Retskrivningsreformen i 1948: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 9. dec. 2020, 09:18

Retskrivningsreformen i 1948 var en gennemgribende reform af retskrivningsreglerne for dansk. Den blev udarbejdet og vedtaget d. 22. marts 1948, hvorefter den trådte i kraft d. 1. april 1948 under navnet Bekendtgørelse om ændringer i retskrivningen. Initiativtageren var undervisningsminister Hartvig Frisch.

Retskrivningsreformen var ganske kort og indeholdt kun fem paragraffer, hvoraf de faglige var:

Navneord (substantiver) blev ændret sådan, at alle egennavne (proprier) skulle have stort begyndelsesbogstav, mens alle fællesnavne (appellativer) skulle have lille begyndelsesbogstav.
Bolle-å indførtes i alle nordiske ord inkl. egennavne (proprier) bortset fra personnavne.
Mådesudsagnsordene (modalverberne) i datid "kunde, skulde, vilde" blev ændret til "kunne, skulle, ville".

Brugen af lille begyndelsesbogstav for navneord var til dels en reaktion på Besættelsen, siden tyske navneord staves med stort, og man på grund af tyskfjendtlighed valgte at gå væk fra dette. Dog havde navneord med lille begyndelsesbogstav rødder helt tilbage i 1700-tallet, og var blandt andet populær i højskolebevægelsen, der også gik ind for bolle-å. Ændringerne ved mådesudsagnsord blev gennemført, fordi ordene hidtil var stavet forskelligt i datidsform og i infinitiv, og dette skabte en del forvirring.^[1] Indtil 1948 var datidsformerne kunde, skulde, vilde og infinitiv kunne, skulle, ville. Efter 1948 er datids- og infinitivformerne ens: kunne, skulle, ville.

Reformen gjaldt fra 1. april 1948, men blev først inkluderet i Retskrivningsordbogen fra 1955.^[2]^[3]

Se også

Navneord#Retskrivning
Retskrivning
Reform af retskrivning på andre sprog:
- Svensk retskrivningsreform 1906
- Tysk retskrivingsreform 1996 (de)

Kilder

^ Reformen, der satte bollen over å’et Morten Mikkelsen 17. marts 2018 på kristeligt-dagblad.dk
^ Retskrivningsreformen fylder 70 år 22/03 2018 på sproget.dk
^ Hurtigt overblik over retskrivningsordbøger gennem tiden Dansk Sprognævn, på dsn.dk

Eksterne henvisninger

Retskrivningsreformen af den 22. marts 1948

Spire

Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Reformen, der satte bollen over å’et Morten Mikkelsen 17. marts 2018 på kristeligt-dagblad.dk

[2] Retskrivningsreformen fylder 70 år 22/03 2018 på sproget.dk

[3] Hurtigt overblik over retskrivningsordbøger gennem tiden Dansk Sprognævn, på dsn.dk

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Retskrivningsreformen var ganske kort og indeholdt kun fem [[paragraf]]fer, hvoraf de faglige var:
-# [[Navneord]] ([[substantiv]]er) blev ændret sådan, at alle [[egennavn]]e ([[proprier]]) skulle have stort begyndelsesbogstav, mens alle [[fællesnavn]]e ([[appellativ]]er) skulle have lille begyndelsesbogstav.
+# [[Navneord]] ([[substantiv]]er) blev ændret sådan, at alle [[egennavn]]e (proprier) skulle have stort begyndelsesbogstav, mens alle [[fællesnavn]]e ([[appellativ]]er) skulle have lille begyndelsesbogstav.
 # [[å (bogstav)|Bolle-å]] indførtes i alle nordiske [[ord]] inkl. egennavne (proprier) bortset fra [[personnavn]]e.
-# [[Mådesudsagnsord]]ene ([[modalverber]]ne) "kunde, skulde, vilde" blev ændret til "kunne, skulle, ville".
+# [[Mådesudsagnsord]]ene (modalverberne) i datid "kunde, skulde, vilde" blev ændret til "kunne, skulle, ville".
-Brugen af lille begyndelsesbogstav for navneord var til dels en reaktion på [[Besættelsen]], siden [[tysk (sprog)|tyske]] navneord staves med stort, og man på grund af tyskfjendtlighed valgte at gå væk fra dette. Dog havde navneord med lille begyndelsesbogstav rødder helt tilbage i 1700-tallet, og var blandt andet populær i [[Folkehøjskole|højskolebevægelsen]], der også gik ind for bolle-å. Ændringerne ved mådesudsagnsord blev gennemført, fordi ordene hidtil var stavet forskelligt i [[datid]]sform og i [[infinitiv]], og dette skabte en del forvirring.<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/kulturhistorie/reformen-der-satte-bollen-over-aaet Reformen, der satte bollen over å’et]  Morten Mikkelsen 17. marts 2018 på kristeligt-dagblad.dk</ref>
+Brugen af lille begyndelsesbogstav for navneord var til dels en reaktion på [[Besættelsen]], siden [[tysk (sprog)|tyske]] navneord staves med stort, og man på grund af tyskfjendtlighed valgte at gå væk fra dette. Dog havde navneord med lille begyndelsesbogstav rødder helt tilbage i 1700-tallet, og var blandt andet populær i [[Folkehøjskole|højskolebevægelsen]], der også gik ind for bolle-å. Ændringerne ved mådesudsagnsord blev gennemført, fordi ordene hidtil var stavet forskelligt i [[datid]]sform og i [[infinitiv]], og dette skabte en del forvirring.<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/kulturhistorie/reformen-der-satte-bollen-over-aaet Reformen, der satte bollen over å’et]  Morten Mikkelsen 17. marts 2018 på kristeligt-dagblad.dk</ref> Indtil 1948 var datidsformerne kunde, skulde, vilde og infinitiv kunne, skulle, ville. Efter 1948 er datids- og infinitivformerne ens: kunne, skulle, ville.
 Reformen gjaldt fra 1. april 1948, men blev først inkluderet i [[Retskrivningsordbogen]] fra 1955.<ref>[https://sproget.dk/nyheder/retskrivningsreformen-fylder-70-ar  Retskrivningsreformen fylder 70 år] 22/03 2018 på sproget.dk </ref><ref>[https://dsn.dk/retskrivning/rohist-retskrivningsordboger-gennem-historien/hurtigt-overblik-over-retskrivningsordboger-gennem-tiden Hurtigt overblik over retskrivningsordbøger gennem tiden]  Dansk Sprognævn, på dsn.dk</ref>
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 *Reform af retskrivning på andre sprog:
 **[[Svensk retskrivningsreform 1906]]
-**[[Tyske retskrivingsreform 1996]] ([[:de:Reform der deutschen Rechtschreibung von 1996|de]])
+**[[Tysk retskrivingsreform 1996]] ([[:de:Reform der deutschen Rechtschreibung von 1996|de]])
 ==Kilder==