Forskel mellem versioner af "Kartoffel"

Spring til navigation Spring til søgning
1.658 bytes tilføjet ,  for 3 måneder siden
Udvidet artikel
(Udvidet artikel)
[[Fil:Solanine.svg|thumb| Den kemiske struktur af kartoflens [[giftig]]e [[alkaloid]], [[solanin]]]]
'''Kartoffelplanten''' (''Solanum tuberosum'') er en 25-100 cm høj [[urt]], der er almindeligt dyrket for sine store, [[stivelse]]sholdige [[Knold (botanik)|rodknolde]]. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede [[afgrøde]]r. De overjordiske dele af [[plante]]n er giftige, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne.
 
I drivhus kan planten opnå en højde på over 250 cm, med en blomstringtid (lilla blomster) på 6 uger. Udbyttet er af fin kvalitet, men høstudbyttet er end ikke klarlagt da planten stadig vokser på 4. måned.
 
 
I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der – sammen med ris og pasta – af [[Fødevarestyrelsen]] anbefales at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.<ref>{{cite web | url = http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/kartofler-ris-og-pasta/kartofler/ | title = Kartofler | publisher = Miljø- og Fødevareministeriet | accessdate = {{dato|25-7-2018}} }}</ref>
== Oprindelse ==
Kartoflerne, der dyrkes i dag, kommer fra forskellige lokale sorter, der forekommer i Andesbjergene fra det vestlige Venezuela til Argentina og øen Chiloé i det sydlige Chile . De ældste kendte spor af vilde kartofler blev fundet på Chiloé; deres alder anslås til at være 13.000 år. De chilenske lokale sorter stammer formentlig fra de peruvianske Andes-sorter ( Solanum tuberosum ssp. Andigenum (Juz. & Bukasov) Hawkes ), som sandsynligvis er blevet [[Krydsning|hybridiseret]] med den vilde art Solanum tarijense. Denne vilde art findes i Bolivia og Argentina.<ref name="Spooner05">David M. Spooner, Karen McLean, Gavin Ramsay, Robbie Waugh, Glenn J. Bryan: ''A single domestication for potato based on multilocus amplified fragment length polymorphism genotyping.'' In: ''Proceedings of the National Academy of Science of the United States of America.'' Volume 102, 2005, S. 14694–14699. [[doi:10.1073/pnas.0507400102]]</ref> I [[Peru]], der længe har været betragtet som kartoflens oprindelsesland, findes der mere end 3.000 [[endemisk]]e kartoffelsorter. De fleste kan kun dyrkes i de peruvianske Andesbjerge, fordi deres geologiske og klimatiske krav betyder, at de ikke trives i andre dele af verden. Den største forskel mellem den peruvianske bjergekartoffel og de sorter, der dyrkes i andre vækstområder er, at den er tilpasset til forskellige lysforhold (dag- og natcyklus).
== Dyrkning ==
Forberedelsen af marken til dyrkning af kartofler begynder normalt med en omvendt grundbearbejdning ved pløjning enten i det foregående efterår, eller om foråret. I tilfælde af efterårspløjning harves jorden igen om foråret til en dybde på ca. 15 cm. Plantesengen skal være adskilt, smuldret, fri for knopper og tørre for at lette lægningsprocessen af læggekartoflerne. Flade, store og sammenhængende områder med fine, sandede jordarter uden sten er særligt velegnede til dyrkning af kartofler. Når kartofler dyrkes til mad, er bestand-tætheden lavere og knoldene større. Målet er at dyrke mellem 40.000 og 45.000 planter pr. hektar til madformål, men omkring 60.000 planter pr. hektar til produktion af læggekartofler.
 
Læggekartoflerne plantes ved hjælp af specielle plantemaskiner, der planter knoldene i en dybde på 8 til 10 cm og derefter lukker jorden igen. Afstanden mellem rækkerne er mellem 60 og 90 cm; Med hensyn til spor og dækbredde på de anvendte maskiner er en rækkeafstand på 75 cm almindelig. Afstanden mellem planterne i rækken varierer mellem 25 og 40 cm afhængigt af den ønskede bestandtæthed.<ref>Bodo Frahm, BGJ Agrarwirtschaft, 4. Auflage. Ulmer, Stuttgart, 1980, 1991, ISBN 3-8001-1049-0, S. 459.</ref>
 
Ukrudtsbekæmpelse kan udføres ved mekaniske bekæmpelsesforanstaltninger, med en [[ukrudtsbrænder]], anvendelse af [[herbicid]] (ukrudtsmiddel) eller ved kombinationer af disse bekæmpelsesmetoder. I konventionelt landbrug er ukrudtsbekæmpelse med herbicider almindelig,<ref>[http://www.landwirtschaftskammer.de/landwirtschaft/ackerbau/kartoffeln/anbau-pdf.pdf Anbauhinweise der Landwirtschaftskammer NRW] (PDF; 201&nbsp;kB)</ref>på den anden side anvendes mekaniske eller termiske metoder i [[økologisk landbrug]]. Målet med mekanisk kontrol er at stoppe det spirende ukrudt ved at det løsnes fra jorden og derved visner i solen. Denne foranstaltning skal gentages så ofte som nødvendigt, når der kommer ukrudt, indtil kartoffelplanterne dækker jorden helt.
 
I slutningen af vækstsæsonen uddør ukrudtet. Det forsvinder også, når knoldene er store nok til at afbryde væksten, når knoldene er optimale, for at gøre knoldene klar til høst ved at løsne knoldene fra navleenderne og konsolidere bælgene og for at forhindre sygdom i at inficere knoldene. Der er forskellige metoder til denne modningsbehandling, som kan afhænge af dyrkningssystemet. Dette inkluderer mekanisk ødelæggelse af de overjordiske dele af planten ved at benytte kartoffelhypper eller bruge herbicider.
 
== Ernæring og udbredelse ==
Kartoflen er i 2008 verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter [[ris]] og [[hvede]]. Den har et udbytte, der er 4 gange højere end ris og hvede på samme areal. [[Kina]] er verdens største kartoffeldyrkende nation.
 
[[Hviderusland]] er det land, hvor der bliver spist flest kartofler: 175 kilo per person om året.
 
Kartoflen anses som mere ernæringsrigtig end ris, hvede og majs. F.eks. indeholder den langt mindre fedt end hvede og mere [[protein]] end majs.
 
Kartofler kan dyrkes på alle jorder i Danmark. En stor del af kartoffelproduktionen finder sted på sandede, magre jorder i de vestlige og nordlige egne af landet, hvor kartofler klarer sig forholdsvis bedre end de fleste andre landbrugsplanter, og hvor risikoen for virussmitte via bladlus er mindre end i de mildere, østlige egne.
== Historie ==
De tidligst kendte kartofler blev opdaget i [[Andesbjergene]] i [[Peru]] og [[Chile]] og lignede langt fra de forædlede kartofler, vi kender fra grønthandlerne i dag. De tidligste spor dateres til omkring år [[4. årtusinde f.Kr.]], og de blev fundet ved en arkæologisk udgravning i Chiripa, ved [[Titicacasøen]]s bred i [[Bolivia]]. Andre spor er fundet i [[Peru]] og ved [[Chile]]s nordlige [[kyst]]er.
 
Under [[1. verdenskrig]], fandt man ud af, at kartoflen havde et meget stort indhold af [[Askorbinsyre|C-vitamin]], og at det var kartoflens udbredelse som føde for mennesker, der fik [[skørbug]] til næsten at forsvinde omkring 1900.
== Dyrkning ==
Forberedelsen af marken til dyrkning af kartofler begynder normalt med en omvendt grundbearbejdning ved pløjning enten i det foregående efterår, eller om foråret. I tilfælde af efterårspløjning harves jorden igen om foråret til en dybde på ca. 15 cm. Plantesengen skal være adskilt, smuldret, fri for knopper og tørre for at lette lægningsprocessen af læggekartoflerne. Flade, store og sammenhængende områder med fine, sandede jordarter uden sten er særligt velegnede til dyrkning af kartofler. Når kartofler dyrkes til mad, er bestand-tætheden lavere og knoldene større. Målet er at dyrke mellem 40.000 og 45.000 planter pr. hektar til madformål, men omkring 60.000 planter pr. hektar til produktion af læggekartofler.
 
Læggekartoflerne plantes ved hjælp af specielle plantemaskiner, der planter knoldene i en dybde på 8 til 10 cm og derefter lukker jorden igen. Afstanden mellem rækkerne er mellem 60 og 90 cm; Med hensyn til spor og dækbredde på de anvendte maskiner er en rækkeafstand på 75 cm almindelig. Afstanden mellem planterne i rækken varierer mellem 25 og 40 cm afhængigt af den ønskede bestandtæthed.<ref>Bodo Frahm, BGJ Agrarwirtschaft, 4. Auflage. Ulmer, Stuttgart, 1980, 1991, ISBN 3-8001-1049-0, S. 459.</ref>
 
Ukrudtsbekæmpelse kan udføres ved mekaniske bekæmpelsesforanstaltninger, med en [[ukrudtsbrænder]], anvendelse af [[herbicid]] (ukrudtsmiddel) eller ved kombinationer af disse bekæmpelsesmetoder. I konventionelt landbrug er ukrudtsbekæmpelse med herbicider almindelig,<ref>[http://www.landwirtschaftskammer.de/landwirtschaft/ackerbau/kartoffeln/anbau-pdf.pdf Anbauhinweise der Landwirtschaftskammer NRW] (PDF; 201&nbsp;kB)</ref>på den anden side anvendes mekaniske eller termiske metoder i [[økologisk landbrug]]. Målet med mekanisk kontrol er at stoppe det spirende ukrudt ved at det løsnes fra jorden og derved visner i solen. Denne foranstaltning skal gentages så ofte som nødvendigt, når der kommer ukrudt, indtil kartoffelplanterne dækker jorden helt.
 
I slutningen af vækstsæsonen uddør ukrudtet. Det forsvinder også, når knoldene er store nok til at afbryde væksten, når knoldene er optimale, for at gøre knoldene klar til høst ved at løsne knoldene fra navleenderne og konsolidere bælgene og for at forhindre sygdom i at inficere knoldene. Der er forskellige metoder til denne modningsbehandling, som kan afhænge af dyrkningssystemet. Dette inkluderer mekanisk ødelæggelse af de overjordiske dele af planten ved at benytte kartoffelhypper eller bruge herbicider.
 
== Ernæring og udbredelse ==
Kartoflen er i 2008 verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter [[ris]] og [[hvede]]. Den har et udbytte, der er 4 gange højere end ris og hvede på samme areal. [[Kina]] er verdens største kartoffeldyrkende nation.
 
[[Hviderusland]] er det land, hvor der bliver spist flest kartofler: 175 kilo per person om året.
 
Kartoflen anses som mere ernæringsrigtig end ris, hvede og majs. F.eks. indeholder den langt mindre fedt end hvede og mere [[protein]] end majs.
 
Kartofler kan dyrkes på alle jorder i Danmark. En stor del af kartoffelproduktionen finder sted på sandede, magre jorder i de vestlige og nordlige egne af landet, hvor kartofler klarer sig forholdsvis bedre end de fleste andre landbrugsplanter, og hvor risikoen for virussmitte via bladlus er mindre end i de mildere, østlige egne.
 
 
== Om navnet ==
Overdreven opbevaringstemperatur og forekomst af lys fremmer spiring og “grønne” knolde og dermed dannelsen af giftig solanin. Hvis de opbevares for tørt, vil de vandholdige knolde visne, og formdannelse på grund af fugtophobning skal også undgås. Desuden forhindrer en lav dumphøjde skadelige trykpunkter.<ref>[http://www.toffi.net/kiss/lagerung.htm Toffi KISS-Projekt], begleitende Webseite zur Ausstellung über die Kartoffel, Wilfried Ahrens, Fachhochschule Weihenstephan.</ref> Fælles opbevaring med frugt anbefales ikke. På grund af kravene til opbevaringstemperatur og fugtighed kræver korrekt kartoffelopbevaring ofte kunstig ventilation, opvarmning eller køling.<ref>Klaus-Ulrich Heyland (Hrsg.): ''Spezieller Pflanzenbau.'' 7. Auflage. Ulmer, Stuttgart 1952/1996, ISBN 3-8001-1080-6, S. 231 f.</ref>
 
== Kartoffelvarianter og sorter (udvalg) ==
== Tilberedning ==
Kartoflen bruges i mange varianter, herunder [[kogte kartofler]], [[bagt kartoffel]], [[hasselbackkartoffel]], [[kartoffelmos]], [[pommes frites]] og [[rösti]].
* Aspargeskartoffel er en gul fastkogende kartoffel. Aspargeskartoflen koges med skrællen på og pilles inden servering, for at bevare smagsnuancer i kartoflen. Den er velegnet til Kartoffelsalat.
* Ditta er en middeltidlig aflang fast gul kartoffel. Den kan spises både varm og kold.
* Exquisa er gul langoval kogefast kartoffel, som er velegnet til kartoffelsalat
* Hamlet er en tidlig dansk kogefast gul og rund kartoffel, som kan bruges både i kolde og varme retter.
* Jutlandia er en middeltidlig dansk gul kogefast sort med ovale velformede gule knolde.
* Ballerina er en middeltidlig dansk sort med ovale knolde. Farven er lys og gul og er velegnet til bagning.
* Bintje stammer oprindelig fra Holland, og er i dag en af de mest solgte sorter i Danmark. Bintje skal kun lige være gennemvarm, da den let koger ud. Kartoflen er især god til mos.
* Sava har har en gul farve, er kogefast og en rund og blød smag, der passer til de fleste retter, som også er velegnet som pillekartoffel.
* Fakse er en nyere dansk sort med ensartede velformede, let ovale knolde. Farven er lys-gul og god kartoffelsmag. Kartoflen velegnet til kogning og til at tilberede i ovnen.
* Folva er en nyere dansk sort. Farven er flot gul og smagen let og fin kartoffelsmag. Den er velegnet som bagekartoffel og fås mest om efteråret.
* Estima er en engelsk sort med store velformede knolde, lys gul farve og højt indhold af tørstof, der gør sorten meget velegnet som bagekartoffel.
* Marabel er oval med gul skræl og har en mild smag. Den er fastkogende og har en kortere kogetid end andre sorter. Er velegnet som bagekartoffel, da bagning fremhæver kartoflens sødme.
== Se også ==
* [[Brunede kartofler]]
* [https://www.bolius.dk/kartofler-saadan-dyrker-du-dem-40571 Sådan dyrker du dine egne kartofler]
* [https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/planter/kartofler Dyrkning af kartofler i Danmark]
* [http://danskekartofler.dk/DK/Forbruger/Sorter.aspx Kartoffelsorter]
* [https://www.youtube.com/watch?v=r-L71ZNHRps www.youtube.com - Eventyret om den vidunderlige kartoffel]
{{autoritetsdata}}
 

Navigationsmenu