Eksistentiel psykologi: Forskelle mellem versioner

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Ret
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Ret
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 29: Linje 29:


== Eksistentiel psykologi i Danmark, Sverige og Norge ==
== Eksistentiel psykologi i Danmark, Sverige og Norge ==
I [[Danmark]] blev den eksistentielle psykologi præsenteret af teologen [[Søren Kierkegaard]] i bøger som [[Begrebet Angest|''Begrebet Angest'']]<ref name=":4" /><ref name=":5" />. Den danske litteraturforsker [[Kresten Nordentoft]] var lektor i [[litteratur]] på Aarhus Universitet og skrev i 1970'erne tre bøger, der undersøgte forholdet mellem det sociale og [[psykologi]] hos Søren Kierkegaard: ''Kierkegaards psykologi'', ''Hvad siger brandmajoren'' og ''Søren Kierkegaard''<ref>Nordentoft 1972; 1973; 1977</ref>. I 1960’erne og 1970’erne blev [[Abraham Maslow]], [[Erich Fromm]], [[Carl Rogers]], [[Charlotte Bühler]], [[Viktor Frankl]] og [[Rollo May]] desuden oversat til dansk, og blandt andet stod Jens Højmark bag programmerne ''På sporet af mig selv..om eksistentiel psykologi'' på [[Danmarks Radio]]. Efterhånden begyndte flere danske psykologer at udforme deres egne tilgange: Væsentlig var især psykologen [[Bo Jacobsen (psykolog)|Bo Jacobsen]], der også var sociolog og samfundsforsker. Han udgav blandt andet bøger og artikler om [[humanistisk psykoterapi]]<ref>Jacobsen,Bo og Klaus Pedersen (2013): “Humanistiske og eksistentielle terapier”. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag.</ref>[[Humanistisk psykoterapi|,]] [[humanistisk psykologi]]<ref>Jacobsen, Bo (2011): “Humanistisk psykologi”. In: Karpatschof, B. og Katzenelson, B.: Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag</ref>, fænomenologisk psykologi og eksistenspsykologi <ref>Jacobsen, B.: Dødsangst, livsangst og livsmod. ''Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin'', 2000, 17, nr. 3, 13 - 16. </ref><ref>Jacobsen, B. Yalom. ''Dansk Psykolog Nyt''. 2003, 57.årg.,14, 16-21 </ref><ref>Jacobsen, Bo (2014): “Humanistiske og eksistentielle teorier om personligheden”. Kapitel 5 i: Simo Køppe og Jesper Dammeyer (Red): Personlighedspsykologi. En grundbog om personlighed og subjektivitet. Kbh:: Hans Reitzels Forlag</ref> <ref>Bo Jacobsen ''Eksistensens psykologi, 1998''</ref><ref>Bo Jacobsen, ''Livets dilemmaer,'' 2009</ref>; samt omkring sorg og angst<ref>Jacobsen, Bo: Sorg og sygdom i eksistentiel betydning. ''Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin'' 2006. Vol. 23, nr. 1, s. 25-29.</ref><ref name=":6" />. Desuden udgav Jacobsen bogen ''Mød eleven'', der så eksistentielt på [[undervisning]] fra et [[Socialpsykologi|socialpsykologisk]] perspektiv<ref>Jacobsen 2003</ref>. En anden var psykologen [[Karsten Borg Hansen]], der havde flere bøger og artikler bag sig. Hansen skrev blandt andet om [[psykoterapi]], [[Krop|kropslighed]], [[sundhed]] og [[meditation]]<ref>Hansen: “Meditation og Psykoterapi"
I [[Danmark]] blev den eksistentielle psykologi præsenteret af teologen [[Søren Kierkegaard]] i bøger som [[Begrebet Angest|''Begrebet Angest'']]<ref name=":4" /><ref name=":5" />. Den danske litteraturforsker [[Kresten Nordentoft]] var lektor i [[litteratur]] på Aarhus Universitet og skrev i 1970'erne tre bøger, der undersøgte forholdet mellem det sociale og [[psykologi]] hos Søren Kierkegaard: ''Kierkegaards psykologi'', ''Hvad siger brandmajoren'' og ''Søren Kierkegaard''<ref>Nordentoft 1972; 1973; 1977</ref>. I 1960’erne og 1970’erne blev [[Abraham Maslow]], [[Erich Fromm]], [[Carl Rogers]], [[Charlotte Bühler]], [[Viktor Frankl]] og [[Rollo May]] desuden oversat til dansk, og blandt andet stod Jens Højmark bag programmerne ''På sporet af mig selv..om eksistentiel psykologi'' på [[Danmarks Radio]]. Efterhånden begyndte flere danske psykologer at udforme deres egne tilgange: Væsentlig var især psykologen Bo Jacobsen, der også var sociolog og samfundsforsker. Han udgav blandt andet bøger og artikler om [[humanistisk psykoterapi]]<ref>Jacobsen,Bo og Klaus Pedersen (2013): “Humanistiske og eksistentielle terapier”. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag.</ref>[[Humanistisk psykoterapi|,]] [[humanistisk psykologi]]<ref>Jacobsen, Bo (2011): “Humanistisk psykologi”. In: Karpatschof, B. og Katzenelson, B.: Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag</ref>, [[fænomenologisk psykologi]] og eksistenspsykologi <ref>Jacobsen, B.: Dødsangst, livsangst og livsmod. ''Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin'', 2000, 17, nr. 3, 13 - 16. </ref><ref>Jacobsen, B. Yalom. ''Dansk Psykolog Nyt''. 2003, 57.årg.,14, 16-21 </ref><ref>Jacobsen, Bo (2014): “Humanistiske og eksistentielle teorier om personligheden”. Kapitel 5 i: Simo Køppe og Jesper Dammeyer (Red): Personlighedspsykologi. En grundbog om personlighed og subjektivitet. Kbh:: Hans Reitzels Forlag</ref> <ref>Bo Jacobsen ''Eksistensens psykologi, 1998''</ref><ref>Bo Jacobsen, ''Livets dilemmaer,'' 2009</ref>; samt omkring sorg og angst<ref>Jacobsen, Bo: Sorg og sygdom i eksistentiel betydning. ''Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin'' 2006. Vol. 23, nr. 1, s. 25-29.</ref><ref name=":6" />. Desuden udgav Jacobsen bogen ''Mød eleven'', der så eksistentielt på [[undervisning]] fra et [[Socialpsykologi|socialpsykologisk]] perspektiv<ref>Jacobsen 2003</ref>. En anden var psykologen [[Karsten Borg Hansen]], der havde flere bøger og artikler bag sig. Hansen skrev blandt andet om [[psykoterapi]], [[Krop|kropslighed]], [[sundhed]] og [[meditation]]<ref>Hansen: “Meditation og Psykoterapi"


     Psykolog Nyt 1988.</ref><ref>Karsten Borg Hansen: "Eksistensens kropslighed" Psykologisk Set 2004 nr. 56.</ref><ref>Hansen 1998</ref><ref>"Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis."
     Psykolog Nyt 1988.</ref><ref>Karsten Borg Hansen: "Eksistensens kropslighed" Psykologisk Set 2004 nr. 56.</ref><ref>Hansen 1998</ref><ref>"Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis."

Versionen fra 9. dec. 2020, 22:07

Eksistentiel psykologi eller eksistenspsykologi er en anerkendt retning inden for den moderne vestlige psykologi, der er forstår menneskets psykiske liv med udgangspunkt i dets eksistens[1][2]. Eksistentiel psykologi er en filosofisk baseret teori, der anvendes praktisk i eksistentiel terapi.

Den eksistentielle psykologi blev grundlagt i Europa og USA i tiden før og omkring Anden Verdenskrig. Den har siden begyndelsen været baseret på en kritik af psykoanalyse, neurovidenskab og behaviorisme, der ser mennesket som naturvæsen.

Hovedtræk

Den eksistentielle psykologi kan forstås som en udløber af den eksistentielle filosofi[3][4], der fokuserer på de psykiske sider af menneskets eksistens[2].[5]. Det vil sige, at den eksistentielle psykologi forstår menneskets psyke og psykiske lidelser med udgangspunkt i menneskets tilværelse[5]. Dermed bliver filosofiske begreber om fx valg, frihed, mening og angst relevante for den psykologiske forståelse af menneskets tanker, følelser og handlinger[6]. Samtidig lægger den eksistentielle psykologi vægt på temaer, der er særligt væsentlige eller grundlæggende for menneskets psykiske eksistens som fx seksualitet, kærlighed[7] og død.

Samtidig forstås eksistentiel angst som et vilkår i stedet for som en sygdom, selv om der også skelnes mellem eksistentiel angst og egentlige angstlidelser[8]. Historisk set har den eksistentielle psykologi udviklet sig i et tæt samspil med den eksistentielle terapi[9] [5].

Den eksistentielle psykologis historie

Den tidligste eksistenspsykologi findes hos Søren Kierkegaard[10] og Friedrich Nietzsche[4].

Hvis man går til den moderne eksistenspsykologi, var den både inspireret af eksistentiel filosofi og fænomenologi[9]. De første eksistentielle psykologer var den østrigske læge Viktor Frankl[11] og den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger[12]. I efterkrigstiden blev de fulgt af psykiateren Medard Boss[13]. Desuden stod den skotske psykiater Ronald D. Laing[14] for at udbrede tilgangen i England[15].

Den amerikanske psykolog Rollo May[16][17] var med til at udbrede den eksistentielle psykologi i USA som et modsvar til datidens fremherskende psykoanalyse og behaviorisme. May var sandsynligvis den første til at anvende selve betegnelsen ‘eksistentiel psykologi’. Han mente, at psykoanalysen og behaviorismen overså, at mennesket havde en grundlæggende frihed og dermed også muligheder for at træffe valg ud over, hvad der var givet af arv og miljø. Han tilgang kaldes gerne eksistentiel-humanistisk psykologi, der er en form for eksistentiel psykologi. Den eksistentiel-humanistiske psykologi blev både inspireret af den eksistentielle filosofi og den eksistentielle terapi fra Europa samt af den humanistiske psykologi fra USA[2].

Andre vigtige historiske navne er Eugene Minkowski[18] og James Bugental[19].[20] I dag omfatter området blandt andre navne som Irvin D. Yalom[21], Kirk Schneider og Emmy van Deurzen.[22]

Emneområder

Den eksistentielle psykologi er en psykologisk teori, der er tæt forbundet med den eksistentielle terapi, som er praktisk psykoterapi på et eksistentielt grundlag[9][5]. For den eksistentielle terapi spiller diagnoser i hovedreglen kun en underordnet rolle i forståelsen af menneskets lidelser, og der tages ofte helt afstand fra brugen af diagnoser[9].

Der er også kommet forøget interesse for det eksistentielle perspektiv i udviklingspsykologien[23][24]. Amerikanerne Gary T. Reker og Kerry Chamberlain har bidraget til at forstå livsudviklingen ud fra en eksistentiel vinkel, og man kan her tale om en eksistentiel udviklingspsykologi[25].

Den eksistentielle tilgang har desuden fået en stigende betydning i idrætspsykologien. Det viser sig i Mark Nestis bog Existential Psychology and Sport: Theory and Application[26]. Den norske idrætsforsker Kenneth Aggerholm har desuden skrevet om eksistentiel idrætspsykologi[27].

Et andet område er den eksistentielle sundhedspsykologi, der findes i Patrick Whiteheads bog Existential Health Psychology[28]. Ifølge Whitehead er eksistentielle sundhedspsykologer vigtige i sundhedsvæsenet, hvor de blandt andet kan supplere hospitalspræster. Derudover ser de danske psykologer Bente Østerberg og Marianne Bache i bogen At være i verden med kronisk sygdom på, hvordan det er at leve med en alvorlig kronisk sygdom såsom sclerose[29].

De senere år har den eksistentielle tilgang især vundet udbredelse inden for arbejds- og organisationspsykologi. Det er blandt andet sket gennem canadieren Joe Kelly, der har forsket i eksistentiel organisationspsykologi[30]. Desuden har Monica Hanaway både skrevet om eksistentiel ledelse[31] og eksistentiel coaching[32]. Begge dele orienterer sig mod at tage ansvar og finde mening. Den danske psykolog Karen Schultz udgav i 2000 bogen Eksistens i arbejdslivet, der ser på, hvordan der kan skabes mening for medarbejdere og virksomheder i organisationer.

Eksistentiel psykologi i Danmark, Sverige og Norge

I Danmark blev den eksistentielle psykologi præsenteret af teologen Søren Kierkegaard i bøger som Begrebet Angest[8][33]. Den danske litteraturforsker Kresten Nordentoft var lektor i litteratur på Aarhus Universitet og skrev i 1970'erne tre bøger, der undersøgte forholdet mellem det sociale og psykologi hos Søren Kierkegaard: Kierkegaards psykologi, Hvad siger brandmajoren og Søren Kierkegaard[34]. I 1960’erne og 1970’erne blev Abraham Maslow, Erich Fromm, Carl Rogers, Charlotte Bühler, Viktor Frankl og Rollo May desuden oversat til dansk, og blandt andet stod Jens Højmark bag programmerne På sporet af mig selv..om eksistentiel psykologi på Danmarks Radio. Efterhånden begyndte flere danske psykologer at udforme deres egne tilgange: Væsentlig var især psykologen Bo Jacobsen, der også var sociolog og samfundsforsker. Han udgav blandt andet bøger og artikler om humanistisk psykoterapi[35], humanistisk psykologi[36], fænomenologisk psykologi og eksistenspsykologi [37][38][39] [40][41]; samt omkring sorg og angst[42][6]. Desuden udgav Jacobsen bogen Mød eleven, der så eksistentielt på undervisning fra et socialpsykologisk perspektiv[43]. En anden var psykologen Karsten Borg Hansen, der havde flere bøger og artikler bag sig. Hansen skrev blandt andet om psykoterapi, kropslighed, sundhed og meditation[44][45][46][47]. En tredje var psykologen og forskeren Bjarne Jacobsen. Han udgav bogen Eksistentiel psykologi - mellem himmel og jord[48]. Den kredser omkring meningen med livet.

En vigtig repræsentant er filosoffen og terapeuten Anders Dræby, der har skrevet og redigeret flere bøger og artikler om fænomenologisk psykologi[49]; om eksistentiel psykologi og eksistentiel terapi[50] [51] og deres historie og forbindelse til filosofien [33][8][2]; samt om eksistentiel angst, fortvivlelse og psykopatologi[52][53][8]. Han er doktor i eksistentiel terapi fra Middlesex University og er i den forbindelse elev af Emmy van Deurzen[54], og hans terapeutiske fokus er ligeledes livskunst, der handler om at lære kunsten at leve livet. Hos ham bliver denne livskunst dog ikke bare knyttet til en eksistentiel men også til en åndelig filosofi[55][56].

I Norge har Eigil Olsvik udgivet bogen Eksistens og dialog : en kritisk innføring i psykologisk teori og praksis[57]. I Sverige kom den eksistentielle psykologi frem i 2000-tallet, og har blandt andet været repræsenteret af Elisabeth Serrander, der har skrevet bogen Existentiell coaching[58], og Dan Stiwne, der har redigeret bogen Existens och psykisk hälsa : om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa.[59] Desuden har Ted Schroder skrevet Det ometvenda om eksistentiel forståelse af drømme[60].

Se også

Litteratur

  • Aggerholm, Kenneth (2014). Talent Development, Existential Philosophy and Sport: On Becoming an Elite Athlete. Routledge
  • Amdisen, Paw, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Bache, Marianne & Bente Østerberg (2005). At være i verden med kronisk sygdom. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag
  • Batthyany, Alexander (2014). Meaning in Positive and Existential Psychology. Springer
  • Boss, Medard (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, London
  • Bugental, James (1976).  The search for existential identity. San Francisco: Jossey-Bass.
  • Caruso, Igor (1964). Existential Psychology. Darton, Longman & Todd
  • Deurzen, Emmy van and Arnold-Baker, C., eds. (2005) Existential Perspectives on Human Issues, London: Palgrave, Macmillan.
  • Dræby, Anders (2018). Existentiell vilsenhet i teknologins tidsålder - om andlig sjukdom och dess läkning. I: Existens och psykisk hälsa. Stockholm: Studentlitteratur
  • Dræby, Anders (2019). Introduktion til Edmund Husserls fænomenologiske psykologi, filosofi og metode . I: Edmund Husserl: Fænomenologi . Forlaget Mindspace, pp. 7-59.
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Tidsskrift for Psykoterapi , 2019/3, pp. 18-24
  • Frankl, Viktor (2000). Psykologi og eksistens . København: Gyldendal
  • Hanaway, Monica (2018). Being an Existential Leader . TH Group
  • Hansen, Karsten (1998): Psykologi og sundhedssystem - hvad er eksistentiel psykologi? Og hvad har den at byde på i systemer, der er vant til at kvantificere?" I: Psykolog Nyt
  • Hansen, Karsten (1999)): "Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis.”  Psykolog Nyt, nr. 5.
  • Hansen, Karsten (2004): “Eksistensens kropslighed”.  Psykologisk Set nr. 56.
  • Jacobsen, Bjarne (2012). Eksistentiel psykologi. Roskilde: Samfundslitteratur
  • Jacobsen, Bo (1998). Eksistensens psykologi. HRF
  • Jacobsen, Bo (2000). Dødsangst, livsangst og livsmod. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin, 17, nr. 3, 13 - 16.
  • Jacobsen, Bo (2003). Mød eleven. Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer. København: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (2014): “Humanistiske og eksistentielle teorier om personligheden”. Kapitel 5 i: Simo Køppe og Jesper Dammeyer (Red): Personlighedspsykologi. En grundbog om personlighed og subjektivitet. Kbh:: Hans Reitzels Forlag
  • Kelly, Joe (1998). An Existential-Systems Approach to Managing Organizations. Praeger
  • Merleau-Ponty, Maurice (1993). Filmen og den nye psykologi. I: Philosophia, 22(3-4),11-24
  • Laing, R.D. (1960) The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness. Harmondsworth: Penguin.
  • Laing, R.D. (1961) The Self and Others. London: Tavistock Publications.
  • Laursen, Jørn (2009). Eksistentielle livskriser. Books on Demand
  • May, Rollo (1953). Man’s Search for Himself. Signet Book
  • May, Rollo (1958). Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal
  • May, Rollo (1972).  Power and innocence. New York: Norton.
  • May, Rollo (1981).  Freedom and destiny. New York: Norton.
  • May, Rollo (2015). The Meaning of Anxiety . Norton
  • Nesti, Mark (2006). Existential Psychology and Sport . Routledge
  • Nordentoft, Kresten (1972). Kierkegaards psykologi. København: Hans Reitzels Forlag
  • Nordentoft, Kresten (1973). Hvad siger Brand-Majoren?" : Kierkegaards opgør med sin samtid. Gad
  • Nordentoft, Kresten (1977): Søren Kierkegaard - bidrag til kritikken af den borgerlige selvoptagethed. DUP
  • Olsen, Jan (2016): Der er én eller anden mening med tingene, hvis man bare tror på det: Mening i eksistentiel og livshistorisk belysning. Narrativ Forskning, 203-220
  • Olsvik, Eigil (2011). Eksistens og dialog : en kritisk innføring i psykologisk teori og praksis. Scandinavian Academic Press
  • Pauchant, Thierry (1995). Meaning: Managing for the Health of Our Organizations, Our Communities, and the Natural World. Wiley
  • Reker, Gary & Kerry Chamberlain (ed.) (1999). Exploring Existential Meaning: Optimizing Human Development Across the Life Span. Sage Publications
  • Schneider, Kirk (1995). The psychology of existence: An integrative, clinical perspective. McGrawHill
  • Schneider, Kirk (2004).  Rediscovery of awe: Splendor, mystery, and the fluid center of life.  St. Paul, MN:  Paragon House.
  • Schneider, Kirk (2009). Awakening to awe: Personal stories of profound transformation.  Lanham, MD:  Jason Aronson.
  • Schröder, Ted (2003). Det omedvetna: en dröm om det äkta. Brutus Östlings bokförlag Symposion
  • Schultz, Karen (2000). Eksistens i arbejdslivet: At skabe mening for virksomhed og medarbejder. Hans Reitzels Forlag
  • Schultz, Karen (2005). Arbejde som livsmening – mening som livets arbejde. I: E-Artikel, Akademia.dk
  • Schultz, Karen (2006). When Work Means Meaning: Existential Dimensions, Organizations and Leadership. Akademia
  • Stiwne, Dan (2017): Existens och psykisk hälsa: om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa. Stockholm: Studentlitteratur
  • Sørensen, Anders Dræby (2009). Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. I: At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2013). Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (68), 79-102.
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi. I: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2015) Angst - når hverdagslivet bliver hjemløst. I: Hverdagslivets følelser. Hans Reitzels Forlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2016): Filosofisk helbredelse. Statsbiblioteket
  • Taubman, Orit (2019). Pathways and Barriers to Parenthood: Existential Concerns Regarding Fertility, Pregnancy, and Early Parenthood. Springer
  • Whitehead, Patrick (2019). Existential Health Psychology. Palgrave
  • Yalom, Irvin (2009). Som at stirre på solen. Hans Reitzels Forlag

Noter

  1. ^ https://denstoredanske.lex.dk/eksistentialistisk_psykologi
  2. ^ a b c d Sørensen 2009
  3. ^ Paw Amdisen, Jonas Holst & Jens Viggo Nielsen 2009
  4. ^ a b https://ebooks.au.dk/aul/catalog/view/132/115/509-4
  5. ^ a b c d Sørensen 2016: Filosofisk helbredelse. Statsbiblioteket
  6. ^ a b Jacobsen, Bo: Angst i et eksistenspsykologisk perspektiv. In: Gerlach, J. (red.): Angstbogen – Angstens symptomer, årsager og behandling. København: Psykiatrifondens Forlag 2008. s. 277-285.
  7. ^ Jacobsen, Bo: Kærlighedslivets psykologi i eksistentiel belysing. Psyke & Logos 2006. Vol. 26, nr. 2, s. 451-459.
  8. ^ a b c d Anders Dræby Sørensen: Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi, 2015
  9. ^ a b c d Anders Dræby Sørensen & Kurt Keller (red)(2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi.Aalborg Universitetsforlag
  10. ^ https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/104289/153215
  11. ^ Fx Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal
  12. ^ Ludwig Binswanger 1994
  13. ^ Boss 1979
  14. ^ Laing 1960
  15. ^ Fx Ronald D. Laing: Det spaltede selv. 2001, Hans Reitzels Forlag
  16. ^ Fx Rollo May (1958). Eksistentiel psykologi. Gyldendal
  17. ^ May 2015
  18. ^ Eugene Minkowski: Le Temps vécu. Étude phénoménologique et psychopathologiques (Paris: D'Artrey, 1933)
  19. ^ Bugental 1976
  20. ^ James Bugental: "The Search for Authenticity" (1965)
  21. ^ Yalom: 2008 Som at se på solen. Hans Reitzels Forlag
  22. ^ Deurzen, E. van and Arnold-Baker, C., eds. (2005) Existential Perspectives on Human Issues: a Handbook for Practice, London: Palgrave, Macmillan.
  23. ^ Taubman 2019
  24. ^ Adams 2018
  25. ^ Reker 2000
  26. ^ Nesti 2004
  27. ^ Aggerholm 2014
  28. ^ Whitehead 2019
  29. ^ Jacobsen mfl 1998 Kræft og eksistens. DPF
  30. ^ Kelly 1998
  31. ^ Hanaway, Monica (2018): “Being an Existential Leader”. TH Group
  32. ^ Hanaway, Monica (2012): “Existential Perspectives on Coaching”. Sage
  33. ^ a b Sørensen (2013): Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (68), 79-102. .
  34. ^ Nordentoft 1972; 1973; 1977
  35. ^ Jacobsen,Bo og Klaus Pedersen (2013): “Humanistiske og eksistentielle terapier”. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag.
  36. ^ Jacobsen, Bo (2011): “Humanistisk psykologi”. In: Karpatschof, B. og Katzenelson, B.: Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  37. ^ Jacobsen, B.: Dødsangst, livsangst og livsmod. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin, 2000, 17, nr. 3, 13 - 16.
  38. ^ Jacobsen, B. Yalom. Dansk Psykolog Nyt. 2003, 57.årg.,14, 16-21
  39. ^ Jacobsen, Bo (2014): “Humanistiske og eksistentielle teorier om personligheden”. Kapitel 5 i: Simo Køppe og Jesper Dammeyer (Red): Personlighedspsykologi. En grundbog om personlighed og subjektivitet. Kbh:: Hans Reitzels Forlag
  40. ^ Bo Jacobsen Eksistensens psykologi, 1998
  41. ^ Bo Jacobsen, Livets dilemmaer, 2009
  42. ^ Jacobsen, Bo: Sorg og sygdom i eksistentiel betydning. Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin 2006. Vol. 23, nr. 1, s. 25-29.
  43. ^ Jacobsen 2003
  44. ^ Hansen: “Meditation og Psykoterapi"      Psykolog Nyt 1988.
  45. ^ Karsten Borg Hansen: "Eksistensens kropslighed" Psykologisk Set 2004 nr. 56.
  46. ^ Hansen 1998
  47. ^ "Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis."      Psykolog Nyt 1999 nr. 5.
  48. ^ Bjarne Jacobsen - Eksistentiel psykologi
  49. ^ Dræby 2019
  50. ^ Sørensen, Anders Dræby (2016). Filosofisk helbredelse - perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi. Statsbiblioteket
  51. ^ Sørensen og Keller (2015): Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  52. ^ Dræby 2017
  53. ^ Sørensen (2015) Angst - når hverdagslivet bliver hjemløst
  54. ^ Dræby & Deurzen 2019
  55. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/vi-kan-alle-goere-verden-til-et-mere-kaerligt-sted
  56. ^ Anders Dræby, Livskunsten, Akademisk Forlag 2018
  57. ^ Olsvik
  58. ^ Existentiell coaching Lagerström, A., Serrander, E. Studentlitteratur, 2019
  59. ^ Dan Stiwne, 2017
  60. ^ Schroder 2003
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Eksistentiel_psykologi&oldid=10540746"