Kjeldahl-metoden: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 6. aug. 2020, 18:38

Udviklet i 1883 af danskeren Johan Kjeldahl, kvælstofanalysen Kjeldahl-metoden er en af de mest udbredte metoder til bestemmelse af kvælstof i organiske stoffer. Protein er den væsenligste nitrogenholdige bestanddel af fødevarer. De fleste proteiner indeholder tæt på 16 %_vol nitrogen, så at måle nitrogen er en indirekte måling af protein.

I Kjeldahl-metoden bliver en prøve først "fordøjet" (nedbrudt og opløst) i kogende svovlsyre, der omdanner organiske aminoforbindelser til ammonium, NH+4, og oxiderer andre elementer der er til stede i prøven. Således omdannes C, H og N til CO₂, H₂O og NH+4.^[1]

Kviksølv, kobber og selenforbindelser katalyserer katalyseprocessen. For at fremskynde reaktionen hæves kogepunktet for koncentreret svovlsyre (338 °C for 98% svovlsyre) ved tilsætning af K₂SO₄. Fordøjelsen udføres i en langhalset Kjeldahl-kolbe der forhindrer tab af prøven fra sprøjt. Alternative fordøjelseprocedurer anvender desuden H₂SO₄ plus H₂O₂ eller K₂S₂O₈.

Efter fordøjelsen er færdig, tilsættes NaOH, som er basisk, til opløsningen hvorved NH₄ omdannes til NH₃. Herefter destilleres opløsningen over i en beholder med en kendt mængde HCl. HCl og NH₃ reagerer i molforholdet 1:1 i reaktionen. Overskydende, uomsat HCI titreres efterfølgende med NaOH. Forskellen mellem den kendte mængde af HCl og den brugte mængde af NaOH svarer til mængden af N i prøven.^[1]

Referencer

^ ^a ^b Quantitative Chemical Analasys, 8 Edition, Daniel C. Harris; ISBN 978-1-4292-1815-3

[:0-1] Quantitative Chemical Analasys, 8 Edition, Daniel C. Harris; ISBN 978-1-4292-1815-3

[1]

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 [[Kviksølv]], [[kobber]] og [[selen]]forbindelser [[katalyse]]rer katalyse<nowiki/>processen. For at fremskynde reaktionen hæves kogepunktet for koncentreret svovlsyre (338&nbsp;°C for 98% svovlsyre) ved tilsætning af {{chem|K|2|SO|4}}. Fordøjelsen udføres i en langhalset [[Kjeldahl-kolbe]] der forhindrer tab af prøven fra sprøjt. Alternative fordøjelseprocedurer anvender desuden {{chem|link=svovlsyre|H|2|SO|4}} plus {{chem|link=Brintoverilte|H|2|O|2}} eller {{chem|link=Kaliumperoxodisulfat|K|2|S|2|O|8}}.
-Efter fordøjelsen er færdig, tilsættes [[Natriumhydroxid|NaOH]] til opløsningen er [[Base (kemi)|basisk]] hvorved {{chem|link=Ammoniumion|NH|4}} omdannes til {{chem|link=Ammoniak|NH|3}}. Herefter destilleres opløsningen over i en beholder med en kendt mængde [[HCl]]. HCl og NH<sub>3</sub> reagerer i [[Mol (enhed)|molforholdet]] 1:1 i reaktionen. Overskydende, uomsat HCI [[Titrering|titreres]] efterfølgende med [[NaOH]]. Forskellen mellem den kendte mængde af HCl og den brugte mængde af NaOH svarer til mængden af [[Nitrogen|N]] i prøven.<ref name=":0" />
+Efter fordøjelsen er færdig, tilsættes [[Natriumhydroxid|NaOH]], som er [[Base (kemi)|basisk]], til opløsningen  hvorved {{chem|link=Ammoniumion|NH|4}} omdannes til {{chem|link=Ammoniak|NH|3}}. Herefter destilleres opløsningen over i en beholder med en kendt mængde [[HCl]]. HCl og NH<sub>3</sub> reagerer i [[Mol (enhed)|molforholdet]] 1:1 i reaktionen. Overskydende, uomsat HCI [[Titrering|titreres]] efterfølgende med [[NaOH]]. Forskellen mellem den kendte mængde af HCl og den brugte mængde af NaOH svarer til mængden af [[Nitrogen|N]] i prøven.<ref name=":0" />
 == Referencer ==