Himmerlandshistorier: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Sekundærlitteratur: Linkopdatering
Linje 156: Linje 156:


=== Tider ===
=== Tider ===
Himmerlandshistorierne er for de flestes vedkommende sat i [[1800-tallet]].
Himmerlandshistorierne kan for de flestes vedkommende kan sættes i [[1800-tallet]].
''[[Ravna]]'' er usædvanligt sat i "den Tid, da Danmark var delt mellem en Mængde smaa Drotter, Næssekonger, som laa paa Vikingetog imod hinanden...", dvs. i [[Vikingetiden]].
''[[Ravna]]'' er usædvanligt sat i "den Tid, da Danmark var delt mellem en Mængde smaa Drotter, Næssekonger, som laa paa Vikingetog imod hinanden...", dvs. i [[Vikingetiden]].
''Oktobernat'' er også særlig da den foregår "for mange Aar siden" i tiden med [[landsknægt]]e i det 15. og 16. århundrede, — ikke direkte nævnt men nok under [[Grevens Fejde]].
''Oktobernat'' er også særlig da den foregår "for mange Aar siden" i tiden med [[landsknægt]]e i det 15. og 16. århundrede, — ikke direkte nævnt men nok under [[Grevens Fejde]].
Linje 172: Linje 172:
[[Tordenkalven]] hvis døbenavn var Christen Christian Larsen levende indtil [[1891]].
[[Tordenkalven]] hvis døbenavn var Christen Christian Larsen levende indtil [[1891]].
Maren Jensen, født Mortensdatter, stod model til Kirsten Smed i fortælllingen ''Tre og tredive Aar'' og Maren i ''Syvsoverne'' samt ''Kirstens sidste Rejse''. Hun var født i [[1823]] og døde i [[1899]].<ref>Vagn Predbjørn Jensen (1996), siderne 87-88.</ref>
Maren Jensen, født Mortensdatter, stod model til Kirsten Smed i fortælllingen ''Tre og tredive Aar'' og Maren i ''Syvsoverne'' samt ''Kirstens sidste Rejse''. Hun var født i [[1823]] og døde i [[1899]].<ref>Vagn Predbjørn Jensen (1996), siderne 87-88.</ref>

Omend historierne kan tidsfæstes indirekte, er der for de fleste historiers vedkommende ikke tale om en direkte tidsfæstning.
Snarere foregår historierne i en generel gammel tid før moderniseringen sætter ind.


== Udgivelser og afledte værker ==
== Udgivelser og afledte værker ==

Versionen fra 23. jun. 2020, 08:04

Titelbladet fra Himmerlandshistorier.
Tordenkalven. En af Himmerlandshistorierne beskriver denne krøbling.
Foto: N.C. Madsen

Himmerlandshistorier er en række noveller og fortællinger af den danske forfatter Johannes V. Jensen. De er alle relaterede til hans hjemstavn i det vestlige Himmerland. Novellerne skildrer livet der og egnens personer i sidste halvdel af 1800-tallet, så som Tordenkalven og Jensens egen farfar Jens Jensen Væver, men også mødet med det fremmede i Wombwells Menageri, der i sommeren 1888 havde rejst rundt i Jylland.[1] For de fleste af historierne gælder at stednavnene i Himmerland er opfundne. Således er et gennemgående navn "Graabølle".

Selv om Johannes V. Jensen havde fået udgivet to romaner før Himmerlandshistorierne, regnede han med, at hans forfatterskab begyndte med Himmerlandshistorierne.[2] I en brochure fra 1929 karakteriserede han fortællingerne selv med:[3]

„ Disse Historier er bygget paa Forfatterens Barndomserindringer, hans Forhold til Bønder og Slægt, nedlagt i Episoder og Skildringer. Med Tiden har Fortællingerne faaet kulturhistorisk Perspektiv, de er fra en Egn, hvor gammel Skik holdt sig længe, men hører nu ganske en Fortid til. “

Johannes Møllehave karakteriserede temaerne i Himmerlandshistorier med "død, hævn, sorg, skam, voldtægt, mordbrand, sær-hed, selvtægt".[4] Okkulte fænomener optræder også i flere fortællinger, for eksempel en mors syner i Bitte-Selgen og spørgeriet i Udflyttergaarden. Genremæssigt kan fortællingerne nok kategoriseres under Det Folkelige Gennembrud. Dog er der stillet spørgsmål om der er tale om klassisk hjemstavnsdigtning. Iben Holk foreslog i stedet mytisme, — en genrebetegnelse han har opfundet eksklusivt til Johannes V. Jensen.[5]

Noveller og fortællinger

Johannes Møllehave, en af de forfattere der har beskæftiget sig indgående med Himmerlandshistorierne.

Oktobernat

Oktobernat må være den allerførste himmerlandshistorie. Den er første gang offentliggjort i Illustreret Tidende den 4. april 1897 og blev optrykt i Himmerlandsfolk 1898, hvor den var den første historie i bogen. Den forekommer i alle gængse samleudgaver af Himmerlandshistorier.

Handlingen udspiller sig ved en kro og på en landevej mod Aalborg. Tre landsknægte er på vej til Aalborg og gør holdt ved kroen, hvor kromandens datter, Lisbeth, ligger syg. Sen aften fortsætter de tre landsknægte deres rejse mod Aalborg. De kommer op at skændes og kæmper med sværd. Den yngste, kaldet Jørgen, bliver dødeligt såret. Han dør i ensomhed, mens de to andre landsknægte går videre.

Udover navnet på måneden i titlen er der ingen udtrykkelig tidsangivelse for historiens periode, men den er anset til at foregå under Grevens Fejde, og bliver dermed en af de himmerlandshistorier der er sat længst tilbage i tiden.

Oktobernat har visse paralleller til Johannes V. Jensens roman Kongens Fald.

En beboer af Jorden

En beboer af Jorden beskriver en eneboer fra Vesthimmerland ved navn Vogn, der bor i en jordhule på et stykke mager sandjord han har købt. Teksten begynder med en kort topografisk beskrivelse af Vesthimmerland, og beretter så om Vogns virke over 30 til 40 år til sin død. Denne himmerlandshistorie blev første gang udgivet i Himmerlandsfolk i 1898.

Georg Brandes finder at motivet, "en ganske med Naturen sammensmeltet Omstrejfer", i den senere Himmerlandshistorie Lindby-Skytte var gentaget fra En beboer af Jorden.[6]

Julefred

Julefred optræder første gang Nye Himmerlandshistorier fra 1904, men er baseret på historien Nifingeren der første gang blev offentliggjort i Skive Folkeblads julenummer i 1900. Nifingeren er senere trykt i bogen Hos Fuglene og i tillægsafsnittet i Danske Klassikere-udgaven fra 2018.

Historien er forbundet til et virkeligt drab begået den 24. oktober 1830 på Alstrup Hede i Thisted sogn (Kongens Tisted Sogn). Her slog smeden Søren Kristian Pedersen rakkeren Kristen Hansen ihjel.

Ane og Koen

Hans Smidth, Fur marked.
Foto:  Statens Museum for Kunst

Ane og Koen er en kort anekdotisk humoristisk fortælling. I fortællingen hører man om den gamle kone, Ane, der har taget sin enlige ko med til markedet i Hvalpsund. En række mænd er interesseret i at købe koen, men Ane vil ikke sælge den. Med irritation udspørger en mand hvorfor hun ikke vil sælge koen og Ane forklarer at hendes enlige ko ville have godt af selskab fra de andre køer på markedet.[7]

Fortællingen er set som en historie om "landboens kærlighed til sine dyr" og dermed i parallel til Steen Steensen Blichers fortælling Messingjens fra E Bindstouw.[8] Johannes Riis mener at Ane og Koen viser "den underspillede omsorg og forståelse for husdyr og deres behov og det irrationelle og den gode vilje".[9]

Stednavnet Hvalpsund er ikke-fiktivt og henviser til den lille by på Louns-halvøen med færgeleje med færge til Salling og som ligger omtrent 13 kilometer fra forfatterens barnsdomsby. Hvalpsund er også benyttet som handlingssted i Jensens roman Kongens Fald udgivet få år tidligere.

Hessel Herregård, hvor Vilhelm Bruhn var ansat.

Fortællingen kan knyttes til en virkelig hændelse som sted- og tidsfæstes til Hvalpsund den 21. maj 1867, men præcist hvordan hændelsen skal fortolkes er der divergerende kilder på. En af kilderne er en selvbiografi af en sjællænder med navnet Vilhelm Bruhn. Han var født i Næstved i 1847 og havde været landvæsenselev rundt omkring på Sjælland før han som ung kom til herregården Hessel på Lounshalvøen. I Bruhns skildring hedder det:[8]

„ Saa kørte Vognen, og jeg gik ogsaa med mit Indkøb, en dejlig Pibe med blaat Porcelænshoved med det yndigste Maleri paa hjem ad den sandede Vej. Her naaede jeg en gammel Kone, der trak med en velholdt gammel Ko; en lille Bylt i et broget Klæde hang paa det ene Horn, Tøjret havde hun paa den anden Arm, mens hun flittigt strikkede paa en Strømpe. “

Efter almindelig hilsner og forklaring omkring koen på markedet spurgte Bruhn undrende hvorfor konen havde trukket koen til markedet, når hun ikke ville sælge den, og konen svarede i følge selvbiografien:

„ A ha'de et bitte Ærinde hertil, a bor ellers oppe i Foulum Hie, de' er saa møi et ensomt Sted, og Busse kan jo ett' vær ene en hiel Daw, og hun sier saa møi lidt til andre Høveder, saa tøkkes a, det ku' vær rosomt for hende og følge med. Sælles ska' hun ett', vi tou har drawen saa mannen en Plovfure sammen, mens vor Faar løved. “

To andre kilder drejer historien i en anden retning.[8] I begge de tilfælde er der tale om husmandsenken Maren der narrer en naiv københavner til at tro at hun har trukket koen til Hvalpsund på grund af dens ensomhed. Den ene kilde stammer fra Mads Lassen Stephansen, der var kusk for Johannes V. Jensens far. I Lassen Stephansens version er Maren gået til markedet med koen, men er ikke i stand til at sælge den for en ordentlig pris. Da hun på hjemvejen møder en københavner bilder hun ham en historie ind. Den anden kilde er bibliotekar V. Just Sørensen. I dennes historie er Maren blot ude at græsse med koen og nået ned til Hvalpsund, hvor hun møder københavneren. I disse to historier er det ikke den gamle kone der er den enfoldige, men en "københavnersnude" der ikke forstår den underspillede jyske humor.

Johannes V. Jensen benytter sig af Bruhns version. Forfatteren Vagn Predbjørn Jensen forestiller sig at Johannes V. Jensen kan have hørt anekdoten gennem sin far, efter at han havde været på besøg på Hessel eller at Johannes V. Jensen har hørt historien da han forberedte sig til latinskole hos præsten i Louns. Predbjørn Jensen finder det besynderligt at Johannes V. Jensen benyttede Bruhns version, da han som "indfødt himmerlænding" kendte den jyske humor. Predbjørn Jensen mener at det kunne have givet fortællingen en "dimension mere" hvis Johannes V. Jensen havde valgt den gamle kones version. Da novellen udkom i 1904 var der opstået en kløft mellem Johannes V. Jensen, der da var blevet københavner, og hans familie hjemme i Farsø. Predbjørn Jensen stiller det op som en mulig forklaring på hvorfor Johannes V. Jensen vælger "københavnerversionen" af anekdoten frem for de indfødtes version.[8]

Fra 1985 stammer Saul Shapiros kortfilm Ane og koen bygget over fortællingen. Ane og Koen er indlæst af Adam Poulsen og udgivet i 2004 sammen med seks andre Himmerlandshistorier på dobbelt-CD'en 7 Himmerlandshistorier.

Andre

Analyse

Steder

Som titlen antyder er Himmerlandshistorierne sat i Himmerland, området syd og øst for Limfjorden, nord for Mariager og Hjarbæk Fjord. Området for fortællingerne kan dog indkranses yderligere til det vestlige Himmerland, sammenfalden med Vesthimmerlands Kommune og særligt den sydlige del af Vesthimmerland. Udgangspunktet er forfatterens føde- og barndomsby Farsø. En del af Himmerlandshistorierne er sat i den fiktive by Graabølle. I Mørket bliver sat i Graabølle, men knyttet sig til en virkelig hændelse fra Torup i Simested Sogn. Andre fiktive byer forekommer også, for eksempel er Søndagmorgen sat "Udenfor Dyrlægens i Kjeldby", igen en fiktiv landsby. "Strandholms Mark", "Linderup Hede" og "Bjørnsholm" forekommer i En Beboer af Jorden.

Ravna beskriver "en Vig af Limfjorden ved Foden af de Halvø, der som et følehorn skyder sig fra Himmerland". Her må der være tale om Louns Bredning og Lounshalvøen. Markedet i Hvalpsund, der findes på Lounshalvøens nordvestlige side er central for historierne Ane og Koen og Prangeren. For Oktobernat beskrives stederne som "en Kro oppe ved Aalborgvejen i Himmerland" og senere "en mils vej fra kroen".

Visse Himmerlandshistorier kan knyttes steder ud fra virkelighedens personer de er udsprunget fra. I tilfældet med Hverrestens-Ajes er titelpersonen inspireret af en mand ved navn Klaus-Peter fra Svingelbjerg Hede.[37] Svingelbjerg er en landsby omtrent tre kilometer syd for Farsø.

Tider

Himmerlandshistorierne kan for de flestes vedkommende kan sættes i 1800-tallet. Ravna er usædvanligt sat i "den Tid, da Danmark var delt mellem en Mængde smaa Drotter, Næssekonger, som laa paa Vikingetog imod hinanden...", dvs. i Vikingetiden. Oktobernat er også særlig da den foregår "for mange Aar siden" i tiden med landsknægte i det 15. og 16. århundrede, — ikke direkte nævnt men nok under Grevens Fejde.

Flere historier kan kobles til virkelige hændelser før Johannes V. Jensen blev født: I Mørket et drab begået den 17. februar 1839 og Ane og Koen den 21. maj 1867. For Julefred gælder det at Johannes V. Jensen flytter historien til juletiden, mens den virkelige hændelse som fortællingen tager sin inspiration fra foregik den 24. oktober 1830.[8] Gården i Udflyttergaarden er beslægtet med virkelighedens Bakkegården der ligesom i fortællingen blev flyttet. Det var i 1850.[38]

Himmerlandshistorien Wombwell knytter sig til det virkelig Wombwell manageri der gæstede jylland i 1888. Ifølge en plakat var manageriet i Gedsted den 7. og 8. juli 1888, da Johannes V. Jensen var 15 år.[39]

Nogle historier tager udgangspunkt i virkelige personer fra Johannes V. Jensens tid. En beboer af Jorden har sin parallel i virkelighedens Vogn Christiansen som døde den 28. april 1889.[40] Tordenkalven hvis døbenavn var Christen Christian Larsen levende indtil 1891. Maren Jensen, født Mortensdatter, stod model til Kirsten Smed i fortælllingen Tre og tredive Aar og Maren i Syvsoverne samt Kirstens sidste Rejse. Hun var født i 1823 og døde i 1899.[41]

Omend historierne kan tidsfæstes indirekte, er der for de fleste historiers vedkommende ikke tale om en direkte tidsfæstning. Snarere foregår historierne i en generel gammel tid før moderniseringen sætter ind.

Udgivelser og afledte værker

Hovedparten af Himmerlandshistorierne blev udgivet flere gange mellem 1898 og 1910. Den første samling udkom i 1898 under titlen Himmerlandsfolk. Nogle af novellerne i denne samling var allerede trykt i tidsskriftet Illustreret Tidende. Den første, Oktobernat, var trykt der den 4. april 1897. I 1904 kom anden samling med titlen Ny Himmerlandshistorier og i 1910 kom Himmerlandshistorie. Tredje Samling.[42] Teksterne er samlet til en bog og samlingen er udvidet flere gange. Den 22. udgave er fra 2005.[1] I 2016 blev en tobinds kommenteret udgave af Himmerlandshistorier udgivet Aage Jørgensen og Per Dahl.[9] Det var i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs serie Danske Klassikere.

En række Himmerlandshistorier blev oversat til tysk og udgivet i 1908 under titlen Himmerlandsgeschichten. En ny samling kom i 1936 som Mr. Wombwell.[43] Ulrich Sonnenberg har oversat Himmerlandshistorier til tysk. I 2017 udkom Himmerlandsvolk på Guggolz Verlag baseret på Himmerlandsfolk fra 1898[44] og i 2020 udkom fra samme forlag Himmerlandsgeschichten baseret på Nye himmerlandshistorier.[45]

Fortællingen Cecil blev omarbejdet til skuespillet Trods, der blev opført blandt danske indvandrer i Chicago. Parallelt til disse værker findes også digtet Cecil.[46]

Jane Muus har udfærdiget træsnit til Himmerlandshistorierne.[47]

Vurderinger og påvirkninger

Da andet bind af Himmerlandshistorier udkom skrev Georg Brandes i 1904:[6]

„ Det er en Fornøjelse at læse Johannes V. Jensens Himmer-landshistorier, det nye Bind som det seks Aar ældre. Han skildrer her hvad han kender til Bunds, den Egn, hvor han er født, de Mennesker, mellem hvem han har hjemme. Han giver Barndomserindringer eller bygger paa Barndomserindringer; men han lader alt det Fremstilte fremtræde strengt sagligt uden at indblande sin egen Person eller sine egne Synsmaader, og det klæder ham som Fortæller. Disse Fortællinger er en moden Frugt af hans Talent. I dem stemmer Æmnet og Sprogtonen helt overens.

[...]

Bedst er han, naar han skriver uden alle Overvejelser om Himmerland og dets Folk.

“

I En himmerlandsk mundfuld argumenterer Johannes Møllehave for visse paralleller fra Himmerlandshistorierne tilbage til den islandske sagadigtning, — en læsning som Aage Jørgensen kritiserede.[48]

Knud Hjortø var stærkt påvirket af Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier.[49] Hjortø's Hjemme fra egnen bærer præg af Himmerlandsfolk.[50] En påvirkning fra Himmerlandshistorierne er også blevet nævnt for Jørgen Nielsen og hans novellesamling Lavt Land fra 1929.[51]

En tysk anmelder dragede paralleller til Gottfried Keller, Jeremias Gotthelf, Steen Steensen Blicher og Hjalmar Söderberg.[52]

Litteratur

  • Johannes V. Jensen (oktober 1898), Himmerlandsfolk, København: Det Nordiske Forlag, Wikidata Q55830107
  • Johannes V. Jensen (1904), Nye Himmerlandshistorier, København, Oslo: Gyldendal, Wikidata Q95617862
  • Johannes V. Jensen (1995), Aage Marcus (red.), Himmerlandshistorier, Gyldendal, ISBN 978-87-00-21076-9, OL 933310M, Wikidata Q26212689
  • Johannes V. Jensen (20. januar 2018), Per Dahl; Aage Jørgensen (red.), Himmerlandshistorier, Danske Klassikere, Gyldendal, ISBN 978-87-7533-237-3, Wikidata Q51486642 To-bindsværk med efterskrift og noter af Per Dahl og Aage Jørgensen.

Sekundærlitteratur

Referencer

  1. ^ a b Aage Jørgensen (april 2015). "Omkring Johannes V. Jensens himmerlandshistorie "Wombwell"". European Journal of Scandinavian Studies. 45 (1). doi:10.1515/ejss-2015-0002,. {{cite journal}}: Tjek |doi= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link)
  2. ^ Selvbiografi til Nobelprisen
  3. ^ Den relevante del fra brochurens tekst er gengivet i bogen Johannes V. Jensen (1997). Himmerlandsk Musik. Gyldendal.
  4. ^ Johannes Møllehave (8. august 2001). "En him-mer-land-sk mund-fuld". Kristeligt Dagblad.
  5. ^ Iben Holk (28. august 1999). "Johannes V's mytisme". Information.
  6. ^ a b Georg Brandes (1905), Samlede Skrifter, Samlede Skrifter, vol. 15, København: Gyldendal, Wikidata Q66349387 Siderne 293-298.
  7. ^ Claus Grymer (19. juli 2008). "På besøg i Johannes V. Jensens landskaber". Kristeligt Dagblad.
  8. ^ a b c d e Vagn Predbjørn Jensen (1996). Dyrlægens Johannes: Johannes V. Jensen og Himmerland. Farsø Bibliotek. ISBN 87-7742-030-6.
  9. ^ a b "Himmerlands historier - FOTOS". Farsø Avis. 20. januar 2018.
  10. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 17. juli 1897 med titlen "Milellama. Pyrenæisk Sagn", omarbejdet og offentliggjort under titlen "Ravna. Et Himmerlandssagn" i Ord och Bild, Stockholm, oktober 1905
  11. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 26. september 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  12. ^ a b c d e f Offentliggjort i Himmerlandsfolk 1898
  13. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 4. juli 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  14. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 2. maj 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  15. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 30. januar og 6. februar 1898, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  16. ^ Offentliggjort i Himmerlandsfolk 2. forøgede udgave 1905
  17. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 12. december 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  18. ^ Offentliggjort i Nye Himmerlandshistorier (september) 1904
  19. ^ Offentliggjort i Flinchs Almanak for 1904 i 1903, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  20. ^ Offentliggjort i Flinchs Almanak for 1902 i 1901, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  21. ^ a b c d e offentliggjort i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  22. ^ Offentliggjort i Julealbum 1901, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  23. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller nr. 3, december 1905 med titlen "Krestens Handler. En Himmerlandshistorie, optrykt i Nye Himmerlandshistorier, Tredje Samling (september) i 1910
  24. ^ Offentliggjort i Julealbum 1905, optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  25. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller nr. 11, august 1906 under titlen "Bodils Bryllupstaarer", optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  26. ^ Offentliggjort i Arbejdernes Almanak for 1910 i 1909 med titlen "Hverrestens-Kræsten", optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  27. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller den 15. maj 1910, optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  28. ^ Offentliggjort i Berlingske Tidendes Julenummer den 23. december 1923, optrykt i Myter, Tredje Bind i 1924
  29. ^ Offentliggjort i Social-Demokratens Jul den 24. december 1927, optrykt i Ved Livets Bred i 1928
  30. ^ Offentliggjort i Solhverv. Juleskrift til Ungdommen 1929 med titlen "Spilmanden. Den kloge Mand i Farsø", optrykt i Kornmarkeni 1932
  31. ^ Offentliggjort i Politiken den 30. april 1932, optrykt i Kornmarken i 1932
  32. ^ Et forarbejde offentliggjort i Almanaken Danmark for 1919 i 1918 med titlen "Himmerlandsk Musik", endelig version udgivet i bogform på Hage & Clausens Forlag i 1926, optrykt i Himmerlandshistorier i 1933
  33. ^ Første afsnit offentliggjort i Himmerlandshistorier, Tredje Samling 1910, andet afsnit offentliggjort i Æstetik og Udvikling i 1923 med titlen "Til min Bedstefader"
  34. ^ Offentliggjort i Berlingske Tidendes Julenummer den 20. december 1925, optrykt i Ved Livets Bred i 1928
  35. ^ Offentliggjort i Politiken den 7. april 1940, optrykt i Mariehønen i 1940
  36. ^ Offentliggjort i Program for Skuespillet "Trods" i Chicago 1903, optrykt i Kirken i Farsø, Skitse hos C. rasmussen Pub. Co., Minneapolis og Chicago 1903, optrykt forøget med forord i Hjemmets Almanak for 1926 i 1925 og igen i Myter I i 1946
  37. ^ Vagn Predbjørn Jensen (1996), side 126.
  38. ^ Vagn Predbjørn Jensen (1996), side 100.
  39. ^ Vagn Predbjørn Jensen (1996), siderne 106-107.
  40. ^ Vagn Predbjørn Jensen (1996), side 102.
  41. ^ Vagn Predbjørn Jensen (1996), siderne 87-88.
  42. ^ Johannes V. Jensen (1995). Himmerlandshistorier. Gyldendal.
  43. ^ Monica Wenusch (2010), "Johannes V. Superstar", IASS 2010 Proceedings, Wikidata Q66352456
  44. ^ Johannes V. Jensen (2017), Himmerlandsvolk, Berlin: Guggolz Verlag, ISBN 978-3-945370-12-4, Wikidata Q90132600
  45. ^ Johannes V. Jensen (2020), Himmerlandsgeschichten, Guggolz Verlag, ISBN 978-3-945370-24-7, Wikidata Q90132956
  46. ^ Niels Ingwersen (2004). "Jensen, Johannes V. Trods, edited with a commentary by Sven Hakon Rossel. Copenhagen: Museum Tusculanums Forlag, 2003 (161 pp)". Orbis Litterarum. doi:10.1111/j.0105-7510.2004.00818.x.
  47. ^ Thorkild Borup-Jensen (2008). Johannes V. Jensen. Dansklærerforeningens Forlag.
  48. ^ Aage Jørgensen. "Johannes Møllehave: En himmerlandsk mundfuld. Lystlæsning af Johannes V. Jensens 40 "Himmerlandshistorier" – fra gru til glæde. Højbjerg: Forlaget Saxo 2010. 316 s., 1 vedlagt CD ("12 Himmerlandshistorier")". TijdSchrift voor Skandinavistiek: 118-128.
  49. ^ Lise Præstgaard Andersen (18. december 2013), "Den hæmmede mand og naturkvinden – eksemplificeret ved noveller af Knud Hjortø og Otto Rung", Aktualitet - Litteratur, Kultur Og Medier, 7 (3): 83-94, Wikidata Q95616778
  50. ^ Henrik Schovsbo, Knud Hjortø
  51. ^ Børge Gedsø Madsen (august 1959), ""Lavt land" and its debt to "Himmerlandhistorier"", Scandinavian Studies, 31 (3): 121-128, JSTOR 40916230, Wikidata Q56035596
  52. ^ Peter Urban-Halle (25. februar 2020). "Das Leben, wie es ist". Deutschlandradio Kultur.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Himmerlandshistorier&oldid=10391529"