Datid: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
= '''Præteritum''' eller '''datid''' =
= '''Præteritum''' eller '''datid''' =
(latin ''praeteritum tempus'' 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks. ''han spiste et æble'', ''han fik tusind kroner''.
(latin ''praeteritum tempus'' 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks. ''han spiste et æble''; ''han fik tusind kroner''.


Kaldes også [[imperfektum]] efter forbillede fra latin, der har to datider, [[imperfektum]] og [[perfektum]].
Kaldes også [[imperfektum]] efter forbillede fra latin, der har to datider, [[imperfektum]] og [[perfektum]].


''Imperfektum'' bruges på latin og tysk om en uafsluttet eller længerevarende handling i modsætning til ''perfektum'' (førnutid), der betegner en i fortiden afsluttet handling. Et tysk eksempel: Als sie in der Küche stand, ist plötzlich ihr Mann reingetreten. (Da hun stod i køkkenet, trådte hendes mand pludselig ind). Den længerevarende datid, ''stand'' i imperfektum, varer både før og efter den kortvarende datid, ''ist reingetreten'', er trådt ind, trådte ind.<ref>Peter Jørgensen: Tysk grammatik. Bind III, 1966. P.45ff</ref>
De to tider som er nævnt imperfektum og perfektum, bruges ikke i dansk. Det er kun præteritum der reelt set bliver brugt.

Når vi på dansk siger ''imperfektum'' om datid, menes egentlig ''præteritum'', idet vi ikke kender den uafsluttede datid fra dansk. Derimod bruges ''perfektum'' om [[førnutid]].<ref>Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog I-III, 2011.</ref>

== Referencer ==
{{reflist}}



Imperfektum er i grunden en gentagende handling, hvor præteritum er en form for afsluttet handling.
{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}
{{Grammatik}}
{{Grammatik}}

Versionen fra 25. dec. 2020, 00:45

Præteritum eller datid

(latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks. han spiste et æble; han fik tusind kroner.

Kaldes også imperfektum efter forbillede fra latin, der har to datider, imperfektum og perfektum.

Imperfektum bruges på latin og tysk om en uafsluttet eller længerevarende handling i modsætning til perfektum (førnutid), der betegner en i fortiden afsluttet handling. Et tysk eksempel: Als sie in der Küche stand, ist plötzlich ihr Mann reingetreten. (Da hun stod i køkkenet, trådte hendes mand pludselig ind). Den længerevarende datid, stand i imperfektum, varer både før og efter den kortvarende datid, ist reingetreten, er trådt ind, trådte ind.[1]

Når vi på dansk siger imperfektum om datid, menes egentlig præteritum, idet vi ikke kender den uafsluttede datid fra dansk. Derimod bruges perfektum om førnutid.[2]

Referencer

  1. ^ Peter Jørgensen: Tysk grammatik. Bind III, 1966. P.45ff
  2. ^ Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog I-III, 2011.