Christoffer 1.: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m kategoritilretning
Ikke længere nødvendig - oplysningen findes nu som liste under artiklen om 'Kongerækken'
Linje 63: Linje 63:
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Danskere i 1200-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1200-tallet]]
[[Kategori:Danske konger, regenter og pantherrer, hvem den regerende monark nedstammer fra]]

Versionen fra 29. jun. 2020, 15:23

Christoffer 1.
Konge af Danmark og de Venders
Kroning 25. december 1252
Regerede 1252-1259
Forgænger Abel af Danmark
Regent Christoffer 1.
Efterfølger Erik Klipping
Ægtefælle Margrete Sambiria (1230-1282)
Børn Erik Klipping
Mechtilde, g.m. Albrecht af Brandenburg
Margrete, g.m. Johan af Holsten.
Ingeborg
Valdemar
Niels
Hus Jellingdynastiet
Far Valdemar Sejr
Mor Berengária af Portugal
Født 1219
Død 1259
Ribe
Hvilested Ribe Domkirke

Christoffer 1. (121929. maj 1259 i Ribe[1]) var dansk konge 1252-1259. Han var søn af kong Valdemar 2. Sejr.

Biografi

Da kong Abel af Danmark blev dræbt i 1252, opholdt hans ældste søn, Valdemar, sig i Frankrig. Han skyndte sig hjem for at overtage kronen, men arresteredes af ærkebiskoppen af Köln, Konrad Lotharssøn af Ahr-Hochstaden. Her blev han holdt som fange indtil de schauenburgske grever af Holsten betalte løsepengene for ham i 1253. Da han kom til Danmark, var Christoffer imidlertid blevet valgt til konge. Hermed var grunden lagt for en strid mellem den ældre og yngre linje af kongehuset, der kom til at vare i flere årtier. Christoffer blev kronet i Lund domkirke juledag 1252.

Christoffer iværksatte en aktion for at få sin broder Erik 4. Plovpenning anerkendt som martyr eller helgen. Formålet var at få brændemærket Valdemars fader Abel som brodermorder, og dermed udelukke hans slægt fra tronfølgen. Christoffer begyndte at samle oplysninger om undere, der var sket ved Eriks grav. Abels tilhængere var naturligvis imod forsøget. Forholdet mellem kongen og kirken blev imidlertid stadig forværret. Ærkebiskop Jakob Erlandsen, der med pavens velsignelse blev indsat på bispesædet i Lund, var tilhænger af en stærk og uafhængig kirke, og kom i strid med kongen om bl.a. gejstliges ledingspligt og skattepligt. Jakob Erlandsen var på mødrene side af Hvideslægten, der var tilhængere af Abel. Det kom til udtryk, da Jakob Erlandsen nægtede at krone Christoffers søn, Erik, til medkonge og tronfølger.

Forholdet forværredes af, at kongen krævede, at kirken og ikke mindst de rige biskopper skulle stille med mænd og midler til kampen mod Abel-slægten. I 1256 samlede ærkebispen rigets øverste til et møde i Vejle, hvor de vedtog konstitutionen "Cum Ecclesia Daciana". Heri står, at riget vil blive lyst i interdikt (dvs. forbud mod alle kirkelige handlinger), hvis kongen udsætter gejstlige for overgreb. I vinteren 1257-1258 gik de holstenske grever, på anmodning fra Jakob Erlandsen og for at sikre deres nevøs arveret til hertugdømmet Sønderjylland, til angreb på Danmark, men angrebet blev afværget. I februar 1259 blev Jakob Erlandsen arresteret af mecklenburgske krigsfolk. Ifølge en beretning blev han til spot og spe iført en verdslig dragt med en hue af rævehaler på hovedet, fik bundet sine fødder og blev kastet i fængsel. Ærkebispesædet i Lund og kort efter roskildebispen Peder Bang, der var i familie med Jakob Erlandsen, lyste derefter interdikt over kongen.

Sverige og Norge havde indgået en alliance mod Danmark, før Christoffer blev konge. I 1256 foretog Håkon 6. Magnusson af Norge et plyndringstogt ind i Halland. I 1257 blev der indgået et forlig mellem Christoffer, Håkon og Birger Jarl Magnusson, som var regent af Sverige. I 1256 og igen i 1258 var der bondeoprør i Danmark, men oprørene blev slået ned. I 1259 gjorde fyrst Jaromar 2. af Rügen, der var Erik Abelssøns svigerfar, landgang på Sjælland, slog en hær ved Næstved og indtog København. Jarmers Tårn er opkaldt efter ham. Før Christoffer nåede at reagere, døde han den 29. maj 1259 i Ribe, ifølge et rygte fordi han blev forgiftet af abbed Arnfast fra Ry Kloster. [2] Dødsårsagen skal snarere findes i naturlige årsager. Rygtet om Christoffers forgiftning kunne nemlig bruges politisk.[kilde mangler] Han blev begravet i Ribe Domkirke af den lokale biskop på trods af interdiktet.

I 2015 kom det frem, at Christoffer muligvis døde af Brugadas syndrom[3].

Ægteskab og børn

Christoffer var gift med Margrete Sambiria. Hun var datter af Sambor og Mechtilde af Mecklenburg og fik på grund af sit energiske styre tilnavnet Sprænghest. Sammen fik de sønnerne Erik (Klipping), Valdemar og Niels, samt døtrene Mechtilde, Margrete og Ingeborg. Dronningen og Jaromar var altså begge vendere fra Rügen, og den gyldne, vendiske drage på rød bund var tidligere med i det danske kongevåben. [4]

Christoffer 1.s grav i Ribe Domkirke

Anetavle

Christoffers anetavle er identisk med Erik Plovpennings.

Referencer

Ekstern henvisninger

Foregående: Konge af Danmark
12521259
Efterfølgende:
Abel Erik 5. Glipping