Demonstration: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Alt
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
m Gendannelse til seneste version ved Jensga, fjerner ændringer fra 188.177.88.71 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 2: Linje 2:
[[File:30 nov Lund 1991.jpg|thumb|Demonstration mod racisme 30. november 1991 i [[Lund (Sverige)|Lund]]/Sverige, hvor mange danske [[BZ]]-aktivister var med.]]
[[File:30 nov Lund 1991.jpg|thumb|Demonstration mod racisme 30. november 1991 i [[Lund (Sverige)|Lund]]/Sverige, hvor mange danske [[BZ]]-aktivister var med.]]
[[Billede:Dhakaislamistrally (68).JPG|thumb|[[Islamisme|Islamistisk]] demonstration i [[Dhaka]]]]
[[Billede:Dhakaislamistrally (68).JPG|thumb|[[Islamisme|Islamistisk]] demonstration i [[Dhaka]]]]
[[File:Stoppa bron 1993.jpg|thumb|Demonstration mod bygning af [[Øresundsbroen]] i Malmö foråret 1993.]]Mghbrtgef
[[File:Stoppa bron 1993.jpg|thumb|Demonstration mod bygning af [[Øresundsbroen]] i Malmö foråret 1993.]]




{{harflertydig}}
{{harflertydig}}
En '''demonstration''' er en offentlig fremstilling af en holdning der er delt af en gruppe. Gruppen kan være [[aktivist]]er, en gruppe af borgere med fælles baggrund (f.eks. [[studerende]], [[skolelærer]]e eller [[registreret revisor|registrerede revisorer]]) eller en gruppe borgere med en fælles holdning. Typisk beskæftiger demonstrationer sig med politiske, samfundsmæssige eller økonomiske forhold. Demonstrationer bliver især brugt til sympati- og antipatierklæringer til aktuelle hændelser (fx [[velfærd]]sprotesterne i 2006), men der findes også demonstrationer, der afholdes med bestemte intervaller (eksempelvis [[1. maj]]-demonstrationer).
En '''demonstratiorf3grertbe''' er en offentlig fremstilling af en holdning der er delt af en gruppe. Gruppen kan være [[aktivist]]er


Demonstrationer regnes ofte som mere betydningsfulde, jo flere medvirkende, der er i demonstrationen. Ulempen ved store demonstrationer kan dog være, at demonstrationernes budskab bliver uklart ved de mange medvirkendes forskellige årsager til deltagelse i demonstrationen.
Nogle demonstrationerjnfvren


og okmivwefprotester kan udvikle sig (i al fald delvist) til oprørslignende ogrsnmbdoptøjer, eller overgreb på eksempelvis biler, butikker eller politimænd. Iknebk
Nogle demonstrationer og protester kan udvikle sig (i al fald delvist) til oprørslignende optøjer, eller overgreb på eksempelvis biler, butikker eller politimænd. Forskellige landes politistyrker reagerer forskelligt på demonstrationer, men de fleste lande har ved lejligheder været ude for, at politiet har grebet ind overfor demonstrationer ved brug af ikke-dødelige våben som f.eks. [[peberspray]], gummikugler eller elektrochokvåben. I visse lande er det dog sket, at dødelige våben er blevet anvendt mod demonstranter.


Det er blevet hævdet{{af hvem?|dato=2012}}, at politistyrkerne i visse lande{{hvor?|dato=2012}} anvender provokatører for at opildne demonstranterne for derigennem at retfærdiggøre brugen af vold.
Nmiebvnfio´bjngm

de fleste


lande har vedkgeklgbklem lejligheder været

for, at miobemoidf VC politiet har grebet ind overfor demonstrationer ved brug af ikke-dødelige våben som f.eks. , gummikugler eller elektrochokvåbenniogvmreiobpdkf l. I kl2flmewvdsvisse lande er det dog sket, at dødelige våben er blevet anvendt mod demonstranter.

Det er mlfkvmeabslblevet hævdet{{af hvem?|dato=2012}}, at politistyrkerne i visse lande{{hvor?|dato=2012}} anvender provokatører for at opildne demonstranterne for derigennem at retfærdiggøre brugen af vold.


== Udvalgte demonstrationer i Danmark ==
== Udvalgte demonstrationer i Danmark ==


=== Levefod 18. maj-lkrkfwes,egmrnbk ===
=== 18. maj-urolighederne ===
{{uddybende|18. maj-urolighederne}}
Efter [[folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen]] den 18. maj 1993 udbrød der om aftenen uroligheder på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] i [[København|Københavnklfkljgerbdfk]]. Under [[gadekamp]]e mellem [[politi]]et og demonstranter, kmgebkfdmcvsæ politiet for første gang i fredstid at skyde kmlhretkmod demonstranterne og i alt 113 pistolskud blev affyret, hvilket resulterede i at 11 demonstranter efterfølgende blev behandlet for skudsår. Under begivenhederne råbte en betjent to gange Begivenhederne er også mlkgkmbdfgnegmkrthblevet berømte for at en mwglkersbetjent 2 gange med få sekunders mellemrum beordrer: ''"Skyd efter benene"''.<ref name="drrefleks">{{ Citation
Efter [[folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen]] den 18. maj 1993 udbrød der om aftenen uroligheder på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] i [[København]]. Under [[gadekamp]]e mellem [[politi]]et og demonstranter, begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranterne og i alt 113 pistolskud blev affyret, hvilket resulterede i at 11 demonstranter efterfølgende blev behandlet for skudsår. Under begivenhederne råbte en betjent to gange Begivenhederne er også blevet berømte for at en betjent 2 gange med få sekunders mellemrum beordrer: ''"Skyd efter benene"''.<ref name="drrefleks">{{ Citation
| last=Rugaard
| last=Rugaard
| first=Lars
| first=Lars
Linje 40: Linje 28:
| date=1994-09-03
| date=1994-09-03
| url = http://www.dr.dk/bonanza20_assets/Entrance.aspx/search/n%C3%B8rrebro/any/58930/FreeTextRank/desc/1/Refleks__Skyd_efter_benene
| url = http://www.dr.dk/bonanza20_assets/Entrance.aspx/search/n%C3%B8rrebro/any/58930/FreeTextRank/desc/1/Refleks__Skyd_efter_benene
}}</ref>nfgwmrsvæns
}}</ref>

=== Masseanholdelser ved COP15 ===
{{uddybende|Protester under FN's klimakonference 2009}}
Den 12. december 2009 protesterede mellem 60.000 og 100.000 mennesker i København i forbindelse med [[FN's klimakonference 2009]] (COP15). I den forbindelse igangsatte politiet en knibtangsmanøvre, der afskar en del af demonstrationen fra begge sider med betjente og køretøjer og 968 personer blev anholdt og placeret på asfalten i tre til fem timer, hvorefter de blev kørt til [[klimafængslet]] på Retortvej i [[Valby]].<ref>[http://politiken.dk/klima/Topmode_i_Kobenhavn/ECE858692/968-klimaaktivister-er-anholdt/ 968 klimaaktivister er anholdt], Politiken 12. december 2009</ref>.


Efterfølgende blev politiet ved [[Københavns Byret]] dømt for at have handlet ulovligt, og de klagende demonstranter blev tildelt erstatning.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE1143990/byretten-masseanholdelser-var-ulovlige/ Byretten: Masseanholdelser var ulovlige], Politiken</ref><ref>[http://www.domstol.dk/KobenhavnsByret/nyheder/domsresumeer/Pages/DomiCOP15sag.aspx Københavns politi dømt til at betale erstatning for 250 ulovlige frihedsberøvelser under COP 15 i december 2009], domsresumé fra Københavns Byret</ref> Sagen blev anket til [[Østre Landsret]], der stadfæstede byrettens dom. Landsretten fandt, at forholdene under frihedsberøvelsen var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod nedværdigende behandling.<ref>[http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/Pressemeddelelser/Pages/ErstatningtildefrihedsberoevedeunderklimatopmoedetCOP15.aspx Erstatning til de frihedsberøvede under klimatopmødet COP 15], domsresumé fra Østre Landsret</ref>
=== Masseanholdelser ved COP15nrwjgkewn ===
Den 12. december 2009 protesterede mellem 60.000 og 100.000 mennesker i København i forbindelse med [[FN's klimakonference 2009]] (COP15)ikjnfkwrsgdfknbjmkgklmerbdf. I den forbindelse igangsatte politiet en knibtangsmanøvrenjegenfjwdenw, der afskar en del af demonstrationen fra begge sider med betjente og køretøjer og 968 personer blev anholdt og placeret på asfalten i tre til fem timer, hvorefternjkgevdrjkfnbv de blev kørt til [[klimafængslet|klimafængsletjndkwkjnsdfejnfsd]] på Retortvej i [[Valby|njgerndjvbendkValby]].<ref>[http://politiken.dk/klima/Topmode_i_Kobenhavn/ECE858692/968-klimaaktivister-er-anholdt/ 968 klimaaktivister er anholdt], Politiken 12. december 2009</ref>.


== Referencer ==
Efterfølgende blev politiet ved [[Københavns Byret]] dømt for at have handlet ulovligt, og de klagende demonstranter blev tildelt erstatning.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE1143990/byretten-masseanholdelser-var-ulovlige/ Byretten: Masseanholdelser var ulovlige], Politiken</ref><ref>[http://www.domstol.dk/KobenhavnsByret/nyheder/domsresumeer/Pages/DomiCOP15sag.aspx Københavns politi dømt til at betale erstatning for 250 ulovlige frihedsberøvelser under COP 15 i december 2009], domsresumé fra Københavns Byret</ref> Sagen blev anket til [[Østre Landsret|Østre njgrenjvfnLandsret]], der stadfæstede byrettensængerntrklglvrsdnjegrjnfewdjn dom. Landsretten fandt, at forholdene under frihedsberøvelsen var i strid med Den Europæiskenjejfn Menneskerettighedskonventions forbud mod nedværdigende behandling.<ref>[http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/Pressemeddelelser/Pages/ErstatningtildefrihedsberoevedeunderklimatopmoedetCOP15.aspx Erstatning til de frihedsberøvede under klimatopmødet COP 15], domsresumé fra Østre Landsret</ref>
{{Reflist}}


== Referencernnbkergfwpomwkrlmregndjf ==
{{Commonscat|Demonstrations and protests}}
{{Commonscat|Demonstrations and protests}}



Versionen fra 12. jan. 2021, 10:09

En demonstration før valget i Venezuela i 2004
Demonstration mod racisme 30. november 1991 i Lund/Sverige, hvor mange danske BZ-aktivister var med.
Islamistisk demonstration i Dhaka
Demonstration mod bygning af Øresundsbroen i Malmö foråret 1993.
For alternative betydninger, se Demonstration (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Demonstration)

En demonstration er en offentlig fremstilling af en holdning der er delt af en gruppe. Gruppen kan være aktivister, en gruppe af borgere med fælles baggrund (f.eks. studerende, skolelærere eller registrerede revisorer) eller en gruppe borgere med en fælles holdning. Typisk beskæftiger demonstrationer sig med politiske, samfundsmæssige eller økonomiske forhold. Demonstrationer bliver især brugt til sympati- og antipatierklæringer til aktuelle hændelser (fx velfærdsprotesterne i 2006), men der findes også demonstrationer, der afholdes med bestemte intervaller (eksempelvis 1. maj-demonstrationer).

Demonstrationer regnes ofte som mere betydningsfulde, jo flere medvirkende, der er i demonstrationen. Ulempen ved store demonstrationer kan dog være, at demonstrationernes budskab bliver uklart ved de mange medvirkendes forskellige årsager til deltagelse i demonstrationen.

Nogle demonstrationer og protester kan udvikle sig (i al fald delvist) til oprørslignende optøjer, eller overgreb på eksempelvis biler, butikker eller politimænd. Forskellige landes politistyrker reagerer forskelligt på demonstrationer, men de fleste lande har ved lejligheder været ude for, at politiet har grebet ind overfor demonstrationer ved brug af ikke-dødelige våben som f.eks. peberspray, gummikugler eller elektrochokvåben. I visse lande er det dog sket, at dødelige våben er blevet anvendt mod demonstranter.

Det er blevet hævdet[af hvem?], at politistyrkerne i visse lande[hvor?] anvender provokatører for at opildne demonstranterne for derigennem at retfærdiggøre brugen af vold.

Udvalgte demonstrationer i Danmark

18. maj-urolighederne

Uddybende Uddybende artikel: 18. maj-urolighederne

Efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen den 18. maj 1993 udbrød der om aftenen uroligheder på Nørrebro i København. Under gadekampe mellem politiet og demonstranter, begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranterne og i alt 113 pistolskud blev affyret, hvilket resulterede i at 11 demonstranter efterfølgende blev behandlet for skudsår. Under begivenhederne råbte en betjent to gange Begivenhederne er også blevet berømte for at en betjent 2 gange med få sekunders mellemrum beordrer: "Skyd efter benene".[1]

Masseanholdelser ved COP15

Den 12. december 2009 protesterede mellem 60.000 og 100.000 mennesker i København i forbindelse med FN's klimakonference 2009 (COP15). I den forbindelse igangsatte politiet en knibtangsmanøvre, der afskar en del af demonstrationen fra begge sider med betjente og køretøjer og 968 personer blev anholdt og placeret på asfalten i tre til fem timer, hvorefter de blev kørt til klimafængslet på Retortvej i Valby.[2].

Efterfølgende blev politiet ved Københavns Byret dømt for at have handlet ulovligt, og de klagende demonstranter blev tildelt erstatning.[3][4] Sagen blev anket til Østre Landsret, der stadfæstede byrettens dom. Landsretten fandt, at forholdene under frihedsberøvelsen var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod nedværdigende behandling.[5]

Referencer

  1. ^ Rugaard, Lars; Valeur, Erik; Nordkap, Kristian (1994-09-03), Refleks: Skyd efter benene (Radioudsendelse), Danmarks Radio
  2. ^ 968 klimaaktivister er anholdt, Politiken 12. december 2009
  3. ^ Byretten: Masseanholdelser var ulovlige, Politiken
  4. ^ Københavns politi dømt til at betale erstatning for 250 ulovlige frihedsberøvelser under COP 15 i december 2009, domsresumé fra Københavns Byret
  5. ^ Erstatning til de frihedsberøvede under klimatopmødet COP 15, domsresumé fra Østre Landsret


PolitikSpire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.