Venerød Sø: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m Robot: Kosmetiske ændringer
Linje 16: Linje 16:
|Maxdybde= 2,2 meter
|Maxdybde= 2,2 meter
}}
}}
'''Venerød Sø'''<ref>Hector Boeck: ''Kort over Sydslesvig'', 1953</ref><ref>Videnskabernes Selskab: Kaart over den sydlige del af Slesvig, 1864</ref><ref>bla. andet også nævnt i: Noe-Nygaard: Sydslesvigske sagn, 1958, side 167</ref> (på dansk også ''Vinderad Sø''<ref>[[Jens Peter Trap]]: ''Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig'', Kjøbenhavn 1864, side 493</ref> og ''Vinderød Sø''<ref name="autogeneret1">Kristian Hald: ''Sydslesvigs stednavne'', bind 7, 2, København 1948, side 268</ref>, på tysk ''Winderatter See'') er en ind-[[sø]] beliggende ved landsbyen [[Venerød]] i det nordlige [[Angel]] i [[Sydslesvig]] i det nordlige [[Tyskland]]. Søen ligger nordvest for [[Sørup (Slesvig)|Sørup]] og øst for [[Oksager]]. Søen er 24 hektar stor og op til 2,2 meter dyb. Via den lille Kilså (på tysk ''Kielstau'') er søen forbundet med [[Træsø]]en (''Treßsee''), hvor floden [[Trenen]] udspringer. Landskabet omkring søen er et let kuperet halvåbent englandskab med små skov og vadområder, hvor [[Moræne|morænerne]] nogle steder når højder på henimod 40 og 50 meter. For at bevare arealernes halvåbne karakter græser der højlandskvæg
'''Venerød Sø'''<ref>Hector Boeck: ''Kort over Sydslesvig'', 1953</ref><ref>Videnskabernes Selskab: Kaart over den sydlige del af Slesvig, 1864</ref><ref>bla. andet også nævnt i: Noe-Nygaard: Sydslesvigske sagn, 1958, side 167</ref> (på dansk også ''Vinderad Sø''<ref>[[Jens Peter Trap]]: ''Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig'', Kjøbenhavn 1864, side 493</ref> og ''Vinderød Sø''<ref name="autogeneret1">Kristian Hald: ''Sydslesvigs stednavne'', bind 7, 2, København 1948, side 268</ref>, på tysk ''Winderatter See'') er en ind-[[sø]] beliggende ved landsbyen [[Venerød]] i det nordlige [[Angel]] i [[Sydslesvig]] i det nordlige [[Tyskland]]. Søen ligger nordvest for [[Sørup (Slesvig)|Sørup]] og øst for [[Oksager]]. Søen er 24 hektar stor og op til 2,2 meter dyb. Via den lille Kilså (på tysk ''Kielstau'') er søen forbundet med [[Træsø]]en (''Treßsee''), hvor floden [[Trenen]] udspringer. Landskabet omkring søen er et let kuperet halvåbent englandskab med små skov og vadområder, hvor [[moræne]]rne nogle steder når højder på henimod 40 og 50 meter. For at bevare arealernes halvåbne karakter græser der højlandskvæg


Søens navn er første gang dokumenteret i 1435<ref name="autogeneret1" />. I skoven ved søens sydbred findes resterne af det forhenværende borganlæg Gravbod (også Gravby, på angeldansk ''gravboj'', på tysk blev det senere til ''Grauburg''). Markerne vest for Gravbod kaldes Verstergaard<ref>Kristian Hald: ''Sydslesvigs stednavne'', bind 7, 2, København 1948, side 266/268</ref>. Nord for søen ligger [[Søgaard (Sydslesvig)|Søgaard]], en forhenværende fæstning fra middelalderen. Ved søens vestlige kant går søen over i [[Markerup Mose]].
Søens navn er første gang dokumenteret i 1435<ref name="autogeneret1" />. I skoven ved søens sydbred findes resterne af det forhenværende borganlæg Gravbod (også Gravby, på angeldansk ''gravboj'', på tysk blev det senere til ''Grauburg''). Markerne vest for Gravbod kaldes Verstergaard<ref>Kristian Hald: ''Sydslesvigs stednavne'', bind 7, 2, København 1948, side 266/268</ref>. Nord for søen ligger [[Søgaard (Sydslesvig)|Søgaard]], en forhenværende fæstning fra middelalderen. Ved søens vestlige kant går søen over i [[Markerup Mose]].


Søen er én blandt flere søer og moser i Angel, der blev dannet som en subglaciale smeltevandsstrømme ([[Issø|issø]]) i en [[tunneldal]] under [[Weichsel-istiden]]. Søen var i 1845 omtrent 15 gange større end i dag, en stor del blev dog senere drænet for at give plads til [[landbrug]]. Som konsekvens forsvandt vådområderne omkring og dermed hele fødekæder fra insekter og frøer og op til storker. Ved den daværende bredkant lod Christian 8. opstille flere grænsesten med inskriften ''C VIII''. En af dem kan stadig ses nordvest for søen (''Kongestenen''). Søen og dens nærmeste omgivelser blev efterhånden købt af delstaten Slesvig-Holsten. Området er nu fredet og indgår i det cirka 185 hektar stor [[Naturfredning|naturfredede område]] ''Stiftungsland Winderatter See'', som [[Slesvig-Holsten]]s naturfredningsfond fører tilsyn med<ref>[https://www.stiftungsland.de/fileadmin/pdf/Flyer/Netzversion_Winderatter_13.12.17.pdf Flyer om Venerød Sø]</ref><ref>Flensborg Avis af 4. april 2020: ''Venerød Sø kom til kræfet igen''</ref>.
Søen er én blandt flere søer og moser i Angel, der blev dannet som en subglaciale smeltevandsstrømme ([[issø]]) i en [[tunneldal]] under [[Weichsel-istiden]]. Søen var i 1845 omtrent 15 gange større end i dag, en stor del blev dog senere drænet for at give plads til [[landbrug]]. Som konsekvens forsvandt vådområderne omkring og dermed hele fødekæder fra insekter og frøer og op til storker. Ved den daværende bredkant lod Christian 8. opstille flere grænsesten med inskriften ''C VIII''. En af dem kan stadig ses nordvest for søen (''Kongestenen''). Søen og dens nærmeste omgivelser blev efterhånden købt af delstaten Slesvig-Holsten. Området er nu fredet og indgår i det cirka 185 hektar stor [[Naturfredning|naturfredede område]] ''Stiftungsland Winderatter See'', som [[Slesvig-Holsten]]s naturfredningsfond fører tilsyn med<ref>[https://www.stiftungsland.de/fileadmin/pdf/Flyer/Netzversion_Winderatter_13.12.17.pdf Flyer om Venerød Sø]</ref><ref>Flensborg Avis af 4. april 2020: ''Venerød Sø kom til kræfet igen''</ref>.


Nordøst for søen løber jernbanestrækningen [[Kiel]]-[[Egernførde]]-[[Flensborg]].
Nordøst for søen løber jernbanestrækningen [[Kiel]]-[[Egernførde]]-[[Flensborg]].

Versionen fra 17. jan. 2021, 15:49

Venerød Sø
Venerød Sø om vinteren
Venerød Sø om vinteren
Overblik
Land Tyskland Tyskland
Område Kreis Slesvig-Flensborg
Type
Overfladeareal 24 hektar
Maks. dybde 2,2 meter
Oversigtskort

Venerød Sø[1][2][3] (på dansk også Vinderad Sø[4] og Vinderød Sø[5], på tysk Winderatter See) er en ind- beliggende ved landsbyen Venerød i det nordlige Angel i Sydslesvig i det nordlige Tyskland. Søen ligger nordvest for Sørup og øst for Oksager. Søen er 24 hektar stor og op til 2,2 meter dyb. Via den lille Kilså (på tysk Kielstau) er søen forbundet med Træsøen (Treßsee), hvor floden Trenen udspringer. Landskabet omkring søen er et let kuperet halvåbent englandskab med små skov og vadområder, hvor morænerne nogle steder når højder på henimod 40 og 50 meter. For at bevare arealernes halvåbne karakter græser der højlandskvæg

Søens navn er første gang dokumenteret i 1435[5]. I skoven ved søens sydbred findes resterne af det forhenværende borganlæg Gravbod (også Gravby, på angeldansk gravboj, på tysk blev det senere til Grauburg). Markerne vest for Gravbod kaldes Verstergaard[6]. Nord for søen ligger Søgaard, en forhenværende fæstning fra middelalderen. Ved søens vestlige kant går søen over i Markerup Mose.

Søen er én blandt flere søer og moser i Angel, der blev dannet som en subglaciale smeltevandsstrømme (issø) i en tunneldal under Weichsel-istiden. Søen var i 1845 omtrent 15 gange større end i dag, en stor del blev dog senere drænet for at give plads til landbrug. Som konsekvens forsvandt vådområderne omkring og dermed hele fødekæder fra insekter og frøer og op til storker. Ved den daværende bredkant lod Christian 8. opstille flere grænsesten med inskriften C VIII. En af dem kan stadig ses nordvest for søen (Kongestenen). Søen og dens nærmeste omgivelser blev efterhånden købt af delstaten Slesvig-Holsten. Området er nu fredet og indgår i det cirka 185 hektar stor naturfredede område Stiftungsland Winderatter See, som Slesvig-Holstens naturfredningsfond fører tilsyn med[7][8].

Nordøst for søen løber jernbanestrækningen Kiel-Egernførde-Flensborg.

Billeder

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Hector Boeck: Kort over Sydslesvig, 1953
  2. ^ Videnskabernes Selskab: Kaart over den sydlige del af Slesvig, 1864
  3. ^ bla. andet også nævnt i: Noe-Nygaard: Sydslesvigske sagn, 1958, side 167
  4. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, side 493
  5. ^ a b Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7, 2, København 1948, side 268
  6. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7, 2, København 1948, side 266/268
  7. ^ Flyer om Venerød Sø
  8. ^ Flensborg Avis af 4. april 2020: Venerød Sø kom til kræfet igen