Folketingsvalget 1973: Forskelle mellem versioner
Folketingsmedlemmer valgt i 1973 |
sprogret |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Valget den [[4. december]] [[1973]]''' var |
'''Valget den [[4. december]] [[1973]]''' var det [[folketingsvalg]], der kendes under navnet "'''Jordskredsvalget'''", blandt andet fordi massive [[vælgervandring]]er kom tre nye partier i Folketinget: Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Desuden kom Kommunisterne og Retsforbundet, der havde været ude af Folketinget [[folketingsvalget 1960|siden 1960]], ind igen, og mere end en tredjedel af folketingsmedlemmerne blev udskiftet. |
||
De store |
De store skred i stemmerne kom bl.a. som en reaktion på stigende skatter som følge af mange ansættelser i det offentlige, indførelsen af fri [[abort]], legalisering af billedporno, og mangelende tillid til de gamle partiers politikere.<ref>http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jordskredsvalget-1973/</ref> |
||
Efter valget dannede [[Poul Hartling]] den 19. december [[Regeringen Poul Hartling]], der sad |
Efter valget dannede [[Poul Hartling]] den 19. december [[Regeringen Poul Hartling]], der sad til den 13. februar 1975. |
||
{| class="wikitable" |
{| class="wikitable" |
||
Versionen fra 15. sep. 2020, 08:26
Valget den 4. december 1973 var det folketingsvalg, der kendes under navnet "Jordskredsvalget", blandt andet fordi massive vælgervandringer kom tre nye partier i Folketinget: Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Desuden kom Kommunisterne og Retsforbundet, der havde været ude af Folketinget siden 1960, ind igen, og mere end en tredjedel af folketingsmedlemmerne blev udskiftet.
De store skred i stemmerne kom bl.a. som en reaktion på stigende skatter som følge af mange ansættelser i det offentlige, indførelsen af fri abort, legalisering af billedporno, og mangelende tillid til de gamle partiers politikere.[1]
Efter valget dannede Poul Hartling den 19. december Regeringen Poul Hartling, der sad til den 13. februar 1975.
| Liste | Partier | Partileder | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | +/- | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| A | Socialdemokratiet | Anker Jørgensen | 783.145 | 25,6% | 46 | -24 | |
| Z | Fremskridtspartiet | Mogens Glistrup | 485.289 | 15,9% | 28 | Nyt Parti | |
| V | Venstre | Poul Hartling | 374.283 | 12,3% | 22 | -8 | |
| B | Det Radikale Venstre | Hilmar Baunsgaard | 343.117 | 11,2% | 20 | -7 | |
| C | Det Konservative Folkeparti | Erik Ninn-Hansen | 279.391 | 9,2% | 16 | -15 | |
| M | Centrum-Demokraterne | Erhard Jakobsen | 236.784 | 7,8% | 14 | Nyt Parti | |
| F | Socialistisk Folkeparti | Sigurd Ømann | 183.522 | 6,0% | 11 | -6 | |
| Q | Kristeligt Folkeparti | Jacob Christensen | 123.573 | 4,0% | 7 | +7 | |
| K | Danmarks Kommunistiske Parti | Knud Jespersen | 110.715 | 3,6% | 6 | +6 | |
| E | Danmarks Retsforbund | Ib Christensen | 87.904 | 2,9% | 5 | +5 | |
| Y | Venstresocialisterne | Kollektiv ledelse | 44.843 | 1,5% | 0 | - | |
| Udenfor Partierne | 637 | 0,0% | 0 | - | |||
| Valgdeltagelse | 88,7% | ||||||
| Kilde | Folketinget.dk
Danmarkshistorien.dk | ||||||
(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.
Se også
Noter
