Syderende: Forskelle mellem versioner
m |
m |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Syderende er første gang nævnt 1523 (Dipl. Flensb. II, s. 163). Navnet forklares ved byens beliggenhed syd for [[Oldsum]]<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, side 631</ref>. |
Syderende er første gang nævnt 1523 (Dipl. Flensb. II, s. 163). Navnet forklares ved byens beliggenhed syd for [[Oldsum]]<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, side 631</ref>. |
||
Syderendes bykirke, der er viet til den romerske diakon [[Sankt Laurentius]], blev opført i 1100-tallet i [[romansk stil]]. Af kirkens inventar kan nævnes blandt andet en romansk granitdøbefont fra 1100-tallet, en barok marmordøbefont fra 1752, et fløjalter (et retabel) fra renaissancetiden, en [[prædikestol]] fra senrenæssance, tre baroke lysekroner samt en hvid lakeret confitentskuffe (på tysk ''Confitentenlade'') fra 1700-tallet. Ordet ''Confitent'' stammer fra latin og betyder ''syndsbekender''. Confitentskuffen er forsynet med syv indkastsprækker for de syv byer i sognet og blev benyttet for at tilmelde sig nadveren. På kirkegården findes mange af de såkaldte ''[[Talende gravsten|talende gravsten]]'' fra søfarernes tid, hvorpå den dødes levnedsløb er indgraveret i både tekst og billede. |
[[Sankt Laurentii Kirke (Før)|Syderendes bykirke]], der er viet til den romerske diakon [[Sankt Laurentius]], blev opført i 1100-tallet i [[romansk stil]]. Af kirkens inventar kan nævnes blandt andet en romansk granitdøbefont fra 1100-tallet, en barok marmordøbefont fra 1752, et fløjalter (et retabel) fra renaissancetiden, en [[prædikestol]] fra senrenæssance, tre baroke lysekroner samt en hvid lakeret confitentskuffe (på tysk ''Confitentenlade'') fra 1700-tallet. Ordet ''Confitent'' stammer fra latin og betyder ''syndsbekender''. Confitentskuffen er forsynet med syv indkastsprækker for de syv byer i sognet og blev benyttet for at tilmelde sig nadveren. På kirkegården findes mange af de såkaldte ''[[Talende gravsten|talende gravsten]]'' fra søfarernes tid, hvorpå den dødes levnedsløb er indgraveret i både tekst og billede. |
||
== Galleri == |
== Galleri == |
||
Versionen fra 30. sep. 2020, 18:49
| Syderende | |
| Våben | Beliggenhed |
|
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland
|
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Nordfrisland |
| Amt | Før-Amrum |
| Borgmester | Christian Roeloffs |
| Statistiske data | |
| Areal | 2,59 km² |
| Højde | 5 m |
| Indbyggere | 182 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 70 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | NF |
| Postnr. | 25938 |
| Tlf.-forvalg | 04683 |
| Koordinater | 54°43′42″N 8°26′28″Ø / 54.72833°N 8.44111°ØKoordinater: 54°43′42″N 8°26′28″Ø / 54.72833°N 8.44111°Ø |
| Hjemmeside | www.suederende-foehr.de |
| Beliggenhed af kommune Syderende i Landkreis Nordfrisland | |
 | |
Syderende (dansk), Sønderende (ældre dansk), Süderende (tysk) eller Söleraanj (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende i den vestlige del af øen Før i Nordfrisland i det vestlige Sydslesvig. I administrativ henseende hører kommunen under Nordfrislands kreds i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner på Før og Amrum i Før-Amrum kommunefællesskab (Amt Föhr-Amrum). Mange indbyggere taler endnu den før-frisiske dialekt fering.
I den danske tid indtil 1864 hørte Syderende under Vesterland-Før og dermed som kongerigsk enklave direkte under Kongeriget Danmark. I kirkelig henseende hører landsbyen under Sankt Laurentii Sogn.
Syderende er første gang nævnt 1523 (Dipl. Flensb. II, s. 163). Navnet forklares ved byens beliggenhed syd for Oldsum[1].
Syderendes bykirke, der er viet til den romerske diakon Sankt Laurentius, blev opført i 1100-tallet i romansk stil. Af kirkens inventar kan nævnes blandt andet en romansk granitdøbefont fra 1100-tallet, en barok marmordøbefont fra 1752, et fløjalter (et retabel) fra renaissancetiden, en prædikestol fra senrenæssance, tre baroke lysekroner samt en hvid lakeret confitentskuffe (på tysk Confitentenlade) fra 1700-tallet. Ordet Confitent stammer fra latin og betyder syndsbekender. Confitentskuffen er forsynet med syv indkastsprækker for de syv byer i sognet og blev benyttet for at tilmelde sig nadveren. På kirkegården findes mange af de såkaldte talende gravsten fra søfarernes tid, hvorpå den dødes levnedsløb er indgraveret i både tekst og billede.
Galleri
-
Sankt Laurentius kirken -
Confitentskuffe i kirken -
En talende gravsten fra 1900-tallet -
En talende gravsten for ægteparret Flor fra 1800-tallet
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 631
 Byer i Nordfrisland Kreds | ||
|---|---|---|
|  | |