Ångstrøm: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Indsætter billede |
Alexeche (diskussion | bidrag) m Tilføjet Bohr-radius og linket dertil |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Image:Anders Ångström painting.jpg|thumbnail|right|upright|Måleenheden Ångstrøm er opkaldt efter [[Anders Jonas Ångström]].]] |
[[Image:Anders Ångström painting.jpg|thumbnail|right|upright|Måleenheden Ångstrøm er opkaldt efter [[Anders Jonas Ångström]].]] |
||
'''Ångstrøm''' (Å) er en [[måleenhed]] for [[længde]], 1 Å = 10<sup>-10</sup> [[meter]]. Enheden er hensigtsmæssig ved beskrivelse af atomdiametre og længden af kemiske bindinger. Eksempelvis har et hydrogenatom en diameter på 1, |
'''Ångstrøm''' (Å) er en [[måleenhed]] for [[længde]], 1 Å = 10<sup>-10</sup> [[meter]]. Enheden er hensigtsmæssig ved beskrivelse af atomdiametre og længden af kemiske bindinger. Eksempelvis har et hydrogenatom en diameter på to gange [[Bohr-radius]] eller ca.1,06 Å, og en C-C-enkeltbinding i en [[alkan]] en længde på ca. 1,2 Å. Måleenheden benyttes især inden for [[kemi]], [[atomfysik]], [[kvantemekanik]] og [[molekylærbiologi]]. |
||
Enheden er opkaldt efter den svenske [[fysik]]er [[Anders Jonas Ångström]]. |
Enheden er opkaldt efter den svenske [[fysik]]er [[Anders Jonas Ångström]]. |
||
Versionen fra 25. sep. 2020, 12:55
Ångstrøm (Å) er en måleenhed for længde, 1 Å = 10-10 meter. Enheden er hensigtsmæssig ved beskrivelse af atomdiametre og længden af kemiske bindinger. Eksempelvis har et hydrogenatom en diameter på to gange Bohr-radius eller ca.1,06 Å, og en C-C-enkeltbinding i en alkan en længde på ca. 1,2 Å. Måleenheden benyttes især inden for kemi, atomfysik, kvantemekanik og molekylærbiologi.
Enheden er opkaldt efter den svenske fysiker Anders Jonas Ångström.
SI-enhederne for sådanne små længder er pikometer og nanometer. 1 pm = 0,01 Å, mens 1 nm = 10 Å.