Aragonsk (sprog): Forskelle mellem versioner

Aragonsk ; (aragonés)
Udtale:	[aɾaɣoˈnes]
Talt i:	Spanien
Region:	Aragon; Huesca; Centrale og nordlige del af provinsen; Zaragoza; Nordlige del af provinsen
Talere i alt:	10.000 (30.000 total)
Sprogstamme:	Indoeuropæisk; Italisk; Romansk; Vestigle Romansk; Occitano-Romansk; Aragonsk
Skriftsystem:	Aragonsk variant af det latinske alfabet
Officiel status
Officielt sprog i:	Aragon (Nationalt sprog)
Reguleret af:	Academia d'a Luenga Aragonesa
Sprogkoder
ISO 639-1:	an
ISO 639-2:	arg
ISO 639-3:	arg

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 12. feb. 2021, 18:57

Aragonsk (aragonsk: aragonés) er et indoeuropæisk romansk sprog, mere specifikt er det et iberoromansk sprog. Det tales af omkring 10.000 mennesker, men forstås af 30.000 mennesker i Aragonien i det nordlige Spanien op til den franske grænse.

Sproghistorie

Aragonsk opstod i 8. århundrede som en af mange dialekter, der blev ud af af latin i de centrale og nordlige Pyrenæerne. Aragonsk selv dukkede op i Ebro-dalen. Over tid udviklede denne dialekt sig til et sprog, som takket være tværsproglig interaktion har mange kendetegn til fælles med andre latinske afledninger i nærheden (som occitansk, castellansk, og catalansk).

I 1164 blev unionen af Kongeriget Aragonien og Amtet Barcelona gennemført, med aragonsk kontrol over staterne. Dette resulterede, på trods af Aragonien og Barcelonas sproglige ligheder, i en klar forskel mellem den vestlige variant aragonsk og den østlige variant catalansk.

I 1412 ankom Huset Trastámara til magten i Aragonien. Dermed blev castiliansk adelens sprog i Aragonien selve. Dette blev et slag mod sproget, der blev forstærket af Kongeriget Castiliens udvidelse vest for Aragoniens territorium, hvilket hindrede diffusionen af det aragonske sprog. Til gengæld drog catalansk fordel fra Barcelonas økonomiske status (især dens havn, der tilbød muligheden om at handle på Middelhavet), og dermed var i stand til at sprede sig mere.

Endnu en union, denne gang af Aragon og Castilen i 1469, gradvist reducerede lokale regeringers evne til selvstyre, hvilket havde alvorlige indvirkninger på brugen af aragonsk. Dette var første officielle omgang af et langt hispaniseringsforløb, hvori castiliansk indflydelse voksede og overvandt den Iberiske Halvøs suverænstater.

Efter Aragoniens nederlag i den spanske arvefølgekrig (1701-1714) blev sprogets brug i akademiske omgivelser ulovlig. En genoplivning af sproget kom først i slutningen af 19. århundrede, da flere filologer og lingvister genopdagede Aragoniens dialekter og sprog. Dog skete det at Spaniens autokratiske regering (1939-1975) undertrykte sproget og mange andre regionale dialekter i bestræbelserne på at skabe national identitet i landet.

En ny genoplivning af sproget opstod i 1978 efter diktaturen Francos død, da det nye spanske demokrati indførte mere regional uafhængighed, hvilket fremmede ny interesse for lokale sprog som Aragonsk.

Sproget var fra 2009 til 2013 beskyttet af den lokale lovgivning, da det anerkendtes regionens "modersmål, originalt og historisk". Lovgivningen blev ophævet med en ny lov (Ley 3/2013), der erstattede sprogets officielle anerkendelse med bl.a. en vagere ret til "at kende Aragoniens flere sprog og sproglige modaliteter".^[2]

Aragonsk findes og bruges stort set ikke på institutionsniveau, ligesom det ikke anvendes i den lokale administration. Sproget optræder kun yderst sparsomt i medierne, og forekommer slet ikke i fjernsynet. I den nordlige del af Aragonien udgives et ugentligt tillæg på aragonsk sammen med en lokal avis. Der udkommer sporadiske magasiner på aragonsk, og i en årrække er der udkommet ca. 10 bøger årligt på sproget.

Sprogeksempel

Her følger Fadervor på aragonsk som eksempel på sproget:

Pair nuestro, que yes enno cielo,

santificato sia el tuyo nombre.

Vienga a nusaltros el tuyo reino

i faiga-se la tuya voluntat,

enna tierra como enno cielo.

El pan nuestro de cada dia da-nos-lo hue.

Perdona las nuestras faltas,

como tamién nusaltros perdonamos als que nos faltan.

No nos deixes cayer enna tentación i libera-nos del mal.

Amén.

Kilder

^ Ethnologue, hentet 2013-04-06. (engelsk)
^ Ley 3/2013, de 9 de mayo, de uso, protección y promoción de las lenguas y modalidades lingüísticas propias de Aragón. BOE núm. 138, de 10 de junio de 2013, páginas 43654 a 43662

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aragonsk (sprog)
Der findes også en Wikipedia på aragonsk.

Spire

Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[et1-1] Ethnologue, hentet 2013-04-06. (engelsk)

[2] Ley 3/2013, de 9 de mayo, de uso, protección y promoción de las lenguas y modalidades lingüísticas propias de Aragón. BOE núm. 138, de 10 de junio de 2013, páginas 43654 a 43662

[1]

[2]

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 == Sproghistorie ==
-Aragonsk opstodi 8. århundrede, som en af mange dialekter af latin, der opstod i de centrale og nordlige [[Pyrenæerne]]. Aragonsk selv dukkede op i [[Ebro]]-dalen. Over tid udviklede denne dialekt sig til et sprog, som takket være tværsproglig interaktion har mange kendetegn til fælles med andre latinske afledninger i nærheden (som [[Occitansk (sprog)|occitansk]], [[castellansk]], og meget senere [[Catalansk (sprog)|catalansk]]).
+Aragonsk opstod i 8. århundrede som en af mange dialekter, der blev ud af af latin i de centrale og nordlige [[Pyrenæerne]]. Aragonsk selv dukkede op i [[Ebro]]-dalen. Over tid udviklede denne dialekt sig til et sprog, som takket være tværsproglig interaktion har mange kendetegn til fælles med andre latinske afledninger i nærheden (som [[Occitansk (sprog)|occitansk]], [[castellansk]], og [[Catalansk (sprog)|catalansk]]).
-I 1164 blev unionen af Kongeriget Aragonien og Amtet Barcelona gennemført. Dette resulterede, på trods af Aragonien og Barcelonas sproglige ligheder, i en klar forskel mellem den vestlige variant aragonsk og den østlige variant catalansk.
+I 1164 blev unionen af [[Kongeriget Aragonien]] og Amtet [[Barcelona]] gennemført, med aragonsk kontrol over staterne. Dette resulterede, på trods af Aragonien og Barcelonas sproglige ligheder, i en klar forskel mellem den vestlige variant aragonsk og den østlige variant catalansk.
-Udvidelsen af [[Kongeriget Castilien]] hindrede diffusionen af det aragonske sprog. Til gengæld drog catalansk fordel fra [[Barcelona|Barcelonas]] økonomisk status, og dermed var i stand til at sprede sig mere.
+I 1412 ankom Huset Trastámara til magten i Aragonien. Dermed blev castiliansk [[Adel|adelens]] sprog i Aragonien selve. Dette blev et slag mod sproget, der blev forstærket af [[Kongeriget Castilien|Kongeriget Castiliens]] udvidelse vest for Aragoniens territorium, hvilket hindrede diffusionen af det aragonske sprog. Til gengæld drog catalansk fordel fra [[Barcelona|Barcelonas]] økonomiske status (især dens havn, der tilbød muligheden om at handle på [[Middelhavet]]), og dermed var i stand til at sprede sig mere.
-I 1412 ankom Huset Trastámara til magten i Aragonien. Dermed blev castiliansk [[Adel|adelens]] sprog i Aragonien selve. Dette var første omgang af et langt hispaniseringsforløb, hvori [[Madrid|Madrids]] indflydelse voksede og overvandt den [[Den Iberiske Halvø|Iberiske Halvøs]] suverænstater.
+Endnu en union, denne gang af Aragon og Castilen i 1469, gradvist reducerede lokale regeringers evne til selvstyre, hvilket havde alvorlige indvirkninger på brugen af aragonsk. Dette var første officielle omgang af et langt hispaniseringsforløb, hvori castiliansk indflydelse voksede og overvandt den [[Den Iberiske Halvø|Iberiske Halvøs]] suverænstater.
+Efter Aragoniens nederlag i [[den spanske arvefølgekrig]] (1701-1714) blev sprogets brug i akademiske omgivelser ulovlig. En genoplivning af sproget kom først i slutningen af 19. århundrede, da flere [[Filologi|filologer]] og [[Lingvistik|lingvister]] genopdagede Aragoniens dialekter og sprog. Dog skete det at [[Spanien|Spaniens]] autokratiske regering (1939-1975) undertrykte sproget og mange andre regionale dialekter i bestræbelserne på at skabe national identitet i landet.
-Endnu en union, denne gang af Aragon og Castilen i 1469, gradvist reducerede lokale regeringers evne til selvstyre, hvilket havde alvorlige indvirkninger på brugen af aragonsk.
+En ny genoplivning af sproget opstod i 1978 efter [[Francisco Franco|diktaturen Francos]] død, da det nye spanske demokrati indførte mere regional uafhængighed, hvilket fremmede ny interesse for lokale sprog som Aragonsk.
-Efter Aragoniens nederlag i [[den spanske arvefølgekrig]] blev sprogets brug i akademiske omgivelser ulovlig. En genoplivning af sproget kom først i slutningen af 19. århundrede, da flere [[Filologi|filologer]] og [[Lingvistik|lingvister]] genopdagede Aragoniens dialekter og sprog. Dog skete det at Spaniens regeringen undertrykte sproget og mange andre regionale dialekter i bestræbelserne på at skabe national identiet.
-En ny genoplivning af sproget opstod i 1978 efter [[Francisco Franco|Francos]] død, da det nye spanske demokrati indførte mere regional uafhængighed, hvilket fremmede ny interesse for lokale sprog som Aragonsk.
 Sproget var fra 2009 til 2013 beskyttet af den lokale lovgivning, da det anerkendtes regionens "modersmål, originalt og historisk". Lovgivningen blev ophævet med en ny lov (Ley 3/2013), der erstattede sprogets officielle anerkendelse med bl.a. en vagere ret til "at kende Aragoniens flere sprog og sproglige modaliteter".<ref>Ley 3/2013, de 9 de mayo, de uso, protección y promoción de las lenguas y modalidades lingüísticas propias de Aragón. [https://www.boe.es/buscar/doc.php?id=BOE-A-2013-6103 BOE núm. 138, de 10 de junio de 2013, páginas 43654 a 43662]</ref>