Tavshedspligt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
YiFeiBot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 2 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q2476929
Linje 16: Linje 16:


[[Kategori:Jura]]
[[Kategori:Jura]]

[[de:Verschwiegenheitspflicht]]
[[fr:Confidentialité]]

Versionen fra 14. jul. 2020, 07:02

Tavshedspligt er en forpligtelse til at holde visse oplysninger hemmelige. I de fleste tilfælde indtræder tavshedspligten i forbindelse med udførelsen af en arbejdsopgave (erhverv).

Der findes regler i forskellige lovbestemmelser, der indebærer tavshedspligt. De fleste af disse har hjemmel i Grundlovens bestemmelse om boligens ukrænkelighed, § 72. Men det kan lige så ofte være funktionærer i den private sektor, der ofte tiltræder kontrakter med en vidtgående tavshedspligt, f.eks. "§ 11.Tavshedspligt. 11.1. Medarbejderen har tavshedspligt med hensyn til alt, hvad han erfarer i forbindelse med udførelsen af sit arbejde, medmindre der er tale om forhold, der efter sagens natur skal bringes til tredjemands kundskab. Denne tavshedspligt er også gældende efter ansættelsesforholdets ophør." [1]. Som det ses, kan medarbejderen efter bestemmelsen afskediges blot ved at fortælle om forhold, der efter normal opfattelse ikke kræver speciel hemmeligholdelse. De helt klare overtrædelser af tavshedspligten i privat regi kan vedrøre produktionshemmeligheder eller krænkelser af persondataloven.

I offentlig forvaltning er grundprincippet det modsatte af tavshedspligt, idet Offentlighedsloven medfører aktindsigt. Alligevel er tavshedspligten udbredt navnlig i centrale forvaltningsenheder. Dels skal personoplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab (persondataloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven), dels skal den administrative og politiske beslutningsproces beskyttes, så der ikke cirkulerer falske informationer eller opstår misforståelser på basis af ikke færdigredigeret sagsbehandlingsmateriale. Dertil kommer, at andre hensyn, herunder hensynet til statens sikkerhed og den offentlige orden kan indgå som selvstændige begrundelser for at nedprioritere udgangspunktet om åbenhed. Mange ansatte inden for den offentlige sektor er omfattet af tavshedspligt, blandt andet på social- og sundhedsområdet. Derudover er ansatte i den finansielle sektor, postvæsen og teleselskaber omfattet af tavshedspligten.

De almindelige lovregler om tavshedspligt findes i persondataloven, straffeloven og forvaltningsloven.

Noter og henvisninger