Eksistentiel fænomenologi: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ret
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Justering
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 3: Linje 3:


== Hovedtræk ==
== Hovedtræk ==
Den udspringer af [[Martin Heidegger]]s værk ''Sein und Zeit'' (1927, dansk udgave, ''[[Væren og tid]]'', 2007), [[Jean-Paul Sartre]]s sene fænomenologi og [[Maurice Merleau-Ponty]]s værk ''Phénoménologie de la perception'' (1945, reduceret dansk udgave, ''Kroppens fænomenologi'', 2009).<ref name="Eksistentiel fænomenologi">[http://www.livsverden.dk/emnesider/introduktion-eksistentiel-faenomenologi/skriftserie-om-eksistentiel-faenomenologi/#1 Feilberg, C. (2012, s. 49f). Eksistentiel fænomenologi - betegnelsen, stilen og begrebet. In: K. D. Keller (red.), ''Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi'', s. 45-75. Aalborg Universitetsforlag.]</ref> Andre vigtige filosoffer er [[Hans Lipps]], [[Ludwig Binswanger]], [[Medard Boss]], [[Emmanuel Levinas]], [[Michel Henry]] og [[Hermann Schmitz]].<ref>Schmitz: Kroppen, 2017; Schmitz: Kort indføring i den nye fænomenologi, 2017</ref>
Den udspringer af [[Martin Heidegger]]s værk ''Sein und Zeit'' (1927, dansk udgave, ''[[Væren og tid]]'', 2007), [[Jean-Paul Sartre]]s sene fænomenologi og [[Maurice Merleau-Ponty]]s værk ''Phénoménologie de la perception'' (1945, reduceret dansk udgave, ''Kroppens fænomenologi'', 2009).<ref name="Eksistentiel fænomenologi">[http://www.livsverden.dk/emnesider/introduktion-eksistentiel-faenomenologi/skriftserie-om-eksistentiel-faenomenologi/#1 Feilberg, C. (2012, s. 49f). Eksistentiel fænomenologi - betegnelsen, stilen og begrebet. In: K. D. Keller (red.), ''Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi'', s. 45-75. Aalborg Universitetsforlag.]</ref> Andre vigtige filosoffer er [[Hans Lipps]], [[Emmanuel Levinas]], [[Michel Henry]] og [[Hermann Schmitz]].<ref>Schmitz: Kroppen, 2017; Schmitz: Kort indføring i den nye fænomenologi, 2017</ref>


Eksistentiel fænomenologi tager udgangspunkt i en analyse af den menneskelige erfaring eller oplevelsesverden, men denne kan ikke reduceres til et [[Subjekt (filosofi)|subjekt]]. Udgangspunktet er [[Heidegger]]s [[Eksistentiel filosofi|eksistens]]-begreb, der betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' i relation til den fælles [[livsverden]]. Dermed betragtes mennesket som fuldt og helt indlejret i verden, hvad Heidegger udtrykker som væren-i-verden (1927).
Eksistentiel fænomenologi tager udgangspunkt i en analyse af den menneskelige erfaring eller oplevelsesverden, men denne kan ikke reduceres til et [[Subjekt (filosofi)|subjekt]]. Udgangspunktet er [[Heidegger]]s [[Eksistentiel filosofi|eksistens]]-begreb, der betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' i relation til den fælles [[livsverden]]. Dermed betragtes mennesket som fuldt og helt indlejret i verden, hvad Heidegger udtrykker som væren-i-verden (1927).

Versionen fra 20. dec. 2020, 02:21

Eksistentiel fænomenologi er en retning indenfor fænomenologien, som antager, at mennesket er ufravigeligt knyttet til en særlig meningshorisont / livsverden (ty. Lebenswelt). [1]

Hovedtræk

Den udspringer af Martin Heideggers værk Sein und Zeit (1927, dansk udgave, Væren og tid, 2007), Jean-Paul Sartres sene fænomenologi og Maurice Merleau-Pontys værk Phénoménologie de la perception (1945, reduceret dansk udgave, Kroppens fænomenologi, 2009).[2] Andre vigtige filosoffer er Hans Lipps, Emmanuel Levinas, Michel Henry og Hermann Schmitz.[3]

Eksistentiel fænomenologi tager udgangspunkt i en analyse af den menneskelige erfaring eller oplevelsesverden, men denne kan ikke reduceres til et subjekt. Udgangspunktet er Heideggers eksistens-begreb, der betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' i relation til den fælles livsverden. Dermed betragtes mennesket som fuldt og helt indlejret i verden, hvad Heidegger udtrykker som væren-i-verden (1927).

Heidegger (1927) og Merleau-Ponty (1945) erstatter derfor Edmund Husserls begreb om bevidsthedens intentionalitet (det, at bevidsthed altid er bevidsthed om noget) med væren-i-verden, der dermed kan forstås som en eksistentiel kontekstualitet eller en indlejrethed, mennesket ikke kan hæve sig over. For eksistentiel fænomenologi er væren-i-verden det mest grundlæggende forhold ved mennesket, dets altid tilstedeværende og ufravigelige relation til (noget i) verden (understreget af bindestregerne), dvs. en aktivitet, en stemning, sproget, ting, andre mennesker, en filosofi, et menneskesyn etc., under ét betegnet verden.

Ved at være en grundlagsteori om både udspringet af den konkrete eksistens, og om dens sproglige udtryksformer, peger eksistentiel fænomenologi på den udelelige helhed og fælles meningsbaggrund, som individet kun sekundært og ufuldstændigt står ud fra, og som gør ethvert andet menneske og verden til en medverden. Idet menneskets uafladelige indflettethed i den fælles verden tages som udgangspunkt, gør Heidegger, Merleau-Ponty og (den sene) Sartre op med Descartes dualisme og Husserls transcendental fænomenologi.

Det eksistentiel-fænomenologiske menneskesyn har konsekvenser for måden man forstår og behandler mennesket inden for (special)pædagogik, sundhed og tilgrænsende felter som psykologi og psykoterapi[4].

Eksistentiel fænomenologi i Danmark

I 2012 kom den første danske introduktion til eksistentiel fænomenologi i form af Den menneskelige eksistens - Introduktion til den eksistentielle fænomenologi (Keller, red).[5] Bogen indeholder bl.a. den første danske oversættelse af Paul Ricoeurs vigtige artikel, Den eksistentielle fænomenologi, samt en oversættelse af det sidste, centrale kapitel i Merleau-Pontys hovedværk, Phénoménologie de la perception, kaldet Friheden.

Danske repræsentanter er blandt andre Mogens Pahuus, Kurt Keller, Anders Dræby og Jacob Rendtorff

Kritik af den eksistentielle fænomenologi

Martin Heidegger er blevet kritiseret for at reducere det sociale til individets medværen og dermed tilsidesætte det mellem- og medmenneskelige aspekt[6]. Tilsvarende er både Maurice Merleau-Ponty og Heidegger blevet anklaget for at svigte etikken[7][8]. Kritikken af deres manglende etik er taget til efter afsløringerne af omfanget af Heideggers nazistiske overbevisninger[9]. Desuden meldte en anden eksistentiel fænomenolog Hans Lipps sig ind i nazikorpset SS.

Feminister har kritiseret Heidegger for at negligere betydningen af køn[10]. Desuden har feminister bebrejdet Merleau-Ponty for at favorisere et maskulint og heteronormativt syn på kroppen[7]. Især har Luce Irigary påpeget, at hans kropsfænomenologi usynliggør kvinder og deres oplevelsesverden[11]. Samtidig har Frantz Fanon klandret Merleau-Ponty for at betone hvide privilegerede mænds kropslighed og dermed reproducere racisme og kolonialisme[12][13].

Edmund Husserl kritiserede Heideggers Væren og tid for at reducere filosofien til antropologi og basere sig på et abstrakt og fejlagtigt menneskesyn[14]. Samtidig endte Heidegger i sin senere tænkning selv med at vende sig implicit bort fra den eksistentielle fænomenologi, fordi den var ahistorisk og fokuseret på menneskets subjektivitet[15][16].

Fodnoter

  1. ^ Niels Egebak (1964, s. 36): Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv', vol. 12, no. 3, s. 34-37.
  2. ^ Feilberg, C. (2012, s. 49f). Eksistentiel fænomenologi - betegnelsen, stilen og begrebet. In: K. D. Keller (red.), Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi, s. 45-75. Aalborg Universitetsforlag.
  3. ^ Schmitz: Kroppen, 2017; Schmitz: Kort indføring i den nye fænomenologi, 2017
  4. ^ Anders Dræby Sørensen & Kurt Dauer Keller: Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi, 2015
  5. ^ Se forlagshjemmesiden for mere information om Den menneskelige eksistens - Introduktion til den eksistentielle fænomenologi (Keller, 2012).
  6. ^ Martin Buber 2014 Between man and man. Routledge
  7. ^ a b Dorothea Olkowski and Gail Weiss (eds.), Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty, Pennsylvania State University Press, 2006,
  8. ^ LUK BOUCKAERT (1970) Ontology and Ethics Levinas' critique of Heidegger,Bijdragen, 31:3, 313-328, DOI: 10.1080/00062278.1970.10596907
  9. ^ Emmanuel Faye 2011: Heidegger: The Introduction of Nazism into Philosophy in Light of the Unpublished Seminars of 1933-1935. Yale University Press
  10. ^ https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0191453705050605
  11. ^ Irigaray, L. (1993). An ethics of sexual difference. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.
  12. ^ Fanon, Frantz. 1986. Black skin, white masks (trans: Markmann, Charles L.). London: Pluto Press.
  13. ^ The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education redigeret af Amelia M. Kraehe, Rubén Gaztambide-Fernández, 2018
  14. ^ Edmund Husserl, Psychological and transcendental phenomenology and the confrontation with Heidegger (1927–1931)(Dordrecht: Kluwer, 1997).
  15. ^ Heidegger: “Letter on Humanism”, translated by F. A Capuzzi and J. Glenn Gray, in D. F. Krell (ed.) Martin Heidegger: Basic Writings, revised and expanded edition, London: Routledge, 1993, pp. 217–65.
  16. ^ Heidegger, Martin: Kant und das Problem der Metaphysik. Herausgegeben von Friedrich- Wilhelm von Herrmann 7. Auflage 2010.

Litteratur

  • Amdisen, Paw & Jonas Holst & Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag
  • Keller, K. D. (2012). Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  • Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, årg. 12, nr. 3, s. 34-37.
  • Rasmussen, T. H. (unpub.). Hvad er fænomenologi? Nogle overvejelser. (pp. 1-12).
  • Compton, J. (1997). Existential phenomenology. In: L. Embree (ed.), Encyclopedia of Phenomenology,(pp. 205-209). Dordrecht: Kluwer.
  • Heidegger, Martin. (1927/2007). Væren og tid. Dansk oversættelse af Sein und Zeit. Forlaget Klim
  • Kemp, Peter (1972). Sprogets dimensioner, [se kapitlet: "A. Den fænomenologiske dimension" (pp. 17-25) for en introduktion til fænomenologien]. København, Berlingske forlag.
  • Merleau-Ponty, Maurice (1945/2009). Kroppens fænomenologi. 2. udgave. Frederiksberg: Det Lille Forlag
  • Pahuus, Mogens (2018). Dialog med Løgstrup. Aalborg Universitet: Aalborg Universitetsforlag
  • Rasmussen, Michael (red)(2019). Mennesket og det andet. Aalborg Universitetsforlag
  • Pia Søltoft, Mogens Pahuus og Jakob Dahl Rendtorff (2015). Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  • Schmitz, Hermann (2017). Kort indføring i den nye fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  • Schmitz, Hermann (2017). Kroppen. Aalborg Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby & Kurt Dauer Keller (2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  • Sartre, Jean-Paul (2013). Væren og intet. Philosophia

Eksterne henvisninger