Runtoft: Forskelle mellem versioner

Runtoft
Runtoft
	Runtoft
Først nævnt/oprettet	1231
Land	Tyskland
Bundesland	Slesvig-Holsten
Landkreis	Slesvig-Flensborg
Amt	Gelting Bugt
Gemeinde	Stangled
Websted	http://www.gut-rundhof.de
Oversigtskort
	Rundtoft beliggenhed i Tyskland ; 54°43′36″N 9°50′41″Ø / 54.7267°N 9.8448°ØKoordinater: 54°43′36″N 9°50′41″Ø / 54.7267°N 9.8448°Ø
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]
	v; d; r;

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 8. aug. 2020, 17:57

Runtoft eller Rundtoft (tysk: Gut Rundhof) er et gods beliggende i det østlige Angel i Sydslesvig i nærheden af Gelting. Administrativt hører Runtoft under Stangled kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører stedet under Eskeris Sogn.

Historie

Runtoft nævnes allerede 1231 i Jordebogen (Runætoft) som krongods. Hovedgården ved Eskeris var i 1200-tallet dansk krongods og centrum for et kongelig len af samme navn, men kom i senmiddelderen i adelens eje. I 1460 kom gården i en periode i Wisch-familiens eje. Under Erik af Pommerns krig mod holstenerne om Sønderjylland var gårdens daværende ejer, Erik Krummedige, på kongens side. Ved landsdelingen i 1490 kom gården under Frederik 1. arvedel, som stadfæstede de adelsgosers administrative og jurisdiktionelle selvstændighed i 1524. I 1557 kom godset i Rumohr-familiens eje. Gården omfattede i 1400-tallet en række ejendomme i Angel såsom i Eskeris Sogn (Berrishave, Grisgaard, Løgtoft, Nisvrå, Runtoft, Rørmose, Stubdrup, Tolslev og Vippetorp) i Gelting Sogn (Dyttebøl, Nyby, Pommerby og Ø / Gade), i Tøstrup Sogn (Drølt, Fuglsang, Gulde, Hvidekilde, Skørdrup, Stoltebøl og Ørsbjerg) samt i Kværn Sogn (Hatlund), Stenbjerg Sogn (Stenbjerg), Sterup Sogn (Agetoft og Sterup), i Sørup Sogn (Skovby), i Bøl Sogn (Bøl og Bøl Skovby) i Nørre Brarup Sogn (Arrild, Flarup, Rygge, Skæggerød, Vogsrød), i Strukstrup Sogn (Boholt), i Grumtoft Sogn (Dollerup), i Husby Sogn (Husbyskov) og i Rylskov Sogn (Masbøl). Ejendomme strakte sig over flere herreder (Ny Herred, Strukstrup Herred og Husby Herred). Senere kom enkelte gårde under f. eks Bukhavn gods (Ø) og Udmark gods (Hatlund og Stubdrup). I 1500-tallet kom en del fjerntliggende strøgods i Bjerrum, Enge og Ellund samt i Lille og Store Solt til. 1593 udskiltes Dyttebøl, Røst og Tøstrup med en del gårde. Som andre godser i omegnen dannede Runtoft et selvstændigt retsdistrikt. Som følge af patrimonialjurisdiktionens afskaffelse i 1853 kom Runtoft som alle andre godser i Angels godsdistrikt under det nyoprettede Kappel Herred^[1].

Navn

Herregårdens navn er første gang dokumenteret 1231 (Valdemars Jordebog). Den jyske / angeldanske udtale er Runtåwt. Forleddet er afledt af mandsnavn Runi. Personnavnet henføres etymologisk til rune. Samme navn indgår i Runmark. Forleddet kan også være afledt af oldnordisk runnr i betydning busk, krat^[2]^[3].

Den nuværende hovedbygning er opført 1556 i barokstilen. Planerne stammede fra den dansk-tyske arkitekt Johann Gottfried Rosenberg. I årene 1785 til 1790 blev den senbarokke bygning udviet i klassicismens stil.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Runtoft
Runtoft gods (tysk)

Noter

^ Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, s. 368, 369
^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 380
^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 558

[1] Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, s. 368, 369

[2] Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 380

[3] Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 558

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 52: / Linje 52: @@
 '''Runtoft''' eller '''Rundtoft''' ({{lang-de|Gut Rundhof}}) er et [[Gods (større gård)|gods]] beliggende i det østlige [[Angel]] i [[Sydslesvig]] i nærheden af [[Gelting]]. Administrativt hører Runtoft under [[Stangled]] kommune i [[Kreis Slesvig-Flensborg|Slesvig-Flensborg kreds]] i den [[Tyskland|tyske]] [[Tysklands delstater|delstat]] [[Slesvig-Holsten]]. I kirkelig henseende hører stedet under [[Eskeris Sogn]].
 ==Historie==
-Runtoft nævnes allerede 1231 i [[Valdemars Jordebog|Jordebogen]] (''Runætoft'') som [[krongods]]. Hovedgården ved Eskeris var i 1200-tallet dansk [[krongods]] og centrum for et kongelig len af samme navn, men kom i senmiddelderen i adelens eje. I 1460 kom gården i en periode i Wisch-familiens eje. Under [[Erik af Pommern|Erik af Pommerns]] krig mod holstenerne om Sønderjylland var gårdens daværende ejer, [[Erik Krummedige (rigshofmester)|Erik Krummedige]], på kongens side. Ved landsdelingen i 1490 kom gården under [[Frederik 1.]] arvedel, som stadfæstede de adelsgosers administrative og jurisdiktionelle selvstændighed i 1524. I 1557 kom godset i Rumohr-familiens eje. Gården omfattede i 1400-tallet en række ejendomme i Angel såsom i Eskeris Sogn ([[Berrishave]], Grisgaard, Løgtoft, [[Nisvrå]], Runtoft, Rørmose, [[Stubdrup (Sydslesvig)|Stubdrup]], Tolslev og [[Vippetorp]]) i [[Gelting Sogn]] ([[Dyttebøl]], [[Nyby (Sydslesvig)|Nyby]], [[Pommerby]] og [[Ø (Sydslesvig)|Ø / Gade]]), i [[Tøstrup Sogn (Sydslesvig)|Tøstrup Sogn]] ([[Drølt]], Fuglsang, Gulde, Hvidekilde, Skørdrup, [[Stoltebøl]] og [[Ørsbjerg (Sydslesvig)|Ørsbjerg]]) samt i [[Kværn Sogn]] (Hatlund), [[Stenbjerg Sogn (Sydslesvig)|Stenbjerg Sogn]] ([[Stenbjerg (Sydslesvig)|Stenbjerg]]), [[Sterup Sogn]] (Agetoft og [[Sterup]]), i [[Sørup Sogn (Sydslesvig)|Sørup Sogn]] (Skovby), i [[Bøl Sogn]] (Bøl og Bøl Skovby) i [[Nørre Brarup Sogn]] (Arrild, Flarup, [[Rygge]], [[Skæggerød]], [[Vogsrød]]), i [[Strukstrup Sogn]] (Boholt), i [[Grumtoft Sogn]] ([[Dollerup (Slesvig)|Dollerup]]), i [[Husby Sogn (Sydslesvig)|Husby Sogn]] (Husbyskov) og i [[Rylskov Sogn]] ([[Masbøl]]). Ejendomme strakte sig over flere herreder (Ny Herred, Strukstrup Herred og Husby Herred). Senere kom enkelte gårde under f. eks [[Bukhavn]] gods (Ø) og [[Udmark (Sydslesvig)|Udmark]] gods (Hatlund og Stubdrup). I 1500-tallet kom en del fjerntliggende strøgods i [[Bargum|Bjerrum]], [[Enge-Sande|Enge]] og Ellund samt i [[Lille Solt|Lille]] og [[Store Solt]] til. 1593 udskiltes [[Dyttebøl]], [[Røst]] og Tøstrup med en del gårde. Som andre godser i omegnen dannede Runtoft et selvstændigt retsdistrikt. Som følge af patrimonialjurisdiktionens afskaffelse i 1853 kom Runtoft som alle andre godser i Angels godsdistrikt under det nyoprettede Kappel Herred<ref>Gerret Liebing Schlaber: ''Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007'', Flensborg 2007, s. 368, 369</ref>.
+Runtoft nævnes allerede 1231 i [[Valdemars Jordebog|Jordebogen]] (''Runætoft'') som [[krongods]]. Hovedgården ved Eskeris var i 1200-tallet dansk [[krongods]] og centrum for et kongelig len af samme navn, men kom i senmiddelderen i adelens eje. I 1460 kom gården i en periode i Wisch-familiens eje. Under [[Erik af Pommern|Erik af Pommerns]] krig mod holstenerne om Sønderjylland var gårdens daværende ejer, [[Erik Krummedige (rigshofmester)|Erik Krummedige]], på kongens side. Ved landsdelingen i 1490 kom gården under [[Frederik 1.]] arvedel, som stadfæstede de adelsgosers administrative og jurisdiktionelle selvstændighed i 1524. I 1557 kom godset i Rumohr-familiens eje. Gården omfattede i 1400-tallet en række ejendomme i Angel såsom i Eskeris Sogn ([[Berrishave]], Grisgaard, Løgtoft, [[Nisvrå]], Runtoft, Rørmose, [[Stubdrup (Sydslesvig)|Stubdrup]], Tolslev og [[Vippetorp]]) i [[Gelting Sogn]] ([[Dyttebøl]], [[Nyby (Sydslesvig)|Nyby]], [[Pommerby]] og [[Ø (Sydslesvig)|Ø / Gade]]), i [[Tøstrup Sogn (Sydslesvig)|Tøstrup Sogn]] ([[Drølt]], Fuglsang, Gulde, Hvidekilde, Skørdrup, [[Stoltebøl]] og [[Ørsbjerg (Sydslesvig)|Ørsbjerg]]) samt i [[Kværn Sogn]] (Hatlund), [[Stenbjerg Sogn (Sydslesvig)|Stenbjerg Sogn]] ([[Stenbjerg (Sydslesvig)|Stenbjerg]]), [[Sterup Sogn]] (Agetoft og [[Sterup]]), i [[Sørup Sogn (Sydslesvig)|Sørup Sogn]] (Skovby), i [[Bøl Sogn]] (Bøl og Bøl Skovby) i [[Nørre Brarup Sogn]] (Arrild, Flarup, [[Rygge (Sydslesvig)|Rygge]], [[Skæggerød]], [[Vogsrød]]), i [[Strukstrup Sogn]] (Boholt), i [[Grumtoft Sogn]] ([[Dollerup (Slesvig)|Dollerup]]), i [[Husby Sogn (Sydslesvig)|Husby Sogn]] (Husbyskov) og i [[Rylskov Sogn]] ([[Masbøl]]). Ejendomme strakte sig over flere herreder (Ny Herred, Strukstrup Herred og Husby Herred). Senere kom enkelte gårde under f. eks [[Bukhavn]] gods (Ø) og [[Udmark (Sydslesvig)|Udmark]] gods (Hatlund og Stubdrup). I 1500-tallet kom en del fjerntliggende strøgods i [[Bjerrum (Sydslesvig)|Bjerrum]], [[Enge-Sande|Enge]] og Ellund samt i [[Lille Solt|Lille]] og [[Store Solt]] til. 1593 udskiltes [[Dyttebøl]], [[Røst]] og Tøstrup med en del gårde. Som andre godser i omegnen dannede Runtoft et selvstændigt retsdistrikt. Som følge af patrimonialjurisdiktionens afskaffelse i 1853 kom Runtoft som alle andre godser i Angels godsdistrikt under det nyoprettede Kappel Herred<ref>Gerret Liebing Schlaber: ''Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007'', Flensborg 2007, s. 368, 369</ref>.
 ==Navn==
 Herregårdens navn er første gang dokumenteret 1231 (Valdemars Jordebog). Den [[Jysk (dialekt)|jyske]] / [[angeldansk|angeldanske]] udtale er ''Runtåwt''. Forleddet er afledt af mandsnavn Runi. Personnavnet henføres etymologisk til [[Rune|rune]]. Samme navn indgår i Runmark. Forleddet kan også være afledt af [[oldnordisk]] ''runnr'' i betydning ''busk, krat''<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 380</ref><ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 558</ref>.