Fiskeørn: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
billede
m Fjerner version 10376196 af Villy Fink Isaksen (diskussion) --copyvio, deleted
Tag: Omgjort
Linje 18: Linje 18:
}}
}}
[[File:Pandion haliaetus MHNT.ZOO.2010.11.93.9.jpg|thumb| ''Pandion haliaetus'']]
[[File:Pandion haliaetus MHNT.ZOO.2010.11.93.9.jpg|thumb| ''Pandion haliaetus'']]

[[File:Pandion haliaetus in the afternoon.jpg|thumb|Fiskeørn i eftermiddagslys]]
'''Fiskeørn''' ([[latin]]: ''Pandion haliaetus'') er en middelstor [[rovfugl]] med et [[vingefang]] på 145-176 cm. Den er udbredt på alle [[kontinent]]er, men især på den [[nordlige halvkugle]]. Fiskeørnen i [[Australien]] regnes dog af nogle for en særskilt [[art]]. Slægtsnavnet "Pandion" er oprindeligt navnet på en mytisk græsk konge af [[Attika (halvø)|Attika]], mens "haliaetus" betyder "havørn" på [[Græsk (sprog)|græsk]].<ref name=robinson/>
'''Fiskeørn''' ([[latin]]: ''Pandion haliaetus'') er en middelstor [[rovfugl]] med et [[vingefang]] på 145-176 cm. Den er udbredt på alle [[kontinent]]er, men især på den [[nordlige halvkugle]]. Fiskeørnen i [[Australien]] regnes dog af nogle for en særskilt [[art]]. Slægtsnavnet "Pandion" er oprindeligt navnet på en mytisk græsk konge af [[Attika (halvø)|Attika]], mens "haliaetus" betyder "havørn" på [[Græsk (sprog)|græsk]].<ref name=robinson/>



Versionen fra 1. jul. 2020, 01:25

Fiskeørn
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Accipitriformes
Familie Pandionidae (Fiskeørne)
Sclater & Salvin, 1873
Slægt Pandion
Savigny, 1809
Art P. haliaetus
Videnskabeligt artsnavn
Pandion haliaetus
(Linnaeus, 1758)
Hjælp til læsning af taksobokse
Pandion haliaetus

Fiskeørn (latin: Pandion haliaetus) er en middelstor rovfugl med et vingefang på 145-176 cm. Den er udbredt på alle kontinenter, men især på den nordlige halvkugle. Fiskeørnen i Australien regnes dog af nogle for en særskilt art. Slægtsnavnet "Pandion" er oprindeligt navnet på en mytisk græsk konge af Attika, mens "haliaetus" betyder "havørn" på græsk.[1]

I Danmark ses fiskeørnen som en fåtallig trækgæst fra Skandinavien forår og efterår, mens den er en meget sjælden ynglefugl.

Udseende

Fiskeørnen er en 55-60 cm stor rovfugl med et vingefang på 145-176 cm. Hovedet er lille, men tydeligt fremstrakt, halsen kort og vingerne smalle og aflange. Dens næb er kraftigt. I glideflugt er vingerne vinklede og knoerne fremtrukne som hos en måge, hvorfor den også kan forveksles med denne i luften.[2]

Forekomst

Arten er udbredt på alle kontinenter, men de australske fugle betragtes af nogle, siden først i 2000-tallet, som en selvstændig art, Pandion cristatus.[3] De største bestande af fiskeørn findes dels i Nordamerika og dels i Eurasien, især i Sverige, Finland og Rusland. I Sverige yngler mange fiskeørne, f.eks. ved de store søer Mälaren og Vänern. De europæiske fugle overvintrer i Afrika syd for Sahara, mens de nordamerikanske især overvintrer i Sydamerika.

I mange europæiske lande var arten almindelig så sent som i 1800-tallet, men blev fra anden halvdel af 1800-tallet til midten af 1900-tallet udryddet flere steder på grund af menneskelig forfølgelse.[2] I Skotland, hvorfra den blev udryddet i 1910, findes siden 1954 igen en mindre bestand, der i 2013 var på cirka 200 par.[1]

I Danmark blev arten udryddet i 1916, men har siden 1970'erne igen forsøgt at etablere sig. Den ynglede f.eks. i 2011 med tre par især nær nogle af de større søerSjælland og i Jylland.

Ynglebiologi

Fiskeørnen yngler første gang i en alder af 3-5 år. Reden bygges i toppen af et større træ, ofte et fyrretræ. I slutningen af april, begyndelsen af maj lægges 2-3 æg, der udruges af hunnen i løbet af 37 dage. Ungerne befinder sig i reden 7-8 uger og er yderligere afhængige af forældrene 4-8 uger.[2]

Føde

Fiskeørnen lever hovedsageligt af fisk, men kan undtagelsesvist, f.eks. i kolde perioder hvor vandet er frosset til, tage fugle, smågnavere og krybdyr. Rovfuglen benytter en gang imellem en jagtteknik, hvor den holder øje med om øvrige fugle har fanget fisk, hvorefter den jager disse fugle, indtil de giver deres fangst fra sig.

Noter

  1. ^ a b Robinson, R.A. (2005) BirdFacts: profiles of birds occurring in Britain & Ireland (BTO Research Report 407). BTO, Thetford
  2. ^ a b c Benny Génsbøl, Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, 2. udgave 1987. ISBN 87-12-01741-8
  3. ^ Christidis, L. and Boles, W.E. (2008) Systematics and Taxonomy of Australian Birds, Csiro Publishing, ISBN 0-643-06511-3.

Kilder

  • Dansk Ornitologisk Forening. "Fiskeørn (Pandion haliaetus)". Arkiveret fra originalen 2013-12-08. Hentet 2014-01-11.
  • BirdLife International 2013. Pandion haliaetus. IUCN Red List of Threatened Species. Version 2013.2


Søsterprojekter med yderligere information: