havde gjort sådan. Nazisterne efterlignede nu bare fascismens "romerske hilsen" og kommunismes hævede knytnæve, fællesskabets signatur.

Det danske parti DNSAP, som havde sit forbillede i tyske NSDAP, brugte ikke "Heil Hitler", men sagde "DNSAP Dansk Front". Konservativ Ungdom brugte heilen uden ord, men stoppede dog med dette inden Nazi-regimets forbrydelser blev kendt og inden Danmarks besættelse også amerikanske børn brugte en form for heil når det sværegede troskab til flaget men stoppede dog da Amerika trådte ind i krigen [1]

Ekstern henvisning

Fodnoter

  1. ^ Margit Værum: Og landsforræderne fik deres velfortjente straf (s. 30-31), ISBN 978-87-994256-0-0