Parsec: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner
Måske en enklere beskrivelse af 1 pc
Linje 2: Linje 2:
'''Parsec''' er en [[måleenhed|enhed]] for [[længde|afstande]] inden for [[astronomi]].
'''Parsec''' er en [[måleenhed|enhed]] for [[længde|afstande]] inden for [[astronomi]].


Parsec står for "'''par'''allax of one arc '''sec'''" (på dansk "[[parallakse]]n for et [[buesekund]]") og er [[definition|defineret]] som den ene [[katete]] i en [[retvinklet trekant]], hvor den anden katete er Jordens middelafstand til Solen (1 [[astronomisk enhed]] = AU) og den modstående vinkel er på et [[buesekund]].
Parsec står for "'''par'''allax of one arc '''sec'''" (på dansk "[[parallakse]]n for et [[buesekund]]") og er [[definition|defineret]] som den ene [[katete]] i en [[retvinklet trekant]], hvor den anden katete er Jordens middelafstand til Solen (1 [[astronomisk enhed]] = AU) og den modstående vinkel er på et [[buesekund]]. Sagt på en anden måde: På 1 parsecs afstand har Jordens middelafstand til Solen en vinkeludstrækning på 1 buesekund.


[[Fil:Parsec-dk.png|Parsec]]
[[Fil:Parsec-dk.png|Parsec]]

Versionen fra 14. sep. 2020, 19:59

Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.

Parsec står for "parallax of one arc sec" (på dansk "parallaksen for et buesekund") og er defineret som den ene katete i en retvinklet trekant, hvor den anden katete er Jordens middelafstand til Solen (1 astronomisk enhed = AU) og den modstående vinkel er på et buesekund. Sagt på en anden måde: På 1 parsecs afstand har Jordens middelafstand til Solen en vinkeludstrækning på 1 buesekund.

Parsec

Stjerners tilsyneladende størrelsesklasser sammenlignes i standardafstanden 10 parsec som bruges til at omregne den tilsyneladende størrelsesklasse m til den absolutte størrelsesklasse M med følgende formel: M = m + 5 − 5 * log(d) ,

hvor d er stjernens afstand i parsec.

Parsec angives som enhed med forkortelsen pc.

  • 1 pc = (1 AU)/tan(1 ") = ca. 206.265 AU = ca. 3,262 lysår = ca. 3,085 677 580 666 31 × 1016m. Afstande til stjerner og størrelser af kuglehobe måles i parsec; Solsystemets nærmeste stjerne, Proxima Centauri, er 1,29 pc væk.
  • 1 kpc = 1 kiloparsec = 1.000 parsec ≈ 3.262 lysår. Afstande i Mælkevejen måles i kpc; 8,5 kpc til centrum (IAU (Internationale Astronomiske Union)s standardafstand på 8,0 kpc er lidt forældet), 12-15 kpc i radius.
  • 1 Mpc = 1 megaparsec = 1 million parsec ≈ 3,262 mio. lysår. Afstande til galakser og galaksehobe måles i Mpc; Andromedagalaksen (M31) 0,77 Mpc, Virgohoben er 15 Mpc væk og 3 Mpc i diameter.
  • 1 Gpc = 1 gigaparsec = 1 milliard parsec ≈ 3,262 mia. lysår. Afstande til kvasarer og længere væk måles i Gpc; Kvasaren 3C 273 0,9 Gpc og partikelhorisonten 14 Gpc.

Volumenmål

Solen er alene i sin kubikparsec (1 pc3 = 2,938 × 1040 km3), mens stjernetætheden i kuglehobe er fra hundrede til tusinde stjerner per kubikparsec.

Til at bestemme antallet af stjerner i Mælkevejen, udvælges volumener i forskellige retninger. Populationen af stjerner tælles i disse kubikkiloparsec (1 kpc3 = 1 milliard pc3), og det totale antal bestemmes ved interpolation. Samme procedure for antallet af kuglehobe i Mælkevejen.

Til at bestemme antallet af galakser i superhobe, udvælges volumener. Populationen af galakser bestemmes og tælles i disse kubikmegaparsec (1 Mpc3 = 1 milliard kpc3), og det totale antal bestemmes ved interpolation. Det store tomrum (void) i retning af Bjørnevogteren måles i Mpc3.

Til at bestemme mængden af stof i det observerbare univers, udvælges volumener i forskellige retninger. Galakserne og kvasarerne tælles i disse kubikgigaparsec (1 Gpc3 = 1 milliard Mpc3), og resultatet bestemmes ved interpolation.

Se også