Brisling: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
afsnit og mere tekst
m Små sproglige justeringer.
Linje 15: Linje 15:
| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|Linnaeus]], 1758
| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|Linnaeus]], 1758
}}
}}
'''Brislingen''' (''Sprattus sprattus''), også kaldet '''skarpsild''', er en op til 17 centimeter lang [[strålefinnede fisk|strålefinnet fisk]] i [[sildefamilien]]. Den er udbredt fra [[Sortehavet]] og [[Middelhavet]] langs [[Europa|Europas]] kyster til Nordnorge, men er findes ikke vestover til [[Island]]. Den er udbredt i de danske farvande og i hele [[Østersøen]]. Brislingen anvendes hovedsageligt som [[industrifisk]]. Til konsum sælges den som halvkonserves under betegnelsen 'benfri sild'. I Tyskland spises den [[røget]] under navnet Kieler Sprotte.
'''Brislingen''' (''Sprattus sprattus''), også kaldet '''skarpsild''', er en op til 17 centimeter lang [[strålefinnede fisk|strålefinnet fisk]] i [[sildefamilien]]. Den er udbredt fra [[Sortehavet]] og [[Middelhavet]] langs [[Europa|Europas]] kyster til Nordnorge, men findes ikke vestover til [[Island]]. Den er udbredt i de danske farvande og i hele [[Østersøen]]. Brislingen anvendes hovedsageligt som [[industrifisk]]. Til konsum sælges den som halvkonserves under betegnelsen 'benfri sild'. I Tyskland spises den [[røget]] under navnet Kieler Sprotte.


== Udseende ==
== Udseende ==
Brislingen ligner [[sild|silden]] meget, men kan kendes på bugens rækker af kølskæl, som hos brislingen stikker frem med en skarp spids, så midten af bugen ser savtakket ud. Derfor kaldes brislingen også skarpsild. Hos brislingen sidder bugfinnerne forholdsvis længere fremme end hos silden. I Danmark bliver brislingen sjældent over 17 cm lang og 5-6 år gammel.<ref name=":0">Bent J. Muus, Hans Hvass (red.), ''Danmarks Dyreverden.''<nowiki> Bind 4, side 66. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.</nowiki></ref>
Brislingen ligner [[sild|silden]] meget, men kan kendes på bugens rækker af kølskæl, som hos brislingen stikker frem med en skarp spids, så midten af bugen ser savtakket ud. Derfor kaldes brislingen også skarpsild. Hos brislingen sidder bugfinnerne forholdsvis længere fremme end hos silden. I Danmark bliver brislingen sjældent over 17 centimeter lang ellere mere end 5-6 år gammel.<ref name=":0">Bent J. Muus, Hans Hvass (red.), ''Danmarks Dyreverden.''<nowiki> Bind 4, side 66. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.</nowiki></ref>


== Levevis ==
== Levevis ==
Brislingen lever [[Pelagisk flora og fauna|pelagisk]], ofte nær overfladen. Den lever nærmere kysterne end silden, som den ellers minder om i levevis. Føden er [[plankton]], fx små [[krebsdyr]].
Brislingen lever [[Pelagisk flora og fauna|pelagisk]], ofte nær overfladen, og nærmere kysterne end silden, som den ellers minder om i levevis. Føden er [[plankton]], fx små [[krebsdyr]].


Brislingen gyder om foråret, hvilket foregår som en massegydning, hvor hele [[Stime|stimer]] gyder æg og sæd samtidig. I modsætning til hos silden er brislingens æg pelagiske og driver vidt omkring med [[Havstrøm|havstrømmene]] indtil klækningen, der gerne finder sted efter en uges tid. Efter et år er larverne cirka 10 cm lange. Brislingen er kønsmoden i toårs alderen med en længde 12-13 cm.<ref name=":0" />
Brislingen gyder om foråret, hvilket foregår som en massegydning, hvor hele [[Stime|stimer]] gyder æg og sæd samtidig. I modsætning til hos silden er brislingens æg pelagiske og driver vidt omkring med [[Havstrøm|havstrømmene]] indtil klækningen, der gerne finder sted efter en uges tid. Efter et år er larverne cirka 10 centimeter lange. Brislingen bliver kønsmoden i en alder af to år og måler da 12-13 centimeter.<ref name=":0" />


== Kieler Sprotte ==
== Kieler Sprotte ==
I Tyskland er brislingen en stor specialitet, hvor den varmryges i hel tilstand. Er man en garvet brislingespiser, spises Kieler Sprotten naturligvis i hel tilstand; men mange vælger at skære hovedet fra, inden den i øvrigt indtages med både skind og ben.
I Tyskland er varmrøget brisling en værdsat specialitet. Er man en garvet brislingespiser, spises ''Kieler Sprotten'' naturligvis i hel tilstand. Mange vælger dog at skære hovedet fra, inden resten af fisken indtages med både skind og ben.


== Kilder ==
== Kilder ==

Versionen fra 3. feb. 2021, 23:05

Brisling
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata
(Chordater)
Klasse Osteichthyes
(Benfisk)
Orden Clupeiformes
(Sildefisk)
Familie Clupeidae
(Sildefamilien)
Slægt Sprattus
Art S. sprattus
Videnskabeligt artsnavn
Sprattus sprattus
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Brislingen (Sprattus sprattus), også kaldet skarpsild, er en op til 17 centimeter lang strålefinnet fisk i sildefamilien. Den er udbredt fra Sortehavet og Middelhavet langs Europas kyster til Nordnorge, men findes ikke vestover til Island. Den er udbredt i de danske farvande og i hele Østersøen. Brislingen anvendes hovedsageligt som industrifisk. Til konsum sælges den som halvkonserves under betegnelsen 'benfri sild'. I Tyskland spises den røget under navnet Kieler Sprotte.

Udseende

Brislingen ligner silden meget, men kan kendes på bugens rækker af kølskæl, som hos brislingen stikker frem med en skarp spids, så midten af bugen ser savtakket ud. Derfor kaldes brislingen også skarpsild. Hos brislingen sidder bugfinnerne forholdsvis længere fremme end hos silden. I Danmark bliver brislingen sjældent over 17 centimeter lang ellere mere end 5-6 år gammel.[1]

Levevis

Brislingen lever pelagisk, ofte nær overfladen, og nærmere kysterne end silden, som den ellers minder om i levevis. Føden er plankton, fx små krebsdyr.

Brislingen gyder om foråret, hvilket foregår som en massegydning, hvor hele stimer gyder æg og sæd samtidig. I modsætning til hos silden er brislingens æg pelagiske og driver vidt omkring med havstrømmene indtil klækningen, der gerne finder sted efter en uges tid. Efter et år er larverne cirka 10 centimeter lange. Brislingen bliver kønsmoden i en alder af to år og måler da 12-13 centimeter.[1]

Kieler Sprotte

I Tyskland er varmrøget brisling en værdsat specialitet. Er man en garvet brislingespiser, spises Kieler Sprotten naturligvis i hel tilstand. Mange vælger dog at skære hovedet fra, inden resten af fisken indtages med både skind og ben.

Kilder

  1. ^ a b Bent J. Muus, Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden. Bind 4, side 66. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.