Datid: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
= '''Præteritum''' eller '''datid''' = |
= '''Præteritum''' eller '''datid''' = |
||
(latin ''praeteritum tempus'' 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks. ''han spiste et æble'' |
(latin ''praeteritum tempus'' 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks. ''han spiste et æble''; ''han fik tusind kroner''. |
||
Kaldes også [[imperfektum]] efter forbillede fra latin, der har to datider, [[imperfektum]] og [[perfektum]]. |
Kaldes også [[imperfektum]] efter forbillede fra latin, der har to datider, [[imperfektum]] og [[perfektum]]. |
||
''Imperfektum'' bruges på latin og tysk om en uafsluttet eller længerevarende handling i modsætning til ''perfektum'' (førnutid), der betegner en i fortiden afsluttet handling. Et tysk eksempel: Als sie in der Küche stand, ist plötzlich ihr Mann reingetreten. (Da hun stod i køkkenet, trådte hendes mand pludselig ind). Den længerevarende datid, ''stand'' i imperfektum, varer både før og efter den kortvarende datid, ''ist reingetreten'', er trådt ind, trådte ind.<ref>Peter Jørgensen: Tysk grammatik. Bind III, 1966. P.45ff</ref> |
|||
De to tider som er nævnt imperfektum og perfektum, bruges ikke i dansk. Det er kun præteritum der reelt set bliver brugt. |
|||
Når vi på dansk siger ''imperfektum'' om datid, menes egentlig ''præteritum'', idet vi ikke kender den uafsluttede datid fra dansk. Derimod bruges ''perfektum'' om [[førnutid]].<ref>Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog I-III, 2011.</ref> |
|||
== Referencer == |
|||
{{reflist}} |
|||
Imperfektum er i grunden en gentagende handling, hvor præteritum er en form for afsluttet handling. |
|||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
{{Grammatik}} |
{{Grammatik}} |
Versionen fra 25. dec. 2020, 00:45
Præteritum eller datid
(latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks. han spiste et æble; han fik tusind kroner.
Kaldes også imperfektum efter forbillede fra latin, der har to datider, imperfektum og perfektum.
Imperfektum bruges på latin og tysk om en uafsluttet eller længerevarende handling i modsætning til perfektum (førnutid), der betegner en i fortiden afsluttet handling. Et tysk eksempel: Als sie in der Küche stand, ist plötzlich ihr Mann reingetreten. (Da hun stod i køkkenet, trådte hendes mand pludselig ind). Den længerevarende datid, stand i imperfektum, varer både før og efter den kortvarende datid, ist reingetreten, er trådt ind, trådte ind.[1]
Når vi på dansk siger imperfektum om datid, menes egentlig præteritum, idet vi ikke kender den uafsluttede datid fra dansk. Derimod bruges perfektum om førnutid.[2]
Referencer
|
|