Srebrenica: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
billede
Tag: 2017-kilderedigering
småret + ændret, at "ingen er blevet retsforfulgt"
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 2: Linje 2:
'''Srebrenica''' (på serbisk kyrillisk: Сребреница) er en by i den østlige del af [[Bosnien og Hercegovina]] i [[Republika Srpska]]. Det er en lille bjergby, og dets hovederhverv er [[saltmine]]r og et nærliggende [[kursted]].
'''Srebrenica''' (på serbisk kyrillisk: Сребреница) er en by i den østlige del af [[Bosnien og Hercegovina]] i [[Republika Srpska]]. Det er en lille bjergby, og dets hovederhverv er [[saltmine]]r og et nærliggende [[kursted]].


Selve byen Srebrenica havde 5.746 indbyggere, [[1991]]: 3,673 bosniere (63.92%), 1,632 serber (28.40%), 328 jugoslaver (5.70%), 34 kroater (0.59%), 79 "andre" (1.37%).
Selve byen Srebrenica havde 5.746 indbyggere, [[1991]]: 3,673 [[bosniere]] (63.92%), 1,632 [[serbere]] (28.40%), 328 jugoslaver{{bør uddybes}} (5.70%), 34 [[kroater]] (0.59%), 79 "andre" (1.37%).


I [[1991]] boede der 36,666 mennesker i byområdet omkring Srebrenica: 27,572 bosniere (75.19%), 8,315 serbere (22.67%), 380 jugoslaver (1.03%), 38 kroater (0.10%) og 361 "andre" (0.98%).
I [[1991]] boede der 36.666 mennesker i byområdet omkring Srebrenica: 27,572 bosniere (75.19%), 8.315 serbere (22.67%), 380 jugoslaver (1.03%), 38 kroater (0.10%) og 361 "andre" (0.98%).


I [[1981]] boede der 36,292 mennesker i byområdet omkring Srebrenica:
I [[1981]] boede der 36,292 mennesker i byområdet omkring Srebrenica:
24,930 bosniere (68.69%), 10,294 serbere (28.36%), 602 jugoslaver (1.65%), 80 kroater (0.22%) og 386 "andre" (1.06%).
24.930 bosniere (68.69%), 10.294 serbere (28.36%), 602 jugoslaver (1.65%), 80 kroater (0.22%) og 386 "andre" (1.06%).


I [[1971]] boede der 33,357 mennesker i byområdet omkring Srebrenica:
I [[1971]] boede der 33.357 mennesker i byområdet omkring Srebrenica:
20,968 bosniere (62.85%), 11,918 serbere (35.72%), 121 jugoslaver (0.36%), 109 kroater (0.32%) og 241 "andre" (0.72%).
20.968 bosniere (62.85%), 11.918 serbere (35.72%), 121 jugoslaver (0.36%), 109 kroater (0.32%) og 241 "andre" (0.72%).

⚫
Før 1992 var der en [[metalfabrik]] i byen, og [[blymine|bly]]-, [[zinkmine|zink]]- og [[guldmine]]r i nærheden. Navnet på byen betyder [[sølvmine]] på [[serbisk]].


== Srebrenica-massakren ==
== Srebrenica-massakren ==
{{Uddybende|Srebrenica-massakren}}
{{Uddybende|Srebrenica-massakren}}
⚫
Under [[Krigen i Bosnien-Hercegovina]] (1992-1995), blev den en bosnisk [[enklave]] omringet af bosniske serbere. Det var erklæret "sikkert område" beskyttet af [[holland]]ske [[FN]]-styrker: [[UNPROFOR]]. I [[juli]] [[1995]] blev byen, som en reaktion på Naser Oric's aktioner mod serbiske landbyer omkring Srebrenica, besat af den bosnisk-serbiske hær, der deporterede store dele af befolkningen. Uden for byen begik den samme hær en massakre på tusindvis af bosniske drenge og mænd, hvis lige ikke er set siden [[2. verdenskrig]]. De ansvarlige politiske og militære ledere er endnu ikke draget til ansvar.

⚫
Før 1992 var der en [[metalfabrik]] i byen, og [[blymine|bly]]-, [[zinkmine|zink]]- og [[guldmine]]r i nærheden. Navnet på byen betyder [[sølvmine]] på serbisk.

⚫
Under krigen i Bosnien (1992-1995), blev den en bosnisk [[enklave]] omringet af bosniske serbere. Det var erklæret "sikkert område" beskyttet af [[holland]]ske [[FN]]-styrker: [[UNPROFOR]]. I [[juli]] [[1995]] blev byen, som en reaktion på Naser Oric's aktioner mod serbiske landbyer omkring Srebrenica, besat af den bosnisk-serbiske hær, der deporterede store dele af befolkningen. Uden for byen begik den samme hær en massakre på tusindvis af bosniske drenge og mænd, hvis lige ikke er set siden [[2. verdenskrig]]. De ansvarlige politiske og militære ledere er endnu ikke draget til ansvar.


Byen indeholder nu en krigskirkegård, der blev indviet af tidligere Præsident [[Bill Clinton]] i 2003.
Byen indeholder nu en krigskirkegård, der blev indviet af tidligere Præsident [[Bill Clinton]] i 2003.


Den 22. november 2017 blev [[Ratko Mladić]] ved FN's krigsforbryderdomstol idømt [[Livsvarigt fængsel|fængsel på livstid]] for en række krigsforbrydelser, herunder for sin rolle under folkedrabet i Srebrenica.<ref name="guardian">{{cite web|url=https://www.theguardian.com/world/2017/nov/22/ratko-mladic-convicted-of-genocide-and-war-crimes-at-un-tribunal|title=Ratko Mladić convicted of war crimes and genocide at UN tribunal|work=the Guardian}}</ref> {{As of|May 2020}}, the judgement is pending appeal.<ref>{{Cite web|url=https://www.irmct.org/en/cases/mict-13-56|title=MICT-13-56|date=21 July 2016|website=United Nations International Residual Mechanism for Criminal Tribunals}}</ref><ref>{{cite news |url=https://balkaninsight.com/2020/05/28/ratko-mladics-appeal-against-genocide-conviction-postponed/ |work=Balkan Insight |title=Ratko Mladic's Appeal Against Genocide Conviction Postponed |first=Lamija |last=Grebo |agency=[[Balkan Investigative Reporting Network|BIRN]] |date=28 May 2020 |access-date=19 June 2020}}</ref>
Den [[11. juli]] [[2005]] mindedes man Srebrenica-massakren på tiårsdagen for udåden.

== Referencer ==
{{reflist}}


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 2. sep. 2020, 13:41

Srebrenica

Srebrenica (på serbisk kyrillisk: Сребреница) er en by i den østlige del af Bosnien og Hercegovina i Republika Srpska. Det er en lille bjergby, og dets hovederhverv er saltminer og et nærliggende kursted.

Selve byen Srebrenica havde 5.746 indbyggere, 1991: 3,673 bosniere (63.92%), 1,632 serbere (28.40%), 328 jugoslaver[bør uddybes] (5.70%), 34 kroater (0.59%), 79 "andre" (1.37%).

I 1991 boede der 36.666 mennesker i byområdet omkring Srebrenica: 27,572 bosniere (75.19%), 8.315 serbere (22.67%), 380 jugoslaver (1.03%), 38 kroater (0.10%) og 361 "andre" (0.98%).

I 1981 boede der 36,292 mennesker i byområdet omkring Srebrenica: 24.930 bosniere (68.69%), 10.294 serbere (28.36%), 602 jugoslaver (1.65%), 80 kroater (0.22%) og 386 "andre" (1.06%).

I 1971 boede der 33.357 mennesker i byområdet omkring Srebrenica: 20.968 bosniere (62.85%), 11.918 serbere (35.72%), 121 jugoslaver (0.36%), 109 kroater (0.32%) og 241 "andre" (0.72%).

Før 1992 var der en metalfabrik i byen, og bly-, zink- og guldminer i nærheden. Navnet på byen betyder sølvmine på serbisk.

Srebrenica-massakren

Uddybende Uddybende artikel: Srebrenica-massakren

Under Krigen i Bosnien-Hercegovina (1992-1995), blev den en bosnisk enklave omringet af bosniske serbere. Det var erklæret "sikkert område" beskyttet af hollandske FN-styrker: UNPROFOR. I juli 1995 blev byen, som en reaktion på Naser Oric's aktioner mod serbiske landbyer omkring Srebrenica, besat af den bosnisk-serbiske hær, der deporterede store dele af befolkningen. Uden for byen begik den samme hær en massakre på tusindvis af bosniske drenge og mænd, hvis lige ikke er set siden 2. verdenskrig. De ansvarlige politiske og militære ledere er endnu ikke draget til ansvar.

Byen indeholder nu en krigskirkegård, der blev indviet af tidligere Præsident Bill Clinton i 2003.

Den 22. november 2017 blev Ratko Mladić ved FN's krigsforbryderdomstol idømt fængsel på livstid for en række krigsforbrydelser, herunder for sin rolle under folkedrabet i Srebrenica.[1] Skabelon:As of, the judgement is pending appeal.[2][3]

Referencer

  1. ^ "Ratko Mladić convicted of war crimes and genocide at UN tribunal". the Guardian.
  2. ^ "MICT-13-56". United Nations International Residual Mechanism for Criminal Tribunals. 21 juli 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ Grebo, Lamija (28 maj 2020). "Ratko Mladic's Appeal Against Genocide Conviction Postponed". Balkan Insight. BIRN. Hentet 19 juni 2020.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Se også

Eksterne henvisninger

Koordinater: 44°06′N 19°18′Ø / 44.1°N 19.3°Ø / 44.1; 19.3

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Srebrenica&oldid=10452351"