Dyreforsøg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 93.176.82.59 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Ændrede 6 ud af 8 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
Linje 2: Linje 2:
'''Dyreforsøg''' er betegnelsen for forskning eller undervisning på højere læreanstalter og i industrien, hvori dyr indgår.
'''Dyreforsøg''' er betegnelsen for forskning eller undervisning på højere læreanstalter og i industrien, hvori dyr indgår.


For at et dyr skal gå ind under den danske forsøgsdyrslovgivning skal det være et [[hvirveldyr]], altså et dyr med rygsøjle, eller en [[blæksprutter|blæksprutte]].<ref>{{Citation|title=Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg|url=https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162938|location=§ 1| date=15. maj 2014}}</ref> Det vil sige at f.eks. fisk og [[lampret]]ter går ind under lovgivningen, mens [[insekt]]er ikke er inkluderet.
For at et dyr skal gå ind under den danske forsøgsdyrslovgivning skal det være et [[hvirveldyr]], altså et dyr med rygsøjle, eller en [[blæksprutter|blæksprutte]].<ref>{{Citation|title=Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg|url=https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162938|location=§ 1|date=15. maj 2014|access-date=16. marts 2017|archive-date=16. marts 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170316204418/https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162938|url-status=ok}}</ref> Det vil sige at f.eks. fisk og [[lampret]]ter går ind under lovgivningen, mens [[insekt]]er ikke er inkluderet.
Et dyreforsøg er kendetegnet ved at dyret udsættes for lidelse, der som minimum modsvarer et stik med en kanyle. ("Kanylekriteriet").
Et dyreforsøg er kendetegnet ved at dyret udsættes for lidelse, der som minimum modsvarer et stik med en kanyle. ("Kanylekriteriet").


Linje 8: Linje 8:
Både brugen, metoder og opstaldningsforhold, altså alt som dyrene kommer ud for, skal godkendes.
Både brugen, metoder og opstaldningsforhold, altså alt som dyrene kommer ud for, skal godkendes.


I Danmark bruges omkring 360.000 forsøgsdyr om året (338.285 i 2006 <ref>[http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/dyreforsoegstilsynet/AArsberetningen_for_2006.pdf Dyreforsøgstilsynets årsberetning 2006]</ref>), fortrinsvis [[mus]] og [[rotte]]r, men også en del [[fisk]] og [[svin]].
I Danmark bruges omkring 360.000 forsøgsdyr om året (338.285 i 2006 <ref>{{Cite web |url=http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/dyreforsoegstilsynet/AArsberetningen_for_2006.pdf |title=Dyreforsøgstilsynets årsberetning 2006 |access-date=17. april 2008 |archive-date= 9. december 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20081209121721/http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/dyreforsoegstilsynet/AArsberetningen_for_2006.pdf |url-status=ok }}</ref>), fortrinsvis [[mus]] og [[rotte]]r, men også en del [[fisk]] og [[svin]].
Et stort forbrug har medicinalvirksomheden [[Novo Nordisk]], der brugte ca. 100.000 forsøgsdyr i [[1998]].<ref>{{Cite news
Et stort forbrug har medicinalvirksomheden [[Novo Nordisk]], der brugte ca. 100.000 forsøgsdyr i [[1998]].<ref>{{Cite news
| author = [[Kasper Sørensen]]
| author = [[Kasper Sørensen]]
Linje 16: Linje 16:
| url = http://ing.dk/artikel/36917
| url = http://ing.dk/artikel/36917
}}</ref>
}}</ref>
Tallet er dog siden faldet til 54.675 dyr i 2007.<ref>[http://www.novonordisk.com/sustainability/values_in_action/Bioethics_subsites/Animal_welfare.asp Novo Nordisk hjemmeside.]</ref>
Tallet er dog siden faldet til 54.675 dyr i 2007.<ref>{{Cite web |url=http://www.novonordisk.com/sustainability/values_in_action/Bioethics_subsites/Animal_welfare.asp |title=Novo Nordisk hjemmeside. |access-date=17. april 2008 |archive-date=16. maj 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080516213410/http://www.novonordisk.com/sustainability/values_in_action/Bioethics_subsites/Animal_welfare.asp |url-status=ok }}</ref>


Lægemiddelstyrelsen i Danmark arbejder for at minimere antallet af dyreforsøg i medicinske forsøg og gik i 2010 i gang med at revidere standarderne for, hvordan lægemidler skal tjekkes og testes.<ref>[http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/temaer/dyrenes-laegemiddelstyrelse/mange-dyreforsoeg-paa-vej-ind-i-historieboegerne Lægemiddelstyrelsens tema om dyreforsøg]</ref>
Lægemiddelstyrelsen i Danmark arbejder for at minimere antallet af dyreforsøg i medicinske forsøg og gik i 2010 i gang med at revidere standarderne for, hvordan lægemidler skal tjekkes og testes.<ref>{{Cite web |url=http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/temaer/dyrenes-laegemiddelstyrelse/mange-dyreforsoeg-paa-vej-ind-i-historieboegerne |title=Lægemiddelstyrelsens tema om dyreforsøg |access-date=24. oktober 2011 |archive-date=12. oktober 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20111012161834/http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/temaer/dyrenes-laegemiddelstyrelse/mange-dyreforsoeg-paa-vej-ind-i-historieboegerne |url-status=ok }}</ref>


== Se også ==
== Se også ==
Linje 25: Linje 25:
== Ekstern henvisning ==
== Ekstern henvisning ==
* Hjemmeside for [http://www.dyreforsoegstilsynet.dk Dyreforsøgstilsynet] hos Fødevarestyrelsen
* Hjemmeside for [http://www.dyreforsoegstilsynet.dk Dyreforsøgstilsynet] hos Fødevarestyrelsen
* Beskrivelse af [http://www.forsoegsdyr.dk/ dyreforsøg i lægemiddelindustrien] hos Lægemiddelindustriforeningen.
* Beskrivelse af [http://www.forsoegsdyr.dk/ dyreforsøg i lægemiddelindustrien] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101105012358/http://www.forsoegsdyr.dk/ |date= 5. november 2010 }} hos Lægemiddelindustriforeningen.
* [http://3rcenter.dk/forsoegsdyr/ Danmarks 3R-Center]
* [http://3rcenter.dk/forsoegsdyr/ Danmarks 3R-Center] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161103220303/http://3rcenter.dk/forsoegsdyr/ |date= 3. november 2016 }}


== Kildehenvisninger ==
== Kildehenvisninger ==

Versionen fra 20. jan. 2021, 07:08

En af Ivan Pavlovs hunde med et rør med savlfang kirurgisk indlagt i mundhulen. Pavlov muséet, 2005.

Dyreforsøg er betegnelsen for forskning eller undervisning på højere læreanstalter og i industrien, hvori dyr indgår.

For at et dyr skal gå ind under den danske forsøgsdyrslovgivning skal det være et hvirveldyr, altså et dyr med rygsøjle, eller en blæksprutte.[1] Det vil sige at f.eks. fisk og lampretter går ind under lovgivningen, mens insekter ikke er inkluderet. Et dyreforsøg er kendetegnet ved at dyret udsættes for lidelse, der som minimum modsvarer et stik med en kanyle. ("Kanylekriteriet").

Brug af forsøgsdyr skal godkendes hos Dyreforsøgstilsynet, hos hvem brugere af forsøgsdyr også årligt rapporterer tilbage. Både brugen, metoder og opstaldningsforhold, altså alt som dyrene kommer ud for, skal godkendes.

I Danmark bruges omkring 360.000 forsøgsdyr om året (338.285 i 2006 [2]), fortrinsvis mus og rotter, men også en del fisk og svin. Et stort forbrug har medicinalvirksomheden Novo Nordisk, der brugte ca. 100.000 forsøgsdyr i 1998.[3] Tallet er dog siden faldet til 54.675 dyr i 2007.[4]

Lægemiddelstyrelsen i Danmark arbejder for at minimere antallet af dyreforsøg i medicinske forsøg og gik i 2010 i gang med at revidere standarderne for, hvordan lægemidler skal tjekkes og testes.[5]

Se også

Ekstern henvisning

Kildehenvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg, § 1, 15. maj 2014, arkiveret fra originalen 16. marts 2017, hentet 16. marts 2017{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  2. ^ "Dyreforsøgstilsynets årsberetning 2006" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 9. december 2008. Hentet 17. april 2008.
  3. ^ Kasper Sørensen (3. marts 2001). "Forsøgsdyr får bedre staldforhold". Ingeniøren.
  4. ^ "Novo Nordisk hjemmeside". Arkiveret fra originalen 16. maj 2008. Hentet 17. april 2008.
  5. ^ "Lægemiddelstyrelsens tema om dyreforsøg". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2011. Hentet 24. oktober 2011.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dyreforsøg&oldid=10587065"