Forskel mellem versioner af "Kammertonen"

Spring til navigation Spring til søgning
252 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
→‎Historie: Uddybet, hvorfor valg af et primtal er teknisk vanskelig.
(→‎Historie: Uddybet, hvorfor valg af et primtal er teknisk vanskelig.)
Tag: 2017-kilderedigering
I [[USA]] fremkommer der i [[1920'erne]] forslag og lokale beslutninger om at gå over til 440 Hz, og [[1939]] bliver standardiseringen igen taget op på internationalt plan, da man på en konference enes om at foreslå en kammertone på 440 [[Hz]]. Denne anbefaling bliver fulgt af [[International Organization for Standardization]] ([[ISO]]), som fastlægger 440 Hz normen i ISO 16 (''Standard tuning frequency (Standard musical pitch)''). ISO 16 kommer i [[1955]] og er senere blevet opdateret i [[1975]], hvor kammertonens frekvens er blevet fastholdt. Standarden er udgivet som [[Dansk Standard]] i oktober 1975 med titlen ''DS/ISO 16: Akustik: Standard referencetone (Standart tonehøjde) (Kammertonen)''. Ud over frekvensen specificerer standarden også, at den benyttede frekvens-reference bør have en nøjagtighed på +/- 0,5 Hz.
 
Forskellen mellem den nye 440 Hz norm og den tidligere etablerede 435 Hz norm er opstået af måletekniske årsager, idet man udmålte en [[Frankrig|fransk]] reference-stemmegaffel og fandt, at den i virkeligheden var 439 Hz. Men da 439 er et [[primtal]], kan netop den værdi være teknisk vanskelig, og derfor valgte man en oprunding til 440. I en [[ren stemning]] skal forholdet mellem frekvenserne i en oktav nemlig være 24:27:30:32:36:40:45:48, så med udgangspunkt i C-dur-skalaen (hvor C svarer til 24 eller 48, og A svarer til 40) er det praktisk at vælge en frekvens, som 40 går op i.
 
440 Hz kammertonen er nu en meget veletableret norm. På trods heraf er der i sidste halvdel af 1900-tallet fremkommet forslag om at bruge 442 eller 444 Hz – en stigning, som er ved at vinde indpas specielt i Østeuropa, hvor man i flere koncertsale har flere [[flygel|flygler]] med forskellige stemninger.
783

redigeringer

Navigationsmenu