Tamilsagen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
m Gendannelse til seneste version ved Dawikibot, fjerner ændringer fra Tamilerdenmark (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 44: Linje 44:


Efter dommen klagede Ninn-Hansen til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.<ref>[http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-4583 Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark]</ref>
Efter dommen klagede Ninn-Hansen til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.<ref>[http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-4583 Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark]</ref>


== tamilsagen ==
Tamilsagen er betegnelsen for den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansens og hans ministeriums dispositioner over for tamilske flygtninge i årene 1987-88 og for den efterfølgende politiske skandale herom. Tamilsagen blev den direkte årsag til Schlüter-regeringens fald i januar 1993. I 1986 ankom 3000 tamiler som flygtninge til Danmark fra Sri Lanka. Efter vedtagelsen af den liberale udlændingelov af 1983 og det forøgede antal flygtninge fra 1984 opstod en omfattende debat om udlændingepolitikken. Der blev i denne debat rejst tvivl om, hvorvidt tamilerne var reelle flygtninge. Da de krigsførende parter på Sri Lanka i sommeren 1987 indgik en fredsaftale, tog Ninn-Hansen initiativ til en plan for tvangshjemsendelse. Som konsekvens heraf hindrede Justitsministeriet tamilerne i at få opholdstilladelse og behandlede derfor heller ikke deres ansøgninger om familiesammenføringer.

Efter folketingsvalget den 8. september 1987 drøftede regeringen spørgsmålet uden at nå til nogen konklusion. Der blev dermed aldrig truffet nogen beslutning om hjemsendelse af tamilerne, og derfor havde de krav på familiesammenføring. Men Ninn-Hansen beordrede i hemmelighed sine embedsmænd til at gennemføre en administrativ, og ulovlig, procedure gående ud på at stoppe sagsbehandlingen. Efter forespørgsler fra Dansk Flygtningehjælp og klager fra nogle af de tamilske flygtninge gik ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i 1988 ind i sagen. Herfra startede et forløb, hvor såvel ministerielle embedsmænd som flere konservative politikere vildledte om eller fortiede, hvad der foregik.

Statsminister Poul Schlüter fik Ninn-Hansen væk fra justitsministerposten og valgt til formand for Folketinget den 10. januar 1989. Hermed forsøgte Schlüter at dæmme op for den kritik, der kom i kølvandet på ombudsmandens kritiske rapport kort tid efter. Statsministeren forsikrede den 25. april i Folketinget, at der ikke var "fejet noget ind under gulvtæppet." Imidlertid stemte et folketingsflertal i oktober 1989 for at fratage Ninn-Hansen formandsposten, og da der et halvt år efter blev bragt en yderst kritisk tv-reportage om hans embedsførelse, blev der også flertal i Folketinget for at iværksætte en dommerundersøgelse.

Undersøgelsen tog sin begyndelse den 10. juli 1990 under ledelse af højesteretsdommer Mogens Hornslet. Igennem undersøgelsesrettens treårige arbejde blev også de dispositioner, Ninn-Hansens efterfølger som justitsminister, H. P. Clausen, Poul Schlüter og andre konservative politikere havde truffet, inddraget. Da rapporten endelig forelå den 14. januar 1993, indeholdt den meget kategoriske og belastende udsagn om flere af disse politikere.

I rapportens sammenfatning blev det slået fast, at Erik Ninn-Hansen havde handlet ulovligt og havde gjort det bevidst. Om H. P. Clausen blev det konkluderet, at hans svar til ombudsmanden og retsudvalget var misvisende, vildledende og urigtige. Om Poul Schlüter hed det blandt andet, at han havde udtalt sig misvisende og i hvert fald på ét punkt direkte urigtigt. I konsekvens af undersøgelsesrettens konklusioner meddelte Poul Schlüter på en pressekonference den samme dag, som rapporten blev offentliggjort, at han fandt rapportens konklusioner fejlagtige, men at han ikke desto mindre ville indgive sin og regeringens afskedsbegæring. Dette førte til et regeringsskifte, hvor Socialdemokratiets formand Poul Nyrup Rasmussen blev ny statsminister.

Den 11. juni 1993 besluttede Folketinget at stille Ninn-Hansen for Rigsretten, hvor han den 22. juni 1995 blev idømt fire måneders betinget fængsel. H. P. Clausens og flere andres politiske liv var ødelagt. Embedsværket gennemgik desuden en større ransagelse, og opmærksomheden på en juridisk korrekt embedsførelse blev skærpet. En sideeffekt blev en alvorlig uenighed mellem Venstre og Det konservative Folkeparti, som varede flere år, idet Schlüter blev mistænkt for at have benyttet Tamilrapporten som påskud til at aflevere regeringsmagten til oppositionen i stedet for at lade Venstres formand, udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, overtage statsministerposten.


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 30. sep. 2020, 20:42

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Tamilsagen er navnet på en sag om familiesammenføringer for tamilske flygtninge fra det borgerkrigshærgede Sri Lanka. Sagen fik den konservativt ledede regering til at gå af efter Tamilrapporten af Mogens Hornslet i januar 1993. 11. juni 1993 blev en rigsretssag imod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen indledt ved en folketingsbeslutning.

Sagens baggrund

Sagen begyndte i 1987, da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. repatriering, som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge på trods af retskravet om familiesammenføring.

Ordren gav god mening, hvis der var begrundet formodning om en snarlig bedring af forholdene på Sri Lanka, men lovligheden var diskutabel akkurat som embedsmændenes manglende reaktion. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til 16 måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlet i Direktoratet for Udlændinge – man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne, før Ninn-Hansen gik af som justitsminister i 1989.


Sagens forløb

Sagens meget snirklede forløb, skitseret i de væsentlige offentlige bidrag,[1]

  • Folketingets ombudsmand afgav 1. marts 1989 en betænkning (FOB 1988.100ff).
  • Socialdemokratiet og SF foreslog 25. april 1989 nedsættelse af en kommissionsdomstol, hvilket afvistes.
  • I Alex Frank Larsens tv-dokumentar Blodets bånd sendt den 23. april 1990 på DR beskyldtes Ninn-Hansen for lovbrud.[2]
  • Den 8. maj 1990 krævede Centrum-Demokraterne og Erik Ninn-Hansen uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der blev sat i gang af statsminister Poul Schlüter.[3]
  • Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1990 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.
  • I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
  • Den 14. januar 1993 var højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar og forelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter.
  • Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddelte statsministeren, at regeringen går af.

Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og den heraf afledte kritik, og der blev dannet en socialdemokratisk regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under Indenrigsministeriet.

Rigsretssag

Ved folketingsbeslutning af 11. juni 1993 rejste Folketinget tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarsloven.

Den 22. juni 1995 blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven. Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders betinget frihedsberøvelse med 1 års prøvetid. Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000 kr med forvandlingsstraf af hæfte i 15 dage. Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, sidst i 1910.

Efter dommen klagede Ninn-Hansen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.[4]

Se også

Eksterne link

  • Carsten Henrichsen (2000). Tamilsagen I - analyser og kommentarer. 2. udgave. Indholdsfortegelse Kapitel 1
  • TV-avis indslag om offentliggørelsen af Tamil Rapporten

Henvisninger