Bruger:IvarT/sandkasse: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 6. okt. 2020, 08:11

Kongetog

Kongetog er betegnelsen for et tog hvor monarken er passager. Kongefamilien råder over en kongelig salonvogn, som enten er koblet til et almindeligt passagertog eller et særtog.

Kongelige salonvogne

Siden 1854 har kongefamilien haft fem salonvogne til brug på rejser med jernbanen.

Kong Frederik 7s salonvogn

Den første salonvogn var en gave til Kong Frederik 7 fra det engelske jernbaneselskab Peto, Brassey and Betts i forbindelse med indvielsen den 25. oktober 1854 af den Sydslesvigske Jernbane mellem Flensborg og Tønning. Salonvognen blev kaldt ”Den Slesvigske Kongevogn” og den blev registreret JFS, hvor JF stod for Jysk-Fynske Jernbaner mens S blev betegnelsen for salonvogn. Da Danmark mistede Slesvig i forbindelse med 1864-krigen strandede salonvognen på den tyske side og blev sendt til Berlin som krigsbytte. Men året efter blev den sat på en færge og sendt tilbage til Danmark, da Tyskland forstod, at salonvognen var kongens private ejendom.

Salonvognen blev ombygget flere gange, første gang 1883 hvor den blev udstyret med trykluftsbremse, gaslys og et varmesystem. Salonvognen blev 1998 ombygget fra tre til to aksler og blev omregistreret til ”DSB SB 2”. Sidste omregistrering til ”DSB S2” skete 1903, hvorefter salonvognen blev brugt som inspektionsvogn indtil 1934, hvor den blev taget ud af drift. Året efter blev salonvognens træoverbygning solgt til købmand Møller, som anvendte det som sommerhus i Hurup Thy. I 1983 fik Dansk Jernbane Klub salonvognens overbygning foræret. De gav den to år senere videre til Aalholm Slots Bilmuseum som i 2011 gav den videre til Dansk Jernbanemuseum i Odense, hvor den vises frem som et eksempel på hvordan andre salonvogne så ud før de blev restaureret.

Christian 9.s Salonvogn

Da den Den Slesvigske Kongevogn kun kunne anvendes på rejser i Jylland, så blev der i 1871 bygget en salonvogn til Christian d. 9. som han kunne anvende på de sjællandske jernbanestrækninger. Salonvognen blev hovedsagelig brugt til rejser mellem København og Fredensborg efter indvielsen af Fredensborg Station 1864. Salonvognen er ligesom den første udstillet på Dansk Jernbanemuseum.

Den firakslede Salonvogn

Scandia i Randers byggede i 1900 kongefamiliens nye salonvogn. Den var teknisk avanceret og samtidig komfortabel og rigt udsmykket. Med en længde på 37 meter var den datidens længste togvogn. Da der nu var jernbanefærger over både Lillebælt (1872) og Storebælt (1883) kunne salonvognen bruges i det meste af landet. Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine brugte den flittigt indtil den blev taget ud af tjeneste i 1937.

Kong Christian 10. Salonvogn

På Kong Christian 10.s fødselsdag den 26. september [[1937] kunne han tage en ny salonvogn i brug, da han samme dag skulle indvie Storstrømsbroen. Vognkassen var denne gang konstrueret i stål i stedet for træ, da det gav en bedre sikkerhed. Salonvognen kunne endvidere anvendes på de øvrige europæiske jernbaner så den kunne anvendes til kongens rejser til den franske Riviera. Salonvognen blev renoveret i 1983-84 og samtidig blev en stor del af inventaret fornyet.

Dronning Margrethes Salonvogn

Da Margethe 2. fyldte 60 år d. 16. april 2000 forærede DSB hende en ny salonvogn, som kunne køre i hele Europa. Den blev indviet 2001 og den har opholdsrum, tegnestue, soveværelser og køkken. Væggene er beklædt med kirsebærfiner og dansk kunst og design. Salonvognen blev brugt til og fra statsbesøget i Belgien 27.-30. maj 2002.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+Kongetog
+Kongetog er betegnelsen for et tog hvor [[monarken]] er passager. Kongefamilien råder over en kongelig [[salonvogn]], som enten er koblet til et almindeligt passagertog eller et [[særtog]].
+==Kongelige salonvogne==
+Siden [[1854]] har kongefamilien haft fem salonvogne til brug på rejser med jernbanen.
+===[[Kong Frederik 7]]s salonvogn===
+Den første salonvogn var en gave til Kong Frederik 7 fra det engelske jernbaneselskab [[Peto, Brassey and Betts]] i forbindelse med indvielsen den 25. oktober [[1854]] af den [[Sydslesvigske Jernbane]] mellem [[Flensborg]] og [[Tønning]]. Salonvognen blev kaldt ”Den Slesvigske Kongevogn” og den blev registreret JFS, hvor JF stod for [[Jysk-Fynske Jernbaner]] mens S blev betegnelsen for salonvogn. Da [[Danmark]] mistede [[Slesvig]] i forbindelse med 1864-krigen strandede salonvognen på den tyske side og blev sendt til Berlin som krigsbytte. Men året efter blev den sat på en færge og sendt tilbage til Danmark, da Tyskland forstod, at salonvognen var kongens private ejendom.
+Salonvognen blev ombygget flere gange, første gang [[1883]] hvor den blev udstyret med trykluftsbremse, gaslys og et varmesystem. Salonvognen blev [[1998]] ombygget fra tre til to aksler og blev omregistreret til ”DSB SB 2”. Sidste omregistrering til ”DSB S2” skete [[1903]], hvorefter salonvognen blev brugt som inspektionsvogn indtil 1934, hvor den blev taget ud af drift. Året efter blev salonvognens træoverbygning solgt til købmand Møller, som anvendte det som sommerhus i [[Hurup Thy]]. I [[1983]] fik [[Dansk Jernbane Klub]] salonvognens overbygning foræret. De gav den to år senere videre til [[Aalholm Slots Bilmuseum]] som i [[2011]] gav den videre til [[Dansk Jernbanemuseum]] i [[Odense]], hvor den vises frem som et eksempel på hvordan andre salonvogne så ud før de blev restaureret.
+===[[Christian 9.]]s Salonvogn===
+Da den Den Slesvigske Kongevogn kun kunne anvendes på rejser i [[Jylland]], så blev der i [[1871]] bygget en salonvogn til Christian d. 9. som han kunne anvende på de sjællandske jernbanestrækninger. Salonvognen blev hovedsagelig brugt til rejser mellem [[København]] og [[Fredensborg]] efter indvielsen af [[Fredensborg Station]] [[1864]]. Salonvognen er ligesom den første udstillet på Dansk Jernbanemuseum.
+===Den firakslede Salonvogn===
+[[Scandia]] i [[Randers]] byggede i [[1900]] kongefamiliens nye salonvogn. Den var teknisk avanceret og samtidig komfortabel og rigt udsmykket. Med en længde på 37 meter var den datidens længste togvogn. Da der nu var [[jernbanefærge]]r over både [[Lillebælt]] (1872) og [[Storebælt]] (1883) kunne salonvognen bruges i det meste af landet. Kong [[Christian 10.]] og [[Dronning Alexandrine]] brugte den flittigt indtil den blev taget ud af tjeneste i [[1937]].
+===Kong Christian 10. Salonvogn===
+På Kong Christian 10.s fødselsdag den 26. september [[1937] kunne han tage en ny salonvogn i brug, da han samme dag skulle indvie [[Storstrømsbroen]]. Vognkassen var denne gang konstrueret i stål i stedet for træ, da det gav en bedre sikkerhed. Salonvognen kunne endvidere anvendes på de øvrige europæiske jernbaner så den kunne anvendes til kongens rejser til den [[franske Riviera]]. Salonvognen blev renoveret i 1983-84 og samtidig blev en stor del af inventaret fornyet.
+===Dronning Margrethes Salonvogn===
+Da [[Margethe 2.]] fyldte 60 år d. 16. april [[2000]] forærede DSB hende en ny salonvogn, som kunne køre i hele Europa. Den blev indviet [[2001]] og den har opholdsrum, tegnestue, soveværelser og køkken. Væggene er beklædt med kirsebærfiner og dansk kunst og design. Salonvognen blev brugt til og fra statsbesøget i [[Belgien]] 27.-30. maj [[2002]].