AGF Fodbold: Forskelle mellem versioner
m Angående fan passionering Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
Amjaabc (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Amjaabc, fjerner ændringer fra TheMythTheLegend12345 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 770: | Linje 770: | ||
== Fanklubber == |
== Fanklubber == |
||
* AGFs officielle fanklub er [[AGF Fanclub Aarhus]], stiftet [[9. november]] [[1992]] |
* AGFs officielle fanklub er [[AGF Fanclub Aarhus]], stiftet [[9. november]] [[1992]] |
||
* Af uofficielle fanklubber kan nævnes fraktionen [[Nýsir]]. |
* Af uofficielle fanklubber kan nævnes fraktionen [[Nýsir]]. |
||
* Den første AGF fanklub blev stiftet [[10. august]] 1992 i [[Odder (by)|Odder]]. |
* Den første AGF fanklub blev stiftet [[10. august]] 1992 i [[Odder (by)|Odder]]. |
Versionen fra 6. aug. 2020, 12:29
AGF | |||
---|---|---|---|
Klubdetaljer | |||
Fulde navn | Aarhus Gymnastikforening af 1880 | ||
Kaldenavn(e) | De Hvi'e/Hviie, GF, Byens Hold | ||
Grundlagt | 26. september 1880 (143 år) | ||
Forbund | DBU (lokalunion: DBU Jylland) | ||
Hjemmebane |
Ceres Park Aarhus, Danmark | ||
Kapacitet | 19.433 tilskuere | ||
Formand | Lars Fournais | ||
Cheftræner | David Nielsen | ||
Assistenttræner | Ruben Selles | ||
Liga 2023-24 | 3F Superligaen | ||
3F Superligaen, 3. | |||
Andet | |||
CVR-nummer | 83839910 | ||
Websted | agffodbold.dk | ||
| |||
Infoboks opdateret: 6. juni 2016 Nuværende sæson | |||
AGF er en fodboldklub med hjemmebane på Ceres Park (En del af Atletion) i Aarhus. Klubben er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880 som blev stiftet i 1880. Fodbold kom dog først til i 1902. Fodboldklubben er en af de mest succesfulde danske klubber med 5 danske mesterskaber og 9 pokaltitler (hvilket er rekord).
Den professionelle del af klubben blev stiftet i 1978. I 2005 blev den professionelle fodboldafdeling en del af den nyoprettede koncern Århus Elite, da man valgte at udvide forretningen med andre områder; Århus GF nu Aarhus Håndbold (håndbold), Bakken Bears (basketball) og Atletion.
Førsteholdet har siden indførelsen af Superligaen spillet i denne række, bortset fra sæsonerne 2006/2007, 2010/2011 og 2014/2015. AGF er den klub i Danmark, der har spillet flest sæsoner i den bedste række under DBU (1. division og Superliga).[1] De seneste mange år har resultaterne dog ikke levet op til fordums storhed, hvilket har medført en del interne stridigheder, hvilket igen har medført, at AGF har fået tilnavnet Galehuset. Fanfraktionen Galehuset har endda taget navnet til sig som en ironisk kommentar til deres uforbeholdne støtte til en klub i krise. I 2015 rykkede AGF tilbage til superligaen. Den nye struktur gav i 2017 klubben en kamp om kvalifikation til Europa Ligue. I Parken tabte holdet 1-4 til FCK, som dermed fik pladsen.
Historie
De første år
Fodbold kom på klubbens program i 1902, og den 2. november samme år spillede AGF sin første kamp. Det var mod Aarhus Idrætsklub Olympia, der vandt 5-2. Men blot seks år senere sikrede AGF sig klubbens første titel ved at vinde den jyske mesterskabsfinale med en sejr på 3-2 over Ringkøbing. Det blev til i alt syv jyske mesterskaber, samt tre finalepladser i Landsfodboldturneringen før AGF i 1927 kom med i den netop da oprettede landsdækkende Danmarksturneringen. AGFs spillede den første tid på Galgebakken, hvor det nuværende Aarhus Universitet ligger og på en bane ved Friheden i den sydlige ende af byen.[2] I 1911 rykkede man så for første gang ind i eget klubhus efter at have købt boldbanerne ved Dalgas Avenue. Fra 1920 blev hjemmekampene spillet på det nyopførte Aarhus Stadion, hvor klubben har holdt til lige siden. I 1941 flyttede AGF klubhus og træningsanlæg fra Dalgas Avenue til Fredensvang i forstaden Viby.[3]
Storhedstiden i 1950'erne og 1960'erne
Selvom AGF hørte hjemme i landets næststørste by, så var det dog først i slutningen af 1940'erne, at AGF begyndte at markere sig for alvor, da det blev til DM-bronze tre år i træk fra 1949-51. Efter et enkelt år i 2. division i sæsonen 1952-53 vendte AGF stærkt tilbage og fra 1954 og 11 år frem var klubben blandt Danmarks bedste. Med bl.a. den tidligere ungarske landsholdslegende Géza Toldi som træner, vandt AGF i denne periode fire mesterskaber (heraf tre i træk 1955-57) og fem pokaltitler på taktisk overlegenhed og teknisk fodbold.[5]
AGF var deltager i den allerførste udgave af Mesterholdenes Europa Cup. 21. september 1955 tabte AGF 0-2 i Idrætsparken i København til franske Stade Reims, mens returkampen i Frankrig endte 2-2. I 1961 nåede man endda kvartfinalen i samme turnering, hvor man måtte se sig besejret af portugisiske Benfica, der senere vandt turneringen.[6]
Professionalismens indførelse
I slutningen af 1960'erne faldt holdets niveau dog en del, og klubben måtte ned i 2. division i både 1968 og 1973. I 1976 vendte AGF dog tilbage til den bedste række, hvor det lykkedes at forblive i 30 år i træk. Det var indførelsen af professionel fodbold i Danmark i 1978, der fik afgørende indflydelse på AGFs sportslige succes. Allerede samme år blev det til bronzemedaljer, og med et stort tilskuer- og sponsorgrundlag i Aarhus lykkedes det hurtigt at opbygge et stærkt mandskab. Den udvikling lykkedes det at holde fast i helt frem til 1998.
Med den tidligere Real Madrid-stjerne Henning Jensen på holdet var AGF allerede i 1982 tæt på at vinde guld. AGF lå på førstepladsen før sidste spilledag. Men uafgjort 2-2 på udebane mod B.93 betød, at guldet i stedet gik til OB. I 1984 var AGF igen tæt på titlen, men blev overgået med et enkelt point af ærkerivalerne Vejle. Først i 1986 lykkedes det endelig at erobre klubbens femte danske mesterskab. Med Jens Harmsen som træner og profiler som Flemming Povlsen, Jan Bartram, John Stampe og Lars Lundkvist blev AGF suveræne mestre allerede i femtesidste spillerunde. Siden fulgte tre pokaltitler i 1987, 1988 og 1992 samt en kvartfinale i Europa Cup for Pokalvindere mod FC Barcelona, som blev tabt knebent.
I 1996 var AGF igen tæt på DM-guld med blandt andre Stig Tøfting og Håvard Flo på holdet. Men i næstsidste runde blev det kun 1-1 mod OB, så Brøndby IF overtog førstepladsen og siden sikrede sig titlen på sidste spilledag ved at slå AaB 2-0, hvorpå AGF måtte nøjes med sølvmedaljer. AGF fik dog revanche i pokalfinalen samme måned ved at slå Brøndby 2-0, klubbens seneste pokaltitel.
2000'erne: Mange trænerfyringer
I 1997 blev det til en tredjeplads i Superligaen,[7] men store økonomiske problemer sendte efterfølgende klubben ud i en sportslig deroute. I 2000 blev træner Peter Rudbæk fyret efter syv år på posten, og AGF var de følgende sæsoner næsten konstant i nedrykningsfare. Heftig udskiftning på trænerposten hjalp heller ikke, og i 2006 sluttede klubben så sidst i Superligaen og rykkede ud for dog at vende tilbage til den bedste række året efter.
Ove Pedersen havde overtaget trænerposten fra den svenske fiaskotræner Sören Åkeby i 2006. Trods en fornuftig placering året efter genoprykningen, blev Pedersen fyret i 2009, hvor Erik Rasmussen blev præsenteret som træneren, der skulle genetablere AGF i toppen af dansk fodbold. I 2010 rykkede AGF igen ud af Superligaen efter en famøs sæson, hvor holdet lå nummer ét efter syv runder, men kun formåede at vinde fem af de resterende 26 kampe, samtidig med at Randers FC overhalede århusianerne på en fænomenal slutspurt i løbet af foråret. Hvor ærgerlig nedrykningen var skal ses ud fra det faktum, at AGF satte rekord, som det hold, der er rykket ud af Superligaen med flest point nogensinde. Umiddelbart syntes nedrykningen at være udløst af mange skader blandt nøglespillerne, men Erik Rasmussen har senere erkendt, at han på grund af problemer i privatlivet var ukoncentreret i den periode, hvor holdet raslede ned i tabellen.[8] Rasmussen blev fyret i sommeren 2010, og Peter Sørensen overtog trænerposten; AGF rykkede efter en enkelt sæson i 1. division tilbage i Superligaen. I den følgende sæson (2011-2012) opnåede AGF sin bedste placering i 15 år med en femteplads og kvalificerede sig til Europa League, hvor man dog blev slået ud allerede i indledende runde af det georgiske hold, FC Dila Gori. I sæsonen 2012-2013 startede holdet med gode resultater, men da Peter Graulund pludselig stoppede karrieren i efteråret 2012 og flere nøglespillere blev langtidsskadede, løb AGF ind i en række nederlag i foråret 2013 og sluttede på en syvendeplads.
Sæsonen 2013/2014 begyndte positivt, men efter en periode med blot to point i seks kampe og megen turbulens i medierne vedrørende Peter Sørensens mandskabspleje, valgte bestyrelsen at "afbryde samarbejdet" med træneren den 25. februar 2014, hvorefter Jesper Fredberg blev forfremmet til cheftræner med Martin Jørgensen som assistent. De stod i spidsen for 1. holdet i 14 kampe, hvoraf de 12 blev tabt.[9] Da nedrykningen til 1. division var en kendsgerning, ansatte klubben Morten Wieghorst som ny cheftræner.
I sæsonen 2014/15 var AGF efter 15 runder af turneringen 13 points fra den 2. plads, som gav oprykning, men en god forårssæson (samt et kollaps for Lyngby BK, der ikke var i stand til at vinde i ni kampe i træk), betød, at AGF sikrede sig oprykningen i tredjesidste runde af turneringen.
5. december 2015 meddelte direktør Jacob Nielsen på et pressemøde, at cheftræner Morten Wieghorst var blevet afskediget på grund af manglende resultater og samarbejdsvanskeligheder med ledelsen. Den 6. december blev det bekendtgjort, at Glen Riddersholm var ansat som ny cheftræner.
I foråret 2016 spillede AGF sig i finalen i pokalturneringen efter en samlet sejr på 4-2 i semifinalerne mod AaB. Finalen blev tabt til FC København. Målsætningen for sæsonen 2016/17 var en plads i slutspillet, men holdet endte i playoff, hvor holdet dog sikrede sig en ny sæson i superligaen.
Efter en række udskiftninger i spillertruppen i sommeren 2017 proklamerede ledelsen, at holdet var væsentligt forstærket. Alligevel udeblev resultaterne, og 30. september 2017 meddelte AGF i en pressemeddelelse, at Glen Riddersholm var blevet fyret på grund af denne grund, og at ledelsen havde valgt at ansætte David Nielsen. Anfører Morten Duncan Rasmussen udtalte, at fyringen af Riddersholm kom som et chok for spillerne, fordi denne havde truppens fulde opbakning.[10] AGF's ledelse reagerede herpå med at udtale, at den forventede spillernes fulde loyalitet.[10] Under David Nielsens ledelse var anføreren ikke længere sikret en stamplads, og ved vintertransfervinduets afslutning i januar 2018 skiftede Duncan igen til udlandet, hvor han blev solgt til polske Pogon Szczecin.[11]
I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, dvs. den første medalje siden 1997.[7]
Faciliteter
AGF spiller sine hjemmekampe på Ceres Park i det centrale Aarhus. Her er der plads til godt 21.000 tilskuere. Træningen foregår på klubbens træningsanlæg i Fredensvang, på grænsen mellem Viby og Højbjerg syd for Aarhus. Træningsanlægget er i anden halvdel af 2010'erne moderniseret med blandt andet et nyt klubhus og kunstgræsbaner.[12][13] Derudover gik klubben i 2018 i gang med at opføre et akademi til udvikling af unge spillere.[14]
Nuværende spillertrup
|
|
Oversigt sidst opdateret: 6. august 2020.[15]
Spillertransfers
De seneste udskiftninger i spillertruppen:
Tilgang | Afgang | ||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
|
Organisation af AGF Fodbold
- Adm. direktør Jacob Nielsen
- Sportschef Peter "PC" Christiansen
- Talentchef Allan Frederiksen
- Sportslig adm. Ole Hall
- Pressechef Søren Højlund Carlsen
Trænerstab i AGF Fodbold
- Cheftræner David Nielsen
- Assistenttræner Lars Friis
- Assistent- og målmandstræner Lee Baxter
- Fysisk træner Peter Sand
- Holdleder Jesper Hausner
- Holdleder Jens Lorentzen
- Læge Jacob Astrup
- Fysioterapeut Uffe Hansen
- Fysioterapeut Klaus Bredsgaard
- Fysioterapeut Henrik Sørensen
Kendte tidligere spillere
|
|
Danske A-landsholdspillere fra AGF
AGF har haft 53 landsholdsspillere pr. april 2018:
Udenlandske landholdspillere
Spillere, der har spillet kampe for deres respektive landshold, mens de har været på kontrakt i AGF.
AGFs cheftrænere gennem tiden
Resultater i fodbold
Titler
- Danmarksmesterskabet
- Vinder (5): 1954-1955, 1955-1956, 1956-1957, 1960 og 1986.
- Sølv (8): 1920–21, 1922–23, 1924–25, 1944–45, 1964, 1982, 1984, 1995–96
- Bronze (12): 1933, 1949, 1950, 1951, 1962, 1978, 1983, 1985, 1987, 1991, 1997, 2020
- Pokalturneringen:
- Vinder (9, rekord): 1954–55, 1956–57, 1959–60, 1960–61, 1964–65, 1986–87, 1987–88, 1991–92, 1995–96
- Finalist (3): 1958–59, 1989–90, 2015–16
- Super Cup:
- Finalist (1): 1996
- Intertoto Cup:
- Provinsmesterskabet:
- Det jyske mesterskab:
Placeringer i fodbold siden 1929
|
|
|
|
Europæisk deltagelse
UEFA Champions League / Mesterholdenes Europa Cup
Sæson | Runde | Modstander | Hjemme | Ude | Sammenlagt |
---|---|---|---|---|---|
1955-56 | 1. runde | Stade de Reims | 0-2 | 2-2 | 2-4 |
1956-57 | Kvalifik. | OGC Nice | 1-1 | 1-5 | 2-6 |
1957-58 | Kvalifik. | Glenavon FC | 0-0 | 3-0 | 3-0 |
1. runde | Sevilla FC | 2-0 | 0-4 | 2-4 | |
1960-61 | 1. runde | Legia Warszawa | 3-0 | 0-1 | 3-1 |
2. runde | Fredrikstad FK | 3-0 | 1-0 | 4-0 | |
Kvartfinale | SL Benfica | 1-4 | 1-3 | 2-7 | |
1987-88 | 1. runde | Jeunesse Esch | 4-1 | 0-1 | 4-2 |
2. runde | SL Benfica | 0-0 | 0-1 | 0-1 |
UEFA Europa League / UEFA Cup
Sæson | Runde | Modstander | Hjemme | Ude | Kommentar |
---|---|---|---|---|---|
1979-80 | 1. runde | Stal Mielec | 1-1 | 1-0 | 2-1 |
2. runde | Bayern München | 1-2 | 1-3 | 2-5 | |
1983-84 | 1. runde | Celtic FC | 1-4 | 0-1 | 1-5 |
1984-85 | 1. runde | Widzew Łódź | 1-0 | 0-2 | 1-2 |
1985-86 | 1. runde | KSV Waregem | 0-1 | 2-5 | 2-6 |
1997-98 | 2. kvalif. | Ujpesti Dosza | 3-2 | 0-0 | 3-2 |
1. runde | FC Nantes | 2-2 | 1-0 | 3-2 | |
2. runde | FC Twente | 1-1 | 0-0 | 1-1 (U) | |
2012-13 | 2. kvalif. | FC Dila Gori | 1-2 | 1-3 | 2-5 |
Pokalvindernes Europa Cup
Sæson | Runde | Modstander | Hjemme | Ude | Sammenlagt |
---|---|---|---|---|---|
1961-62 | 1. runde | Werder Bremen | 2-3 | 0-2 | 2-5 |
1965-66 | 1. runde | Vitória Setubal | 2-1 | 2-1 | 4-2 |
2. runde | Celtic FC | 0-1 | 0-2 | 0-3 | |
1988-89 | 1. runde | Glenavon FC | 3-1 | 4-1 | 7-2 |
2. runde | Cardiff City | 4-0 | 2-1 | 6-1 | |
Kvartfinale | FC Barcelona | 0-1 | 0-0 | 0-1 | |
1992-93 | 1. runde | AIK Stockholm | 1-1 | 3-3 | (U)4-4 |
2. runde | Steaua Bukarest | 3-2 | 1-2 | 4-4(U) | |
1996-97 | 1. runde | Olimpija Ljubljana | 1-1 | 0-0 | 1-1(U) |
Intertoto Cup
Sæson | Runde | Modstander | Hjemme | Ude | Kommentar |
---|---|---|---|---|---|
1995-96 | Gruppespil | Górnik Zabrze | 4-1 | x | - |
Gruppespil | Karlsruher SC | x | 0-3 | - | |
Gruppespil | FC Basel | 2-1 | x | - | |
Gruppespil | Sheffield Wednesday | x | 1-3 | AGF blev nr.4 i gruppen | |
2001-02 | 1. runde | Publikum Celje | 1-0 | 1-7 |
Klubrekorder
Opgjort pr. 1/7 2011.
Siden 1927 er AGF den klub, der har spillet flest sæsoner i den bedste række, i alt 68, og den klub, der har spillet flest kampe i den bedste række, i alt 1.632 kampe[17]. AGF er den klub, der har spillet næstflest kampe i Danmarksturneringen (i alt 1.951 kampe)[18]. AGF er også den klub, der har vundet DBUs pokalturnering flest gange (9).
- Resultater
- Største sejr hjemme: 13-1 mod Fremad Amager, 1.division, 28. oktober 1934
- Største sejr ude: 6-0 mod OB, 1.division, 29. maj 1967.
- Største nederlag hjemme: 0-9 mod B93, 1.division, 7. april 1946
- Største nederlag ude: 0-9 mod B1913 20. oktober 1940 og 0-9 mod KB, 1.division, 15. september 1968.
- Flest sejre i træk: 15 sejre (7. september 1952 – 10. maj 1953)
- Flest kampe ubesejret i træk: 26 kampe (4. november 1985 – 9. november 1986)
- Flest nederlag i træk: 11 nederlag (22. august – 3. november 1968)
- Flest kampe uden sejr: 16 kampe (9. juni 1968 – 7. april 1969)
- Tilskuere
- Tilskuerrekord hjemmebane: 23.990. AGF – Esbjerg fB 0-4, 23. oktober 1962
- Tilskuerrekord udebane: 39.700. KB – AGF 4-0, Idrætsparken, København. 13. november 1949
- Tilskuerrekord Europa Cup hjemmebane: 22.400. AGF – SL Benfica 1-4, 30. marts 1961
- Tilskuerrekord Europa Cup udebane: 57.100. SL Benfica – AGF 3-1, Estadio da Luz, Lissabon. 8. marts 1961
- Tilskuerrekord venskabskamp udebane: 102.300. Ferencvarosi TC – AGF 10-0, Nep Stadion, Budapest. 28. juli 1956
- Spillere
- Flest kampe: John Stampe 444 kampe (1977-1991)
- Flest sæsoner: Aage Rou Jensen 19 sæsoner (1943-1961)
- Flest titler: John Amdisen, 4 x DM-guld, 5 x vinder af Pokalturneringen (1955-1965)
- Yngste spiller: Magnus Kaastrup, 16 år 198 dage, 14. juli 2017
- Ældste spiller: Erik Boye, 39 år 59 dage, 6. april 2003
Fans
På stadion
De mest stemningsskabende fans har gennem årene stået forskellige steder på Ceres Park, hvor man i andre klubber identificerer sig stærkt med et bestemt tribuneafsnit. I 90'erne stod de således på Sydtribunen (det nuværende C1-C3) og senere i Barcelona-hjørnet (nuværende D5-D6). På det ombyggede stadion har fansene holdt til i C1-C3, men flyttede i slutningen af 2017 til B1-B2[19].
Karakteristik
Dette afsnits neutralitet er omstridt. (december 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
AGF's fans er kendt for deres humoristiske og selvironiske tilgang,[hvem?] hvilket blandt andet kommer til udtryk i navngivningen af fangrupperinger som Galehuset og Vesterbro Hardcore AGF. Disse to grupperinger trak fx overskrifter, da Vesterbro Hardcore AGF i 2009 sendte AaB-spilleren Jeppe Curth en buket blomster efter en kamp mod AGF, hvor angriberen brændte en stor chance, og skrev på kortet "Kære Jeppe! Tak skal du have. Vi overvejede et kort øjeblik at sende en såkaldt scorebuket, men det havde næsten været upassende. Med venlig hilsen Vesterbro Hardcore AGF".[20] Da AGF's trup i 2005 var plaget af skader hyrede Galehuset en åndemaner til at uddrive onde ånder i træningsanlægget, da man mente, at der hvilede en forbandelse over anlægget.[21] Til den første hjemmekamp i 2018/19-sæsonen blev der afviklet en AGF-gudstjeneste i Sankt Lukas Kirken i Aarhus, hvor der både blev drukket øl og sunget AGF-sange.[22]
AGF-fans råber typisk "Kom så de hviie", hvor det bløde 'd' i 'hvide' er udeladt, hvilket er karakteristisk for Aarhus-dialekten, således at udtalen i sig selv bliver en markering af det århusianske tilhørsforhold. Det var også titlen på den særgudstjeneste, som blev afholdt i Sankt Lukas Kirke i Aarhus som optakt til sæsonen 2018 - 2019's første hjemmekamp.[23] Et andet kendt AGF-udtryk er "Næst' år",[24] når resultaterne i indeværende sæson svigter, og man i stedet sætter forventningerne op til næste sæson - et udtryk der også blev brugt på sangen Næst' år af Baconflex og Jøden fra albummet AGF Tributen (2004).[25] AGF-fans er desuden kendt for en selvironisk optimisme før hver ny sæson med "forventninger" om pokaler trods det seneste mesterskab blev vundet i 1986.[26]
I 2015/16 efter en god sæsonstart, oprettedes således eventen "AGF i Champions League finalen 2017" på Facebook, da "forventningen" var, at AGF ville vinde mesterskabet og i den efterfølgende sæson kvalificere sig til Champions League-finalen på Millennium Stadium i Cardiff.[27] Mange tusinde AGF-fans tilmeldte sig eventen.[28]
På sociale medier bruger AGF-fans hashtaggene #KSDH (Kom Så De Hviie) samt #UltraTwitterAGF særligt på Twitter.[29]
Af sange har AGF-fans særligt taget til sig "I troede vi var døde og borte" samt Thomas Helmigs Malaga, som spilles på Ceres Park før hver hjemmekamp.[kilde mangler]
Fanklubber
- AGFs officielle fanklub er AGF Fanclub Aarhus, stiftet 9. november 1992
- Af uofficielle fanklubber kan nævnes fraktionen Nýsir.
- Den første AGF fanklub blev stiftet 10. august 1992 i Odder.
Se også
Noter
- ^ "Aarhus Elite - AGF Fodbold". Aarhus Elite. Hentet 2011-02-11.
- ^ "Aarhus Gymnastikforening - 70 års jubilæumsskrift, 1950" (PDF). Jyskfodboldhistorie.dk. Hentet 2011-02-11.
- ^ "Mindernes Allé". www.agffodbold.dk. Hentet 2011-02-11.
- ^ "AGFs unikke rekord". Aarhus Stiftstidende. 29. april 2016. Hentet 5. marts 2018.
- ^ "Ungarsk magi på banen". Århus Stiftstidende. Hentet 2011-02-11.
- ^ "Verdens bedste kom forbi". Agffodbold.dk. Hentet 2011-02-11.
- ^ a b AGF får bronze trods nederlag til Brøndby, DR, Ritzau, 26. juli 2020, hentet 28. juli 2020
- ^ Erik Rasmussen (2011): Tilgiv Mig- Historier fra livet uden for linjerne, Forlaget Peoples Press ISBN 978-87-7108-072-8
- ^ Nederlaget til Viborg blev dog omstødt og kampen dømtes 3-0 til AGF, fordi Viborg havde benyttet en spiller, der ikke var spilleberettiget.
- ^ a b AGF-spillere kaldte det skandale: Nu reagerer AGF-boss på kritikken, BT 30. september 2017
- ^ "Duncan skifter til polsk klub". AGF.dk.
- ^ Christiansen, Dennis Bjerre (29. juli 2017), "Kunstgræsbane i fokus før AGF indvier nyt stadion i Silkeborg", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019
- ^ Foldager, Emil Føns (4. maj 2018), "Endelig: AGF's nye klubhus er taget i brug", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019
- ^ Christensen, Ole (5. maj 2018), "Efter års venten: AGF vil lave fodboldakademi for unge talenter", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019
- ^ Superliga-truppen, AGF.dk
- ^ http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Landsholdet/2010/10/29/161317.htm
- ^ "Rangliste 1927-2012". Haslund.info.
- ^ "Danmarksturneringen, Evighedstabel". Danskfodbold.com.
- ^ Stemningsafsnit flytter permanent. agf.dk. Hentet 04-12-2018
- ^ Jeppe Curth får chokolade for AGF-afbrænder Aarhus Stiftstidende. Hentet 04-12-2018
- ^ Fodbold: Åndemaner skal hjælpe AGF Jyllands-Posten. Hentet . 04-12-2018
- ^ Fadervor og fadøl: Flere tusinde AGF-fans til gudstjeneste og Aarhus Walk Randers Amtsavis. Hentet 04-12-2018
- ^ Kom så, de hviie! Kom så, de hviie!, Kristeligt Dagblad, 22. juli 2018
- ^ "Den århusianske drøm om næst' år". berlingske.dk. 5. maj 2016. Hentet 8. februar 2019.
- ^ Tributen 2004 bibliotek.dk. Hentet 04-12-2018
- ^ 29 år siden: AGFs seneste mesterskab, Aarhus Stiftstidende, 9. oktober 2015
- ^ Følg AGF til Champions League finalen i 2017 Århus Stiftstidende. Hentet 04-12-2018
- ^ CHAMPIONS LEAGUE-FINALEN SPILLES I CERES PARK agf.dk. Hentet 04-12-2018
- ^ Historien bag UltraTwitterAGF. superliga.dk. Hentet 04-12-2018