Fyens Stiftstidende: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
m [kilde mangler] er tilføjet
Linje 19: Linje 19:


== Avisens historie ==
== Avisens historie ==
Avisens historie går tilbage til [[1771]], da Christian Gormsen Biering får kongeligt privilegium til at etablere et [[adressekontor]] med tilhørende bogtrykkeri. Avisen blev grundlagt af [[bogtryk]]ker [[Christian Gormsen Biering]] [[3. januar]] [[1772]], hvilket gør avisen til [[Danmark]]s næstældste endnu eksisterende avis. Virksomheden fik til huse i Nørregade i det centrale Odense, og året efter begyndte han at udgive avis under navnet ''Kongelig Privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger''. Først i 1852 fik avisen sit nuværende navn.{{km}}
Avisens historie går tilbage til [[1771]], da Christian Gormsen Biering får kongeligt privilegium til at etablere et [[adressekontor]] med tilhørende bogtrykkeri.{{km}} Avisen blev grundlagt af [[bogtryk]]ker [[Christian Gormsen Biering]] [[3. januar]] [[1772]], hvilket gør avisen til [[Danmark]]s næstældste endnu eksisterende avis. Virksomheden fik til huse i Nørregade i det centrale Odense, og året efter begyndte han at udgive avis under navnet ''Kongelig Privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger''. Først i 1852 fik avisen sit nuværende navn.{{km}}


Avisens første udgave bestod blot af 8 sider i det lille oktav-format, og i begyndelsen udkom avisen kun en gang ugentligt.
Avisens første udgave bestod blot af 8 sider i det lille oktav-format, og i begyndelsen udkom avisen kun en gang ugentligt.
I [[1797]] overtog [[Søren Hempel]] udgivelsen af avisen, som i de følgende 174 år forblev i familieeje. Indtil sin død i [[1844]] var Hempel redaktør.
I [[1797]] overtog [[Søren Hempel]] udgivelsen af avisen, som i de følgende 174 år forblev i familieeje. Indtil sin død i [[1844]] var Hempel redaktør.{{km}}
Odense havde som den eneste by i provinsen to aviser på Hempels tid.
Odense havde som den eneste by i provinsen to aviser på Hempels tid.
Den anden avis blev udgivet af bogtrykker Iversen.<ref>{{Cite web
Den anden avis blev udgivet af bogtrykker Iversen.<ref>{{Cite web
Linje 31: Linje 31:
| accessdate = 2008-03-15
| accessdate = 2008-03-15
}}</ref>
}}</ref>
Fra 1852 var avisen tilknyttet partiet [[Højre (1848)|Højre]]. Redaktør var [[Nicolaus Peter Heinrich Seedorff]]. I [[1861]] blev avisen solgt til J. Chr. Dreyer, der sammen med sin søn [[Morten Dreyer]] og dennes søn redigerede avisen frem til [[1930'erne]]. Avisen var i disse år en udpræget [[konservativ]] avis, og denne linje fortsatte efter [[2. verdenskrig]]. Økonomien var trængt i efterkrigstiden, men udviklingen vendte efterhånden, og i begyndelsen af [[1960'erne]] havde ''Fyens Stiftstidende'' overhalet [[Venstre]]-avisen ''[[Fyns Tidende]]'' som både den dominerende avis i Odense og på Fyn i øvrigt takket være en solidt indtjening på [[annonce]]r og deraf følgende redaktionelle satsninger. Fra at have været meget orienteret omkring Odense blev også dækningen af det øvrige Fyn styrket. Med købet af den sidste konkurrent ''Fyns Tidende'' i [[1969]] kom avisen til at sidde særdeles tungt på dagbladsmarkedet i Odense. ''Fyns Tidende'' blev drevet som selvstændig avis frem til [[1979]], hvorefter den i ti år fortsatte med egen redaktion, som producerede en daglig særside i ''Fyens Stiftstidende''. [[1970'erne]] var desuden kendetegnet af en voldsom bladkrig med den [[Svendborg]]-baserede ''[[Fyns Amts Avis]]''; en krig, der i [[1978]] endte med en delvis sejr til ''Stiftstidende'' i form af en aftale om ikke at være for aggressive på hinandens hovedmarked.
Fra 1852 var avisen tilknyttet partiet [[Højre (1848)|Højre]]. Redaktør var [[Nicolaus Peter Heinrich Seedorff]]. I [[1861]] blev avisen solgt til J. Chr. Dreyer, der sammen med sin søn [[Morten Dreyer]] og dennes søn redigerede avisen frem til [[1930'erne]]. Avisen var i disse år en udpræget [[konservativ]] avis, og denne linje fortsatte efter [[2. verdenskrig]]. Økonomien var trængt i efterkrigstiden, men udviklingen vendte efterhånden, og i begyndelsen af [[1960'erne]] havde ''Fyens Stiftstidende'' overhalet [[Venstre]]-avisen ''[[Fyns Tidende]]'' som både den dominerende avis i Odense og på Fyn i øvrigt takket være en solidt indtjening på [[annonce]]r og deraf følgende redaktionelle satsninger. Fra at have været meget orienteret omkring Odense blev også dækningen af det øvrige Fyn styrket. Med købet af den sidste konkurrent ''Fyns Tidende'' i [[1969]] kom avisen til at sidde særdeles tungt på dagbladsmarkedet i Odense. ''Fyns Tidende'' blev drevet som selvstændig avis frem til [[1979]], hvorefter den i ti år fortsatte med egen redaktion, som producerede en daglig særside i ''Fyens Stiftstidende''. [[1970'erne]] var desuden kendetegnet af en voldsom bladkrig med den [[Svendborg]]-baserede ''[[Fyns Amts Avis]]''; en krig, der i [[1978]] endte med en delvis sejr til ''Stiftstidende'' i form af en aftale om ikke at være for aggressive på hinandens hovedmarked.{{km}}


=== Partibåndet kappes ===
=== Partibåndet kappes ===
Den sidste ejer fra familien overdrog i [[1970]] [[aktie]]rne til den nyoprettede [[selveje]]nde institution [[Den Fynske Bladfond]], der havde til formål at støtte en fri presse i almindelighed og ''Fyens Stiftstidende'' i særdeleshed. Fonden har siden ejet avisen. Fem år senere, i [[1975]], ophørte det partipolitiske tilhørsforhold, avisen havde haft til [[Det Konservative Folkeparti]] og avisen har siden været et uafhængigt dagblad, der dog stadig udgives på et [[borgerlig]]t-[[liberal]]t grundlag.
Den sidste ejer fra familien overdrog i [[1970]] [[aktie]]rne til den nyoprettede [[selveje]]nde institution [[Den Fynske Bladfond]], der havde til formål at støtte en fri presse i almindelighed og ''Fyens Stiftstidende'' i særdeleshed.{{km}} Fonden har siden ejet avisen. Fem år senere, i [[1975]], ophørte det partipolitiske tilhørsforhold, avisen havde haft til [[Det Konservative Folkeparti]] og avisen har siden været et uafhængigt dagblad, der dog stadig udgives på et [[borgerlig]]t-[[liberal]]t grundlag.


Efter gennem en årrække at have haft til huse i en bygning i Jernbanegade i det centrale Odense, flyttede ''Fyens Stiftstidende'' i [[1988]] til et nyt, moderne bladhus på Blangstedgårdsvej i Odenses sydøstlige udkant. Bladhuset, der er tegnet af den lokale arkitekt Per Kyed tildeles [[Odense Kommune]]s pris for smukt erhvervsbyggeri.
Efter gennem en årrække at have haft til huse i en bygning i Jernbanegade i det centrale Odense, flyttede ''Fyens Stiftstidende'' i [[1988]] til et nyt, moderne bladhus på Blangstedgårdsvej i Odenses sydøstlige udkant. Bladhuset, der er tegnet af den lokale arkitekt Per Kyed tildeles [[Odense Kommune]]s pris for smukt erhvervsbyggeri.


Fem år senere ændrede avisen udgivelsestidspunkt og fik fornavnet ''Morgenposten'', som den bar helt frem til [[1999]]. Fra at have udkommet op ad eftermiddagen, fik fynboerne fra [[13. april]] [[1993]] deres regionale nyheder til morgenkaffen. I 1993 overtog ''Fyens Stiftstidende'' det tidligere [[Det Radikale Venstre|radikale]] ''[[Middelfart Venstreblad]]'', som udkom for sidste gang [[12. april]] 1993.
Fem år senere ændrede avisen udgivelsestidspunkt og fik fornavnet ''Morgenposten'', som den bar helt frem til [[1999]]. Fra at have udkommet op ad eftermiddagen, fik fynboerne fra [[13. april]] [[1993]] deres regionale nyheder til morgenkaffen. I 1993 overtog ''Fyens Stiftstidende'' det tidligere [[Det Radikale Venstre|radikale]] ''[[Middelfart Venstreblad]]'', som udkom for sidste gang [[12. april]] 1993.{{km}}


''Fyens Stiftstidende'' lancerede i [[1998]] sin netavis, fyens.dk. I starten indeholdt siden kun enkelte artikler, der også blev bragt i den trykte avis, men efterhånden blev netavisen videreudviklet, så netavisen også bragte unikke historier. Ti år senere varr netavisen med sine 200.000 brugere den suverænt mest besøgte regionalavis online.<ref>[http://www.fdim.dk/?pageid=84&list=site&sorttype=users&dir=desc&usertype=total&periodtype=month&period=2-2008&s_publishment=1&s_users=1&s_visits=1&s_pageviews=1&s_cookies=1 Toplisten, FDIM, februar 2008]</ref>
''Fyens Stiftstidende'' lancerede i [[1998]] sin netavis, fyens.dk. I starten indeholdt siden kun enkelte artikler, der også blev bragt i den trykte avis, men efterhånden blev netavisen videreudviklet, så netavisen også bragte unikke historier. Ti år senere varr netavisen med sine 200.000 brugere den suverænt mest besøgte regionalavis online.<ref>[http://www.fdim.dk/?pageid=84&list=site&sorttype=users&dir=desc&usertype=total&periodtype=month&period=2-2008&s_publishment=1&s_users=1&s_visits=1&s_pageviews=1&s_cookies=1 Toplisten, FDIM, februar 2008]</ref>
Linje 48: Linje 48:
=== Nye tider ===
=== Nye tider ===
[[Fil:Fyens Stiftstidende wordmark.svg|thumb|Den forhenværende version af avisens logo inkluderede en orange streg under navnet i blåt.<ref name="um.dk-tidligere-logo">{{Kilde nyheder |author=[[Udenrigsministeriet]] |title=Factsheet Denmark Danish Mass Media 07 |url=http://www.canberra.um.dk/NR/rdonlyres/A0F7819C-A29F-4162-AD6A-54B81000F0C3/0/Mass_Media.pdf |publisher=um.dk |pages= |date=januar 2007 |accessdate=7. april 2010| [http://www.canberra.um.dk/NR/rdonlyres/A0F7819C-A29F-4162-AD6A-54B81000F0C3/0/Mass_Media.pdf arkiveret] }}</ref>]]
[[Fil:Fyens Stiftstidende wordmark.svg|thumb|Den forhenværende version af avisens logo inkluderede en orange streg under navnet i blåt.<ref name="um.dk-tidligere-logo">{{Kilde nyheder |author=[[Udenrigsministeriet]] |title=Factsheet Denmark Danish Mass Media 07 |url=http://www.canberra.um.dk/NR/rdonlyres/A0F7819C-A29F-4162-AD6A-54B81000F0C3/0/Mass_Media.pdf |publisher=um.dk |pages= |date=januar 2007 |accessdate=7. april 2010| [http://www.canberra.um.dk/NR/rdonlyres/A0F7819C-A29F-4162-AD6A-54B81000F0C3/0/Mass_Media.pdf arkiveret] }}</ref>]]
Placeringen i Odenses udkant blev imidlertid en parentes i avisens historie, for allerede i sensommeren [[2002]] besluttedes det nemlig, at avisen skulle flytte tilbage til Odense Centrum. Der blev indgået en aftale med entreprenørfirmaet [[NCC]] og [[Nordania Lesaing]] om at opføre et nyt mediehus på 8.500 kvm. fordelt på fire etager på en ledig grund overfor [[Odense Banegård Center]], der får navnet [[Banegårdspladsen (Odense)|Banegårdspladsen]]. Byggeriet er tegnet af [[Creo Arkitekter]] og blev taget i brug [[13. juni]] [[2005]]. Huset fik senere Energi- og Miljøprisen af Foreningen for Energi & Miljø. I dag er kun distribution og trykkeri tilbage på Blangstedgårdsvej, mens de øvrige bygninger er blevet ombygget til social- og sundhedsskole.
Placeringen i Odenses udkant blev imidlertid en parentes i avisens historie, for allerede i sensommeren [[2002]] besluttedes det nemlig, at avisen skulle flytte tilbage til Odense Centrum. Der blev indgået en aftale med entreprenørfirmaet [[NCC]] og [[Nordania Lesaing]] om at opføre et nyt mediehus på 8.500 kvm. fordelt på fire etager på en ledig grund overfor [[Odense Banegård Center]], der får navnet [[Banegårdspladsen (Odense)|Banegårdspladsen]]. Byggeriet er tegnet af [[Creo Arkitekter]] og blev taget i brug [[13. juni]] [[2005]]. Huset fik senere Energi- og Miljøprisen af Foreningen for Energi & Miljø. I dag er kun distribution og trykkeri tilbage på Blangstedgårdsvej, mens de øvrige bygninger er blevet ombygget til social- og sundhedsskole.{{km}}


Ved årsskiftet [[2004]]-[[2005]] gik ''Fyens Stiftstidende'' ind i den verserende [[gratisavis]]-krig med lanceringen af trafikavisen ''[[Xtra]]'', som bestod af dels lokalstof fra ''Fyens Stiftstidende'', dels bureaustof og indlandsstof produceret i samarbejde med ''[[Morgenavisen Jyllands-Posten]]''. Avisen blev udgivet i 25.000 eksemplarer, som blev uddelet på trafikale knudepunkter overalt på Fyn. ''Xtra'' fusionerede i 2007 sammen med JP/Politikens gratisavis ''[[24timer]]'' under navnet ''24timerXtra''.
Ved årsskiftet [[2004]]-[[2005]] gik ''Fyens Stiftstidende'' ind i den verserende [[gratisavis]]-krig med lanceringen af trafikavisen ''[[Xtra]]'', som bestod af dels lokalstof fra ''Fyens Stiftstidende'', dels bureaustof og indlandsstof produceret i samarbejde med ''[[Morgenavisen Jyllands-Posten]]''. Avisen blev udgivet i 25.000 eksemplarer, som blev uddelet på trafikale knudepunkter overalt på Fyn. ''Xtra'' fusionerede i 2007 sammen med JP/Politikens gratisavis ''[[24timer]]'' under navnet ''24timerXtra''.{{km}}


I september [[2006]] oplevede ''Fyens Stiftstidende'' for første gang siden ''Fyns Tidende''s lukning i 1969 konkurrence på trykte nyheder i Odense-området, da gratisavisen ''[[Nyhedsavisen]]'' etablerede en lokalredaktion og husstandsomdelte sin avis i store dele af Odense. Som led i sparerunder på ''Nyhedsavisen'' blev redaktionen i Odense imidlertid nedlagt i januar [[2008]], og ''Stiften'' har siden atter været ene om at levere daglige avisnyheder til odenseanerne.
I september [[2006]] oplevede ''Fyens Stiftstidende'' for første gang siden ''Fyns Tidende''s lukning i 1969 konkurrence på trykte nyheder i Odense-området, da gratisavisen ''[[Nyhedsavisen]]'' etablerede en lokalredaktion og husstandsomdelte sin avis i store dele af Odense. Som led i sparerunder på ''Nyhedsavisen'' blev redaktionen i Odense imidlertid nedlagt i januar [[2008]], og ''Stiften'' har siden atter været ene om at levere daglige avisnyheder til odenseanerne.


Avisen fik i februar [[2008]] ny [[chefredaktør]], da Egon Tøttrup gik på pension. Ny chefredaktør er [[Per Westergård]], der tidligere har været chefredaktør for ''[[Århus Stiftstidende]]''. I november 2008 trak ''Fyens Stiftstidende'' sig ud af gratisavis-markedet, da ''24timer Xtra'' lukker.
Avisen fik i februar [[2008]] ny [[chefredaktør]], da Egon Tøttrup gik på pension. Ny chefredaktør er [[Per Westergård]], der tidligere har været chefredaktør for ''[[Århus Stiftstidende]]''. I november 2008 trak ''Fyens Stiftstidende'' sig ud af gratisavis-markedet, da ''24timer Xtra'' lukkede.{{km}}


Som et af de sidste større regionale dagblade i Danmark udkom ''Fyens Stiftstidende'' i [[broadsheet]]-format helt frem til 2009. Det skyldtes, at man ønskede at skille sig ud fra de aviser, der udkom i [[tabloid]].<ref>[http://redaktionsgangen.xtrablog.dk/tabloid ''Stiftstidende i tabloid?''] Redaktionsgangen.xtrablog.dk, 1. juni 2006</ref> Men fra [[10. februar]] [[2009]] udkommer kun 1. sektion og sektionen BoGodt om søndagen i broadsheet. Resten af sektionerne, inklusive den daglige Odense-Fyn-sektion, udkommer i tabloidformat. I forbindelse med omlægning blev avisen relanceret med et let forandret layout og sloganet "Avisen har en mening – har du?", og i flere artikelserier satte fokus på emner som trafikdrab og sundhed.
Som et af de sidste større regionale dagblade i Danmark udkom ''Fyens Stiftstidende'' i [[broadsheet]]-format helt frem til 2009. Det skyldtes, at man ønskede at skille sig ud fra de aviser, der udkom i [[tabloid]].<ref>[http://redaktionsgangen.xtrablog.dk/tabloid ''Stiftstidende i tabloid?''] Redaktionsgangen.xtrablog.dk, 1. juni 2006</ref> Men siden [[10. februar]] [[2009]] udkommer kun 1. sektion og sektionen BoGodt om søndagen i broadsheet. Resten af sektionerne, inklusive den daglige Odense-Fyn-sektion, udkommer i tabloidformat. I forbindelse med omlægning blev avisen relanceret med et let forandret layout og sloganet "Avisen har en mening – har du?", og i flere artikelserier satte fokus på emner som trafikdrab og sundhed.


[[Finanskrisen 2007-2010|Den finansielle krise]] ramte også ''Fyens Stiftstidende'', som i marts [[2009]] fyrede ni journalister.<ref>[http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article/21378656/ Fyens Stiftstidende fyrer folk] ''[[TV 2 Nyhederne]]'' 30. marts 2009</ref> En større omlægning blev offentliggjort i september 2009, hvor det kom frem, at Fynske Medier fremover skal være udgiverselskab for både ''Fyens Stiftstidende'' og ''Fyns Amts Avis''. Mange af siderne er fælles, ligesom lokalredaktionerne i Fåborg og Ringe sammenlægges, mens der delvist samarbejdes i Svendborg.<ref>[http://www.fyens.dk/article/1327234:Business-Fyn--Fynske-aviser-taettere-paa-aegteskab Fynske aviser tættere på ægteskab] ''Fyens Stiftstidende'' 23. september 2009</ref> Siden 1. marts 2010 udkommer avisen i tabloidformat.<ref>[http://www.fyens.dk/article/1327295:Business-Fyn--Hele-avisen-i-handy-format Hele avisen i handy format] ''Fyens Stiftstidende'' 23. september 2009</ref>
[[Finanskrisen 2007-2010|Den finansielle krise]] ramte også ''Fyens Stiftstidende'', som i marts [[2009]] fyrede ni journalister.<ref>[http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article/21378656/ Fyens Stiftstidende fyrer folk] ''[[TV 2 Nyhederne]]'' 30. marts 2009</ref> En større omlægning blev offentliggjort i september 2009, hvor det kom frem, at Fynske Medier fremover skal være udgiverselskab for både ''Fyens Stiftstidende'' og ''Fyns Amts Avis''. Mange af siderne er fælles, ligesom lokalredaktionerne i Fåborg og Ringe sammenlægges, mens der delvist samarbejdes i Svendborg.<ref>[http://www.fyens.dk/article/1327234:Business-Fyn--Fynske-aviser-taettere-paa-aegteskab Fynske aviser tættere på ægteskab] ''Fyens Stiftstidende'' 23. september 2009</ref> Siden 1. marts 2010 udkommer avisen i tabloidformat.<ref>[http://www.fyens.dk/article/1327295:Business-Fyn--Hele-avisen-i-handy-format Hele avisen i handy format] ''Fyens Stiftstidende'' 23. september 2009</ref>

Versionen fra 10. jul. 2020, 16:32

Fyens Stiftstidende
Generelle informationer
Type Dagblad
Hovedsæde Odense, Danmark
Oprindelsesland Danmark Rediger på Wikidata
Grundlagt 3. januar 1772 (252 år)
Ejer(e) Den Fynske Bladfond
Udgiver Jysk Fynske Medier
Redaktør Peter Orry (ansv.) og Poul Kjærgaard
Politik Uafhængig borgerlig-liberal,
indtil 1975 konservativ
Format Tabloid
Sprog Dansk Rediger på Wikidata
Andet
ISSN 1601-815X
CVR-nr. 45765415 Rediger på Wikidata
Websted fyens.dk
Fyens Stiftstidendes mediehus på Banegårdspladsen i Odense.
Fyens Stiftstidendes mediehus om aftenen.

Fyens Stiftstidende er et regionalt dagblad, der redaktionelt dækker Fyn og omkringliggende øer, med redaktioner i Odense, Assens, Faaborg, Ringe, Kerteminde, Middelfart, Bogense, Nyborg og Svendborg, hvoraf flere deles med Fyns Amts Avis.[1][2] Både Fyens Stiftidende og Fyns Amts Avis ejes af Jysk Fynske Medier.[3]

Avisens historie

Avisens historie går tilbage til 1771, da Christian Gormsen Biering får kongeligt privilegium til at etablere et adressekontor med tilhørende bogtrykkeri.[kilde mangler] Avisen blev grundlagt af bogtrykker Christian Gormsen Biering 3. januar 1772, hvilket gør avisen til Danmarks næstældste endnu eksisterende avis. Virksomheden fik til huse i Nørregade i det centrale Odense, og året efter begyndte han at udgive avis under navnet Kongelig Privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger. Først i 1852 fik avisen sit nuværende navn.[kilde mangler]

Avisens første udgave bestod blot af 8 sider i det lille oktav-format, og i begyndelsen udkom avisen kun en gang ugentligt. I 1797 overtog Søren Hempel udgivelsen af avisen, som i de følgende 174 år forblev i familieeje. Indtil sin død i 1844 var Hempel redaktør.[kilde mangler] Odense havde som den eneste by i provinsen to aviser på Hempels tid. Den anden avis blev udgivet af bogtrykker Iversen.[4] Fra 1852 var avisen tilknyttet partiet Højre. Redaktør var Nicolaus Peter Heinrich Seedorff. I 1861 blev avisen solgt til J. Chr. Dreyer, der sammen med sin søn Morten Dreyer og dennes søn redigerede avisen frem til 1930'erne. Avisen var i disse år en udpræget konservativ avis, og denne linje fortsatte efter 2. verdenskrig. Økonomien var trængt i efterkrigstiden, men udviklingen vendte efterhånden, og i begyndelsen af 1960'erne havde Fyens Stiftstidende overhalet Venstre-avisen Fyns Tidende som både den dominerende avis i Odense og på Fyn i øvrigt takket være en solidt indtjening på annoncer og deraf følgende redaktionelle satsninger. Fra at have været meget orienteret omkring Odense blev også dækningen af det øvrige Fyn styrket. Med købet af den sidste konkurrent Fyns Tidende i 1969 kom avisen til at sidde særdeles tungt på dagbladsmarkedet i Odense. Fyns Tidende blev drevet som selvstændig avis frem til 1979, hvorefter den i ti år fortsatte med egen redaktion, som producerede en daglig særside i Fyens Stiftstidende. 1970'erne var desuden kendetegnet af en voldsom bladkrig med den Svendborg-baserede Fyns Amts Avis; en krig, der i 1978 endte med en delvis sejr til Stiftstidende i form af en aftale om ikke at være for aggressive på hinandens hovedmarked.[kilde mangler]

Partibåndet kappes

Den sidste ejer fra familien overdrog i 1970 aktierne til den nyoprettede selvejende institution Den Fynske Bladfond, der havde til formål at støtte en fri presse i almindelighed og Fyens Stiftstidende i særdeleshed.[kilde mangler] Fonden har siden ejet avisen. Fem år senere, i 1975, ophørte det partipolitiske tilhørsforhold, avisen havde haft til Det Konservative Folkeparti og avisen har siden været et uafhængigt dagblad, der dog stadig udgives på et borgerligt-liberalt grundlag.

Efter gennem en årrække at have haft til huse i en bygning i Jernbanegade i det centrale Odense, flyttede Fyens Stiftstidende i 1988 til et nyt, moderne bladhus på Blangstedgårdsvej i Odenses sydøstlige udkant. Bladhuset, der er tegnet af den lokale arkitekt Per Kyed tildeles Odense Kommunes pris for smukt erhvervsbyggeri.

Fem år senere ændrede avisen udgivelsestidspunkt og fik fornavnet Morgenposten, som den bar helt frem til 1999. Fra at have udkommet op ad eftermiddagen, fik fynboerne fra 13. april 1993 deres regionale nyheder til morgenkaffen. I 1993 overtog Fyens Stiftstidende det tidligere radikale Middelfart Venstreblad, som udkom for sidste gang 12. april 1993.[kilde mangler]

Fyens Stiftstidende lancerede i 1998 sin netavis, fyens.dk. I starten indeholdt siden kun enkelte artikler, der også blev bragt i den trykte avis, men efterhånden blev netavisen videreudviklet, så netavisen også bragte unikke historier. Ti år senere varr netavisen med sine 200.000 brugere den suverænt mest besøgte regionalavis online.[5]

Bladhuset på Blangstedgårdsvej blev samme år udvidet med en administrationsbygning, der kom til at huse datterselskaberne Fyens Distribution og Fyens Trykkeri.

I april 1999 fik avisen i lighed med de øvrige stiftstidender helt ny grafisk identitet. Det nye layout blev udarbejdet af den prisbelønnede skotske avisdesigner Ally Palmer. Til brødteksten anvendes skrifttypen Janson, mens Interstate bruges til overskrifterne[6]. Fyens Stiftstidendes hoved er dog fortsat sat med Helvetica.

Nye tider

Den forhenværende version af avisens logo inkluderede en orange streg under navnet i blåt.[7]

Placeringen i Odenses udkant blev imidlertid en parentes i avisens historie, for allerede i sensommeren 2002 besluttedes det nemlig, at avisen skulle flytte tilbage til Odense Centrum. Der blev indgået en aftale med entreprenørfirmaet NCC og Nordania Lesaing om at opføre et nyt mediehus på 8.500 kvm. fordelt på fire etager på en ledig grund overfor Odense Banegård Center, der får navnet Banegårdspladsen. Byggeriet er tegnet af Creo Arkitekter og blev taget i brug 13. juni 2005. Huset fik senere Energi- og Miljøprisen af Foreningen for Energi & Miljø. I dag er kun distribution og trykkeri tilbage på Blangstedgårdsvej, mens de øvrige bygninger er blevet ombygget til social- og sundhedsskole.[kilde mangler]

Ved årsskiftet 2004-2005 gik Fyens Stiftstidende ind i den verserende gratisavis-krig med lanceringen af trafikavisen Xtra, som bestod af dels lokalstof fra Fyens Stiftstidende, dels bureaustof og indlandsstof produceret i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten. Avisen blev udgivet i 25.000 eksemplarer, som blev uddelet på trafikale knudepunkter overalt på Fyn. Xtra fusionerede i 2007 sammen med JP/Politikens gratisavis 24timer under navnet 24timerXtra.[kilde mangler]

I september 2006 oplevede Fyens Stiftstidende for første gang siden Fyns Tidendes lukning i 1969 konkurrence på trykte nyheder i Odense-området, da gratisavisen Nyhedsavisen etablerede en lokalredaktion og husstandsomdelte sin avis i store dele af Odense. Som led i sparerunder på Nyhedsavisen blev redaktionen i Odense imidlertid nedlagt i januar 2008, og Stiften har siden atter været ene om at levere daglige avisnyheder til odenseanerne.

Avisen fik i februar 2008 ny chefredaktør, da Egon Tøttrup gik på pension. Ny chefredaktør er Per Westergård, der tidligere har været chefredaktør for Århus Stiftstidende. I november 2008 trak Fyens Stiftstidende sig ud af gratisavis-markedet, da 24timer Xtra lukkede.[kilde mangler]

Som et af de sidste større regionale dagblade i Danmark udkom Fyens Stiftstidende i broadsheet-format helt frem til 2009. Det skyldtes, at man ønskede at skille sig ud fra de aviser, der udkom i tabloid.[8] Men siden 10. februar 2009 udkommer kun 1. sektion og sektionen BoGodt om søndagen i broadsheet. Resten af sektionerne, inklusive den daglige Odense-Fyn-sektion, udkommer i tabloidformat. I forbindelse med omlægning blev avisen relanceret med et let forandret layout og sloganet "Avisen har en mening – har du?", og i flere artikelserier satte fokus på emner som trafikdrab og sundhed.

Den finansielle krise ramte også Fyens Stiftstidende, som i marts 2009 fyrede ni journalister.[9] En større omlægning blev offentliggjort i september 2009, hvor det kom frem, at Fynske Medier fremover skal være udgiverselskab for både Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Mange af siderne er fælles, ligesom lokalredaktionerne i Fåborg og Ringe sammenlægges, mens der delvist samarbejdes i Svendborg.[10] Siden 1. marts 2010 udkommer avisen i tabloidformat.[11]

Udgiverselskabet

Et nummer af Odense Adresse-Contoirs Efterretninger fra bladets første årgang 1772.

Udgiveren af Fyens Stiftstidende er Fyens Stiftstidende A/S, undertiden også kaldet Mediehuset Fyens Stiftstidende.

I 2008 omsatte Fyens Stiftstidende A/S for 588,3 mio. kr., hvilket gør det til en af de bedste forretninger på det regionale dagbladsmarked i Danmark. Selskabet, der beskæftiger 532 medarbejdere, fik i 2008 et resultat på -4,8 mio. kr. efter flere år med overskud.[12] Bestyrelsesformand er professor Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitet. Direktionen består af adm. direktør Poul Erik Andersen og ansvarshavende chefredaktør Per Westergård.

Fynske Medier

Uddybende Uddybende artikel: Fynske Medier

Fyens Stiftstidende A/S etablerede i oktober 2006 partnerselskabet Fynske Medier sammen med den hidtidige sydfynske ærkerival A/S Svendborg Avis, der udgiver Fyns Amts Avis. Fynske Medier er et salgs- og serviceselskab for de to udgiverselskaber. Redaktionelt er der med undtagelse af enkelte fælles tillæg, eksempelvis Gul & Gratis og Plus, stadig tale om to selvstændige enheder. Fynske Medier ejer desuden Ugeavisen Odense samt en del af Fyns største kommercielle radio, Radio 3. Selskabet ejer desuden halvdelen af landets mindste dagblad, Kjerteminde Avis.

Oplag og læsertal

Avisen udkom i 2. halvår af 2008 i 52.490 eksemplarer mandage-lørdage og 65.012 på søndage.[13] Pr. 2008 havde avisen i hverdage 163.000 læsere og på søndage 202.000[14].

Udvalgte år i 2010'erne

I 2017 blev Fyens Stiftstidende læst af 95.000 personer, men i 2018 havde avisen 78.000 læsere.[15]

Litteratur

  • Holger Dyrbye & Jørgen Thomsen, Trolig skildre hvad i verden sker : Fyens stiftstidende gennem 225 år, Den Fynske Bladfond, 1997. ISBN 87-986291-0-7.

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ Kontakt til Fyens Stiftstidende
  2. ^ Kontakt til Fyns Amts Avis
  3. ^ https://www.jfmedier.dk/da/annoncoerer/prislisten/dagblade#anchor
  4. ^ Johan de Mylius. "Tidstavlen år for år". Syddansk Universitet. Hentet 2008-03-15.
  5. ^ Toplisten, FDIM, februar 2008
  6. ^ Broget, livligt hamskifte Journalisten.dk 18. november 1998
  7. ^ Udenrigsministeriet (januar 2007). "Factsheet Denmark Danish Mass Media 07" (PDF). um.dk. Hentet 7. april 2010. {{cite news}}: Teksten "arkiveret" ignoreret (hjælp)
  8. ^ Stiftstidende i tabloid? Redaktionsgangen.xtrablog.dk, 1. juni 2006
  9. ^ Fyens Stiftstidende fyrer folk TV 2 Nyhederne 30. marts 2009
  10. ^ Fynske aviser tættere på ægteskab Fyens Stiftstidende 23. september 2009
  11. ^ Hele avisen i handy format Fyens Stiftstidende 23. september 2009
  12. ^ Regnskab for Fyens Stiftstidende A/S 2008
  13. ^ Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2008
  14. ^ Index Danmark/Gallup 2. + 3. kvartal 2008
  15. ^ https://journalisten.dk/dagbladene-mister-generelt-laesere-men-nogle-fa-holder-stand/


Koordinater: 55°24′1.61″N 10°23′14.57″Ø / 55.4004472°N 10.3873806°Ø / 55.4004472; 10.3873806

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fyens_Stiftstidende&oldid=10406234"