Centrum-Demokraterne: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Datoer
sprogret
Linje 26: Linje 26:
website = www.centrumdemokraterne.dk (nedlagt)
website = www.centrumdemokraterne.dk (nedlagt)
}}
}}
'''Centrum-Demokraterne''' (D), forkortet '''CD''', var et dansk [[Borgerlig#Borgerlige partier|borgerligt]] midterparti,{{kilde mangler|dato=maj 2018}} stiftet den [[7. november]] [[1973]] af daværende socialdemokratiske folketingsmedlem og borgmester i [[Gladsaxe Kommune|Gladsaxe]], [[Erhard Jakobsen]].
'''Centrum-Demokraterne''' (D), forkortet '''CD''' var et dansk [[Borgerlig#Borgerlige partier|borgerligt]] midterparti,{{kilde mangler|dato=maj 2018}} stiftet den [[7. november]] [[1973]] af det socialdemokratiske folketingsmedlem og borgmester i [[Gladsaxe Kommune|Gladsaxe]], [[Erhard Jakobsen]].


== Historie ==
== Historie ==
Erhard Jakobsen stiftede Centrum-Demokraterne i protest mod venstredrejningen af [[Socialdemokraterne|Socialdemokratiet]] og en planlagt forøgelse af parcelhusbeskatningen.
Erhard Jakobsen stiftede Centrum-Demokraterne i protest mod venstredrejningen af [[Socialdemokraterne|Socialdemokratiet]] og en planlagt forøgelse af parcelhusbeskatningen.


Dagen efter stiftelsen valgte statsminister [[Anker Jørgensen]] (S) at udskrive valg, efter at Erhard Jakobsen ikke nåede frem til en afstemning i [[Folketinget]] om en lov om formueskat. Erhard Jakobsen forklarede, at hans bil løb tør for benzin.<ref name=":0">{{Cite web|url=http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ministeriet-anker-joergensen-i-1973/|title=Ministeriet Anker Jørgensen I, 1972-1973|date=|work=danmarkshistorien.dk|publisher=Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund|accessdate=2018-05-15}}</ref><ref>Erhard Jakobsens datter Mimi Jakobsen bakkede i DR2-udsendelsen ''24 timer, vi aldrig glemmer – Jordskredsvalget 1973,'' udsendt første gang 1. november 2009, op om forklaringen og sagde, at Erhard Jakobsens kone forinden havde taget reservedunken, hvorfor han ikke kunne tanke op, da bilen løb tør for benzin.</ref> Dette blev betvivlet af de fleste.<ref>{{Cite web|url=http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/centrum-demokraterne-1973-2008/|title=Centrum-Demokraterne 1973-2008|date=|work=danmarkshistorien.dk|publisher=Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund|accessdate=2018-05-15}}</ref> Regeringen ([[Regeringen Anker Jørgensen I|Anker Jørgensen I]]) havde kun flertal med et enkelt mandat, og Anker Jørgensen udskrev valg fordi han fandt, at regeringens parlamentariske situation samlet set var blevet for ustabil.<ref name=":0" />
Dagen efter stiftelsen udskrev statsminister [[Anker Jørgensen]] (S) valg, efter at Erhard Jakobsen ikke nåede frem til en afstemning i [[Folketinget]] om en lov om formueskat. Erhard Jakobsen forklarede, at hans bil løb tør for benzin.<ref name=":0">{{Cite web|url=http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ministeriet-anker-joergensen-i-1973/|title=Ministeriet Anker Jørgensen I, 1972-1973|date=|work=danmarkshistorien.dk|publisher=Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund|accessdate=2018-05-15}}</ref><ref>Erhard Jakobsens datter Mimi Jakobsen bakkede i DR2-udsendelsen ''24 timer, vi aldrig glemmer – Jordskredsvalget 1973,'' udsendt første gang 1. november 2009, op om forklaringen og sagde, at Erhard Jakobsens kone forinden havde taget reservedunken, hvorfor han ikke kunne tanke op, da bilen løb tør for benzin.</ref> Dette blev betvivlet af de fleste.<ref>{{Cite web|url=http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/centrum-demokraterne-1973-2008/|title=Centrum-Demokraterne 1973-2008|date=|work=danmarkshistorien.dk|publisher=Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund|accessdate=2018-05-15}}</ref> Regeringen ([[Regeringen Anker Jørgensen I|Anker Jørgensen I]]) havde kun flertal med et enkelt mandat, og Anker Jørgensen udskrev valg fordi han fandt, at regeringens parlamentariske situation samlet set var blevet for ustabil.<ref name=":0" />


Centrum-Demokraterne slog sig op på at varetage især boligejernes og bilisternes interesser. Partiet var under både Erhard Jakobsens og fra 1989 hans datter [[Mimi Jakobsen]]s ledelse kendetegnet ved ikke at have et nedskrevet partiprogram. Det var først fra midten af 1990'erne, at et egentligt partiprogram blev nedfældet på papir.
Centrum-Demokraterne slog sig op på at varetage især boligejernes og bilisternes interesser. Partiet var under både Erhard Jakobsen og fra 1989 hans datter [[Mimi Jakobsen]]s ledelse kendetegnet ved ikke at have et nedskrevet partiprogram. Det var først fra midten af 1990'erne, at et egentligt partiprogram blev nedfældet på papir.


=== Regeringsdeltagelse ===
=== Regeringsdeltagelse ===
Centrum-Demokraterne var med i [[Firkløverregeringen]] fra 1982 til 1988 og havde flere ministerposter. Blandt andet var [[Arne Melchior]] [[trafikminister]]. Partistifteren Erhard Jakobsen fik dog først en ministerpost 10. september 1987, da han blev [[minister for økonomisk samordning]] i [[Regeringen Poul Schlüter II]]. En regeringsrokade d. 3. juni 1988 resulterede i, at Centrum-Demokraterne og [[Kristeligt Folkeparti]] røg ud af regeringen og blev udskiftet med [[Radikale Venstre]].
Centrum-Demokraterne var med i [[Firkløverregeringen]] fra 1982 til 1988 og havde flere ministerposter. Blandt andet var [[Arne Melchior]] [[trafikminister]]. Partistifteren Erhard Jakobsen fik først en ministerpost 10. september 1987, da han blev [[minister for økonomisk samordning]] i [[Regeringen Poul Schlüter II]]. En regeringsrokade d. 3. juni 1988 resulterede i, at Centrum-Demokraterne og [[Kristeligt Folkeparti]] røg ud af regeringen og blev udskiftet med [[Radikale Venstre]].


Efter Tamilsagen tvang Poul Schlüter til at træde tilbage, skiftede CD side og var januar 1993 til december 1996 med i to socialdemokratisk ledede regeringer under [[Poul Nyrup Rasmussen]]. CD gik i opposition i slutningen af 1996 for at sikre en klarere borgerlig profil.
Efter Tamilsagen fik Poul Schlüter til at træde tilbage, skiftede CD side og var januar 1993 til december 1996 med i to socialdemokratisk ledede regeringer under [[Poul Nyrup Rasmussen]]. CD gik i opposition i slutningen af 1996 for at sikre en klarere borgerlig profil.


=== Nedtur og opløsning ===
=== Nedtur og opløsning ===
Centrum-Demokraterne opnåede ikke valg til Folketinget ved [[Folketingsvalg 2001|valget i 2001]]. Da partiet heller ikke passerede [[spærregrænse]]n ved det følgende [[Folketingsvalg 2005|valg i 2005]] besluttede [[Mimi Jakobsen]] at trække sig som partiformand. På et ekstraordinært landsmøde [[25. juni]] [[2005]] blev den tidligere formand for [[FDB]], økonomen [[Bjarne Møgelhøj]], valgt som partiets nye formand. Ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2005|kommunalvalget 15. november 2005]] lykkedes det ikke partiet at få sine kandidater valgt.
Centrum-Demokraterne opnåede ikke valg til Folketinget ved [[Folketingsvalg 2001|valget i 2001]]. Da partiet heller ikke nåede [[spærregrænse]]n ved det næste [[Folketingsvalg 2005|valg i 2005]] besluttede [[Mimi Jakobsen]] at trække sig som partiformand. På et ekstraordinært landsmøde [[25. juni]] [[2005]] blev den tidligere formand for [[FDB]], økonomen [[Bjarne Møgelhøj]], valgt som formand. Ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2005|kommunalvalget 15. november 2005]] lykkedes det ikke partiet at få sine kandidater valgt.


Partiet fik stor opmærksomhed ved i [[2006]] at søge efter folketingskandidater gennem avisannoncer. Partiet opfordrede endda eksisterende folketingsmedlemmer til at skifte til CD. Der blev ligeledes lavet en meningsmåling, der viste, at partiet ville få 20% af stemmerne, hvis [[Naser Khader]] blev partiformand. Men det tilbud afslog den populære radikale politiker blankt. I [[december]] [[2006]] meldte Mimi Jakobsen sig ud af CD og ind i [[Socialdemokratiet]] på grund af utilfredshed med ledelsens tilbud til Naser Khader. I [[august]] [[2007]] meldte Mimi Jakobsens efterfølger [[Bjarne Møgelhøj]] sig ligeledes sig ud af partiet, dette skete for at kunne melde sig ind i Naser Khaders nystiftede parti [[Ny Alliance]]. Udmeldelsen kom efter at Bjarne Møgelhøj havde foreslået at nedlægge CD i forbindelse med Ny Alliances stiftelse. Ny formand blev [[Ben Haddou]].
Partiet fik stor opmærksomhed ved i [[2006]] at søge efter folketingskandidater gennem avisannoncer. Partiet opfordrede endda eksisterende folketingsmedlemmer til at skifte til CD. Der blev ligeledes lavet en meningsmåling, der viste, at partiet ville få 20% af stemmerne, hvis [[Naser Khader]] blev partiformand. Men det tilbud afslog den populære radikale politiker blankt. I [[december]] [[2006]] meldte Mimi Jakobsen sig ud af CD og ind i [[Socialdemokratiet]] på grund af utilfredshed med ledelsens tilbud til Naser Khader. I [[august]] [[2007]] meldte Mimi Jakobsens efterfølger [[Bjarne Møgelhøj]] sig ud af partiet for at kunne melde sig ind i Naser Khaders nystiftede parti [[Ny Alliance]]. Udmeldelsen kom efter at Bjarne Møgelhøj havde foreslået at nedlægge CD i forbindelse med Ny Alliances stiftelse. Ny formand blev [[Ben Haddou]].


Fra [[28. september]]-[[24. oktober]] [[2007]] var partiet kortvarigt atter repræsenteret i Folketinget, idet den tidligere [[Dansk Folkeparti|DF'er]] [[Louise Frevert]] meldte sig ind i partiet. Både Frevert og Haddou har tidligere repræsenteret [[Det Konservative Folkeparti]] i [[Københavns Borgerrepræsentation]]. Haddou var stadig suppleant for de Konservative i Borgerrepræsentationen, hvor Frevert var løsgænger og dermed repræsenterede CD fuldgyldigt. Partiet nåede ikke at indsamle underskrifter nok til at opstille til [[folketingsvalget 2007]].
Fra [[28. september]]-[[24. oktober]] [[2007]] var partiet kortvarigt repræsenteret i Folketinget, idet den tidligere [[Dansk Folkeparti|DF'er]] [[Louise Frevert]] meldte sig ind i partiet. Både Frevert og Haddou havde tidligere repræsenteret [[Det Konservative Folkeparti]] i [[Københavns Borgerrepræsentation]]. Haddou var stadig suppleant for de Konservative i Borgerrepræsentationen, hvor Frevert var løsgænger og dermed repræsenterede CD fuldgyldigt. Partiet nåede ikke at indsamle underskrifter nok til at opstille til [[folketingsvalget 2007]].


I december 2007 meddelte partiets hovedbestyrelse, at der ville blive indkaldt til ekstraordinært landsmøde i januar 2008, med forslag om nedlæggelse af partiet. Et flertal i hovedbestyrelsen ønskede at "begynde på en frisk" og danne et nyt parti. Den 27. januar 2008 blev det med to tredjedeles flertal besluttet at nedlægge partiet pr. 1. februar 2008.<ref>[http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-10177073.html Tv2 – CD nedlægger sig selv]</ref> Partiet havde ligeledes en ungdomsorganisation, [[Centrumdemokraternes Ungdom]], der også blev nedlagt.
I december 2007 meddelte partiets hovedbestyrelse, at der ville blive ekstraordinært landsmøde i januar 2008 med forslag om nedlæggelse af partiet. Et flertal i hovedbestyrelsen ønskede at "begynde på en frisk" og danne et nyt parti. Den 27. januar 2008 blev det med to tredjedeles flertal besluttet at nedlægge partiet pr. 1. februar 2008.<ref>[http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-10177073.html Tv2 – CD nedlægger sig selv]</ref> Partiets ungdomsorganisation, [[Centrumdemokraternes Ungdom]], blev også nedlagt.


== Partiformænd ==
== Partiformænd ==

Versionen fra 15. sep. 2020, 08:35

For alternative betydninger, se CD (flertydig). (Se også artikler, som begynder med CD)
Centrum-Demokraterne  
 
Partileder Ben Haddou (sidste formand)
 
Grundlagt 7. november 1973 (nedlagt 1. februar 2008)
Partiavis CD-Nyt
Ungdomsorganisation Centrumdemokraternes Ungdom
 
Politisk ideologi Centrisme
Politisk placering Centrum-højre, Centrum-venstre
Europæisk samarbejdsorgan European People's Party
Partifarve(r) lilla
Partibogstav D (tidligere M)
 
Website www.centrumdemokraterne.dk (nedlagt)

Centrum-Demokraterne (D), forkortet CD var et dansk borgerligt midterparti,[kilde mangler] stiftet den 7. november 1973 af det socialdemokratiske folketingsmedlem og borgmester i Gladsaxe, Erhard Jakobsen.

Historie

Erhard Jakobsen stiftede Centrum-Demokraterne i protest mod venstredrejningen af Socialdemokratiet og en planlagt forøgelse af parcelhusbeskatningen.

Dagen efter stiftelsen udskrev statsminister Anker Jørgensen (S) valg, efter at Erhard Jakobsen ikke nåede frem til en afstemning i Folketinget om en lov om formueskat. Erhard Jakobsen forklarede, at hans bil løb tør for benzin.[1][2] Dette blev betvivlet af de fleste.[3] Regeringen (Anker Jørgensen I) havde kun flertal med et enkelt mandat, og Anker Jørgensen udskrev valg fordi han fandt, at regeringens parlamentariske situation samlet set var blevet for ustabil.[1]

Centrum-Demokraterne slog sig op på at varetage især boligejernes og bilisternes interesser. Partiet var under både Erhard Jakobsen og fra 1989 hans datter Mimi Jakobsens ledelse kendetegnet ved ikke at have et nedskrevet partiprogram. Det var først fra midten af 1990'erne, at et egentligt partiprogram blev nedfældet på papir.

Regeringsdeltagelse

Centrum-Demokraterne var med i Firkløverregeringen fra 1982 til 1988 og havde flere ministerposter. Blandt andet var Arne Melchior trafikminister. Partistifteren Erhard Jakobsen fik først en ministerpost 10. september 1987, da han blev minister for økonomisk samordning i Regeringen Poul Schlüter II. En regeringsrokade d. 3. juni 1988 resulterede i, at Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti røg ud af regeringen og blev udskiftet med Radikale Venstre.

Efter Tamilsagen fik Poul Schlüter til at træde tilbage, skiftede CD side og var januar 1993 til december 1996 med i to socialdemokratisk ledede regeringer under Poul Nyrup Rasmussen. CD gik i opposition i slutningen af 1996 for at sikre en klarere borgerlig profil.

Nedtur og opløsning

Centrum-Demokraterne opnåede ikke valg til Folketinget ved valget i 2001. Da partiet heller ikke nåede spærregrænsen ved det næste valg i 2005 besluttede Mimi Jakobsen at trække sig som partiformand. På et ekstraordinært landsmøde 25. juni 2005 blev den tidligere formand for FDB, økonomen Bjarne Møgelhøj, valgt som formand. Ved kommunalvalget 15. november 2005 lykkedes det ikke partiet at få sine kandidater valgt.

Partiet fik stor opmærksomhed ved i 2006 at søge efter folketingskandidater gennem avisannoncer. Partiet opfordrede endda eksisterende folketingsmedlemmer til at skifte til CD. Der blev ligeledes lavet en meningsmåling, der viste, at partiet ville få 20% af stemmerne, hvis Naser Khader blev partiformand. Men det tilbud afslog den populære radikale politiker blankt. I december 2006 meldte Mimi Jakobsen sig ud af CD og ind i Socialdemokratiet på grund af utilfredshed med ledelsens tilbud til Naser Khader. I august 2007 meldte Mimi Jakobsens efterfølger Bjarne Møgelhøj sig ud af partiet for at kunne melde sig ind i Naser Khaders nystiftede parti Ny Alliance. Udmeldelsen kom efter at Bjarne Møgelhøj havde foreslået at nedlægge CD i forbindelse med Ny Alliances stiftelse. Ny formand blev Ben Haddou.

Fra 28. september-24. oktober 2007 var partiet kortvarigt repræsenteret i Folketinget, idet den tidligere DF'er Louise Frevert meldte sig ind i partiet. Både Frevert og Haddou havde tidligere repræsenteret Det Konservative Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation. Haddou var stadig suppleant for de Konservative i Borgerrepræsentationen, hvor Frevert var løsgænger og dermed repræsenterede CD fuldgyldigt. Partiet nåede ikke at indsamle underskrifter nok til at opstille til folketingsvalget 2007.

I december 2007 meddelte partiets hovedbestyrelse, at der ville blive ekstraordinært landsmøde i januar 2008 med forslag om nedlæggelse af partiet. Et flertal i hovedbestyrelsen ønskede at "begynde på en frisk" og danne et nyt parti. Den 27. januar 2008 blev det med to tredjedeles flertal besluttet at nedlægge partiet pr. 1. februar 2008.[4] Partiets ungdomsorganisation, Centrumdemokraternes Ungdom, blev også nedlagt.

Partiformænd

Partiformand Tiltrædelsesår Fratrædelsesår
Erhard Jakobsen 1973 (partiet grundlægges) 1989
Mimi Jakobsen 1989 2005
Bjarne Møgelhøj 2005 2007
Ben Haddou 2007 2008 (partiet nedlægges)

Valgresultater

Valgår Stemmer Procent Mandater
1973 236.784 7,8 % 14
1975 66.316 2,2 % 4
1977 200.347 6,4 % 11
1979 102.132 3,2 % 6
1981 258.522 8,3 % 15
1984 154.553 4,6 % 8
1987 161.070 4,8 % 9
1988 155.464 4,7 % 9
1990 165.556 5,1 % 9
1994 94.496 2,8 % 5
1998 146.802 4,3 % 8
2001 61.031 1,8 % 0
2005 33.880 1,0 % 0

Kilder

  1. ^ a b "Ministeriet Anker Jørgensen I, 1972-1973". danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund. Hentet 2018-05-15.
  2. ^ Erhard Jakobsens datter Mimi Jakobsen bakkede i DR2-udsendelsen 24 timer, vi aldrig glemmer – Jordskredsvalget 1973, udsendt første gang 1. november 2009, op om forklaringen og sagde, at Erhard Jakobsens kone forinden havde taget reservedunken, hvorfor han ikke kunne tanke op, da bilen løb tør for benzin.
  3. ^ "Centrum-Demokraterne 1973-2008". danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund. Hentet 2018-05-15.
  4. ^ Tv2 – CD nedlægger sig selv
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Centrum-Demokraterne&oldid=10462447"