Ingen Hamlet på Kronborg i år: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Infoboks film
Aage Nielsens død og likvideringen af Jens Olsen
Linje 49: Linje 49:
| facebook = <!-- P2013 Kan hentes fra Wikidata -->
| facebook = <!-- P2013 Kan hentes fra Wikidata -->
}}
}}
'''''Ingen Hamlet på Kronborg i år''''' er en dansk [[dokumentarfilm]] fra 1986, instrueret af den danske-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], og handler især om den [[Kommunisme|kommunistiske]] del af [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsen]] i [[Danmark]] under [[besættelsen]].
'''''Ingen Hamlet på Kronborg i år''''' er en dansk [[dokumentarfilm]] fra [[1986]], instrueret af den danske-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], og handler især om den [[Kommunisme|kommunistiske]] del af [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsen]] ([[BOPA]]) i [[Danmark]] under [[besættelsen]].


Filmen vakte opsigt, da den havde premiere i 1986, fordi den beskylder da afdøde skibsreder [[Arnold Peter Møller|A. P. Møller]] for at have næret [[Nazisme|nazistiske]] sympatier. Beskyldningerne blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i Studenterforeningen i 1940, hvorunder han havde citeret [[Rasmus Rask]]: "Sit fædreland skylder man alt", og derefter havde fortsat: "i dette har han, som i så meget andet, ret".<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> Yderligere hævdede filmen, at A.P. Møllers medejerskab af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der bl.a. havde fremstillet våben til den danske hær, og som under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten.
Filmen vakte opsigt, da den havde premiere i 1986, fordi den beskylder da afdøde [[skibsreder]] [[Arnold Peter Møller|A. P. Møller]] for at have næret [[Nazisme|nazistiske]] sympatier. Beskyldningerne blev baseret på en tale, som A.P. Møller havde afholdt i [[Studenterforeningen]] i [[1940]], hvorunder han havde citeret [[Rasmus Rask]]: "''Sit fædreland skylder man alt''", og derefter havde fortsat: "''I dette har han, som i så meget andet, ret.''"<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> Yderligere hævdede filmen, at A.P. Møllers medejerskab af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der bl.a. havde fremstillet [[våben]] til den danske hær, under krigen havde leveret våben til [[værnemagt]]en.


Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], rettede personlig henvendelse til en række institutioner samt protesterede offentligt, både overfor svensk fjernsyn, som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han benægtede at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som angiveligt skulle bevise dette.
Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], rettede personlig henvendelse til en række institutioner, samt protesterede offentligt, både overfor svensk fjernsyn, som havde vist filmen, og den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han benægtede at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som angiveligt skulle bevise dette.

I filmen [[interview]]es BOPA-manden Martin Evald Jensen ([[1918]]-[[1998|98]]), gravlagt på [[Brønshøj Kirke]]gård, og Harald Gottlieb Nielsen ([[1912]]-[[1989|89]]), den ældste, men længst levende af de tre Nielsen-brødre – de andre var Kai og Aage. Aage Nielsen døde i afhør hos [[Gestapo]] i efteråret 1943, og Harald stod efterfølgende for [[likvidering]]en af [[stikker]]en Jens Olsen, der havde angivet broren til tyskerne. Filmens [[titel]] viser til, at man sommeren 1940 måtte aflyse ''[[Hamlet]]''-forestillingen i [[Helsingør]] pga den tyske besættelse.<ref>[https://www.bha.dk/2020/06/mod-erkendelse-om-broedrene-nielsen/ Kaare Vissing: Om mindepladen på Husum skole, ''Brønshøj-Husum avis'' 2. juni 2020]</ref>


== Referencer ==
== Referencer ==

Versionen fra 16. feb. 2021, 18:20

Ingen Hamlet på Kronborg i år
Overblik
Dansk titel Ingen Hamlet på Kronborg i år Rediger på Wikidata
Genre Dokumentarfilm Rediger på Wikidata
Instrueret af Maj Wechselmann Rediger på Wikidata
Manuskript af Maj Wechselmann Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato 1986 Rediger på Wikidata
Censur Alle Tilladt for alle
Længde 76 min. Rediger på Wikidata
Oprindelsesland Sverige,
Danmark Rediger på Wikidata
Links
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ingen Hamlet på Kronborg i år er en dansk dokumentarfilm fra 1986, instrueret af den danske-svenske instruktør Maj Wechselmann, og handler især om den kommunistiske del af modstandsbevægelsen (BOPA) i Danmark under besættelsen.

Filmen vakte opsigt, da den havde premiere i 1986, fordi den beskylder da afdøde skibsreder A. P. Møller for at have næret nazistiske sympatier. Beskyldningerne blev baseret på en tale, som A.P. Møller havde afholdt i Studenterforeningen i 1940, hvorunder han havde citeret Rasmus Rask: "Sit fædreland skylder man alt", og derefter havde fortsat: "I dette har han, som i så meget andet, ret."[1] Yderligere hævdede filmen, at A.P. Møllers medejerskab af Dansk Riffel-syndikat, der bl.a. havde fremstillet våben til den danske hær, under krigen havde leveret våben til værnemagten.

Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, rettede personlig henvendelse til en række institutioner, samt protesterede offentligt, både overfor svensk fjernsyn, som havde vist filmen, og den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han benægtede at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som angiveligt skulle bevise dette.

I filmen interviewes BOPA-manden Martin Evald Jensen (1918-98), gravlagt på Brønshøj Kirkegård, og Harald Gottlieb Nielsen (1912-89), den ældste, men længst levende af de tre Nielsen-brødre – de andre var Kai og Aage. Aage Nielsen døde i afhør hos Gestapo i efteråret 1943, og Harald stod efterfølgende for likvideringen af stikkeren Jens Olsen, der havde angivet broren til tyskerne. Filmens titel viser til, at man sommeren 1940 måtte aflyse Hamlet-forestillingen i Helsingør pga den tyske besættelse.[2]

Referencer

Eksterne henvisninger