Inge Eriksen: Forskelle mellem versioner

Inge Eriksen
Inge Eriksen
	Inge Eriksen
Personlig information
Født	22. oktober 1935; Skørping
Død	13. marts 2015 (79 år)

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 24. aug. 2020, 10:44

Inge Eriksen (født 22. oktober 1935 i Skørping, død 13. marts 2015^[1]) var en dansk forfatter.

Baggrund

Hun tog studentereksamen i Aalborg og flyttede i 1962 fra Aalborg til København og var frem til 1972 politisk aktivist. Først som partiløs i Studentersamfundet. Fra midten af 1960'erne til dets opløsning i maj 1968 var hun international sekretær i foreningen.

Eriksen gik med Farum-afdelingen af Venstresocialisterne ved partiets dannelse 1967 og blev i foråret året efter valgt til hovedbestyrelsen og af Dagbladet Information døbt "blomsterbarn". I sommeren 1968 blev hun ansat på partikontoret og måtte derfor forlade hovedbestyrelsen.

Medlemmerne i hendes lokale partiforening var kendt som stærke modstandere af leninistiske strukturer og partidisciplin. Disse holdninger blev afspejlet i spritduplikerede tegneserier, fx VS-kongresavisen, Folkets truthorn. De stod også for bladet Kommunikation, der blev solgt på gaden og bl.a rummede artikler om østtyske dissidenter. "Blomsterbørnenes" sidste publikation fra 1970 var På vej mod ekstraparlamentarisme.

I 1969 havde Eriksen imidlertid meldt sig ud i protest mod de leninistiske stramninger i partiet. Hun fokuserede i stedet på sin læreruddannelse, som hun afsluttede i 1973.

Fra slutningen af 1980'erne indtil sin død var hun socialdemokrat.

Forfatterskab

Hun debuterede i 1975 med Kællinger i Danmark sammen med Jytte Rex.

Året efter debuterede hun med en romantrilogi: Victoria og Verdensrevolutionen, Fugletræet og Silkehavet (1981).

Hun har også skrevet en digtsamling: Forbudte Følelser, Klitrose, 1979, hvor der bl.a. findes digtet: Himmelsneen i min gård. Det handler om en blomst – kobjælden, om hvilket Inge Eriksen engang har sagt: For de stakler, der ikke ved det, så findes der en blomst, der hedder en kobjælde. En af de smukkeste findes på nordkysten af Sjællands Odde.

De seneste værker er en politisk romantrilogi Sommerfuglens vinge med undertitlerne: Tørvegraverne, De rumænske bøfler og Vinterhaven (1999).

I august 2003 udkom romanen Citrontræet og i 2005 romanen En kvinde med hat der delvist foregår i Aalborg.

Inge Eriksen havde et stærkt politisk engagement.

Bibliografi

Inge Eriksen har udgivet følgende:^[2]

Kællinger i Danmark : agitationer fra ingenmandsland, 1975
Da Maj-Britt så rødt, 1976
Victoria og verdensrevolutionen, 1976
En kvinde fortæller om sin drøm, 1977
Ni liv : beretninger fra anarkiets lange sommer, 1977
Ved jorden at blive, 1977
Den 25. time, 1979
Forbudte følelser, 1979
Fugletræet, 1979
Træthedens anatomi, 1979
Amanda Screamers begær : en føljetonroman, 1980
Demokratiets billeder, 1980
En blå kalender, 1980
Fyraften, 1980
Nuets harpe, 1980
Vinden er ikke til salg, 1980
Danserinden i Tailem Bend, 1981
I et rum i en blok i en by i en verden, 1981
Klumperne, 1981
Silkehavet : en sørøverroman, 1981
Tiden er nu, 1981
Det brændende Atlanta, 1983
Møde i Danmark, 1983
Luderen fra Gomorra, 1983
Fuga for en stum normade, 1984
Rapport fra fremtiden, 1984
Stjernerne svarer ikke, 1985
Nord for tiden, 1985
Det er i nat endnu, 1986
Dinosaurernes morgen, 1986
Den japanske millionær : en gotiske kærlighedstoman, 1987
Benedetto og Lllalinini : en brevroman, 1988
Paradismaskinen, 1989
Og kattene, 1990
Alice, Alice, 1991
Hjertets femte kammer, 1992
Metamorfoser ; Rejsen i indre og ydre tid ; Cyberpunk : tre essays, 1994
Skytsengle : essays om tiden efter, 1994
Tiden er nu : kronikker & anmeldelser, 1994
Hertuginden, 1995
Lene Palm Larsen, 1995
Tørvegraverne, 1997
De rumænske bøfler, 1999
Huset på dragens ryg : Danmark, venstrefløj, rejser, 2000
Vinterhaven, 2001
I skrivende stund, 2002
Citrontræet : roman, 2003
En kvinde med hat : roman, 2006
Blues for en lyserød sko : roman, 2007
Brød og roser : af en romanforfatters erindringer, 2009

Eksterne henvisninger

Referencer

^ Ritzau; DR (14. marts 2015). "Forfatteren Inge Eriksen er død". dr.dk. DR. Hentet 14. marts 2015.
^ bibliografi.dk. "Inge Eriksen". bibliografi.dk. Hentet 14. marts 2015.

[død-1] Ritzau; DR (14. marts 2015). "Forfatteren Inge Eriksen er død". dr.dk. DR. Hentet 14. marts 2015.

[bibliografi-2] rafi.dk. "Inge Eriksen". bibliografi.dk. Hentet 14. marts 2015.

[1]

[2]

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 Hun tog studentereksamen i [[Aalborg]] og flyttede i 1962 fra Aalborg til København og var frem til [[1972]] politisk aktivist. Først som partiløs i [[Studentersamfundet]]. Fra midten af [[1960'erne]] til dets opløsning i maj 1968 var hun international sekretær i foreningen.
-Eriksen gik med [[Farum]] partiforening som springbræt ind i [[Venstresocialisterne]] ved partiets dannelse [[1967]] og blev i foråret året efter valgt til hovedbestyrelsen og af ''[[Dagbladet Information]]'' døbt "blomsterbarn". I sommeren 1968 blev hun ansat på partikontoret og måtte derfor forlade hovedbestyrelsen.
+Eriksen gik med [[Farum]]-afdelingen af [[Venstresocialisterne]] ved partiets dannelse [[1967]] og blev i foråret året efter valgt til hovedbestyrelsen og af ''[[Dagbladet Information]]'' døbt "blomsterbarn". I sommeren 1968 blev hun ansat på partikontoret og måtte derfor forlade hovedbestyrelsen.
 Medlemmerne i hendes lokale partiforening var kendt som stærke modstandere af [[Leninisme|leninistiske]] strukturer og partidisciplin. Disse holdninger blev afspejlet i spritduplikerede tegneserier, fx VS-kongresavisen, ''Folkets truthorn''. De stod også for bladet ''Kommunikation'', der blev solgt på gaden og bl.a rummede artikler om østtyske dissidenter. "Blomsterbørnenes" sidste publikation fra [[1970]] var ''På vej mod ekstraparlamentarisme''.