Kartoffeltyskere

Nogle af stederne, hvor de slog sig ned.

Lynghede ved Vrads.

Frederiks Kirke har en særlig historie, idet den oprindelig blev bygget til de tyske kolonister

Kartoffeltyskere er betegnelsen for en gruppe sydtyske indvandrere, der kom til Danmark fra Pfalz og Hessen i tiden omkring 1760.

De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere Jyllands hede. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse fra militærtjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne.

1758 anbefalede den tyske nationaløkonom, Johann Heinrich Gottlob von Justi i en rapport at lade heden i Jylland opdyrke. I samme forbindelse anbefaler den tyske økonom, at lade opbygge to gårde tæt ved kong Frederik V's sommerresidens i Fredensborg. Idéen var, at kongen dermed kunne følge de to kolonisters opdyrkning af heden på tæt hold. Præcis hvornår bygningen af gårdene sker er lidt usikkert, men det sker på et tidspunkt efter 1758 og før 1760, da den første tyske familie rykker ind.

I 1761 var de fleste kolonister kommet i hus på den jyske hede samt i Tyskergårde i Nordsjælland. Ved den sidste optælling i 1765 var der 53 familier tilbage. Betegnelsen "kartoffeltyskere" er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til, at man anså Kartoffelen for at være den bedste planteart til at opdyrke de store hedeområder. Den danske befolkning betragtede kartoflen som ukrudt, og lærte først senere at værdsætte dens fordele.

De først ankomne

I år 2000 var der omkring 8.000 hektar hede i Danmark, men da Frederik 5. kom med sin forordning om "hedernes opbyggelse" i 1723, var der måske en million hektar hede, medregnet hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Kartoffeltyskerne havde opdaget, at kartofler giver tre gange større udbytte end korn. Dertil vakte det deres danske naboers interesse, at de også dyrkede hvidkål, rødkål, grønkål, gulerødder, ærter, hør og hirse, der tidligere havde været så godt som ukendte.

I alt kom 965 personer fordelt på 265 familier til Danmark. Heraf forlod en stor del dog landet efter få år. Efter udvisning i 1763 af en del familier, der blev betegnet som "uduelige", valgte andre at forlade Danmark til fordel for Rusland, så kun 59 familier var tilbage. Kartoffeltyskerne havde begrænset succes med at opdyrke den jyske hede, der først for alvor blev gjort til landbrugsjord efter 1864. En del familier holdt dog ud, og deres efterkommere dominerer i dag slægter som Bitsch, Frank, Würtz og Øhlenschlæger.

Kolonierne

I Hohn Sogn, 10 km vest for Rendsborg blev der 1761/1762 anlagt kolonierne Friedrichsholm, Christiansholm, Friedrichsgraben, Die Königs Berge, Königshügel, Königsbach, Julianenebene, Sophienhamm og Prinzenmoor med ialt ca. 200 udstykninger.

Sydvest for Flensborg opstod der i 1761 flere koloniststeder i omegnen. Betegnelser som "Christianshede", "Hanved Koloni", eller "Kolonistkro" minder endnu om kolonisterne. Det var især indvandrede fra Hessen og Pfalz, som bosatte sig her .

Ny Bjernt (Neuberend), 5 km nord for Slesvig byopstod der 1763 en koloni. I området findes sandstrækninger og større moser og heder, som efterhånden blev opdyrkes.

Den 12. oktober 1762 ankom et stort vogntog fra Flensborg til Kravlund kro. Det var 157 familier bestående af 549 personer af de fra Sydtyskland indkaldte kolonister. De var udset til at påbegynde opdyrkningen af hedearealerne i Tønder Amt. Familierne havde været undervejs i meget lang, før de ankom til Kravlund Kro, sydvest for Tinglev, hvor der ventede hestevogne, som skulle sørge for den videre befordring ud til de enkelte sogne. Tilstrømningen var langt større end behovet. I vinteren 1762-63 var der mange flere kolonister i Rens og Jyndevad end dem der senere slog sig ned på egnen. De var indkvarteret hos den lokale befolkning, da deres huse endnu ikke var bygget - end ikke materialerne havde de fået. I marts 1763 blev der foretaget en bedømmelse af kolonisterne. De unyttige og ubrugelige folk, blev stillet i udsigt enten at modtage fri tilbagerejse eller at bosætte sig et andet sted i landet. Mange søgte atter hjem - andre udvandrede til Rusland, hvor de fik bosættelse i den tyske koloni Sarepta ved Volga-mundingen. Bortlodningen af koloniststederne i Tønder Amt fandt sted den 24. september 1763 på Gerrebæk Kro ved Kravlund. Resultatet af udlodningen blev, at der opførtes et reduceret antal koloniststeder i de forskellige sogne. - Selvom kolonisten havde fæstebrev på stedet, så var det kun et lån og det forblev i kronens eje. - Fæstebrevet blev udleveret til dem eller deres efterkommere den dag huset var færdigt og fra da af var de fritaget for skatter og lignende. I efteråret 1766 blev der foretaget en optælling over hvert koloniststed. Et eksempel på sådan et sted, hvor familien har været siden de fik tildelt stedet i 1763. Familien havde også et par voksne sønner, som kunne hjælpe med arbejdet. I 1766 havde de stadig 2 heste, 1 ko, 3 får (et mere end i 1763). Avlen var 3 3/4 tønde rug, 2 tønde boghvede og 6 tønde kartofler. Dette skulle familien leve af et år - og helst have såsæd og læggekartofler til næste høst. Af alle de kolonister, der kom til Tønder Amt i 1763, rejste langt de fleste igen og kun ca. hver femte blev. De gamle huse er borte, kun et fåtal står endnu i ændret skikkelse. På egnen lever stadig efterkommere af de familier, der hin oktoberdag i 1762 holdt deres indtog i Tønder amt. En kolonist udtrykte det sådan: "Vi var blevet lovet, at vi ville komme til at vade i kløver til knæet; men vi fandt kun lyng, som gik os til bæltestedet".

På Randbøl Hede syd for Billund anlagdes kolonierne Frederikshåb, Frederiksnåde og Moltkenberg. 86 tyske familier flyttede og tog kampen op med Randbøl Hede, men seks år senere, var der kun 12 familier tilbage. Resten var enten udvist, fordi de ikke egnede sig til landbrugsarbejde, eller var rejst på eget initiativ efter nogle barske år med tørke og kvægsygdomme. Særlig dyrehold var løsningen til at overleve på heden. Kolonien Frederikshåb havde 38 beboere, og der var 2 vakante halvgårde uden beboere. I kolonien Frederiksnåde i Vorbasse sogn var samtlige 10 gårde beboede med 20 familier, og i Moltkenberg, samme sogn, var samtlige 13 gårde beboede af 26 familier.

Mindesten

I Frederiks Sogn (opkaldt efter Frederik 5.) nær Karup i Midtjylland opførtes i 1766 Frederiks Kirken for de tyske indvandrere. I dén blev der prædiket på tysk indtil 1870. Før kolonisternes ankomst, var de blevet lovet en kirke, og i 1766 blev kirken for kongens regning bygget midt imellem de to landsbyer Havredal og Grønhøj. Kirken var kongens (statens) ejendom lige til 1935, da den overgik til ejendom for sognebeboerne. Oprindelig tjente den som kirke for både lutheranerne og de reformerte blandt de tyske kolonister, men fra midten af 1800-tallet var der ikke flere reformerte tilbage. Indtil 1823 blev der udelukkende prædiket på tysk i Frederiks Kirke, og derefter både på tysk og dansk indtil 1870, da de tyske gudstjenester ophørte.

Mindesten på Frederiks kirkegård for kartoffeltyskerne

På Frederiks kirkegård blev der i 1959 ved 200-årsjubilæet for de første kolonisters ankomst opsat en mindesten med følgende navne på de kartoffeltyske familier, som bosatte sig på Alheden syd for Viborg: Agricola, Betzer, Bitsch, Bräuner, Bärthel, Cramer, Dickes, Dürr, Frank, Harritz, Herbel-Schmidt, Hermann/Hamann, Herold, Jung, Krath, Kriegbaum, Lajer, Lauth, Marquard, Maul, Morratz, Gantzhorn, Märcher, Philbert, Rost, Schønheider, Wacher, Wendel, Winkler, Würtz.

Fredning

Efter fire års sagsbehandlingstid bestemte Fredningsnævnet i 2003, at kolonien Frederiksnåde, et 17 hektar stort område syd for Billund, oprettet som koloni af kong Frederik 5. i 1756, ikke skulle fredes. Her lå de eneste spor i landskabet efter hans forordning om "hedernes opbyggelse", som førte til kolonierne af kartoffeltyskere på Alheden og siden Randbøl Hede. Ingen af de andre steder findes der i dag landskabsspor, men ved Frederiksnåde har man hovedparten af de jord- og stendiger, som indrammede 20 gårdparceller anlagt som en landsby i Pfalz. Ribe Amt gav ejeren, en efterkommer i 7. generation fra en af de tyske familier, tilladelse til at bygge et parcelhus midt i arealet, og derfor blev fredningssagen rejst. Nævnet afslog en fredning, da stedet antages at have kulturhistorisk interesse kun for de familier, der er knyttet til egnen, og de kulturhistoriske værdier dertil menes at være små, fordi kolonien efter nogle år blev overtaget af danske bønder. Museumsinspektør Mogens Hansen fra Grindsted Museum var uenig, da det drejer sig om de eneste rester af den første hedeopdyrkning og et kapitel fra kartoffeldyrkningens historie i Danmark. I dag er Frederiksnåde fredet.

Litteratur

• Valdemar Andersen, Den jyske hedekolonisation, Århus 1970.

Eksterne henvisninger og kilder

• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind I (1915), s. 507; opslag: Alheden
• "Bemærkninger over Alheden og dens Colonier, af Fr. C. Carstens, Præst paa Colonien. Viborg, 1839. 137 S. 8." (Historisk Tidsskrift, 1. række, Bind 1; 1840)
• Ejlif Bøgebjerg: "Den danske Regering og de tyske Kolonisters Indkaldelse 1759—65" (Historie/Jyske Samlinger, 5. række, Bind 1; 1932)
• P. M. Rørsig: "Fra Alhedens første Kolonisation" (Historie/Jyske Samlinger, 4. række, Bind 5; 1925)
• Fridlev Skrubbeltrang (anmeldelse af): "Valdemar Andersen: Den jyske hedekolonisation. Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie 24. Universitetsforlaget i Århus, 1970" (Historisk Tidsskrift, 12. række, Bind 5; 1971)
• De tyske kolonister på alheden – hjemmeside om kartoffeltyskerne af Henrik Frank
• Kartoffeltyskerne på Alheden – forening for efterkommere af kartoffeltyskere
• Kartoffeltyskerne i Sønderjylland - En kartoffeltysker, der lokkes til Danmark
• Kartoffeltyskerne i Reerstrup