Fredskovsforordningen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
del af landboreformerne +ref
Ændrede 2 ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
Linje 2: Linje 2:
'''Fredskovsforordningen''' er en [[Forordning (Danmark)|forordning]] etableret af [[Christian 7.]] i [[1805]], der omfatter alle [[skov]]e, der er karakteriserede som '''fredskov'''. Formålet med forordningen var dels at øge skovarealet dels at bevare det eksisterende, idet, [[Danmark]] på daværende tidspunkt kun var dækket af 4% skov. Forordningen var et led i de [[landboreformerne|store landboreformer]]{{r|Andersen 2017|p=17}}.
'''Fredskovsforordningen''' er en [[Forordning (Danmark)|forordning]] etableret af [[Christian 7.]] i [[1805]], der omfatter alle [[skov]]e, der er karakteriserede som '''fredskov'''. Formålet med forordningen var dels at øge skovarealet dels at bevare det eksisterende, idet, [[Danmark]] på daværende tidspunkt kun var dækket af 4% skov. Forordningen var et led i de [[landboreformerne|store landboreformer]]{{r|Andersen 2017|p=17}}.


I fredskoven er det ikke de enkelte træer, der er [[Naturfredning|fredede]], men selve skoven, så der skal nyplantes, hvis træer fældes, uanset hvordan fældningen foregår. Skovejer har således [[pligt]] til retablering af skoven efter [[stormskade]]r. De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov og ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter [[skovloven]]s<ref>[http://mst.dk/erhverv/skovbrug/lovgivning/vejledning-om-skovloven/ Vejledning om skovloven]</ref> krav om god og flersidig skovdrift.
I fredskoven er det ikke de enkelte træer, der er [[Naturfredning|fredede]], men selve skoven, så der skal nyplantes, hvis træer fældes, uanset hvordan fældningen foregår. Skovejer har således [[pligt]] til retablering af skoven efter [[stormskade]]r. De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov og ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter [[skovloven]]s<ref>{{Cite web |url=http://mst.dk/erhverv/skovbrug/lovgivning/vejledning-om-skovloven/ |title=Vejledning om skovloven |access-date= 6. juni 2018 |archive-date=26. december 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171226221327/http://mst.dk/erhverv/skovbrug/lovgivning/vejledning-om-skovloven/ |url-status=ok }}</ref> krav om god og flersidig skovdrift.
Sårbare naturtyper i fredskovsområder, f.eks. [[vandhul]]ler, [[mose]]r, [[eng]]e eller [[hede]]r, skal bevares og må hverken opdyrkes eller afvandes. Der må højst dyrkes juletræer og pyntegrønt på ti procent af skovens areal, for at opfylde kravet om alsidighed.
Sårbare naturtyper i fredskovsområder, f.eks. [[vandhul]]ler, [[mose]]r, [[eng]]e eller [[hede]]r, skal bevares og må hverken opdyrkes eller afvandes. Der må højst dyrkes juletræer og pyntegrønt på ti procent af skovens areal, for at opfylde kravet om alsidighed.


Linje 11: Linje 11:
<ref name="Andersen 2017">{{Cite Q|Q89428519}}</ref>
<ref name="Andersen 2017">{{Cite Q|Q89428519}}</ref>
}}
}}
* [http://mst.dk/erhverv/skovbrug/lovgivning/fredskovspligten-og-tilsyn/ Fredskovspligten ] på [[miljøstyrelsen]]s mst.dk
* [http://mst.dk/erhverv/skovbrug/lovgivning/fredskovspligten-og-tilsyn/ Fredskovspligten ] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180608221600/http://mst.dk/erhverv/skovbrug/lovgivning/fredskovspligten-og-tilsyn |date= 8. juni 2018 }} på [[miljøstyrelsen]]s mst.dk


== Noter ==
== Noter ==

Versionen fra 21. jan. 2021, 06:59

Fredskovsfororningen fastlagde, at fredede skovområder skulle indhegnes. Matrikelkort for Nyrup Hegn.

Fredskovsforordningen er en forordning etableret af Christian 7. i 1805, der omfatter alle skove, der er karakteriserede som fredskov. Formålet med forordningen var dels at øge skovarealet dels at bevare det eksisterende, idet, Danmark på daværende tidspunkt kun var dækket af 4% skov. Forordningen var et led i de store landboreformer[1]:17.

I fredskoven er det ikke de enkelte træer, der er fredede, men selve skoven, så der skal nyplantes, hvis træer fældes, uanset hvordan fældningen foregår. Skovejer har således pligt til retablering af skoven efter stormskader. De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov og ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter skovlovens[2] krav om god og flersidig skovdrift. Sårbare naturtyper i fredskovsområder, f.eks. vandhuller, moser, enge eller heder, skal bevares og må hverken opdyrkes eller afvandes. Der må højst dyrkes juletræer og pyntegrønt på ti procent af skovens areal, for at opfylde kravet om alsidighed.

Skovloven regulerer anvendelsen af fredskove.

Eksterne henvisninger

  1. ^ Per Andersen (2017), "Rold Skov - under stadig forandring", Fra Himmerland og Kjær Herred, 106: 9-32Wikidata Q89428519
  2. ^ "Vejledning om skovloven". Arkiveret fra originalen 26. december 2017. Hentet 6. juni 2018.

Noter

DanskSpire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie