Modstandsbevægelse: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
sprogret
Linje 2: Linje 2:
{{ingen kilder|dato=oktober 2014}}
{{ingen kilder|dato=oktober 2014}}
[[Fil:Freedom fighters at Strandboulevarden in Copenhagen. 5th May 1945 (9443121280).jpg|thumb|Medlemmer af den danske modstandsbevægelse den 5. maj 1945 i ildkamp.]]
[[Fil:Freedom fighters at Strandboulevarden in Copenhagen. 5th May 1945 (9443121280).jpg|thumb|Medlemmer af den danske modstandsbevægelse den 5. maj 1945 i ildkamp.]]
'''Modstandsbevægelse'''r er ikke-militære enheder eller grupper af individer, som kæmper mod invasionsstyrker i et okkuperet land enten ved brug af fysisk/væbnet kamp eller ved [[civil ulydighed]].
'''Modstandsbevægelse'''r er ikke-militære enheder eller personer, som kæmper mod invasionsstyrker i et okkuperet land enten ved brug af fysisk/væbnet kamp eller ved [[civil ulydighed]].


Mange grupper, som eksempelvis [[EU]] anser for [[terrorisme|terrororganisationer]], beskriver sig selv som [[frihedskæmper]]e eller modstandsbevægelser. Der foregår en politisk kamp om klassificeringen af grupper, som kæmper for national selvstændighed. Hvis en sådan gruppe af de store, internationale politiske aktører (eksempelvis EU eller [[FN]]) bliver klassificeret som terrorister, vil de typisk blive boycottet diplomatisk, økonomisk, politisk og eventuelt kulturelt. Det gælder eksempelvis organisationen [[Hamas]], der kæmper for oprettelsen af en palæstinensisk stat. Hamas er (især fordi, de har anvendt selvmordsbombere i [[Israel]]) af EU klassificeret som en terrororganisation, men de er samtidig den ledende kraft i regeringen i de palæstinensiske selvstyreområder. Derfor bliver disse selvstyreområder boycottet af EU.
Mange grupper, som [[EU]] anser for [[terrorisme|terrororganisationer]], beskriver sig selv som [[frihedskæmper]]e eller modstandsbevægelser. Der foregår en politisk kamp om klassificeringen af grupper, som kæmper for national selvstændighed. Hvis en sådan gruppe af de store, internationale politiske aktører (eksempelvis EU eller [[FN]]) bliver klassificeret som terrorister, vil de typisk blive boycottet diplomatisk, økonomisk, politisk og eventuelt kulturelt. Det gælder organisationen [[Hamas]], der kæmper for oprettelsen af en palæstinensisk stat. Hamas er pga. selvmordsbombere i [[Israel]] af EU klassificeret som en terrororganisation, men de er med i regeringen i de palæstinensiske selvstyreområder. Derfor bliver de boycottet af EU.


I Spanien har forskellige baskiske grupper og politiske partier (eksempelvis Batasuna) kæmpet for at blive taget af den spanske regerings liste over terrororganisationer, hvor de er medtaget på grund af politisk tilknytning til [[ETA]]. Det er i den spanske stats interesse at klassificere grupper, der arbejder for løsrivelse af [[Baskerlandet]] fra [[Spanien]], som terrorister. Det gør det lettere at bekæmpe disse grupper. Den spanske stat ønsker ikke baskisk løsrivelse. Grupperne selv har naturligt den modsatte interesse, idet en klassificering som terrorister gør det vanskeligt for dem at have diplomatisk og politisk samarbejde med partier og regeringer i andre lande.
I Spanien har forskellige baskiske grupper og politiske partier som Batasuna kæmpet for at blive taget af den spanske regerings liste over terrororganisationer, hvor de er med på grund af politisk tilknytning til [[ETA]]. Det er i den spanske stats interesse at klassificere grupper, der arbejder for løsrivelse af [[Baskerlandet]] fra [[Spanien]], som terrorister. Det gør det lettere at bekæmpe dem. Den spanske stat ønsker ikke baskisk løsrivelse. Grupperne har den modsatte interesse, idet en klassificering som terrorister gør det vanskeligt at have diplomatisk og politisk samarbejde med partier og regeringer i andre lande.


Den politiske kamp om at definere, hvad der er terror og hvad der er legitim modstandskamp, og om at klassificere, hvem der er terrorister og hvem der er modstandskæmpere, har store konsekvenser.
Den politiske kamp om at definere, hvad der er terror og hvad der er legitim modstandskamp, og om at klassificere, hvem der er terrorister, og hvem der er modstandskæmpere, har store konsekvenser.


Modstandsbevægelse henviser til flere organisationer, terrororganisationer og grupper:
Modstandsbevægelser eller terrororganisationer er


* [[Action Directe]] – fransk venstreorienteret terrorgruppe.
* [[Action Directe]] – fransk venstreorienteret terrorgruppe.

Versionen fra 11. okt. 2020, 14:53

Medlemmer af den danske modstandsbevægelse den 5. maj 1945 i ildkamp.

Modstandsbevægelser er ikke-militære enheder eller personer, som kæmper mod invasionsstyrker i et okkuperet land enten ved brug af fysisk/væbnet kamp eller ved civil ulydighed.

Mange grupper, som EU anser for terrororganisationer, beskriver sig selv som frihedskæmpere eller modstandsbevægelser. Der foregår en politisk kamp om klassificeringen af grupper, som kæmper for national selvstændighed. Hvis en sådan gruppe af de store, internationale politiske aktører (eksempelvis EU eller FN) bliver klassificeret som terrorister, vil de typisk blive boycottet diplomatisk, økonomisk, politisk og eventuelt kulturelt. Det gælder organisationen Hamas, der kæmper for oprettelsen af en palæstinensisk stat. Hamas er pga. selvmordsbombere i Israel af EU klassificeret som en terrororganisation, men de er med i regeringen i de palæstinensiske selvstyreområder. Derfor bliver de boycottet af EU.

I Spanien har forskellige baskiske grupper og politiske partier som Batasuna kæmpet for at blive taget af den spanske regerings liste over terrororganisationer, hvor de er med på grund af politisk tilknytning til ETA. Det er i den spanske stats interesse at klassificere grupper, der arbejder for løsrivelse af Baskerlandet fra Spanien, som terrorister. Det gør det lettere at bekæmpe dem. Den spanske stat ønsker ikke baskisk løsrivelse. Grupperne har den modsatte interesse, idet en klassificering som terrorister gør det vanskeligt at have diplomatisk og politisk samarbejde med partier og regeringer i andre lande.

Den politiske kamp om at definere, hvad der er terror og hvad der er legitim modstandskamp, og om at klassificere, hvem der er terrorister, og hvem der er modstandskæmpere, har store konsekvenser.

Modstandsbevægelser eller terrororganisationer er

Litteratur

2. verdenskrig

  • Hæstrup, Jørgen (1976). Den 4. våbenart - Hovedtræk af de europæiske modstandsbevægelsers historie 1939-45. Odense: Odense Universitetsforlag. ISBN 87-7492-173-8.