Petersværft: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 11. sep. 2020, 10:09

Petersværft er en lille privat havn med en 69 m lang bro, tilhørende godset Petersgaard, beliggende i Sydsjælland ud til Ulvsund mellem Stensved og Langebæk og overfor Tærø.^[1]. Det var oprindeligt var en kort overgang omkring 1771 en værfthavn anlagt af den københavnske skibsreder og storkøbmand Peter Johansen efter erhvervelsen af Kalve Gods (som han omdøber til Petersgaard) i 1774.^[2] ^[3]

Petersværft består af lille gruppe fredede bygninger^[4] og en barklade.

Værftet

1777 ansøgte Peter Johansen om tilladelse til at anlægge et skibsværft. 1781 blev der anlagt en skibsbro og bedding og beboelseshuse til 18-20 familier samt nødvendige materiel- og værksteder.
1781: Handelsskibet "Enigheden". Skibet er tegnet af Henrik Gerner (skibskonstruktør)| Henrik Gerner, flådens berømte skibskonstruktør på Holmen. Det blev solgt til kammerråd Peder Nicolai Porth, og i november samme år afgik det til Dansk Vestindien under navnet "Enigheden" med en besætning på tyve mand.
1784: Handelsskibet "Cron Princesse Louisa Augusta". Det afgik den 18. september 1784 på sin jomfrurejse til Trankebar. I de følgende år foretog »Louisa Augusta« yderligere 3 rejser til Indien med sidste hjemkomst 20. juni 1793.
1787: Handelsskibet "Elisabeth og Christine". Der var ikke købere til »Elisabeth og Christine«, så Peter Johansen måtte selv stå som ejer og reder de første år. 1787 var skibet i Grønland, chartret af Kgl. Grønlandske Handel. I 1790-erne foretog "Elisabeth og Christine" en del rejser til Island med G. A. Kyhn som reder, mens den sidste oplysning om skibet er fra 1813, hvor det betegnes som en bark og er hjemmehørende i Randers med og med en 9 mands besætning.
Der findes oplysninger om yderligere 2 nybygninger. I 1790 ejede Peter Johansen en jagt på 5 kommercelæst, som var bygget på Petersværft i 1787. Samme år byggedes også hukkertgaleasen "Petersværft", som i 1796 forliste på en rejse til Trondheim med en last korn.

Man nåede i alt at bygge 10 skibe i forskellige størrelser inden de gode tider for skibsfarten sluttede. Værftet blev nedlagt omkring 1791, og der er i dag ingen værftsbygninger tilbage, kun skibsbroen. I de forløbne mange år er skibsbroen blevet repareret talrige gange, men længden og bredden er den samme som den oprindelige bro.

Flådebasen

Under Englandskrigen 1807-1814 fungerede havnen som flådebase. Der blev bygget en del kanonbådsskure, hvori fartøjerne blev opbevaret i vintermånederne. På grund af det smalle stræde kunne de engelske fregatter ikke nå de danske kanonbåde. 1814 blev skurene nedtaget og kanonbådene flyttet til Holmen.

Skovene

På begge sider af Petersværft breder skovene sig, Stensby Skov mod vest og Langebæk Skov mod øst. Nær kysten finder man stadig store egetræer. Egetømmeret blev fragtet til København til bygning af skibe på Holmens Værft. Egebarken brugtes til garvning. Barken opbevaredes i barkladen, inden den blev fragtet videre.

Eksterne kilder og henvisninger

Referencer

^ Petersværft Bro på danskehavnelods.dk
^ DANMARK Gyldendals Egnsbeskrivelse Bind 5 SYDSJÆLLAND 1971 side 180
^ Skibsværft og flådebase: træk af Petersværftets tidlige historie I dag er den primært lystbådehavn, men også havn for transport til Tærø Benny Christensen, : Historisk Samfund for Præstø Amt
^ Søg Vordingborg Kommune, Petersværft på kulturarv.dk

Koordinater: 54°58′11.42″N 12°4′33.88″Ø / 54.9698389°N 12.0760778°Ø / 54.9698389; 12.0760778

[1] Petersværft Bro på danskehavnelods.dk

[2] DANMARK Gyldendals Egnsbeskrivelse Bind 5 SYDSJÆLLAND 1971 side 180

[3] Skibsværft og flådebase: træk af Petersværftets tidlige historie I dag er den primært lystbådehavn, men også havn for transport til Tærø Benny Christensen, : Historisk Samfund for Præstø Amt

[4] Søg Vordingborg Kommune, Petersværft på kulturarv.dk

[1]

[2]

[3]

[4]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Petersværft består af lille gruppe [[Bygningsfredning|fredede bygninger]]<ref>[https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm Søg Vordingborg Kommune, Petersværft] på kulturarv.dk</ref> og en barklade.
 == Værftet ==
-ansøgte Peter Johansenn om tilladelse til at anlægge et skibsværft. 1781 blev der anlagt en skibsbro og bedding og beboelseshuse til 18-20 familier samt nødvendige materiel- og værksteder. Man nåede i alt at bygge 5-10 skibe i forskellige størrelser inden de gode tider for skibsfarten sluttede. Værftet blev nedlagt omkring 1791, og der er i dag ingen værftsbygninger tilbage, kun skibsbroen.
+* 1777 ansøgte Peter  Johansen om tilladelse til at anlægge et skibsværft. 1781 blev der anlagt en skibsbro og bedding og beboelseshuse til 18-20 familier samt nødvendige materiel- og værksteder.
+* 1781: Handelsskibet "Enigheden". Skibet er tegnet af Henrik Gerner (skibskonstruktør)| Henrik Gerner, flådens berømte skibskonstruktør på Holmen. Det blev solgt til kammerråd Peder Nicolai Porth, og i november samme år afgik det til [[Dansk Vestindien]] under navnet "Enigheden" med en besætning på tyve mand.
+* 1784: Handelsskibet "Cron Princesse Louisa Augusta". Det afgik den 18. september 1784 på sin jomfrurejse til Trankebar. I de følgende år foretog »Louisa Augusta« yderligere 3 rejser til Indien med sidste hjemkomst 20. juni 1793.
+*1787: Handelsskibet "Elisabeth og Christine". Der var ikke købere til »Elisabeth og Christine«, så Peter Johansen måtte selv stå som ejer og reder de første år. 1787 var skibet i Grønland, chartret af Kgl. Grønlandske Handel. I 1790-erne foretog "Elisabeth og Christine" en del rejser til Island med G. A. Kyhn som reder, mens den sidste oplysning om skibet er fra 1813, hvor det betegnes som en bark og er hjemmehørende i Randers med og med en 9 mands besætning.
+* Der findes oplysninger om yderligere 2 nybygninger. I 1790 ejede Peter Johansen en jagt på 5 [[kommercelæst]], som var bygget på Petersværft i 1787. Samme år byggedes også hukkertgaleasen "Petersværft", som i 1796 forliste på en rejse til Trondheim med en last korn.
+Man nåede i alt at bygge 10 skibe i forskellige størrelser inden de gode tider for skibsfarten sluttede. Værftet blev nedlagt omkring 1791, og der er i dag ingen værftsbygninger tilbage, kun skibsbroen. I de forløbne mange år er skibsbroen blevet repareret talrige gange, men længden og bredden er den samme som den oprindelige bro.
 == Flådebasen ==
 Under [[Englandskrigene|Englandskrigen]] 1807-1814 fungerede havnen som flådebase. Der blev bygget en del kanonbådsskure, hvori fartøjerne blev opbevaret i vintermånederne. På grund af det smalle stræde kunne de  engelske fregatter ikke nå de danske kanonbåde. 1814 blev skurene nedtaget og kanonbådene flyttet til Holmen.