Eksistentiel fænomenologi: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ret
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Ret
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 18: Linje 18:
Maurice Merleau-Ponty og Martin Heidegger er blevet kritiseret for at svigte etikken<ref name=":0">Dorothea Olkowski and Gail Weiss (eds.), Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty, Pennsylvania State University Press, 2006,</ref><ref>LUK BOUCKAERT (1970) Ontology and Ethics Levinas' critique of Heidegger,Bijdragen, 31:3, 313-328, DOI: 10.1080/00062278.1970.10596907</ref>. Kritikken af deres manglende etik er taget til efter afsløringerne af omfanget af Heideggers nazistiske overbevisninger<ref>Emmanuel Faye 2011: Heidegger: The Introduction of Nazism into Philosophy in Light of the Unpublished Seminars of 1933-1935. Yale University Press</ref>.
Maurice Merleau-Ponty og Martin Heidegger er blevet kritiseret for at svigte etikken<ref name=":0">Dorothea Olkowski and Gail Weiss (eds.), Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty, Pennsylvania State University Press, 2006,</ref><ref>LUK BOUCKAERT (1970) Ontology and Ethics Levinas' critique of Heidegger,Bijdragen, 31:3, 313-328, DOI: 10.1080/00062278.1970.10596907</ref>. Kritikken af deres manglende etik er taget til efter afsløringerne af omfanget af Heideggers nazistiske overbevisninger<ref>Emmanuel Faye 2011: Heidegger: The Introduction of Nazism into Philosophy in Light of the Unpublished Seminars of 1933-1935. Yale University Press</ref>.


Samtidig har feminister kritiseret Heidegger for at negligere betydningen af køn<ref>https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0191453705050605</ref>. Desuden har feminister kritiseret Merleau-Ponty for at favorisere et maskulint og heteronormativt syn på kroppen<ref name=":0" />. [[Luce Irigaray|Luce Irigary]] har især påpeget, at hans kropsfænomenologi usynliggør kvinder og deres erfaringer<ref name=":1">Irigaray, L. (1993). ''An ethics of sexual difference''. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.</ref>. [[Frantz Fanon]] har anklaget Merleau-Ponty for kun at have blik for hvide priviligerede mænds kroppe og ikke kunne forstå undertrykte og ikke-hvide<ref>The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education redigeret af Amelia M. Kraehe, Rubén Gaztambide-Fernández</ref>.
Samtidig har feminister kritiseret Heidegger for at negligere betydningen af køn<ref>https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0191453705050605</ref>. Desuden har feminister kritiseret Merleau-Ponty for at favorisere et maskulint og heteronormativt syn på kroppen<ref name=":0" />. Især har [[Luce Irigaray|Luce Irigary]] påpeget, at hans kropsfænomenologi usynliggør kvinder og deres oplevelser<ref name=":1">Irigaray, L. (1993). ''An ethics of sexual difference''. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.</ref>. Samtidig har [[Frantz Fanon]] kritiseret Merleau-Ponty for kun at have blik for hvide priviligerede mænds kroppe og ikke kunne forstå undertrykte og ikke-hvide<ref>The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education redigeret af Amelia M. Kraehe, Rubén Gaztambide-Fernández</ref>.


[[Edmund Husserl]] kritiserede Heideggers ''Væren og tid'' for at reducere filosofien til antropologi og basere sig på et abstrakt og fejlagtigt menneskesyn<ref>Edmund Husserl, Psychological and transcendental phenomenology and the confrontation with Heidegger (1927–1931)(Dordrecht: Kluwer, 1997).</ref>. Samtidig endte Heidegger selv med at kritisere den eksistentielle fænomenologi for at være ahistorisk og antropocentrisk, hvilket blev afsæt for hans senere værenshistoriske tænkning<ref>Heidegger, Martin: Kant und das Problem der Metaphysik. Herausgegeben von Friedrich- Wilhelm von Herrmann 7. Auflage 2010. </ref>.
[[Edmund Husserl]] kritiserede Heideggers ''Væren og tid'' for at reducere filosofien til antropologi og basere sig på et abstrakt og fejlagtigt menneskesyn<ref>Edmund Husserl, Psychological and transcendental phenomenology and the confrontation with Heidegger (1927–1931)(Dordrecht: Kluwer, 1997).</ref>. Samtidig endte Heidegger selv med at kritisere den eksistentielle fænomenologi for at være ahistorisk og antropocentrisk, hvilket blev afsæt for hans senere værenshistoriske tænkning<ref>Heidegger, Martin: Kant und das Problem der Metaphysik. Herausgegeben von Friedrich- Wilhelm von Herrmann 7. Auflage 2010. </ref>.

Versionen fra 10. dec. 2020, 05:28

Eksistentiel fænomenologi er en retning indenfor fænomenologien og den eksistentielle filosofi, som antager, at mennesket er ufravigeligt knyttet til en særlig meningshorisont / livsverden (ty. Lebenswelt). [1] Den udspringer af Martin Heideggers værk Sein und Zeit (1927, dansk udgave, Væren og tid, 2007), Jean-Paul Sartres sene fænomenologi og Maurice Merleau-Pontys værk Phénoménologie de la perception (1945, reduceret dansk udgave, Kroppens fænomenologi, 2009).[2] Andre vigtige filosoffer er Hans Lipps, Ludwig Binswanger, Medard Boss, Emmanuel Levinas, Michel Henry og Hermann Schmitz.[3]

Indhold

Eksistentiel fænomenologi tager udgangspunkt i en analyse af den menneskelige erfaring eller oplevelsesverden, men denne kan ikke reduceres til et subjekt. Udgangspunktet er Heideggers eksistens-begreb, der betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' i relation til den fælles livsverden. Dermed betragtes mennesket som fuldt og helt relationelt, hvad Heidegger udtrykker som væren-i-verden (1927).

Heidegger (1927) og Merleau-Ponty (1945) erstatter derfor Edmund Husserls begreb om bevidsthedens intentionalitet (det, at bevidsthed altid er bevidsthed om noget) med væren-i-verden, der dermed kan forstås som en eksistentiel kontekstualitet eller en indlejrethed, mennesket ikke kan hæve sig over. For eksistentiel fænomenologi er væren-i-verden det mest grundlæggende forhold ved mennesket, dets altid tilstedeværende og ufravigelige relation til (noget i) verden (understreget af bindestregerne), dvs. en aktivitet, en stemning, sproget, ting, andre mennesker, en filosofi, et menneskesyn etc., under ét betegnet verden.

Ved at være en grundlagsteori om både udspringet af den konkrete eksistens, og om dens sproglige udtryksformer, peger eksistentiel fænomenologi på den udelelige helhed og fælles meningsbaggrund, som individet kun sekundært og ufuldstændigt står ud fra, og som gør ethvert andet menneske til et medmenneske og verden til en sociokulturel deleverden. Idet menneskets uafladelige indflettethed i den fælles verden tages som udgangspunkt, gør Heidegger, Merleau-Ponty og (den sene) Sartre op med Descartes dualisme og Husserls transcendental fænomenologi.

Det eksistentiel-fænomenologiske menneskesyn har store konsekvenser for måden man forstår og behandler medmennesket inden for (special)pædagogik, sundhed og tilgrænsende felter. Den eksistentielle fænomenologi udgør blandt andet en væsentlig del af grundlaget for flere skoler og tilgange inden for psykologi og psykoterapi,[4]. Den eksistentielle fænomenologiske psykologi findes blandt andet hos Merleau-Ponty.

I 2012 kom den første danske introduktion til eksistentiel fænomenologi i form af Den menneskelige eksistens - Introduktion til den eksistentielle fænomenologi (Keller, red).[5] Bogen indeholder bl.a. den første danske oversættelse af Paul Ricoeurs vigtige artikel, Den eksistentielle fænomenologi, samt en oversættelse af det sidste, centrale kapitel i Merleau-Pontys hovedværk, Phénoménologie de la perception, kaldet Friheden.

Danske repræsentanter er blandt andre Mogens Pahuus, Jacob Rendtorff, Anders Dræby, Kurt Keller og Pia Søltoft.

Kritik

Maurice Merleau-Ponty og Martin Heidegger er blevet kritiseret for at svigte etikken[6][7]. Kritikken af deres manglende etik er taget til efter afsløringerne af omfanget af Heideggers nazistiske overbevisninger[8].

Samtidig har feminister kritiseret Heidegger for at negligere betydningen af køn[9]. Desuden har feminister kritiseret Merleau-Ponty for at favorisere et maskulint og heteronormativt syn på kroppen[6]. Især har Luce Irigary påpeget, at hans kropsfænomenologi usynliggør kvinder og deres oplevelser[10]. Samtidig har Frantz Fanon kritiseret Merleau-Ponty for kun at have blik for hvide priviligerede mænds kroppe og ikke kunne forstå undertrykte og ikke-hvide[11].

Edmund Husserl kritiserede Heideggers Væren og tid for at reducere filosofien til antropologi og basere sig på et abstrakt og fejlagtigt menneskesyn[12]. Samtidig endte Heidegger selv med at kritisere den eksistentielle fænomenologi for at være ahistorisk og antropocentrisk, hvilket blev afsæt for hans senere værenshistoriske tænkning[13].

Den tyske filosof Theodor Adorno kritiserede Heideggers eksistentielle fænomenologi for at foregive at rumme dybsindighed og originalitet, mens den reelt bare var tomme floskler [14].

Fodnoter

  1. ^ Niels Egebak (1964, s. 36): Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv', vol. 12, no. 3, s. 34-37.
  2. ^ Feilberg, C. (2012, s. 49f). Eksistentiel fænomenologi - betegnelsen, stilen og begrebet. In: K. D. Keller (red.), Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi, s. 45-75. Aalborg Universitetsforlag.
  3. ^ Schmitz: Kroppen, 2017; Schmitz: Kort indføring i den nye fænomenologi, 2017
  4. ^ Anders Dræby Sørensen & Kurt Dauer Keller: Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi, 2015
  5. ^ Se forlagshjemmesiden for mere information om Den menneskelige eksistens - Introduktion til den eksistentielle fænomenologi (Keller, 2012).
  6. ^ a b Dorothea Olkowski and Gail Weiss (eds.), Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty, Pennsylvania State University Press, 2006,
  7. ^ LUK BOUCKAERT (1970) Ontology and Ethics Levinas' critique of Heidegger,Bijdragen, 31:3, 313-328, DOI: 10.1080/00062278.1970.10596907
  8. ^ Emmanuel Faye 2011: Heidegger: The Introduction of Nazism into Philosophy in Light of the Unpublished Seminars of 1933-1935. Yale University Press
  9. ^ https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0191453705050605
  10. ^ Irigaray, L. (1993). An ethics of sexual difference. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.
  11. ^ The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education redigeret af Amelia M. Kraehe, Rubén Gaztambide-Fernández
  12. ^ Edmund Husserl, Psychological and transcendental phenomenology and the confrontation with Heidegger (1927–1931)(Dordrecht: Kluwer, 1997).
  13. ^ Heidegger, Martin: Kant und das Problem der Metaphysik. Herausgegeben von Friedrich- Wilhelm von Herrmann 7. Auflage 2010.
  14. ^ Theodor Adorno: ’Egentlighedens jargon’. Indl. og overs. Henning Goldbæk. Det lille forlag, 2008

Litteratur

  • Amdisen, Paw & Jonas Holst & Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag
  • Keller, K. D. (2012). Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  • Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, årg. 12, nr. 3, s. 34-37.
  • Rasmussen, T. H. (unpub.). Hvad er fænomenologi? Nogle overvejelser. (pp. 1-12).
  • Kemp, Peter (1972). Sprogets dimensioner, [se kapitlet: "A. Den fænomenologiske dimension" (pp. 17-25) for en introduktion til fænomenologien]. København, Berlingske forlag.
  • Compton, J. (1997). Existential phenomenology. In: L. Embree (ed.), Encyclopedia of Phenomenology,(pp. 205-209). Dordrecht: Kluwer.
  • Merleau-Ponty, Maurice (1945/2009). Kroppens fænomenologi. 2. udgave. Frederiksberg: Det Lille Forlag
  • Heidegger, Martin. (1927/2007). Væren og tid. Dansk oversættelse af Sein und Zeit. Forlaget Klim
  • Pahuus, Mogen (2018). Dialog med Løgstrup. Aalborg Universitet: Aalborg Universitetsforlag
  • Rasmussen, Michael (red)(2019). Mennesket og det andet. Aalborg Universitetsforlag
  • Pia Søltoft, Mogens Pahuus og Jakob Dahl Rendtorff (2015). Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  • Schmitz, Hermann (2017). Kort indføring i den nye fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  • Schmitz, Hermann (2017). Kroppen. Aalborg Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby & Kurt Dauer Keller (2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  • Sartre, Jean-Paul (2013). Væren og intet. Philosophia

Eksterne henvisninger