JuniBevægelsen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m kategori
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Junibevægelsen mod Union''' er en tværpolitisk bevægelse, som modsætter sig, at flere beføjelser overlades til [[EU]]. Bevægelsen blev stiftet i august [[1992]]. Junibevægelsen deltager i valg til [[EU-Parlamentet]], hvor den er repræsenteret ved EU-parlamentsmedlem [[Jens-Peter Bonde]]. Bevægelsen er tildelt [[partibogstav]]et J på stemmesedlen.
'''Junibevægelsen mod Union''' er en tværpolitisk bevægelse, som modsætter sig, at flere beføjelser overlades til [[EU]]. Bevægelsen blev stiftet i august [[1992]]. Junibevægelsen deltager i valg til [[EU-Parlamentet]], hvor den i denne valgperiode er repræsenteret ved EU-parlamentsmedlem [[Jens-Peter Bonde]]. Bevægelsen er tildelt [[partibogstav]]et [[J]] på stemmesedlen.
== Junibevægelsens historie ==
== Junibevægelsens historie ==
'''Junibevægelsen''' blev stiftet på en konference på [[Christiansborg]] den 23. august 1992. Dens umiddelbare forgængere var [[Danmark 92]] samt en gruppe, der kom fra [[Folkebevægelsen mod EF]].
'''Junibevægelsen''' blev stiftet på en konference på [[Christiansborg]] den 23. august 1992. Dens umiddelbare forgængere var [[Danmark 92]] samt en gruppe, der kom fra [[Folkebevægelsen mod EF]].
Bevægelsens tre oprindelige talspersoner var [[Drude Dahlerup]] og [[Niels I. Meyer]], der begge kom fra Danmark ‘92 samt Jens-Peter Bonde, der kom fra Folkebevægelsen.
Bevægelsens tre oprindelige talspersoner var [[Drude Dahlerup]] og [[Niels I. Meyer]], der begge kom fra Danmark ‘92 samt [[Jens-Peter Bonde]], der kom fra Folkebevægelsen.
Ved årsskiftet 1992/1993 besluttede tre af Folkebevægelsens medlemmer af [[EU-Parlamentet]] (Jens-Peter Bonde, [[Birgit Bjørnvig]] og [[Ulla Sandbæk]] ), at de ville repræsentere Junibevægelsen i resten af valgperioden. Det fjerde medlem [[Ib Christensen]] repræsenterede Folkebevægelsen i hele valgperioden.
Ved årsskiftet 1992/1993 besluttede tre af Folkebevægelsens medlemmer af [[EU-Parlamentet]] (Jens-Peter Bonde, [[Birgit Bjørnvig]] og [[Ulla Sandbæk]] ), at de ville repræsentere Junibevægelsen i resten af valgperioden. Det fjerde medlem [[Ib Christensen]] repræsenterede Folkebevægelsen i hele valgperioden.
Udover folk fra Danmark 92 og Folkebevægelsen mod EF tiltrak bevægelsen sig også ganske mange medlemmer og aktive der ikke tidligere havde været engageret andre steder, eller som kom fra de traditionelle partier.
Junibevægelsen anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EU i [[1993]], [[1998]] og [[2000]].
Derudover tiltrak bevægelsen en del yngre politikere og aktivister fra den nu hedengangne EU-politiske ungdomsorganisation [[Unge Mod Unionen]], her i blandt både tidligere kandidater til Europa Parlamentet og ledelsesmedlemmer.

Junibevægelsen anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EU i [[1993]], [[1998]] og [[2000]]. Ligeledes anbefalede bevægelsen at [[EU-forfatningen]] skulle afvises, da den blev anset for at være for [[udemokratisk]] og for [[centralistisk]].


== Junibevægelsens medlemmer af EU-parlamentet ==
== Junibevægelsens medlemmer af EU-parlamentet ==
Linje 16: Linje 19:
* i 1999: [[Jens-Peter Bonde]], [[Jens Okking]] og [[Ulla Sandbæk]].
* i 1999: [[Jens-Peter Bonde]], [[Jens Okking]] og [[Ulla Sandbæk]].
* i 2004: [[Jens-Peter Bonde]].
* i 2004: [[Jens-Peter Bonde]].

Inden slutningen på valgperioden 1999-2004 måtte Jens Okking dog trække sig fra Parlamentet, hvorfor det tidligere medlem af [[Folketinget]] [[Bent Hindrup Andersen]] i stedet måtte indtræde.


== Junibevægelsen i dag ==
== Junibevægelsen i dag ==
Fra starten i 1992 havde Junibevægelsen en kollektiv ledelse. Talspersonerne var bevægelsens repræsentanter udadtil.
Fra starten i 1992 havde Junibevægelsen en kollektiv ledelse, hvor talspersonerne var bevægelsens primære repræsentanter udadtil.
Udover medlem(merne) af Europa Parlamentet udgøres ledelsen af 14 personer, der alle vælges hvert år på bevægelsens landsmøde. Der opereres med kønskvoteringen, således at forholdet mellem kvinder og mænd i bevægelsens ledelse ikke må være skævere end 8-6.
I JuniBevægelsens ledelse sidder blandt andet [[Keld Albrechtsen]] (tidl. [[MF]]), Bent Hindrup Andersen (tidl. MF og [[MEP]]), [[Hanne Dahl]], [[Pelle Christy Geertsen]] og [[Ulla Sandbæk]] (tidl. MEP).
På et møde i bevægelsens ledelse den 30. april - 1. maj [[2005]] blev den hidtidige ordfører [[Hanne Dahl]] valgt som Junibevægelsens første formand. Jens-Peter Bonde er fortsat talsperson.
På et møde i bevægelsens ledelse den 30. april - 1. maj [[2005]] blev den hidtidige ordfører [[Hanne Dahl]] valgt som formand for Junibevægelsens ledelse. [[Jens-Peter Bonde]] er fortsat blandt talspersonerne.

Junibevægelsens logo er det røde [[jordbær]]. I perioder har man desuden også benyttet sig af en [[bi]] som logo.


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
*[http://www.j.dk/ Junibevægelsen]
*[http://www.j.dk/ Junibevægelsen]
[http://www.bonde.dk/ Jens-Peter Bondes hjemmeside]
[http://www.hannedahl.eu/ Hanne Dahls blog]
{{stub}}
{{stub}}

Versionen fra 22. dec. 2006, 11:15

Junibevægelsen mod Union er en tværpolitisk bevægelse, som modsætter sig, at flere beføjelser overlades til EU. Bevægelsen blev stiftet i august 1992. Junibevægelsen deltager i valg til EU-Parlamentet, hvor den i denne valgperiode er repræsenteret ved EU-parlamentsmedlem Jens-Peter Bonde. Bevægelsen er tildelt partibogstavet J på stemmesedlen.

Junibevægelsens historie

Junibevægelsen blev stiftet på en konference på Christiansborg den 23. august 1992. Dens umiddelbare forgængere var Danmark 92 samt en gruppe, der kom fra Folkebevægelsen mod EF.

Bevægelsens tre oprindelige talspersoner var Drude Dahlerup og Niels I. Meyer, der begge kom fra Danmark ‘92 samt Jens-Peter Bonde, der kom fra Folkebevægelsen.

Ved årsskiftet 1992/1993 besluttede tre af Folkebevægelsens medlemmer af EU-Parlamentet (Jens-Peter Bonde, Birgit Bjørnvig og Ulla Sandbæk ), at de ville repræsentere Junibevægelsen i resten af valgperioden. Det fjerde medlem Ib Christensen repræsenterede Folkebevægelsen i hele valgperioden.

Udover folk fra Danmark 92 og Folkebevægelsen mod EF tiltrak bevægelsen sig også ganske mange medlemmer og aktive der ikke tidligere havde været engageret andre steder, eller som kom fra de traditionelle partier. Derudover tiltrak bevægelsen en del yngre politikere og aktivister fra den nu hedengangne EU-politiske ungdomsorganisation Unge Mod Unionen, her i blandt både tidligere kandidater til Europa Parlamentet og ledelsesmedlemmer.

Junibevægelsen anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EU i 1993, 1998 og 2000. Ligeledes anbefalede bevægelsen at EU-forfatningen skulle afvises, da den blev anset for at være for udemokratisk og for centralistisk.

Junibevægelsens medlemmer af EU-parlamentet

Ved valgene til EU-Parlamentet hvert femte år har Junibevægelsen fået valgt følgende parlamentarikere:

Inden slutningen på valgperioden 1999-2004 måtte Jens Okking dog trække sig fra Parlamentet, hvorfor det tidligere medlem af Folketinget Bent Hindrup Andersen i stedet måtte indtræde.

Junibevægelsen i dag

Fra starten i 1992 havde Junibevægelsen en kollektiv ledelse, hvor talspersonerne var bevægelsens primære repræsentanter udadtil. Udover medlem(merne) af Europa Parlamentet udgøres ledelsen af 14 personer, der alle vælges hvert år på bevægelsens landsmøde. Der opereres med kønskvoteringen, således at forholdet mellem kvinder og mænd i bevægelsens ledelse ikke må være skævere end 8-6. I JuniBevægelsens ledelse sidder blandt andet Keld Albrechtsen (tidl. MF), Bent Hindrup Andersen (tidl. MF og MEP), Hanne Dahl, Pelle Christy Geertsen og Ulla Sandbæk (tidl. MEP).

På et møde i bevægelsens ledelse den 30. april - 1. maj 2005 blev den hidtidige ordfører Hanne Dahl valgt som formand for Junibevægelsens ledelse. Jens-Peter Bonde er fortsat blandt talspersonerne.

Junibevægelsens logo er det røde jordbær. I perioder har man desuden også benyttet sig af en bi som logo.

Eksterne henvisninger

Jens-Peter Bondes hjemmeside Hanne Dahls blog

ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.